I et godt stykke tid efterhånden har det stået klart for politikere og embedsfolk på rådhuset i Grenaa, at der skal gøre noget for at fremtidssikre byen.

Det voksende problemet er også et af byens største aktiver: beliggenheden.

- De udfordringer, vi har kunnet se i de senere år, kan vi bare gange mange gange i fremtiden, siger Ulrik Christensen, der er byg- og miljøchef i kommunen.

I rapporten ”Byernes udfordringer med havvandsstigning og stormflod” som Realdania udgav i 2017 blev Grenaa udpeget som Danmarks næstmest udsatte by efter København, når det gælder de problemer, der følger i kølvandet af stigende verdenshave og mere ekstremt vejr.

- Det er en virkelighed, som vi bliver nødt til at tage alvorligt. Vi bliver simpelthen nødt til at gøre noget, siger Ulrik Christensen.

Allerede da Bodil rasede over landet i 2013 stod det klart for de fleste, hvor udsat Grenaa er, og rapporten fremskriver byens udfordringer med en forventet vandstandsstigning på mellem 0,3 og 0,5 meter frem mod 2030.

Derfor har kommunalbestyrelsen søgt og fået 1 million kroner fra Realdania projektet Byerne og det stigende havvand, og der er nedsat et såkaldt §17, stk 4-udvalg, der med afsæt i kommunens klimapolitik skal stå i spidsen for klimasikringsprojektet "Grenaa - Næse for vand".

Formålet er at finde de bedste løsninger til at forskanse Grenaa mod stormflod i fremtiden.

Projektet går ud på at udskrive en konkurrence, "hvor opgaven er at levere en strategisk udviklingsplan for Sydhavnen og området langs Grenåen. Udviklingsplanen skal tage udgangspunkt i en omfattende involveringsproces. Resultatet skal bl.a. være en skarp vision, en fysisk og bæredygtig plan, der tager hånd om vandudfordringerne og vandpotentialerne", som det hedder i ansøgningen.

- Vi vil gerne have nogle af de bedste eksperter på området til at byde ind med ideer og løsninger, som kan sikrer Grenaa i fremtiden, siger Ulrik Christensen, der som byg- og miljøchef i Norddjurs har fået det administrative ansvar for opgaven.

Når man i forårssolen nyder den mageløse udsigt fra terrassen mellem Kattegatcentret og Kattegat på en af årets første forårsdage, så er det mere end svært at forestille sig den brutalitet, som Kattegat er i besiddelse af.

- Det er virkelig skønt sådan en dag, siger Kattegatcentrets direktør,  Karsten Bjerrum Nielsen.

En flok sæler kigger nysgerrigt frem fra bassinet i håb om, at der er en blikspand med fisk på vej.

Det er der ikke i denne omgang. Karsten Bjerrum Nielsen fortæller om, hvordan centret på bare en halv time i december sidste år, fik konsekvenserne af havets kræfter at føle.

- Vores tekniske chef gik hjem klokken 17. Der var ikke varsel om forhøjet vandstand, og der var ikke tegn på, at der var noget på vej. Men klokken 17.30 stod det hele under vand, fortæller Karsten Bjerrum Hansen om de kaotiske dage i begyndelsen af december.

Bølgerne slog ind over Færgevej, der løber forbi Kattegatcentret og hen mod Stena Lines terminal.

- Derfra løb det bare ned mod centret, og det var der ingen, der kunne have forudset, siger Karsten Bjerrum Nielsen.

Som formidlingscenter ligger Kattegatcentret helt suverænt klinet op ad Kattegat kun adskilt af en stenmole. På en lun forårsdag er det den helt perfekte beliggenhed, der bringer alt det sammen som centret og Grenaa slår sig op på.

En stærk forbindelse til havet.

- Vi kan sikre med skotter, der forsegler bygningen, klassiske sandsække, afpropning af afløb og den slags, og så har vi nedlagt faskiner i vore varegård, som leder vandet væk fra bygningen.

- Vi gør alt, hvad vi kan, men nogle af de her klima- og kystsikringer er helt enormt dyre, og vi har ingen mulighed for at finansiere det selv, konstaterer Karsten Bjerrum Nielsen, der har fået plads i Norddjurs Kommunes såkaldte §17, stk. 4 udvalg med det meget sigende appendiks "for bæredygtig udvikling og klimasikring af Norddjurs"

Her sidder en lang række organisationer, virksomheder, lokale interessenter og politikere på tværs af kommunalbestyrelsen med en fælles opgave: Hvordan sikres Grenaa mod fremtidens stormflod?

Lidt længere nordpå fra Kattegatcentret sidder Henrik Carstensen. Hver eneste dag kigger han ligesom Karsten Bjerrum Nielsen direkte ud på Kattegat fra sit direktørkontor på Grenaa Havn.

- Det er en kæmpe udfordring, vi ser ind i, konstaterer han uden omsvøb.

Som NorddjursLIV tidligere har beskrevet, har havnen massiv betydning for udviklingen af Grenaa og hele Norddjurs som et af de centrale kraftcentret, når det kommer til både arbejdspladser og omsætning.

- Ved den forkerte vindretning, så er Grenaa og havnen ekstremt udsat. Det skal vi virkelig tage seriøst, og derfor bidrager vi fra havnens side med al den viden og knowhow, vi har, lover Henrik Carstensen.

Han fortæller, at udfordringerne er størst i Sydhavnen, hvor det rekreative og fiskeriet holder til.

- Det skyldes, at Sydhavnen ligger lavere, og derfor er mere udsat for vandstigninger og stormflod, end vi er i den mere nordlige del af havnen, forklarer Henrik Carstensen.

- Vi har en fælles interesse i at sikre, at vi også i fremtiden har havet og vores beliggehed som et aktiv. Det er helt afgørende, at vi finde løsninger, som løser problemet i den store skala. Det nytter ikke noget, at vi som havn bare løser vores problem, hvis det afføder nye problemer andre steder, siger Henrik Carstensen.

- Det er et kæmpestort projekt det her. Jeg tror slet ikke, at folk gør sig noget begreb om, hvor stor en opgave det er.

Bente Hedegaard (S) er næstformand i §17 stk. 4-udvalget, og hun ser opgaven med at sikre Grenaa, som noget af det største, man næsten kan gå i gang med.

- Det er et enormt stort og meget, meget svært projekt, men det rummer også nogle store perspektiver og muligheder, siger Bente Hedegaard.

- Vi ved ikke, hvor vi ender, og vi ved ikke, hvordan, man gør, så du kan sige, at vi lægger skinnerne, mens vi kører, konstaterer hun.

Hun ser den udfordring, som Grenaa står overfor som meget mere end en lokal udfordring på spidsen af Djursland.

- Den udfordring vi står overfor er et billede på den globale klimaudfordring. Havene stiger, det presser os. Vejret bliver mere ekstrem, det presser os, grundvandsspejlet stiger, det presser os, og det presser hele byen og store områder i byen, konstaterer Bente Hedegaard.

Havet og vandet, som til alle dage har været en af Grenaas største aktiver er så småt ved at blive et problem. Udfordringen er at komme tilbage til en situation, hvor vandet er et aktiv.

- Vi skal se vandets potentiale, og hvis vi formår at skabe en løsning, som arbejder med vandet, og som samtidig med at vi løser de udfordringer, vi står overfor også kan skabe en merværdig for borgerne i Grenaa og for de turister, som besøger os, så kan det blive helt unikt og en stor gevinst på den lange bane, lyder det håbefuldt fra Bente Hedegaard.

Med økonomisk støtte fra fonden Realdania og en lang række aktører i Grenaa bliver der udskrevet en konkurrence, hvor de bedste eksperter og teams af viden inden for vand, stormsikring, byplanlægning, rekreative områder, ingeniører, arkitekter og mange andre inviteres til at byde ind med ideer og løsning.

- Vi skal stadig være en maritim kommune, by og havn. som er attraktiv for både borgere og turister, slår Bente Hedegaard fast.

I den indledende fase skal flere aktører arbejde med problemlæsning for Grenaa, og senere på året skal §17, stk. 4-udvalget barbere feltet ned til en aktør eller team, der så skal udarbejde et konkret projekt for fremtidens sikring af Grenaa.

Projektet er ganske overpolitiske. Forstået på den måde, at hele kommunalbestyrelsen er med i arbejdet, og at der ikke må og kan gå partipolitik i arbejdet med at sikre Grenaa.

Det er en bunden opgave, som alle kan se, og som alle er indstillet på at løse. Der er heller ikke rigtig andre muligheder.

Borgemester Kasper Bjerregaard (V) erkender, at problemstillingen har sneget sig ind på byen og på kommunalbestyrelsen i løbet af de senere år.

- Perspektiverne er enorme. Skaderne ved stormflod er store, og de bliver bare endnu større i fremtiden, hvis vi ikke gør noget. Vi kan enten betale for skaderne, eller betale for at forhindre dem, siger borgmesteren nøgternt, og som alle andre er han fortaler for det sidste.

- Der bliver sat fart på processen nu. Vi har været klar over, at opgaven ligger der, men det er også en stor opgave, der kræver rigtig mange penge. Men nu kan vi gå ned og se konsekvenser, og det er nu vi skal handle, siger Kasper Bjerregaard.

Han understreger det vigtige i, at man som by og som kommune selv tager teten, og går i gang.

- Der er ikke mange, der gider at støtte og hjælpe kommuner og byer, der bare sidder med hænderne i skødet og venter på, at andre løser opgaven og betaler prisen. Derfor er det afgørende, at vi sammen i den bredset mulige konstellation på tværs af politik, borgere og virksomheder kommer i gang, så vi sender et signal om, at vi er klar til at tage handsken op og handle, siger borgmesteren.

Både Kasper Bjerregaard og Bente Hedegaard forestiller sig, at projektet og Grenaa som by kan samle midler til den enorme opgave både i Danmark men også i EU, hvor projektet i Grenaa måske kan ses som en forløber for mange andre udsatte havnebyer, der vil kunne trække på erfaringer, viden og knowhow fra projektet på Jyllands næse.

Tilbage på Kattegatcentret er det lige så åbenlyst, som at solen skinner, at ingen kan løfte den økonomiske udfordring med at sikre Grenaa alene.

For Kattegatcentret kan en dækmole, som tager bølgernes første skrald, inden de rammer stenmolen lige uden for centret dør være en lokal løsning, der måske kan afbøde en del af problemet.

- Men den helt store kamp mod vandstigninger i de kommende årtier har vi slet ikke mulighed for at sikre os imod alene, siger Karsten Bjerrum Nielsen.

En af verdens største borerigge har forladt Grenaa Havn

I lørdags blev den ene af de to borerigge, der i mere end halvandet år har ligget i Grenaa Havn, slæbt ud af havnen.

Det skriver Randers Amtsavis.

Efter planen forlader den anden borerig, Maersk Interceptor, også snart havnen, men direktør Henrik Carstensen forventer, at der inden årets udgang igen kommer borerigge i havnen.

Som vi tidligere har fortalt i NorddjursLIV, har de mange måneder, hvor boreriggene har ligget i havnen, betydet flere gode ting for områdets virksomheder.

Eksempelvis har de på Hotel Crone oplevet en øget omsætning på op mod 200.000 kroner om måneden.

Kommunen gør klar til at modtage ukrainske flygtninge

Som følge af den russiske invasion i Ukraine står det danske samfund muligvis over for en betydelig flygtningestrøm. Derfor har Udlændingestyrelsen bedt kommunerne undersøge, om de har egnede indkvarteringssteder.

Det gælder også i Norddjurs, hvor kommunen nu har udpeget fire kommunale ejendomme, der med kort varsel kan huse flygtninge fra Ukraine.

Det drejer sig om det tidligere plejehjem Bakkely i Gjesing, ældreboliger i Holbæk, det tidligere plejehjem i Voldby og Mølleskolen ved Grenaa.

Norddjurs Kommune vil også snarest tage initiativ til dialog med lokale virksomheder samt borgere og familier, som har en relation til Ukraine og derfor er ekstra berørt af situationen. Derudover er kommunen blandt andet i gang med, sammen med landets andre kommuner, at afklare de juridiske problemstillinger omkring håndtering af eventuelle kulturbegivenheder med russisk deltagelse og samarbejdsrelationer i øvrigt.

Kommunen har desuden nedsat en task force-gruppe på tværs af fagområder med henblik på at følge situationen i Ukraine tæt, hjælpe hvor det er muligt og samtidig håndtere eventuelle problemstillinger.

Situationen i Ukraine udvikler sig hele tiden, og der kan derfor løbende opstå spørgsmål hos både ukrainere, lokale borgere og virksomheder. Norddjurs Kommune står i den forbindelse til rådighed og kan kontaktes på telefon 89 59 10 00 eller på mailadressen norddjurs@norddjurs.dk.

Minister vil ikke ændre sin beslutning om Arne Niemanns turistmekka i Fjellerup

Indenrigs- og boligministeren er ikke med på at ændre beslutningen, så turiststedet Makrelfabrikken i Fjellerup kan blive til virkelighed.

Det skriver Randers Amtsavis.

Onsdag havde det lokale folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen (V) kaldt indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) i folketingssalen for at høre, om den beslutning kan laves om.

Det kan den ikke - i hvert fald ikke i første omgang. Dermed ser det lige nu ud til, at turiststedet ikke bliver til noget.

Sommerhuspriserne i Østjylland steg i 2021

Både sommerhuse og enfamiliehuse i Østjylland er steget i pris.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Et sommerhus i Østjylland blev i 2021 i gennemsnit 16 procent dyrere end i 2020. På landsplan er gennemsnitsstigningen 14,5 procent.

Det er ikke kun sommerhusejerne, der kan glæde sig over, at deres huse er blevet mere værd.

Husejernes boliger steg også i pris. Fra 2020 til 2021 steg gennemsnitsprisen for et enfamiliehus med 8,9 procent, der er lidt lavere end den nationale stigning på 10,2 procent.

67-årig omkommet i trafikulykke

En 67-årig mand mistede natten til mandag livet i en trafikulykke på hovedvej 16 ved Auning. Ulykken skete, da den 67-årige bilist omkring klokken 04.00 stødte frontalt sammen med en lastbil.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Lastbilchaufføren slap umiddelbart fra ulykken uden fysiske skader, men var ifølge politiets vagtchef 'noget rystet'.

I forbindelse med ulykken var vejen spærret frem til klokken 07.30.

Politi hjalp sejler, der var stødt til grund ved Kragenæs

Østjyllands Politi måtte mandag formiddag have hjælp fra den lokale redningsstation for at redde en grundstødt sejler i Ålebugten nord for Grenaa.

Det oplyser politiet i deres døgnrapport.

Skibet har ifølge Lokalavisen Norddjurs på det seneste været fortøjet flere steder i Grenaa, hvor det har været brugt som bolig af en mand.

Mandag morgen sejlede han ifølge politiet ud fra havnen, men han kom ikke langt og kunne ikke sejle videre ved egen hjælp. Derfor fik politiet ham i land igen.

Vraget ligger ifølge Lokalavisen Norddjurs stadig tilbage på stedet, hvor det stødte til grund. Politiet er ved at undersøge, om det er muligt at få fjernet skibsvraget - og hvem der i så fald skal betale for det.

1. marts kunne vi fejre, at det var seks måneder siden, vi udsendte første udgave af NorddjursLIVs nyhedsbrev.

Siden det første nyhedsbrev i september, der handlede om en række forældres utilfredshed med lukningen af overbygningen på skolen i Ørum, er det blevet til mere end 40 nyhedsbreve.

I mellemtiden er der også kommet flere læsere til, og det er vi rigtig glade for.

Vi vil gerne blive endnu mere relevante for dig. Det kan du hjælpe os med at blive, ved at besvare vores spørgeskema, som du finder lige her.

Vi ser frem til at læse dine svar.