Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger NorddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

I 2015 fik havnedirektør Henrik Carstensen den idé, at Grenaa Havn skulle være Danmarks bedste sted at placere sine skibe og især borerigge, når de skulle have pause, vedligeholdes eller gøres klar til nye opgaver. Foto: Asbjørn With

Kæmper for millioner

Der er noget både dragende og fascinerende ved ting, der er så store og så komplicerede, at hjernen har svært ved helt at fatte det. Hvem har ikke siddet og kigget op på nattehimlen og forsøgt at forstille sig, hvor mange stjerner der er, og hvor det hele mon ender?

Der er også noget, der tiltrækker vores opmærksomhed, fordi det skiller sig ud fra det normale, som da jeg den anden dag så julemandens kane inklusiv julemand spændt efter en lille hvid Kia på motorvejen.

Og når der pludselig rejser sig tårnhøje metalkonstruktioner mod himlen i horisonten, og det viser sig, at de tilhører maskiner, som både er så store og så komplicerede, at det er svært at fatte, så er det bare fascinerende.

Det handler naturligvis om de enorme borerigge, som ligger i Grenaa Havn. Mærsk Innovator og Maersk Interceptor tager en pause fra de krævende arbejdsforhold i Nordsøen, mens de venter på nye kontrakter.

De vejer 27.000 ton stykket, og tilsammen har de kostet næsten 6.000.000.000 kroner at bygge.

Vi har undersøgt, hvorfor de ligger lige præcis i Grenaa, og hvad deres tilstedeværelse betyder for havnen og for byen.

Og det er slet ikke tilfældigt, at Mærsk Innovator og Maersk Interceptor ligger præcis i Grenaa. For havnens direktør Henrik Carstensen har siden 2015 arbejdet målrettet på, at gøre netop den havn til en af Nordeuropas førende stackinghavne.

Det kræver en hel del at gøre kunder som Maersk Drilling tilfredse, men så er der til gengæld også ordrer for millioner af kroner til de lokale virksomheder, når de store kæmper puster ud i havnebassinet.

Det er måske for meget at kalde Grenaa Havn for et luksusressort for borerigge, men hos Maersk Drilling er der ingen tvivl om kvaliteterne på havnen i Grenaa.

- Vi føler os prioriteret og velkomne i Grenaa, og det gør en stor forskel, siger Henrik Hundebøl, som er chef for den afdeling i Maersk Drilling, der tager sig af stacking af boreriggerne i Nordsøen.

Tag med til Grenaa Havn og hils på fascinerende kæmper for millioner.

Rigtig god læselyst og rigtig glædelig jul.

Billede af Asbjørn With
Billede af skribentens underskrift Asbjørn With Journalist

Verdens største borerigge skaber arbejdspladser og omsætning i millionklassen, når de slapper af og puster ud i Grenaa Havn

Foto: Asbjørn With

Som en del af den nye strategi for Grenaa Havn tilbage i 2015 blev stacking & mantenance et af havnens syv nye kerneområder. Stacking & maintenance er fagsprog for at man har skibe og eller borerigge på langtidsopholde i en havn, og at man kan vedligeholde og klargøre skibe og rigge, inden de skal ud på nye opgaver til søs.

I dag udgør stacking & maintenance godt 15 procent af havnens omsætning, men dertil skal lægges de millioner af kroner, der falder af de til lokale virksomheder, når Grenaa Havn får besøg.

Tag med til Grenaa Havn og mød kæmperne og ikke mindst ham, som har bragt dem til byen.

Maersk Drilling: - Vi føler os prioriteret og velkomne i Grenaa, og det gør en stor forskel

 Foto: Asbjørn With

Der er en lang række parametre, som ejerne af de enorme borerigge skal tage i betragtning, inden de beslutter sig for hvilken havn, der skal have opgaven med at vedligeholde og klargøre riggene. 

Maersk Drilling er en af de helt store spiller, når det kommer til borerigge. Derfor har NorddjursLIV talt med Henrik Hundebøl, der er afdelingschef for stacking-teamet i den del af Maersk Drilling, der opererer i Nordsøen om, hvorfor Grenaa Havn er en af de få havne i Nordeuropa, som Maersk Drilling benytter til stacking & maintenance.

En af de vigtige parametre er såmænd, at Maersk Drilling føler sig prioriteret og velkomne i Grenaa. Det, og så en lang række andre ting, som du kan læse mere om her.

Et af de vigtige parametre er såmænd, at Maersk Drilling føler sig prioriteret og velkomne i Grenaa. Det, og så en lang række andre ting, som du kan læse mere om her. 

PCR-teststedet i Grenaa flytter adresse

Genrefoto: Jens Thaysen

PCR-teststedet i Grenaa er flyttet fra den gamle Netto på Østerbrogade 2 til den nye adresse på Vestre Skovvej 1 i Grenaa.

Her vil der være mulighed for at blive testet efter tidsbestilling alle ugens dage fra klokken 9:00 til 16:00.

Bemærk at der gælder særlige åbningstider i juledagene og omkring nytår.

Der er i Norddjurs Kommune kviktestcentre uden tidsbestilling på Vestergade 14 i Auning og Korsgade 22 i Grenaa.

Jan Petersen gør status på 12 år som borgmester i Norddjurs Kommune

Jan Petersen er fra næste år ikke længere din borgmester, og i den forbindelse gør han status på de 12 år, der er gået. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Når 2021 lige om lidt bliver til 2022, skal vi også sige farvel til socialdemokratiske Jan Petersen som kommunens borgmester.

NorddjursLIV har i den forbindelse spurgt en afgående borgmester, hvad han er mest stolt af, og hvad der nu skal ske. Han glæder sig eksempelvis over, at der nu bliver mere tid til det barnebarn, der er kommet til verden her i efteråret.

Det er blevet til et stort interview, som du kan læse i det næste nyhedsbrev her på NorddjursLIV, der efter forventningen lander i din indbakke mellem jul og nytår.