I 1962 blev en ung Poul Nowack ramt lige i hjertet. Ramt af Elvis.

- Jeg var egentligt i lære som smed, men jeg var simpelthen så træt af det. Jeg havde slet ikke lyst til at være smed, men jeg kom fra et hjem, hvor man gjorde tingene færdige, fortæller Poul Nowack.

Mens han fortæller kigger Mick Jagger og resten af The Rolling Stones ham kærligt over skulderen fra plakaten på væggen bag ham.

Poul Nowack sidder i det, der om få dage skal åbnes som en hyldest til 60 år med The Rolling Stones.

Men historien begynder et andet sted. Nemlig i Herning i 1960'erne, hvor en ung Poul Nowack kæmpede mod normerne.

- Jeg så mig omkring, og næsten alle de store stjerner var ufaglærte. De fyrede den bare af med musik, og det tænkte jeg, at jeg også skulle, husker Poul Nowack.

I 1962 havde han set filmen Blue Hawaii med sin søster i biografen, og indtrykkene fra det store lærred havde sat sig fast.

- Pulsen og suget fra Elvis sidder stadig i min krop. Det var en helt vild følelse at se, hvordan han bevægede sig og spillede, mens pigerne hvinede. Det var helt fantastisk, fortæller Poul Nowack, der brugte sine sparepenge på at købe en guitar, og så gik han ellers i gang med at lære at spille og bevæge sig som Elvis.

Senere kom The Beatles med deres første musik, og elektriciteten fortsatte i brystet på Poul Nowack.

I 1963 kom The Beatles første album "Please Please Me" på gaden, og verden blev aldrig den samme igen.

- Vi kunne simpelthen mærke det der i hele kroppen, og det blev det første skridt i den musikalske revolution, som The Beatles var, husker Poul Nowack.

The Beatles var fire charmerende fyre, som sang flotte vokalharmonier og skrev det ene kæmpehit efter det andet, men de var også rebelske med deres lange hår og attituder, der var en torn i øjet på de voksne i begyndelsen af 1960'erne, samtidig med, at det trak i både drenge og piger i hele den vestlige verden.

Mens The Beatles blev mere og mere synlige og populære, havde en ny gruppe samlet sig. Efter flere ændringer blev bandnavnet i 1962 til The Rolling Stones med grundstammen Brian Jones, Mick Jagger og Keith Richardt i front, og i 1963 kom Charlie Watts og Bill Wyman til. Dermed var det hold sat, der for alvor skulle byde beatlerne og ungdommen op til dans.

- I 1963 kom The Rolling Stones første singleplade "Come on" og i 1964 deres første LP. Med efterfølgende og selvkomponerede sange som Satisfaction tænkte vi: - Hvad fanden er det? The Rolling Stones havde endnu mere attitude, de var endnu mere langhårede, de var beskidte i sproget, og holdt nogle helt vilde koncerter, raserede hele hoteletager, tog stoffer og dyrkede vilde sexorgier med unge piger og groupies. Musikalsk var deres fokus på rythme & blues og en mere rå rocksound end The Beatles.

- Og så stjal Mick Jagger scenen totalt. Mens The Beatles var en enhed, så var The Rolling Stones Mick Jagger og så de andre, husker Poul Nowack.

I 1964 stiftede han The Candy Men, og her udlevede han sin drøm i et parallelunivers til livet som smedelærling.

- Jeg var håndværker til daglig, og jeg blev hele tiden drillet med, at jeg havde langt hår. Og så var jeg rockstjerne i weekenden. Fredag, lørdag og søndag turnerede vi rundt over det hele og spillede.

- Det var jo ny musik dengang. I dag er det lidt nostalgisk at spille Beatles og Stones, men dengang var det helt nyt, og folk elskede det. Vi har blandt andet skrevet autografer på pigefans-kroppe, fordi de så os som lokale stjerner, nærmest en slags miniudgave af The Beatles og The Rolling Stones, fortæller Poul Nowack.

I fire år turnerede The Candy Men og Poul Nowack landet rundt i et folkevognsrugbrød og spredte musikalsk begejstring alle steder.

Efterspørgslen var umættelig, og mens avisen advarede mod de nye musikalske undergangstendenser, åd ungdommen alt, hvad der bare lugtede, smagte og lød som rock og rock and roll på de danske spillesteder.

De to kæmpe bands var overalt, og de tvang nærmest ungdommen til at tage stilling. Stadig den dag i dag kan der skabes heftige og ophedede debatter, hvis man i det forkerte (eller rigtige) selskab formaster sig til at udtrykke sympati for det ene band frem for det andet.

- Man skal huske på, at der dengang slet ikke var alle de platforme, der er i dag. The Beatles og The Rolling Stones var alle steder og altomfavnende. De var i alle blade, i TV og i biograferne. Overalt, fortæller Poul Nowack.

- Jeg storlyttede til alt i radioen, når Jørgen de Mylius serverede det nyeste, og jeg læste alt, hvad jeg kunne komme i nærheden af, og jeg så alt, hvad der var at se. Jeg var umættelig, fortæller han.

Mens musikken hamrede derud af, ændrede hverdagen sig også for unge i den vestlige verden. P-pillen skabte et helt andet forhold til seksualitet og til forestillingen om, at kvinder skulle gifte sig og holde hus for mand og børn.

Nu hviskede mødrene: Få dig en uddannelse, så du kan klare dig selv i ørerne på deres piger, samtidig med, at seksualiteten blev sluppet fri i en helt ny måde at være ung på, hvor fortidens normer og uskrevne regler var mål nummer et for udryddelse.

Efter fire år som weekend-rockstjerne på turné lagde Poul Nowack det vilde liv på hylden for en stund.

Han uddannede sig til lærer med linjefag i samfundsfag og historie og flyttede til Grenaa i 1979. Der var Poul Nowack med til at starte en teknisk skole i 1981, og siden var han afdelingsleder, projektleder og udviklingskonsulent. Han skrev en række bøger om ledelse, teknologi og virksomhedsudvikling, iværksætteri og musik. Han blev gift i 1971 og fik tre sønner.

- Jeg har altid interesseret mig for ungdomskultur, og jeg har elsket at følge med i udviklingen. Jeg har også altid været aktiv i diverse bestyrelser, og jeg har også været i stand til at få idéer og til at sætte ting i gang, fortæller Poul Nowack, der i midten af 1990'erne ikke længere kunne holde sig fra musikken.

- Vi fik stablet et band på benene, og så spillede vi Djursland tyndt. Pavillonen i Grenaa og alle de gode steder, fortæller Poul Nowack, der dog måtte begrænse verdensturneen til 12 årlige optrædende lokalt - af hensyn til familien og alle de andre ting, der også skulle passes ved siden af rockkarrieren version 2.0.

Men for en mand, der som Poul Nowack er interesseret i rock, pop og ungdomskultur, blev den nye tid som musiker og de mange besøg rundt omkring i musikmiljøet også til en ny spirende interesse.

- Jeg har altid samlet til huse, erkender Poul Nowack.

- Uanset hvor jeg er, støver min næse efter alt, der har med musik og ungdomskultur at gøre.

Hjemme i privaten i Grenaa voksede mængden af plader, flyers, originalbilletter, blade, autografer og alt muligt andet. En papkasse blev til to og så er resten historie, som man siger.

- Da min samling boomede, og jeg oplevede, at der var interesse for det, jeg havde, kontaktede jeg Grenaa Museum og foreslog, at vi lavede en udstilling, der hed: Da rocken kom til Grenaa.

- Besøgstallet steg med 73 procent det år, og så fik jeg lyst til at lave flere udstillinger. Jeg har både udstillet lokalt på Djursland men også i Randers, Herning og Kolding, fortæller Poul Nowack.

Udstillingen blev også til en bog med samme navn.

Poul Nowack var efterhånden kendt i musikbranchen og hans store passion og entusiasme havde skabt ham et rigtig godt ry.

På opfordring af musikvennen og musikjournalisten Jørgen de Mylius begyndte tanken om et museum at vokse i hovedet på Poul Nowack. Opbakningen blandt kendte musikere var stor, så Poul Nowack tog springet og skabte i 2014 Danmarks første rock-, pop-og ungdomsmuseum og navngav det Memory Lane Rockmuseum.

Museet er ejet 100 procent af Poul Nowack og drives uden nogen former for offentlig hjælp eller tilskud. Memory Lane Rockmuseum havde mange tusinde besøgende om året, før corona åd sig ind på besøgstallet, som nu heldigvis er stærkt stigende igen.

Af forskellige årsager kom museet til at ligge på Fuglsøcentret nær Ebeltoft, hvor der i dag er 525 kvadratmeter museum, der formidler rock, pop og ungdomskulturens historie fra 1950'erne og frem til i dag.

Årti for årti serverer museet historier om hvordan ungdomskulturen, de samfundsmæssige strømninger og musikken hele tiden havde indflydelse på hinanden, og dermed var med til at præge generation efter generation af unge i den vestlige verden.

Imens fortsætter Poul Nowack med at dele ud til verden.

- Det er simpelthen min passion, og jeg elsker at dele min interesse med andre. Det er hele min drivkraft, fortæller Poul Nowack, som ud over museet også har oprettet en række facebookgrupper, hvor over 16.000 musikinteresserede deler viden og netværk i Fan club for dansk pigtråd, Fanklub for dansk rock i 1970'erne og ikke mindst Jørgen de Mylius fanklubben og rockmuseets egen side.

Poul Nowacks enorme netværk er helt afgørende for hans muligheder for at formidle rockmusikkens historie i ungdomsgeneration efter ungdomsgeneration.

- Folk vil meget gerne donere ting til mig og til museet. Flere gange om måneden bliver jeg tilbudt forskellige ting, som jeg ofte siger pænt ja tak til, hvis det passer ind. Og så sørger jeg for at få nogle af tingene udstillet og fortæller på facebooksiden hvor tingen kommer fra. Det er min måde at sige mange tak til de mange søde mennesker der donerer, fortæller Poul Nowack.

- Det betyder meget for mig, at folk har lyst til at donere. Og jeg glæder mig meget over, at folk synes det er vigtigt, det jeg gør med museet, og at det er værd at bakke op om, siger en taknemmelig museumsdirektør.

Gennem årene er det også blevet til en række særudstillinger om eksempelvis Savage Rose, Rugsted & Kreutzfelt, Gnags, Cliff and The Shadows og Tommy Steele.

- Jeg har så stor en samling og så stort et arkiv, at det er muligt at lave særudstillinger, siger Poul Nowack.

Og så er netværket helt afgørende.

- Når jeg skal lave en særudstilling, skriver jeg ud i facebookgrupperne, om der er nogen, der har noget, de gerne vil donere. Og det er der altid. Jeg har ikke råd til store annoncer i aviserne, så jeg bruger mit netværk, og det er ret fantastisk, siger Poul Nowack.

I anledning af The Rolling Stones 60 års jubilæum er Poul Nowack ved at lægge sidste hånd på en særudstilling om det helt unikke fænomen, som bandet er.

- De optrådte med en utrolig kraft for 60 år siden, og det gør de sådan set stadigvæk, selv om de er langt oppe i 70'erne, konstaterer Poul Nowack, der nyder arbejdet med at sætte udstillingen op.

Lige inde ved siden af særudstillingen om Mick Jagger og co. er lokalet fyldt med en særudstilling om The Beatles, som stadig er her, fordi corona med tvangslukninger har gjort det svært for publikum at få set udstillingen.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. For nu kan man opleve to af historiens største navne på samme tid.

- The Beatles og The Rolling Stones er to af de absolut største bands fra 1960'erne, og de har haft direkte indflydelse på millioner af os, der var unge dengang. Nu kan man opleve to udstillinger med dem på samme tid, siger Poul Nowack, som glæder sig til at åbne dørene 12. marts.

Udstillingen giver blandt andet indblik i nogle af de samarbejdsrelationer der var mellem The Beatles og The Rolling Stones, og det er nok en overraskelse for mange, da vi af 60'ernes popblade fik det indtryk, at de var hinandens fjender.

Kulturhuset Pavillonen i Grenaa kan i år fejre 120 års jubilæum, og i den tid har både det indre og det ydre ændret sig.

Da Pavillonen i Grenaa blev bygget i 1902, lå den ikke i byen, men mere i udkanten af den.

Dengang fungerede bygningen, som blev opført af Grenaa Håndværkerforening, som et fælleshus for lokalsamfundet. Der blev afholdt julebal, spillet banko og arrangeret boksestævner, og i det, der i dag er den lille pavillon-sal, var det tilladt både at ryge cigar og drikke øl når der var arrangementer.

I dag er førstnævnte strengt forbudt, men det er stadig tilladt at drikke øl, når kulturhuset danner ramme om både foredrag, koncerter, bankoarrangementer og stand-up.

Efterhånden som byen er skudt mere og mere frem, har Pavillonen fået en fremtrædende placering tæt på byens liv og puls, men stedet fungerer stadig som et alsidigt kulturhus.

Placeringen er bibeholdt gennem 120 år, men den gamle pavillonbygning har gennem årene fået tilføjet mere og mere rundt om sig. I dag tiltrækker kulturhuset store og små fra nær og fjern, når der er alt fra koncerter og stand-up til foredrag, hobby-aftener og banko i lokalerne.

- Der er stort set liv i huset fra tidligt om morgenen til sent om aftenen, siger Jesper Jul, der er leder af Pavillonen.

Pavillonen består i dag af tre ben. Der er først og fremmest de kulturelle arrangementer, som består af både store og mindre kunstnere, stand-up, foredrag og teaterforestillinger.

Det andet ben består af de mange foreninger, der på en eller anden måde er involveret i stedet.

- Vi kan godt have mellem 15 og 30 foreninger gennem huset på en almindelig hverdag i højsæsonen. Det er alt fra kortspil og sang, til workshops med håndarbejde eller teaterforeningen, der øver sig, siger Jesper Jul.

Slutteligt er der det tredje ben, som er udlejning af lokaler til private til fester eller lignende.

- På et almindeligt år uden corona er der på den ene eller anden måde mere end 100.000 gæster om året, siger Jesper Jul.

Som de fleste andre steder, har Pavillonen også været hårdt ramt af covid-19 og de efterfølgende restriktioner.

Gennem både 2020 og 2021 var stedet ad flere omgange lukket, og det betød selvfølgelig også færre gæster, færre aktiviteter og mindre liv.

Jesper Jul lægger ikke skjul på, at det for dem har været en hård omgang.

- Men jeg plejer at sige, at vi de sidste 120 år har overlevet både 1. og 2. verdenskrig, kartoffelkuren, bilfri søndag og en masse andre ting, så vi skal nok klare den. Vi har været her i lang tid, og det bliver vi ved med, siger han.

Gennem de år, han har været leder, har han været med til at ændre repertoiret, så stedet nu favner flere og breder sig mere i genre, end det før har gjort.

- Vi har ikke drejet volumenknappen fra 0 til 100 på én gang, men vi skruer lige så stille på den hele tiden. Derfor har vi ændret os meget indholdsmæssigt, selvom man måske ikke tænker, at der er sket en ændring, siger Jesper Jul.

Det er vigtigt for Pavillonen, at de favner bredt. Derfor skal der være noget for alle, uanset om du er til store koncerter med velansete musikere, jazz-koncerter, mindre koncerter med upcoming musikere, stand-up eller andre former for arrangementer.

Kulturhuset har også indgået et samarbejde med Statens Kunstfond, som indebærer, at de tager mindre kunstnere på programmet.

- Man udvikler sig som artist når man kommer ud at spille, og derfor har vi både mindre kunstnere, men også nogle mere nicheprægede nogle, for vi vil gerne bidrage til den udvikling, siger Jesper Jul.

Han peger på, at kunstnere og bands som Folkeklubben, Fallulah og Rasmus Walter har spillet på stedet, dengang de var mindre og forsøgte at slå igennem.

- På den måde er vi en del af noget større, og vi skal ikke kun have veletablerede kunstnere på plakaten, men også være med til at udvikle, siger Jesper Jul.

Gennem årene har Pavillonen lagt lokaler til et hav af både danske og internationale navne. Af nutidens mere kendte kunstnere kan nævens navne som Dizzy Mizz Lizzy, DAD, Gnags og TV2, mens en stor stjerne som Otto Brandenburg i gamle dage lagde vejen forbi.

Og så ynder de hos Pavillonen at underholde med, at de lagde hus til, da rocken for første gang kom til Jylland. Det skete i 1956, da Ib "Rock" Jensen i oktober gav koncert i Grenaa, kort efter at have givet sin første koncert i KB-Hallen i København.

Skal ret være ret havde Ib "Rock" Jensen dagen forinden givet koncert i Silkeborg, men ikke desto mindre var det først heromkring, at danskerne kunne opleve en rockkoncert live.

Inden da havde aviserne da også advaret om at den "farlige rockmusik kunne fordærve ungdommen", og efter Ib "Rock" Jensens koncert i København måtte politiet også skride ind overfor en række optøjer, som opstod foran KB-Hallen.

Både i Silkeborg og i Grenaa forløb koncerterne dog fredeligt.

Den tilstedeværende journalist fra Grenaa Folketidende skrev efterfølgende, at "det var tosset, skrupravrivende skørt - og så var det rytme. Publikum i Grenaa morede sig hjerteligt over løjerne, og danserne gjorde sig de hæderligste anstrengelser."

- Det er meget sigende, synes jeg, at vi har haft bands som TV2, Folkeklubben og DAD mens de stadig var relativt nye og ukendte, og så har de været tilbage at spille da de blev mere kendte og veletablerede, siger Jesper Jul og fortsætter:

- Den arv er det vigtigt for os at føre videre, og derfor gør vi meget ud af at booke kunstnere, der endnu ikke er så store og kendte.

Når der er koncert i Pavillonen med en gruppe som DAD eller en kunstner fra Alex Vargas tiltrækker det besøgende fra hele Djursland - og ofte også fra de nærliggende byer som Aarhus eller Randers.

- Vi har stor berøringsflade, både fordi vi spænder bredt i genre og type af kunstnere, men også fordi, vi lægger hus til mange arrangementer i løbet af dagen, siger Jesper Jul.

Det, som kultur kan, er at skabe samhørighed. Det ved Jesper Jul godt.

- Der er noget fantastisk ved at være en del af det nu, der foregår, når der er koncert, siger han og fortsætter:

- Det beriger os alle at få et skud kultur i løbet af dagen. Det er godt for os som mennesker, og vi bidrager til det skud kultur, hver gang vi åbner vores døre.

Det gælder både, når der er koncerter, men også gennem de aktiviteter, der er i huset i løbet af dagen påpeger han.

Når kulturhuset i år kan fejre 120 år bliver det med en stor folkefejring på græsplænen foran Pavillonen og med flere forskellige koncerter.

- Vi har en stor koncert på plænen i august, hvor Malurt og Magtens Korridorer kommer og spiller, siger Jesper Jul og fortsætter:

- Malurt repræsenterer nostalgien. De startede i deres spæde karriere med at spille her, og nu er de i gang med deres allersidste koncerter nogensinde. Til gengæld peger Magtens Korridorer ind i fremtiden.

Han glæder sig over, at der er kommet gang i huset igen ovenpå to hårde år med corona.

- Her i marts har vi haft koncert med Alex Vargas - uden restriktioner og folk både stod op og stod relativt tæt. Det er længe siden, at vi har prøvet det, siger Jesper Jul.

Fremtiden håber han på bliver uden restriktioner og stadig med masser af god musik og underholdning, så stedet kan fortsætte med at samle folk.

- Det er jo det, kultur, musik og underholdning kan. Og det vil vi gerne blive ved med at bidrage til - forhåbentligt de næste 120 år med, siger han.

I Hesselvang ved Grenaa, hvor der i øjeblikket kun er en Jem & Fix og en vaskehal, kommer der snart mere liv.

Byggeriet af en Harald Nyborg går snart i gang, og samtidig er de tre resterende grunde solgt til erhverv.

Det skriver Randers Amtsavis.

To af grundene er solgt til ejendomsudviklere, der vil lave aftaler med detailkæder, mens den sidste grund er solgt til virksomheden Food Diagnostics, der udvikler produkter inden for hygiejnekontrol til fødevareproducenter.

Ifølge Randers Amtsavis vil de bygge en nyt domicil på små 2.000 kvadratmeter på grunden, der i alt er 11.000 kvadratmeter.

En tredje ejendomsudvikler ejer den 19.000 kvadratmeter store Harald Nyborg-grund, hvor der er plads til flere butikker.

Norddjurs Kommunes kvadratmeterpris på grundene på Hesselvang blev for at få gang i salget sat ned med cirka 50 procent. Dermed har kvadratmeterprisen været på 99 kroner plus moms. Da kommunen ikke må forhandle om prisen, har grunden på 11.000 kvadratmeter kostet omkring 1,1 millioner kroner.

Den sidste uge har letbanen haft mere end svært ved at betjene kunderne på strækningen mellem Grenaa og Aarhus. Is på køreledninger har gjort, at der siden onsdag i sidste uge har været aflysning på aflysning.

Eksempelvis var en del af både onsdags-, torsdags- og fredagsmorgentogene i sidste uge aflyst, og i denne uge har der været aflysninger både mandag og onsdag - til stor utilfredshed for de mange pendlere, der bor på Djursland.

På Midtrafiks facebookside vælter det da også ind med vrede beskeder fra utilfredse kunder.

"Det er en parodi og helt til grin med letbanen! Man er uheldigvis afhængig af de offentlige transportmidler. Man skal passe sit job og komme til tiden, som er klokken 7 på de fleste arbejdspladser. Det er umuligt hos Midttrafik," skriver en, mens en anden skriver,  at letbanen er en "lortefadæse".

I stedet for letbanen er der blevet indsat erstatningsbusser mellem Hornslet og Grenaa frem til fredag.

Direktør for Aarhus Letbane, Michael Borre, forklarer, at det især er rimtåge og frostgrader der i kombination med højluftfugtighed og et vindstille miljø skaber problemerne.

- Kombinationen af frostvejr og det, at det er vindstille, gør at fugten ikke bliver blæst væk, siger han.

Han beklager samtidig de mange aflysninger.

Letbanen tog i november sidste år et nyt våben i brug for at komme de mange aflysninger som følge af vind og vejr til livs. Det er en olie, der sprøjtes på skinnerne, så man undgår, at de fryser til i frostvejr.

Olien er denne vinter sprøjtet på letbanens køreledninger fire gange, og i næste år får ledningerne så en tur mere.

- Jo flere gange man sprøjter med olien, jo bedre er effekten, siger Michael Borre.

De mange aflysninger huer ikke Benny Hammer, der udover at være kommunalbestyrelsesmedlem for Det Konservative Folkeparti, også er viceborgmester og medlem af Midttrafiks bestyrelse.

- Der er spyttet så mange penge i den letbane, så gu fanden skal den virke. Vi ventede først længe på letbanen på Norddjurs, og vi har først lige fået halvtimesdrift morgen og aften, men det er jo ikke meget bevendt, hvis den ikke kan køre, sagde han i sidste uge til TV2 Østjylland.

Til Randers Amtsavis siger han, at en løsning kan være, at smøre olien på køreledningerne flere gange. Han har desuden tænkt sig at tage frostproblemerne op i Midttrafiks bestyrelse.