Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger NorddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Udsigten fra de otte nye sommerhuse, der nu kan bygges midt på Norddjurs' guldkyst, fejler bestemt ikke noget. Faktisk er den så god, at man slet ikke ville have fået lov til at bygge under normale omstændigheder. Men nu har Jens Meilvang (LA) og resten af miljø- og teknikudvalget godkendt lokalplanen for otte nye sommerhuse på op til 200 kvadratmeter. Sommerhuse som han kalder både vigtige og indbringende for Norddjurs. Foto: Asbjørn With

Bygger til grænsen

Efter to somre i coronaens skygge har danskerne for alvor fået øjnene op for at holde ferie i Danmark.

Staycation er blevet et ord, og for turisterhvervet i Danmark skete der for alvor ting. På Djursland og i Norddjurs har de mange danske turister skabt den ene besøgsrekord efter den anden.

Turistattraktionerne har frygtet nedlukninger og forbud, men har klaret skærene på bedste vis og virkelig fået sat Norddjurs på landkortet for danskerne.

Samtidig er Norddjurs for alvor i gang med at krænge de senere års dårlige image af sig. Historiefortællingen om Norddjurs som et sted med elendig økonomi, dårlig service og fraflytning skal så småt til at ændre sig.

Der er penge på kistebunden i kommunen, huspriserne er stadig lavere end mange andre steder, der bliver solgt et hav af nye byggegrunde, og som NorddjursLIV tidligere har fortalt, flytter rigtig mange unge tilbage til Norddjurs, når de har været et smut i en af de store byer for at få en uddannelse.

Lige nu ligger mange sommerhusområder øde hen. Og på den norddjurske guldkyst, hvor sommerhusene mange steder ligger som perler på en snor, er der ikke meget aktivitet.

I fremtiden kommer turisme og sommerhuse til at fylde stadig mere, når man som lokalpolitiker spejder mod fremtiden for at få øje på, hvor pengene skal komme fra.

Landbruget er vigtigt, de små og mellemstore virksomheder er vigtige. Det samme er alle de havnerelaterede aktiviteter - og så turisme.

Men som formanden for miljø- og teknikudvalget Jens Meilvang fortæller, er der efterhånden problemer med at skaffe sommerhuse nok til de mange turister, der gerne vil besøge Norddjurs og bo i sådan et.

Først og fremmest mangler vi faktisk sommerhuse i sommerhalvåret. Der er simpelthen ikke huse nok, som turisterne kan flytte ind i

Jens Meilvang (LA)

Det er en af grundene til, at udvalget har set positivt på et lidt spektakulært projekt midt på kysten, hvor den gamle FDM-campingplads lå indtil 2015.

Midt mellem Hegedal Strand og Rygårde Strand har udvalget godkendt en lokalplan, der baner vejen for otte nye sommerhuse på op til 200 kvadratmeter lige ned til vandet.

Faktisk kommer de nye sommerhuse til at ligge så godt, at man aldrig ville få tilladelse til at bygge dem.

Men tilladelsen er givet og Jens Meilvang glæder sig over, at de nye sommerhuse vil skabe både arbejde og omsætning i lokalområdet.

I den forgange weekend var det svært at ignorere Malik. Et blæsevejr, som de fleste af os nåede at komme på fornavn med.

Selvom Norddjurs var farvet rødt og dermed var udsat for farligt vejr på flere af de varselskort, der udkom i løbet af weekenden, så var omfanget af skaderne heldigvis ikke omfattende, som man kunne have frygtet.

- Set med beredskabets øjne, var det en mild storm, siger beredskabsinspektør Bruno Alexander til NorddjursLIV.

Der er stadig flere der læser med, og antallet af nyhedsbreve, vi sender ud, vokser hele tiden. Det er vi rigtig glade for, stolte af og taknemmelige for.

Rigtig god læselyst og tak, fordi du læser med.

Billede af Asbjørn With
Billede af skribentens underskrift Asbjørn With Journalist

Otte nye og store sommerhuse kan blive bygget tæt på vandkanten

Foto: Asbjørn With

Malik raserede over Norddjurs, men blev ikke så slem som forventet

Foto: Norddjurs Kommune

Birthe bor lige ned til åen - men undgik vand i huset

Foto: Anders Tilsted