Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger NorddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Camilla Friis kæmpede i 15 år med systemet, men er i dag i lære som industrioperatør. Hun håber, at hendes historie kan få flere til at indse, at kassetænkning ikke altid er vejen frem. Foto: Peter Mohlin Kring

Kassetænkning, der har til formål at hjælpe alle, hjælper ingen

Jeg tror de fleste af os har haft psykisk sygdom inde på livet. Enten ved os selv, eller ved en, vi kender og holder af.

Derfor er det i min optik utroligt, at det stadig er noget, folk har svært ved at forstå. For mens en brækket ben er håndgribeligt, noget du rent faktisk kan se, så gemmer en psykisk sygdom sig under overfladen. Folk kan ikke se den, og selvom de ved det, er det for mange svært at forstå og tro på.

I dagens nyhedsbrev skal du møde 32-årige Camilla Friis. Hun har det, hun selv betegner som en 'mindre god psyke', og hun har flere gange kæmpet med stress og depressioner.

Men fordi hun altid har været smilende, glad og udadvendt, har både læger, kommune og andre bekendte haft svært ved at tro på, at hun ikke havde det godt.

Som ganske ung blev hun gravid, og hun gik derfor ud af 9. klasse som højgravid. Mens de andre jævnaldrende startede i gymnasiet eller gik videre på efterskolen, fødte Camilla sit første barn.

Da datteren var et år, begyndte Camillas psyke første gang at røre på sig, og hun fik det svært. Men da hun henvendte sig til kommunen, oplevede hun ikke at få den hjælp, hun havde brug for. Til gengæld har hun gennem 15 år haft en oplevelse af at kæmpe mod et system, der ikke havde til hensigt at hjælpe hende.

Lige indtil slutningen af 2019, hvor en sagsbehandler og en virksomhedskonsulent rent faktisk så på hende som et individuelt menneske, og ikke et menneske, der skal passe ned i en boks.

Det betyder, at Camilla i dag er i lære som industrioperatør i en virksomhed i Grenaa. Hun er gået fra seks timer om ugen til 32,5 timer, og har aldrig været gladere for sit arbejde.

Jeg synes, at Camilla er modig, fordi hun stiller sig frem og fortæller sin historie. Og jeg blev flere gange undervejs rørt, for der er tale om en kvinde, der har mødt modstand, men hver gang har rejst sig op igen.

Det er en succeshistorie, og alt det kræver er, at kommunen tænker lidt ud af boksen. For jeg er sikker på, at den kasse, jeg passer ned i, den passer du ikke ned i. Og den kasse Camilla passer ned i, den passer jeg ikke ned i. For sådan er det, når vi trods alt er hver vores individuelle menneske.

Camilla håber også, at hendes historie kan inspirere andre. Og hun håber, at kommunen netop bliver bedre til ikke at fastlåse folk i bestemte kasser, men i stedet ser på, hvem de hver især er, og hvad de har brug for hjælp til.

- Hvis man kunne række ud af kasserne, se på de enkelte mennesker og deres behov, og i stedet give noget længere snor til dem, der har brug for det, så ville man nå meget længere. Der er ingen der passer ind i kasser, når kasserne er lavet til at passe til alle, siger hun.

Du får hele Camillas historie i nyhedsbrevet længere nede.

Slutteligt vil jeg bede dig om en lille tjeneste. I bliver flere og flere, der læser med, og det er jeg både glad og taknemmelig for. Men her på NorddjursLIV vil vi også gerne blive bedre, og derfor er der i bunden af dagens nyhedsbrev en kort spørgeskemaundersøgelse, som jeg håber, at du vil bruge et øjeblik på at udfylde.

På forhånd tak og rigtig god læselyst.

Billede af Emma Ahlgreen Haa
Billede af skribentens underskrift Emma Ahlgreen Haa Journalist

Camilla Friis kæmpede mod systemet i 15 år: Først da kommunen tænkte ud af boksen, hjalp det

Camilla Friis har siden hun var ung døjet med psykiske problemer, og det har gjort det svært for hende at tage en uddannelse og passe et job. Hun oplevede ikke, at kommunen mødte hende med forståelse og den hjælp, hun havde brug for, og sad derfor fanget i en dårlig spiral i næsten 15 år. Først da kommunens sagsbehandler og en virksomhedskonsulent sagde ja til at smide alle krav om timeantal væk, følte Camilla, at der var plads til at være den, hun er.

Camilla Friis har siden hun var ung været fanget i en spiral i et kommunalt system, som hun ikke følte, gav hende den hjælp, hun havde brug for. Med psykiske problemer i bagagen har hun haft svært ved at tage en uddannelse og passe et fuldtidsjob, men i dag er hun gået fra seks timer om ugen til 32, og særligt en virksomhedskonsulent og en sagsbehandlers fleksible tilgang til hendes situation har været helt afgørende.

32-årige Camilla Friis har altid været glad for at gå i skole, og som ung drømte hun om at blive jordemoder. Hun vidste, at hun gerne ville arbejde med pleje og mennesker og kunne næsten ikke forestille sig, at der var noget større end at hjælpe med at bringe børn til verden.

Som 16-årig blev hun selv gravid, og herefter havnede hun i en rutsjebane i systemet, der ikke rigtigt formåede at hjælpe hende.

- Jeg kæmper med det, jeg vil kalde en mindre god psyke, og jeg har flere gange lidt af både stress og depression, siger Camilla Friis.

Der er ingen, der passer ind i kasser, når kasserne er lavet til at passe til alle

Camilla Friis

De psykiske problemer kom for alvor til udtryk, da Camillas datter var et år, og sygdommen har i perioder gjort det svært for Camilla Friis at koncentrere sig i længere tid ad gangen. Hun havde svært ved at tage en uddannelse eller passe et job på 37 timer om ugen.

- Det resulterede blandt andet i, at jeg blev fuldstændig udmattet og orkede ikke helt almindelige hverdagsting som at lave mad, rydde op eller vaske tøj, siger Camilla Friis.

Men Camilla Friis oplevede ikke, at kommunen havde til formål at hjælpe hende. I stedet pressede de sagsbehandlere, hun mødte undervejs, hende ud i et system, hvor hun ikke var glad.

- Jeg vil rigtig gerne arbejde, for jeg tror, det er de færreste, der nyder at sidde derhjemme og ikke tjene sine egne penge, siger hun.

Gjorde, som der blev sagt

De psykiske problemer gjorde, at Camilla Friis flere gange har mødt læger, sygeplejersker, psykologer og psykiatere, men hun oplevede ikke, at de helt forstod, hvordan hun havde det.

- Jeg har altid været meget udadvendt, glad og smilende. Helt fra jeg fik min datter har jeg været vant til at sætte andre før mig og selv og tage en facade på, når det var nødvendigt. Derfor var det svært for folk at tro på, at jeg ikke havde det godt, siger Camilla Friis.

Samtidig var Camilla Friis hverken ryger eller misbruger.

- På den måde stak jeg lidt ude for normen, og det gjorde det endnu sværere for folk at tro på, hvordan jeg havde det, siger hun.

Camilla Friis er i dag 32 år gammel og bosat i Grenaa med sin mand og børn. Privatfoto

Mest af alt oplevede hun at blive set som en umoden kvinde, der ikke havde styr på sit liv, og samme følelse gik igen i mødet med kommunen.

Kommunen mente, at hun skulle i arbejde eller i uddannelse, og derfor startede Camilla Friis på flere forskellige uddannelser. Men hun måtte sande, at de psykiske problemer ikke gjorde det muligt for hende.

- Jeg har altid gjort, som der blev sagt, så når kommunen igen mente, at en uddannelse eller en praktik var vejen frem, gjorde jeg det. Men det var en falliterklæring gang på gang, når jeg var nødt til at stoppe, fordi jeg ikke kunne gennemføre, siger hun.

Manglende hjælp

Camilla Friis mener ikke, at hun fik den hjælp, hun havde brug for.

- Det var både fra sygehuset og lægerne, men også fra kommunen. De vidste ikke, hvor de skulle placere mig, og i stedet for at de så på mig, og hvad jeg kunne klare, pressede de mig ud i uddannelser og praktikker, siger hun.

Det ændrede sig i slutningen af 2019 og starten af 2020, da Camilla Friis igen havnede i systemet, efter et møde med en arbejdsplads, der ikke behandlede hende godt. Først troede hun, at hun havde influenza, men en læge sagde, at hun havde stress.

Det er svært med en sygdom, man ikke kan se, men det er det samme, som hvis jeg havde brækket et ben, og folk ikke troede på det

Camilla Friis

Camilla Friis blev sygemeldt, men sådan en sygemelding varer ikke for evigt.

- Jeg var ret klar på, at jeg ikke skulle tilbage på arbejdspladsen, for så ville jeg knække nakken endnu mere, siger Camilla Friis, der oplevede, at kommunens sagsbehandlere pressede hende til at raskmelde sig.

- Jeg vidste godt, at jeg ikke var helt ovenpå, men det er tit sådan, når man er psykisk syg, at så har man det godt i en periode, og så ryger man ned igen. Jeg vidste derfor godt, at jeg skulle bruge længere tid på at komme mig helt og blive stabil, men den chance fik jeg ikke, siger hun.

I stedet blev hun sygemeldt og kom på dagpenge.

- Der gik én uge, så knækkede jeg helt sammen. Det var ganske enkelt umuligt for mig at søge job og leve op til de krav, der er, siger Camilla Friis, der henvendte sig til kommunen, hvor hun for første gang i 15 år havde en oplevelse af at blive mødt med forståelse.

- Jeg fik en rigtig god sagsbehandler, som formåede at se mig, og ikke bare de krav, der nu er, siger hun og fortsætter:

- Det var en lettelse at der endelig var én, der lyttede til mig. Det er svært med en sygdom, man ikke kan se, men det er det samme, som hvis jeg havde brækket et ben, og folk ikke troede på det. Det er frustrerende.

Lovede, at hun nok skulle kæmpe

Med hjælp fra en virksomhedskonsulent startede Camilla Friis i januar 2020 i lære som industrioperatør på HSM Industri i Grenaa.

Det første stykke tid var arbejdstiden på seks timer om ugen, og Camilla Friis kunne godt mærke, at der øverst oppe i systemet var et pres for at få hende til at stige i timer.

- Kommunens sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter skal presse, men jeg måtte sige til dem, at det ikke gik. Jeg havde et skema hvor der stod, hvor mange timer jeg skulle øges om ugen, og det gav mig ondt i maven at se, at jeg ud i fremtiden skulle arbejde 10, 12 eller 16 timer om ugen, siger hun.

Camilla Friis lovede, at hun nok skulle kæmpe og komme op i timer, men at sagsbehandlere og virksomhedskonsulenten var nødt til at smide skemaer og krav til timeantal langt væk.

- Min virksomhedskonsulent var heldigvis med på, at vi smed skemaet ud, og det har betydet, at jeg har kunnet tage det i mit eget tempo, siger Camilla Friis.

På HSM Industri oplever Camilla Friis, at der er forståelse for hendes situation. - Det er okay hvis jeg har en dårlig dag og må gå hjem, og det er rart at blive mødt med den forståelse, siger hun. Foto: Peter Mohlin Kring

I dag arbejder hun 32,5 timer om ugen. Hun er langsomt steget i timeantal, når hun selv har følt sig klar til det, og det har gjort en forskel.

- Jeg tror ikke, at jeg var nået op på det timeantal, hvis jeg var blevet presset til det, og hvis jeg ikke havde haft en arbejdsplads der forstår, hvordan jeg har det, siger Camilla Friis.

Hun kæmper til dels stadig med, at det er okay, at hun har dårlige dage.

- Det er svært for mig at stole på, at det er okay, men min arbejdsplads gør altid meget ud af at fortælle mig, at det jo ikke er anderledes, end hvis jeg lå derhjemme med influenza. Men jeg føler mig velkommen, og de ved, hvad jeg har med i ballasten, og det gør, at jeg ikke længere har ondt i maven, når jeg har dårlige dage, siger hun.

Ville ønske, at man kunne tænke ud af boksen

Drømmen er stadig at arbejde 37 timer om ugen, men Camilla Friis har også affundet sig med, at det måske ikke sker.

- Jeg kæmper stadig, men jeg har aldrig været så glad for at gå på arbejde, som jeg er i dag. Jeg glæder mig hver dag når jeg står op, og det er fedt at have det sådan. Men jeg kan også mærke, at det er hårdt. I denne uge er jeg gået 30 minutter op i tid, og min hjerne er virkelig på overarbejde, siger hun.

Camilla Friis understreger, at hun godt ved, at det ikke er kommunen, der laver reglerne. Men hun er også klar over, at hun ikke var der, hvor hun er i dag, hvis hun igen var blevet presset til at leve op til en række regler, der ikke så på hende som et individuelt menneske.

- Kommunen er underlagt nogle regler, og jeg synes langt hen ad vejen, at det er nogle fine regler og nogle fine krav. Men jeg må også sige, at det ikke er alle mennesker, der passer ind i de specielle kasser, kommunen har, siger hun.

Hun tror ikke på, at man bliver rask af at være i systemet. Tværtimod.

- Jeg er ikke rask, og jeg har stadig nogle ting, jeg kæmper med. Det gør jeg måske resten af mit liv. Men systemet er ikke lavet til os, der stikker lidt ud for normalen, og jeg oplevede ikke, at systemet var lavet til at hjælpe mig. I stedet følte jeg, at jeg blev mere syg.

Med hendes historie håber hun at flere får øjnene op for, at den kassetænkning, som kommunen præsterer, er forkert.

- Hvis man kunne række ud af kasserne, se på de enkelte mennesker og deres behov, og i stedet give noget længere snor til dem, der har brug for det, så ville man nå meget længere. Der er ingen, der passer ind i kasser, når kasserne er lavet til at passe til alle, siger Camilla Friis.

Brandslukningspladsen på Langagervej lidt uden for Grenaa, hvor der gennem tiden er brugt rigtig meget brandslukningsskum. Foto: Asbjørn With

Miljøchef om PFOS i Norddjurs: - Vi har været heldige

Der er som ventet fundet PFOS i jorden omkring brandslukningspladsen i Grenaa, men heldigvis er der næsten ikke spor af det giftige stof andre steder, fortæller byg- og miljøchef i Norddjurs, Ulrik Christensen

I en ny rapport fra Rambøll bliver det slået fast, at der ikke er grund til bekymring for forurening med det giftige stof PFOS i Norddjurs. Det glæder byg- og miljøchef Ulrik Christensen, som nu kan ånde lettet op.

Byg- og miljøchef i Norddjurs Ulrik Christensen kunne ånde lettet op, da han havde læst rapporten fra Rambøll til ende.

- Vi har været heldige i Norddjurs. Der er ikke uventet fundet spor efter PFAS i jorden omkring brandslukningspladsen på Langagervej. Men derudover er der kun fundet meget, meget små mængder, så der er ingen risiko forbundet med det. Heldigvis, siger Ulrik Christensen.

Norddjurs Kommune vil foretage nogle yderligere undersøgelser de steder, hvor der er fundet spor af PFAS på marken og i vandløbet, for dermed at få 100 procent sikkerhed for, at der ikke er nogen sundhedsmæssig risiko.

PFAS

PFAS er en stofgruppe, som består af flere tusinde forskellige stoffer. Stofferne er alle kendetegnede ved, at de stort set ikke nedbrydes i naturen. 

Stofferne kan have andre problematiske egenskaber, hvor nogle er sundhedsskadelige. Nogle PFAS-stoffer ophober sig i levende organismer, og nogle er meget mobile i jord og har derfor et stort potentiale for at sive ned til grundvandet. 

Der er på nuværende tidspunkt global regulering af to PFAS-stoffer (PFOS og PFOA) og EU-regulering af andre. Danmark arbejder for, at ikke-essentielle anvendelser af alle PFAS-stoffer skal forbydes på EU-niveau.

Da der kun er fundet mikroskopiske spor efter PFAS på marker og i vandløb, lader det til, at Norddjurs helt undgår situationer som den, der for alvor bragte kemiske og meget giftige flourstoffer frem i lyset.

Da opmærksomheden for alvor blev rettet mod PFAS i december 2020, skyldtes det netop, at græssende køer fra Korsør Kogræsser og Naturplejeforening havde spist græs, der indeholdt PFOS i så store mængder, at der ifølge DTU Fødevareinstituttet Instituttet var ’en væsentlig sundhedsmæssig risiko ved at indtage det pågældende kalvekød’.

Kvægende græssede på en eng, hvor en brandskole havde udløb. Slagelse Kommune udpegede brandskolen i Korsør som kilden til udledningen af PFOS.

PFOS er tidligere blevet brugt i brandslukningsskum, som er blevet benyttet ved øvelser på brandskolen.

De berørte landmænd og borgere, der eventuelt har spist kød fra de græssende kvæg, skal umiddelbart ikke være bekymrede for, at de kommer til at opleve lidelser som forhøjet kolesterol, risiko for forhøjede levertal, sukkersyge og risiko for kræft, som borgerne i Korsør.

Siden har stort set alle kommuner været i gang med undersøgelser af, om og i givet fald hvor meget PFAS, der er sivet ned i grundvand og vandløb.

Men heldigvis kan alarmen afblæses i Norddjurs. Der er stadig nogle beslutninger der skal træffes med hensyn til brandslukningspladsen, men nu skal Ulrik Christensen og hans folk have set på mulighederne, og så skal sagen drøftes i miljø- og teknikudvalget.

Der opstod natten til tirsdag brand i testcenteret i Auning. Politiet mistænker, at branden er påsat. Foto: Presse-fotos.dk

Ugen der gik: Her er overblikket over de vigtigste nyheder

Brand i testcenter, en heldig norddjurslænding og fund af ulovlige mink er blandt ugens nyheder.

Brand risikerer at lukke testcenter i Auning for stedse

Natten til tirsdag udbrød der brand i testcenteret på Vestergade i Auning. Branden blev opdaget af et vidne omkring klokken 02.15, og politiet og brandvæsenets undersøgelser har senere vist, at ilden opstod i to skraldespanden, hvorefter den spredte sig til testcenteret.

Til Randers Amtsavis fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi Flemming Lau at man mistænker, at branden er påsat. Man har flere spor, der peger i den retning, og desuden så vidnet, der opdagede branden, en person løbe fra stedet.

Det er især testcenterets indgangsparti, der har taget skade.

Til Lokalavisen Norddjurs fortæller operationschef ved Beredskab og Sikkerhed Søren Møller at testcenteret ikke kan bruges foreløbig.

- Det, der skal ske nu, er, at ejeren af bygningen i ledtog med Falck, som driver testcentret, skal vurdere, om testcentret i værste fald skal lukke helt ned – man er jo allerede begyndt at lukke testcentre ned i Danmark, siger han.

Mere end 100 ulovlige mink fundet i det nordøstlige Djursland - ejer nægter at slå dem ned

Fødevarestyrelsen har efter en anmeldelse fundet 119 ulovlige mink i bure på en minkfarm i det nordøstlige Djursland.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Minkavleren fik mandag et påbud om straks at aflive dyrene, men det ville han ikke. Derfor blev minkene aflivet med gas i aflivningskasser mandag aften.

- Så får vi sendt dem til destruktion efterfølgende, så der ikke er flere levende mink tilbage derude, siger Majbritt Birkmose, der er chef for Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold, til Ritzau.

Da det er en tidligere minkfarm, og der var så tilpas mange dyr, vurderer styrelsen, at det var et erhvervsmæssigt opdræt på Djursland. Derfor overdrages sagen til politiet.

Der er mandag taget prøver af minkene for at se, om dyrene er smittet med coronavirus, eller om de har antistoffer, som kan indikere, at de har været smittet. Hvis de har det, vil der komme restriktioner på stedet, der kan bestemme, hvordan gylle og gødning eksempelvis skal fjernes.

Siden 29. november 2020 har det været forbudt at holde mink i Danmark, medmindre det er et hobbyhold med maksimalt fem mink.

Laveste antal af indbrud i mange år

Antallet af indbrud i private hjem falder over hele landet. Således også i Norddjurs, hvor der i 2021 var 55,28 procent færre indbrud end i 2016.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I 2016 blev der anmeldt 161 indbrud i private hjem, mens der i 2021 blev anmeldt 72 indbrud.

Coronapandemien, der betød, at folk arbejdede hjemme og generelt opholdt sig mere i hjemmet, har bestemt noget at sige i den forbindelse. Men det er ikke hele forklaringen.

Generelt peger flere aktører på, at det er blevet mindre attraktivt at være indbrudstyv. Det skyldes blandt andet, at flere og flere husejere aktivt gør hvad de kan for at forebygge indbrud, ved brug af eksempelvis nabohjælp og bedre sikring af deres boliger.

Aarhus Letbane leverer den til dato bedste præsentation

Fra og med det nye år, begyndte letbanen at køre med flere afgange mellem Ryomgård og Grenaa, og selvom flere frygtede, at det ville  give flere forsinkelser og aflysninger, kan Aarhus Letbane fortælle, at togene er kommet godt fra start.

I den første måned er 98,5 procent af afgangene gennemført, og 97,6 procent har kørt uden forsinkelse. Det er til dato det flotteste resultat for Grenaabanen.

Det skal nævnes, at letbanen til og fra Grenaa i januar kørte efter en særlig køreplan på grund af en længerevarende sporspærring ved stationen på Vestre Strandallé.

Heldig norddjurslænding skrabede sig til 300.000 kroner

En heldig kvinde fra Norddjurs blev for nylig 300.000 kroner rigere, da hun vandt andenpræmien på et skrabelod.

Det skriver Randers Amtsavis.

Kvinden fortæller, at hun nærmest aldrig bruger penge på at købe skrabelodder. Men da hun alligevel var inde for at købe sin faste eurojackpotkupon var der penge til overs, og dem brugte hun så til at købe et skrabelod med.

Loddet viste sig altså at have en gevinst på 300.000 kroner. Pengene skal bruges som et tilskud til et nyt hus, fortæller kvinden til Randers Amtsavis.

Papirgården solgt til sønderjysk virksomhed

Den vel nærmest legendariske Papirgården i Grenaa er blevet solgt.

Det skriver Lokalavisen Norddjurs.

Papirgården har eksisteret i mere end 60 år, og har forsynet det meste af både Djursland og Østjylland med kontorartikler, møbler, emballage, rengøringsartikler, hobbyartikler, elektronik, papir og alt i den dur.

Det er sønderjyske Kontor Syd A/S der har købt Papirgården, men Karin Press fortsætter som daglig leder i Grenaa. Det øvrige personale fortsætter også i butikken.

Opkøbet sker som led i Kontor Syd A/S' vision om at vokse sig støtte. Det er det tredje opkøb indenfor det seneste års tid efter, at Kontor Syd A/S tilbage i starten af 2021 også overtog 25 procent af aktierne i virksomheden Lynge Papir og Kontor i Silkeborg – med en aftale om at overtage de resterende 75 procent i 2023.

NorddjursLIV har eksisteret i snart seks måneder, og vi har brug for din hjælp til at blive endnu bedre. Foto: Mathilde Bech

Hvad synes du om NorddjursLIV?

Vi håber, at du vil hjælpe os, og gøre os klogere på, hvad du som læser har brug for, ved at udfylde spørgeskemaet.

NorddjursLIV har eksisteret siden september, og vi er ovenud glade for den modtagelse, vi har fået.

Det betyder dog ikke, at vi ikke gerne vil blive endnu bedre, og det kan du hjælpe os med.

Derfor beder vi dig gå ind på dette link og udfylde et kort spørgeskema, hvor vi spørger lidt ind til, hvordan du burger NorddjursLIV, og hvilke ønsker du har for os fremadrettet.

På forhånd mange tak for hjælpen!