Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger NorddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Hist, hvor vejen slår en bugt ... Gammel Estrup ligger i naturskønne omgivelser tæt på Auning. Herregårdsmuseet kan i år fejre 91 års fødselsdag, og man ånder så småt ud oven på et år med både corona og trusler om mindre tilskud. Foto: Hans-Henrik Tholstrup

Direktør: Stop med at nedprioritere kulturen

På Gammel Estrup i Auning kan man i år fejre museets 91-års fødselsdag – og at man er ved at være ovenpå igen efter et år, hvor corona har gjort det svært for folk at gå på museum.

Museet blev skænket som en gave til folket af stedets daværende ejer, Valdemar Uttental, og har siden 1930 været en selvejende institution.

Netop Gammel Estrup er omdrejningspunktet i dagens nyhedsbrev.

Det seneste års tid har været udfordrende for museet, der har kæmpet en hård økonomisk kamp for at beholde sit tilskud. En kamp, der lykkedes, men museumsdirektør Britta Andersen ånder ikke nødvendigvis lettet op.

Om tre års tid skal museets tilskud nemlig diskuteres igen, og Britta Andersen frygter, at man ender i samme kamp igen.

Hun ser hele diskussionen i et større billede, hvor kulturen - og i særdeleshed museer og deslige - bliver nedprioriteret. Dermed frygter hun, at vi i fremtiden ender med et samfund, hvor ingen ser værdien af kultur.

- Kultur er en måde, hvorpå vi kan forstå, at dem, vi er, og det, vi gør og siger, er resultatet af en lang proces, hvor vores kultur har formet os, siger hun.

Jeg tegner også et portræt af Britta Andersen, der er museets ukuelige direktør. Hun giver ikke op og hun taler altid museernes sag. Og ikke kun Gammel Estrups’, men museerne generelt.

Hun mener nemlig, at museerne er en vigtig del af vores samfund, og det nytter ikke, at man skal bekrige hinanden:

- Vi skal ikke slås om de få penge, der er, men i stedet bruge ressourcerne på at pleje kulturen.

Slutteligt kan du blive klogere på Gammel Estrup. For hvad er egentligt herregårdens historie, og hvem boede der i sin tid?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg selv har et ganske nært forhold til Gammel Estrup. Eller, at jeg i hvert fald havde det, da jeg var yngre.

Ser I, mine bedsteforældre flyttede til Grenaa i 2005, og derfor kom jeg der i mange år til både julemarkeder, 1700-tals dage og almindelige besøg. Og da min bedstemor senere blev frivillig, fulgte jeg ofte trop.

Jeg har gravet dybt i gemmerne, og fundet nedenstående billede fra en af de mange gange, jeg var frivillig. Bær over med kvaliteten, for det er fra 2014, hvor mobilkameraet trods alt ikke var på sit højeste. På billedet er jeg sammen med min 'bedste' og min lillebror, og vi stod i orangeriet og solgte lutendrank - en form for gløgg- og kage, bagt af den søde husjomfru oppe på gården.

Min bedstemor (til højre) var frivillig på Gammel Estrup, og jeg (i midten) har hjulpet til adskillige gange, ofte i køkkenet, hvor der skulle bages store kager, men jeg har også stået i riddersalen til jul eller hjulpet med at sørge for de andre frivillige til slottets Halloween-arrangement. Privatfoto

Mange af mine bedste barndomsminder kommer fra de oplevelser, jeg havde sammen med min familie på Gammel Estrup, for det var sjældent kun mig og min bedste. Ofte var både onkler, tanter, kusiner, fætre og resten af min i øvrigt store familie også til stede. Som barn og ung var det et skønt at møde alle de søde mennesker, der altid får sådanne arrangementer til at ske, og jeg elskede følelsen af, at vi alle bidrog og var sammen om noget.

Uden at jeg skal komme alt for højt op på min høje hest tror jeg på, at frivilligt arbejde var en god måde for mig – og andre unge – at lære, at der findes andre end os her i verden. Og at arbejde ikke altid bør eller skal belønnes med løn i form af kontanter.

Kulturen er omdrejningspunktet i dette nyhedsbrev. Har du andre gode historier fra kulturens verden må du som altid gerne skrive til mig på emahh@norddjursliv.dk.

Har du et klap på skulderen - eller en løftet pegefinger - til mig, skal du endelig heller ikke holde dig tilbage.

Med disse ord er der vist kun tilbage at ønske god læselyst!

Billede af Emma Ahlgreen Haa
Billede af skribentens underskrift Emma Ahlgreen Haa Journalist

Museumsdirektør: Stop med at nedprioritere kulturen

Herregårdens tag trænger til en udskiftning, og en stor donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal gør det muligt for museet snart at realisere udskiftningen. Foto: Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum

Gammel Estrups direktør Britta Andersen håber, at man fra statens side holder op med at nedprioritere kulturen i form af museer og lignende. 

- Ellers risikerer vi et samfund, hvor ingen ser værdien af kultur, mener hun.

Desuden giver museumsdirektøren en status på, hvad gæsterne kan opleve på herregårdsmuseet i fremtiden. Blandt andet er der en stor udskiftning af taget i vente.

Læs artiklen ved at klikke her.

Portræt af museets ukuelige direktør

Britta Andersen kunne for nylig fejre 60 års fødselsdag. Næsten 21 af årene har hun tilbragt som museumsdirektør på Gammel Estrup. Foto: Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum

Det er svært at sige Gammel Estrup uden at sige Britta Andersen.

Den 60-årige kunsthistoriker og middelalderarkæolog taler altid varmt om 'sit' museum og hun kæmper gerne for stedet med næb og klør.

Som ung tilbragte hun et år i Californien, og her fik hun for første gang øjnene op for, at hun som dansker var vant til en anden kultur end amerikanerne.

- Jeg husker særligt en episode, hvor jeg kom til at sige noget - hvad husker jeg ikke - som de blev vildt fortørnede over, for det kunne man da ikke. I Danmark var jeg vant til, at man kunne gøre grin med stort set hvad som helst - også dronningen, siger hun.

Kulturen og dens værdi er i dag en mærkesag for Britta Andersen, der mener, at vi må kende vores kultur for at lære noget om os selv.

Læs hele portrættet ved at klikke her.

Fra middelalderborg til moderne kulturinstitution

Hovedbygningen rummer i dag herregårdsmuseet Gammel Estrup. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Herregården Gammel Estrup har været i samme slægt frem til 1926, hvor det ikke længere økonomisk var muligt for de daværende ejere at beholde godset, der derfor blev solgt.

I dag rummer selve hovedbygningen et herregårdsmuseum, mens Det Grønne Museum holder til i avlsbygningerne.

De ældste dele af den nuværende bygning stammer fra omkring 1490, hvor den daværende ejer Lave Brock fik opført en stenfæstning på jorden, men arkæologiske udgravninger på området viser bygningsrester fra 1300-tallet. 

Få historien om Gammel Estrup og dets oprindelse ved at klikke her. 

Grethe Højgaard har været frivillig på Gammel Estrup i otte år

Gammel Estrup har mere end 100 frivillige tilknyttet museet. De hjælper med at formidle og med at levendegøre oplevelsen for de mange besøgende. Grethe Højgaard er en af dem, og hun har særligt plads i det store køkken. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Grethe Højgaard er en af de mange frivillige på Gammel Estrup.

I 2019 tegnede Randers Amtsavis et portræt af hende.

- Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, men det gør noget i mig, når jeg kommer herud. Ikke fordi jeg har en langvarig relation til stedet som sådan, men det har bare fået en stor betydning for mig, lød det blandt andet.

Hun kommer, når de mangler en frivillig på herregården, og hun er en af de mange frivillige, der er me dtil at levendegøre fortiden for herregårdens besøgende.

Læs hele portrættet på amtsavisen.dk ved at klikke her.