- Jeg plejede at betegne mig som en skabsstrikker. Jeg strikkede og holdt af det, men jeg gjorde det nok også lidt i det skjulte, siger Lars Laursen med et grin.

Vi sidder i et lokale ovenpå hans garnbutik i det, der bedst kan betegnes som et kombineret kontor og opbevaringsmagasin for garn. Stålreoler fyldt med garn i alverdens farver og materialer fylder den ene væg, mens et stort skrivebord ligeledes fyldt med garn og et par enkelte halvfærdige projekter står i midten af rummet.

Henover en dørkarm sidder et kostestativ i spænd, og på det hænger en strikket trøje, Lars Laursen for nylig er blevet færdig med.

I dag lever han af sin hobby, for siden han for godt tre år siden åbnede en garnforretning i Grenaa, har strikketøj og garn fyldt det meste af hans liv. Men sådan har det ikke altid været.

- Jeg er uddannet folkeskolelærer og har arbejdet på forskellige skoler i mere end 20 år, fortæller Lars Laursen.

Han har blandt andet været ansat på Voldby Skole og Mølleskolen - begge skoler, der som bekendt lukkede.

- Det var mindre skoler, og det var noget af det, jeg holdt meget af. Man kender eleverne meget bedre, og man har også et forhold til dem, der kommer og går på lærerværelset, siger Lars Laursen og fortsætter:

- Jeg kan også godt lide den flade struktur, der tit er på en mindre skole, fremfor en ledelse der bare bestemmer, hvordan tingene er.

Da Mølleskolen lukkede i 2019, fik Lars Laursen at vide, at han nok ikke ville blive en af de lærere, der flyttede med til en anden skole.

-  Jeg følte også, at tiden var inde til, at jeg skulle lave noget andet end at være lærer, så på den måde var timingen nok meget god, siger han.

Han overvejede forskellige jobs, men det var først, da en bekendt foreslog, om ikke han skulle åbne en strikkebutik i Grenaa, at idéen satte sig fast.

- Jeg har altid været glad for at strikke, men det er ikke noget, jeg har skiltet meget med, siger Lars Laursen, der som ganske ung lærte at strikke af sin mor.

- Så kunne jeg da ret og vrang, men det var først, da min mor desværre døde, og jeg arvede en masse garn, at jeg for alvor begyndte at strikke. For jeg kunne ikke bare skille mig af med alt det garn, hun havde liggende, siger han.

Og det var meget. For Lars' mor havde strikket gennem hele sit liv, og havde garn liggende stort set overalt. Garnet tog Lars med hjem, og måske for at være tættere på sin mor, begyndte Lars at strikke igen.

I flere år foregik det mest i skjul. Ikke fordi Lars Laursen skammede sig over at strikke, men mere fordi, at det ikke rigtig var noget, mænd gjorde.

- Kort før jeg åbnede butikken, begyndte jeg faktisk at komme lidt ud af strikkeskabet. Jeg oprettede en instagram-profil med navnet Far_Strikker, og troede nok lidt naivt, at jeg kunne være anonym derinde, siger Lars og fortsætter grinende:

- Jeg havde så ikke krydset af det rigtige sted, da jeg oprettede profilen, så pludselig kunne alle mine venner på Facebook og mine kontakter finde profilen. Og så var jeg ikke så anonym længere.

I juli 2020 slog Lars Laursen så dørene op til sin egen strikkebutik i Lillegade i Grenaa. Læringskurven har været stejl, for selvom Lars vidste meget om garn og strik, var der også meget, han ikke vidste.

- Og når du har en strikkebutik, så forventer folk selvfølgelig også, at de kan få rådgivning. I starten måtte jeg af og til lade som om, jeg vidste mere end jeg gjorde, men jeg har altid haft en interesse i at lære om det, jeg beskæftiger mig med, og i dag har jeg fået en hel masse viden, siger han.

Når vinduerne til butikken står åbent om sommeren, kan Lars Laursen af og til høre, hvordan folk undrer sig lidt over, at der ligger en strikkebutik drevet af en mand.

- Fordi butikken hedder Far_Strikker, har jeg jo også gjort det virkelig tydeligt, at jeg er en mand, griner han.

Selv synes han ikke, det er noget særligt. Det er bare en hobby som så meget andet.

- Jeg kan jo også godt se, at der er klart flest kvinder, der strikker. På den måde har det lidt ry af at være en kvinde-hobby, siger han og fortsætter:

- Men jeg synes virkelig, at endnu flere - både mænd og kvinder - burde lære sig selv at strikke. Det er virkelig en meditativ hobby, hvor man bruger hænderne, men også kan slå hovedet fra og koble af - hvis man altså ikke strikker noget, der er alt for kompliceret. Og så kan du udfordre dig selv, hvis du har lyst til det, alt efter sværhedsgraden på dit strik.

Som indehaver af en garnforretning følger Lars Laursen med i tidens trends, og han har altid nye projekter på pindene. Enten noget, der strikkes fordi lysten er til det, men også ting han strikker, for bedst at kunne rådgive kunderne om det, der er in lige nu.

- Jeg synes det er lidt sjovt, for det er ikke altid, at en trend når til Grenaa. Sidste år var det eksempelvis meget in at strikke en top med kun et ærme, men den nåede aldrig rigtig til Grenaa, griner han.

Hvad der til gengæld er in lige nu, er et særligt nærmest trekantet lille tørklæde med navnet Sophie Scarf.

- Nu har jeg haft butikken i tre år, og jeg har aldrig oplevet en bestemt genstand hitte så meget, som det tørklæde gør. Det er helt vildt. Men jeg har til gengæld stadig kunder, der kommer ind og spørger, om jeg mon kender det der lille tørklæde, som alle går rundt med. Og til det må jeg bare smilende sige, at det kender jeg godt, siger han.

Lars Laursen har ikke en netbutik, og det er et bevidst valg.

- Udover at det er meget tidskrævende at have en webshop, så synes jeg også, at garn kræver, at du ser det i virkeligheden. Du kan slet ikke fornemme hverken kvalitet eller farve på billederne på nettet, siger han.

Selv holder Lars Laursen af at have garnnøglet i hånden, før han beslutter sig for, hvilket slags og farve det skal være, og hans indtryk er, at mange har det på samme måde.

- Du kan ikke vurdere, om du synes garnet har den rigtige tykkelse, eller om det kradser, hvis du kun ser det på nettet. Så selvom nethandel måske vinder indpas hos mange, så er mit indtryk, at folk stadig køber garn i fysiske butikker, siger han.

Butikken blev åbnet i sommeren 2020, hvor corona havde gjort sit indtog i landet. Det fik flere til at gribe strikkepindene, og selvom det måske kunne virke som en farlig tid at åbne butik i, har Lars Lausen kun oplevet opbakning.

- Folk har fra dag et været gode til at støtte op om butikken og lægge deres penge her, siger han.

Lars Laursen fortryder på ingen måde, at han sprang ud i livet som butiksejer for godt tre år siden.

- Jeg lever af min hobby. Jeg møder søde mennesker i dagligdagen, og jeg kan rådgive dem om noget, jeg har forstand på. Og så har jeg tid til at sidde og strikke, selvom jeg er på arbejde. Det er virkelig en drømmetilværelse, siger han.

Allan Gjersbøl Jørgensen møder mig med et smil i Pavillonen.

Han virker ikke umiddelbart som en mand, der gør meget væsen af sig. Han er ikke meget højere end mine 170 centimeter, han bevæger sig bestemt, men alligevel roligt med små skridt og har ikke store armbevægelser, hverken fysisk eller i politik.

Alligevel går han nu efter borgmesterposten. Som ny borgmesterkandidat for Socialdemokratiet i Norddjurs, har han en stor opgave foran sig: At genvinde posten, som Jan Petersen (S) sad tungt på i 12 år siden kommunens begyndelse, indtil han i 2021 blev væltet af pinden af Venstremanden Kasper Bjerregaard.

Men Jan Petersen og Allan Gjersbøl er to forskellige politiske skabninger. Hvor Jan Petersen kom med sin mangeårige politiske erfaring og kæmpe netværk fra Folketinget som ved sidste valg gav ham det højeste antal personlige stemmer, gør Allan Gjersbøl ingen forhåbninger om at gøre samme entre. I stedet satser han på en holdindsats.

- Jeg hverken kan eller vil være Jan Petersen. Han har et stort netværk, som trækker utroligt mange personlige stemmer. Det kan jeg ikke. I stedet handler det for mig om at samle et stærkt hold, hvor vi samlet set kan trække stemmer nok til at vinde borgmesterposten.

Allan Gjersbøl håber på, at netop den ydmyge tilgang være med til at få sejren i hus.

- Jeg skal rundt og gøre mig synlig, tale med og lytte til borgerne og skabe tillid.

Allan Gjersbøl er en Grenaadreng. En fodboldnørd. En frivillig og et foreningsmenneske ind til benet. Han er gymnasielærer. Han er politiker og nu borgmesterkandidat.

Men først og fremmest er han far.

- Far, jeg håber, du bliver borgmester.

Sådan sagde den ældste af Allan Gjersbøls to sønner, da sønnen i 2021 så sin far på plakaterne i lygtepælene.

- Hvorfor, spurgte Allan Gjersbøl sin søn.

- For så kan jeg blive borgmester efter dig, svarede han.

Allan Gjersbøl er opvokset i Grenaa, hvor han i dag bor med sin hustru og to sønner på 9 og 12. Udover at have været lokalpolitiker siden 2009, hvor han blev valgt ind i kommunalbestyrelsen som bare 26-årig, er han engageret i mange ting i sit lokalmiljø. Og det efterlader ikke altid meget tid til familien.

- Der er kun 24 timer i døgnet, og mine børn er vant til, at far er væk, og at jeg er til mange møder om aftenen. Men til gengæld ved de også, at jeg prioriterer dem, bruger tid med dem og putter dem, når jeg er hjemme, siger han og fortsætter:

- Der er selvfølgelig ting, jeg ikke kan deltage i af skole- og fritidsarrangementer. Men mine børn synes, det er spændende, det jeg laver, selvom de endnu ikke forholder sig til det parti, jeg er i eller til den politik, jeg fører. Men jeg håber da på, vi kommer til at have nogle gode diskussioner senere.

Selvom det politiske arbejde tager en stor del af Allan Gjersbøls tid, håber han på, at det også kan give hans børn noget med videre.

- Jeg føler, at jeg er et forbillede for mine børn igennem det politiske arbejde, jeg laver. Jeg vil gerne have mine børn til at forholde sig til og engagere sig i det samfund, de lever i. Der er en dyd i at gøre noget for andre. At tage et ansvar. Ligesom man gør det i politik.

Selv er Allan Gjersbøl opvokset i et - på socialdemokratisk lingo - "klassisk arbejderhjem." Med en ufaglært far og HK-uddannet mor. Han har brudt den sociale arv ved først at gennemføre en gymnasial uddannelse og senere en universitetsuddannelse.

Ser man på Allan Gjersbøls CV, fremstår han på mange måder som en mønsterelev. En ambitiøs type, der altid arbejder hårdt, gør det godt og på Facebook ligner han en med det perfekte liv, hvor han tager til Fjorddag med sin søn, er med til lokale fodboldstævner og fremviser naturskønne billeder fra hele kommunen.

- Det kan man godt kalde mig, griner Allan Gjersbøl, da jeg præsenterer ham for titlen, men tilføjer hurtigt, at han nu mener at være "ret almindelig".

- Når jeg tænker på mønsterelever, tænker jeg på præstation og folk, der er meget målrettede. Der er jeg meget mere ydmyg. Jeg var eksempelvis med i lokalpolitik i mange år uden at sparke døren ind.

- Det kan godt være, at jeg uddannelsesmæssigt har gjort noget andet end mine forældre. Men da jeg læste på Aarhus Universitet, opdagede jeg, at jeg virkelig var en bonderøv. Man kunne hurtigt mærke hvem, der kom fra et hjem med klaver og tunge bogreoler, og sådan en var jeg ikke.

Derfor er det også nødvendigt at tilføje, at Facebook selvfølgelig heller ikke viser det hele billede:

- Jeg adskiller mig selvfølgelig også en del fra min Facebook-profil - sådan er sociale medier jo. I byrådssalen og i virkeligheden er jeg meget mere jordnær og uformel. Jeg kan godt lide, at der er plads til lidt humor og hverdagssprog.

- Jeg er også landet i et job som lokal gymnasielærer, og har aldrig drømt om at blive embedsmand i finansministeriet som flere af mine medstuderende på statskundskab, tilføjer han.

For Allan Gjersbøl var drømmen at være tæt på de mennesker, som det hele handler om. Og det var også derfor, drømmen som politiker opstod.

- Jeg er mere en politiker, end jeg var en statskundskaber. Jeg vil gerne være med til at træffe beslutningerne, siger Allan Gjersbøl.

Derfor meldte han sig i 2004 ind i DSU, hvor han var medlem side om side med flere af nutidens upcoming socialdemokratiske folketingspolitikere, såsom Kaare Dybvad Kvist, Ane Halsboe-Jørgensen og Peter Hummelgaard. Men for Allan Gjersbøl har det aldrig været Folketinget, der var i sigtekornet. Derimod har drømmen om borgmesterposten altid eksisteret.

- Jeg har altid haft en latent drøm om at bliver borgmester. Men selvom jeg i mange år har drømt om at blive borgmesterkandidat, så var det jo ikke sådan, at jeg sparkede døren ind. Også da der var valg til at blive den næste borgmesterkandidat, ventede jeg lige og mærkede efter, om andre også var interesserede i, at jeg stillede op.

Er det ikke nødvendigt, hvis man vil gå efter borgmesterposten, at turde at "sparke døren ind" eller på en eller anden måde slå ud med armene og vise, hvad man vil?

- Jeg tror på, man kan have pondus uden at skulle være en "sælgertype" med store armbevægelser. For mig er det vigtigste at skabe troværdighed og tillid hos borgerne. Jeg vil ikke tale ned til folk, eller komme i kejserens nye klæder og sige, at jeg kan løse det hele. Men jeg vil rundt og lytte og gøre alt, hvad jeg kan, for at finde nye løsninger.

Kultur- og foreningsområdet er et af de områder, den selverklærede fodboldnørd Allan Gjersbøl kerer sig meget om. I denne valgperiode er han ligeledes formand for kultur- og fritidsudvalget.

- Jeg er virkelig bidt af fodbold. Det tror jeg efterhånden, at alle ved. Men det er i sådan en grad, hvor jeg kan sidde og nørde beregninger i Excel omkring sandsynligheden for, at mit hold vinder.

Allan Gjersbøl holder med De Hviie (AGF) - og så 3. divisionsholdet TVS 1860 München.

- For mig handler fodbold meget om loyalitet. Selvom 1860 München er rykket ned fra 1. til 3. division, holder jeg stadig med dem.

Derudover er han som nævnt selv engageret i diverse foreningsliv.

Tror du det skaber dig et bedre politisk netværk, at du er så engageret frivilligt?

- Det håber jeg da. Jeg tror i hvert fald, at det giver noget at mødes om nogle fælles værdier, selvom man stemmer forskelligt. Og jeg tror på, at det i kommunalpolitik ikke kun handler om partifarve, og at de værdier jeg udtrykker på fodboldbanen, måske også kan smitte af på den person, folk ser mig som.

Politisk er det også blevet en mission for ham at udbrede kendskabet til kommunens rige kulturliv.

- Norddjurs har nogle klare styrker i den tætte adgang til naturen. Det grønne og det blå, men kommunen er stadig ved at finde sine ben at stå på. For det er en stor kommune, med overraskende mange kulturtilbud. Men der skal mere oplysning på tværs af kommunen, siger han og fortsætter:

- Selvfølgelig forholder man sig mest til der, hvor man selv bor, og hvor ens børn går i skole eller børnehave. Jeg vil gerne have folk til at tage mere rundt i kommunen, måske til Fjorddag eller besøge nogle af de mange kulturtilbud.

Synes du, der mangler sammenhængskraft?

- Nej, det synes jeg egentlig ikke. Hvis man taler om socialområdet eller om institutionerne, så bliver der talt meget om en generel styrkelse. Det er ikke sådan en "de andre får mere"-tankegang. Det er meget i kultur- og foreningslivet, hvor man i langt højere grad kunne bruge hinandens tilbud. Jeg tror, det er det, der skal til for at folk begynder at se det mere som én samlet kommune.

Hvordan bliver du anderledes som borgmester, hvis du vinder, end Jan Petersen var det?

- Jeg har ikke det samme netværk som Jan Petersen, der kom med mange års erfaring fra Christiansborg. Men jeg var DSU'er med flere toneangivende politikere på Borgen, som jeg tror, kan give mig en stemme udenfor kommunen.

Hvad med lokalt?

- Jan var en ældre kommunekonge, som til sidst, ifølge vælgerne, havde siddet for længe. Jeg kommer med nye øjne, og vil gerne udfordre det bestående.

Hvordan vil du gerne udfordre?

- Jeg vil gerne gøre processerne mere åbne. Eksempelvis budgetlægningen. Jeg leger med en tanke om at gøre det helt åbent for borgerne, så man også ved, hvad hvert parti står for, og så de kan komme til deres ret. Jeg tror på, man godt kan gøre det åbent uden at kvæle den fortrolighed, der også er nødvendigt ved sådanne forhandlinger.

Hvad bliver den største udfordring for kommunen?

- Det stigende pres på velfærden i takt med, der kommer flere ældre og børn, der mistrives.

Hvad vil du give vælgerne, hvis du bliver borgmester?

- Jeg vil prioritere den nære velfærd. Der er især om de socialt udsatte og ældre, som har svært ved at råbe politikerne op, og som jeg ikke mener, der bliver lyttet nok til nu.

Dagens nyhedsoverblik byder både på nybyggeri og salg af byggegrunde, talende skraldespande, en godkendt klimaplan og butiksnyt.