Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger NorddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Når Memory Lane Rockmuseum åbner særudstillingen "The Rolling Stones" bliver den uendelige diskussion relevant igen. For lige inde ved siden af hænger særudstillingen med The Beatles. Foto: Asbjørn With

The Beatles eller The Stones?

I de seneste uger har Poul Nowack taget turen fra sit hjem i Grenaa og til sit museum lidt udenfor Knebel oftere, end han plejer.

Som ejer af Memory Lane Rockmuseum lægger han sidste hånd på en særudstilling, der vækker et af 1960'ernes mest aktuelle spørgsmål til live igen.

Er du til The Beatles eller The Stones?

I anledning af det verdensberømte band The Rolling Stones' 60 års jubilæum åbner Poul Nowacks rockmuseum en særudstilling med det band, som i 1963 fik verdens unge til at tabe kæben og udbryde hvad fanden er nu det.

The Beatles havde allerede et fast greb om en hel ungdomsgeneration, da Mick Jagger og hans slæng smadrede ind over det hele og tog rockmusikken helt nye steder hen. The Rolling Stones tog deres bid af kagen, og de to bands delte den vestlige verdens ungdom mellem sig.

Nu formidles historien om The Rolling Stones på rockmuseet, og da coronanedlukningerne har forlænget den nuværende særudstilling 'The Beatles - Yeah Yeah' er der lagt op til en unik mulighed for at opleve de to bands op mod hinanden.

Poul Nowack har samlet på rock, pop og ungdomskultur siden han selv gav den som weekend-rock-idol-stjerne på Herningkanten, hvor han turnerede med The Candy Men ved siden af sin smedeuddannelse fra 1964 til 1969.

Med en enorm samling fik han ideen til udstillingen 'Da rocken kom til Grenaa' i samarbejde med Grenaa Museum, og siden er tanken om et museum vokset frem.

På foranledning af musikvennen, legendariske Jørgen De Mylius, tog Poul Nowack springet i 2014 og åbnede Danmarks første rockmuseum.

Det er min passion, og jeg elsker at dele min interesse med andre. Det er min drivkraft.

Poul Nowack

Mens Rolling Stones fejrer 60 års jubilæum, dobler et af Djurslands ældste og største spillesteder det tal.

Da rocken kom til Grenaa væltede Pavillonen under koncerten med Ib "Rock" Jensen i 1956.

Den tilstedeværende journalist fra Grenaa Folketidende skrev efterfølgende, at "det var tosset, skrupravrivende skørt - og så var det rytme. Publikum i Grenaa morede sig hjerteligt over løjerne, og danserne gjorde sig de hæderligste anstrengelser."

I 1956 var Pavillonen allerede en etableret del af kulturlivet i både Grenaa og på Djursland.

I år fejrer Pavillonen 120 års jubilæum i bedre forfatning end nogensinde, mener leder af Pavillonen Jesper Juul.

NorddjursLIV skruer denne gang op for lyden af gamle dage og nutiden.

Inden vi når til læsestoffet, vil vi dog bede dig gøre os en tjeneste. For vi har brug for din hjælp til at blive endnu bedre - og endnu mere relevant for dig.

Derfor må du meget gerne udfylde dette korte spørgeskema.

Velkommen til en tur ned af mindernes allé og rigtig god læselyst.

Billede af Asbjørn With
Billede af skribentens underskrift Asbjørn With Journalist
Hvad fanden var nu det? Som stort set alle andre var Poul Nowack ved at blive blæst bagover, da en ung og fandenivoldsk Mick Jagger og The Rolling Stones i 1963 bød de ukronede konger i The Beatles op til dans med deres rå, vilde og flabede stil. Foto: Asbjørn With

Poul Nowack formidler rock, pop og ungdomskultur fra 1950'erne og op: - Jeg elsker at dele min interesse med andre med andre. Derfor!

Siden han flyttede til Grenaa i 1979, har Poul Nowack samlet til huse. Hans næse støver altid efter et hvert spor af ungdomskultur eller rockmusik.

- Det er min passion, og jeg elsker at dele min interesse med andre. Det er min drivkraft, siger Poul Nowack til NorddjursLIV, der har besøgt ham i manifestationen af hans store kærlighed til rock, pop og ungdomskultur.

For en inkarneret fan af ungdomskultur og rockmusik bliver det ikke større, end når man kan sætte de to største op mod hinanden. Corona har forlænget særudstillingen med The Beatles på Memory Lane Rockmuseum, som Poul Nowack ejer og driver, og 12. marts får den følgeskab af særudstillingen "The Rolling Stones".

Det er The Beatles vs. The Rolling Stones. Hvem er du til?

Siden 2014 har Poul Nowack opbygget The Memory Lane Rockmuseum, som formidler rock, pop og ungdomskultur fra 1950'erne til i dag. Et enormt arbejde med at indsamle og dokumentere musikken til vores liv og tidernes skiftende ungdomskultur og samfundsmæssige brydninger har skabt et museum, hvor betegnelsen 'memory lane' i sandhed giver mening.

I 1962 blev en ung Poul Nowack ramt lige i hjertet. Ramt af Elvis.

- Jeg var egentligt i lære som smed, men jeg var simpelthen så træt af det. Jeg havde slet ikke lyst til at være smed, men jeg kom fra et hjem, hvor man gjorde tingene færdige, fortæller Poul Nowack.

Mens han fortæller kigger Mick Jagger og resten af The Rolling Stones ham kærligt over skulderen fra plakaten på væggen bag ham.

Poul Nowack sidder i det, der om få dage skal åbnes som en hyldest til 60 år med The Rolling Stones.

Men historien begynder et andet sted. Nemlig i Herning i 1960'erne, hvor en ung Poul Nowack kæmpede mod normerne.

- Jeg så mig omkring, og næsten alle de store stjerner var ufaglærte. De fyrede den bare af med musik, og det tænkte jeg, at jeg også skulle, husker Poul Nowack.

Pulset og suget fra Elvis

I 1962 havde han set filmen Blue Hawaii med sin søster i biografen, og indtrykkene fra det store lærred havde sat sig fast.

Blue Hawaii gik i de danske biografer i 1962 med en ung Elvis Presley i hovedrollen. Foto: Asbjørn With

- Pulsen og suget fra Elvis sidder stadig i min krop. Det var en helt vild følelse at se, hvordan han bevægede sig og spillede, mens pigerne hvinede. Det var helt fantastisk, fortæller Poul Nowack, der brugte sine sparepenge på at købe en guitar, og så gik han ellers i gang med at lære at spille og bevæge sig som Elvis.

Kongen flankeret af en ung Poul Nowack under en koncert med The Candy Men et sted på Herningegnen mellem 1964 og 1969. Foto: Asbjørn With

Senere kom The Beatles med deres første musik, og elektriciteten fortsatte i brystet på Poul Nowack.

I 1963 kom The Beatles første album "Please Please Me" på gaden, og verden blev aldrig den samme igen.

- Vi kunne simpelthen mærke det der i hele kroppen, og det blev det første skridt i den musikalske revolution, som The Beatles var, husker Poul Nowack.

The Beatles i en af de mere farverige udgaver i Sgt. Pepper-dagene i 1967. Foto: Asbjørn With

The Beatles var fire charmerende fyre, som sang flotte vokalharmonier og skrev det ene kæmpehit efter det andet, men de var også rebelske med deres lange hår og attituder, der var en torn i øjet på de voksne i begyndelsen af 1960'erne, samtidig med, at det trak i både drenge og piger i hele den vestlige verden.

At mærke The Beatles i kroppen

Mens The Beatles blev mere og mere synlige og populære, havde en ny gruppe samlet sig. Efter flere ændringer blev bandnavnet i 1962 til The Rolling Stones med grundstammen Brian Jones, Mick Jagger og Keith Richardt i front, og i 1963 kom Charlie Watts og Bill Wyman til. Dermed var det hold sat, der for alvor skulle byde beatlerne og ungdommen op til dans.

Rolling Stone ændrede igen musikhistorien med megahittet Satisfaction fra 1964. Der blev ikke lagt fingre imellem, og det kunne næsten ikke blive eksplicit nok. Foto: Asbjørn With

- I 1963 kom The Rolling Stones første singleplade "Come on" og i 1964 deres første LP. Med efterfølgende og selvkomponerede sange som Satisfaction tænkte vi: - Hvad fanden er det? The Rolling Stones havde endnu mere attitude, de var endnu mere langhårede, de var beskidte i sproget, og holdt nogle helt vilde koncerter, raserede hele hoteletager, tog stoffer og dyrkede vilde sexorgier med unge piger og groupies. Musikalsk var deres fokus på rythme & blues og en mere rå rocksound end The Beatles.

Mick Jagger var Rolling Stones. I hvert fald indtog han scenen fuldstændigt. Foto: Asbjørn With

- Og så stjal Mick Jagger scenen totalt. Mens The Beatles var en enhed, så var The Rolling Stones Mick Jagger og så de andre, husker Poul Nowack.

I 1964 stiftede han The Candy Men, og her udlevede han sin drøm i et parallelunivers til livet som smedelærling.

- Jeg var håndværker til daglig, og jeg blev hele tiden drillet med, at jeg havde langt hår. Og så var jeg rockstjerne i weekenden. Fredag, lørdag og søndag turnerede vi rundt over det hele og spillede.

The Candy Men på scenen i 1967. Privatfoto

- Det var jo ny musik dengang. I dag er det lidt nostalgisk at spille Beatles og Stones, men dengang var det helt nyt, og folk elskede det. Vi har blandt andet skrevet autografer på pigefans-kroppe, fordi de så os som lokale stjerner, nærmest en slags miniudgave af The Beatles og The Rolling Stones, fortæller Poul Nowack.

Poul Nowack kan se tilbage på sin egen tid som rockstjerne, da han i midten af 1960'erne turnerede med bandet The Candy Men, som her ses på det øverste billede. Foto: Asbjørn With

I fire år turnerede The Candy Men og Poul Nowack landet rundt i et folkevognsrugbrød og spredte musikalsk begejstring alle steder.

Efterspørgslen var umættelig, og mens avisen advarede mod de nye musikalske undergangstendenser, åd ungdommen alt, hvad der bare lugtede, smagte og lød som rock og rock and roll på de danske spillesteder.

De to kæmpe bands var overalt, og de tvang nærmest ungdommen til at tage stilling. Stadig den dag i dag kan der skabes heftige og ophedede debatter, hvis man i det forkerte (eller rigtige) selskab formaster sig til at udtrykke sympati for det ene band frem for det andet.

- Man skal huske på, at der dengang slet ikke var alle de platforme, der er i dag. The Beatles og The Rolling Stones var alle steder og altomfavnende. De var i alle blade, i TV og i biograferne. Overalt, fortæller Poul Nowack.

- Jeg storlyttede til alt i radioen, når Jørgen de Mylius serverede det nyeste, og jeg læste alt, hvad jeg kunne komme i nærheden af, og jeg så alt, hvad der var at se. Jeg var umættelig, fortæller han.

Hverdagsliv med ungdommen

Mens musikken hamrede derud af, ændrede hverdagen sig også for unge i den vestlige verden. P-pillen skabte et helt andet forhold til seksualitet og til forestillingen om, at kvinder skulle gifte sig og holde hus for mand og børn.

Nu hviskede mødrene: Få dig en uddannelse, så du kan klare dig selv i ørerne på deres piger, samtidig med, at seksualiteten blev sluppet fri i en helt ny måde at være ung på, hvor fortidens normer og uskrevne regler var mål nummer et for udryddelse.

Poul Nowack er uddannet både rørsmed og lærer med linjefag i samfundsfag og historie. Han har brugt hele sit liv på at beskæftige sig med ungdomskultur. Først var han selv ung, så har han arbejdet med unge, og nu formidler han ungdomskultur på eget museum. Foto: Asbjørn With

Efter fire år som weekend-rockstjerne på turné lagde Poul Nowack det vilde liv på hylden for en stund.

Han uddannede sig til lærer med linjefag i samfundsfag og historie og flyttede til Grenaa i 1979. Der var Poul Nowack med til at starte en teknisk skole i 1981, og siden var han afdelingsleder, projektleder og udviklingskonsulent. Han skrev en række bøger om ledelse, teknologi og virksomhedsudvikling, iværksætteri og musik. Han blev gift i 1971 og fik tre sønner.

- Jeg har altid interesseret mig for ungdomskultur, og jeg har elsket at følge med i udviklingen. Jeg har også altid været aktiv i diverse bestyrelser, og jeg har også været i stand til at få idéer og til at sætte ting i gang, fortæller Poul Nowack, der i midten af 1990'erne ikke længere kunne holde sig fra musikken.

- Vi fik stablet et band på benene, og så spillede vi Djursland tyndt. Pavillonen i Grenaa og alle de gode steder, fortæller Poul Nowack, der dog måtte begrænse verdensturneen til 12 årlige optrædende lokalt - af hensyn til familien og alle de andre ting, der også skulle passes ved siden af rockkarrieren version 2.0.

Men for en mand, der som Poul Nowack er interesseret i rock, pop og ungdomskultur, blev den nye tid som musiker og de mange besøg rundt omkring i musikmiljøet også til en ny spirende interesse.

- Jeg har altid samlet til huse, erkender Poul Nowack.

- Uanset hvor jeg er, støver min næse efter alt, der har med musik og ungdomskultur at gøre.

Elvis åbnede for alvor verdens øjne til en musik. Det her er et af Poul Nowacks favoritbilleder af manden, der ændrede både Poul Nowack liv, men også mange, mange andres. Foto: Asbjørn With

Hjemme i privaten i Grenaa voksede mængden af plader, flyers, originalbilletter, blade, autografer og alt muligt andet. En papkasse blev til to og så er resten historie, som man siger.

- Da min samling boomede, og jeg oplevede, at der var interesse for det, jeg havde, kontaktede jeg Grenaa Museum og foreslog, at vi lavede en udstilling, der hed: Da rocken kom til Grenaa.

- Besøgstallet steg med 73 procent det år, og så fik jeg lyst til at lave flere udstillinger. Jeg har både udstillet lokalt på Djursland men også i Randers, Herning og Kolding, fortæller Poul Nowack.

Udstillingen blev også til en bog med samme navn.

Det næste store skridt

Poul Nowack var efterhånden kendt i musikbranchen og hans store passion og entusiasme havde skabt ham et rigtig godt ry.

På opfordring af musikvennen og musikjournalisten Jørgen de Mylius begyndte tanken om et museum at vokse i hovedet på Poul Nowack. Opbakningen blandt kendte musikere var stor, så Poul Nowack tog springet og skabte i 2014 Danmarks første rock-, pop-og ungdomsmuseum og navngav det Memory Lane Rockmuseum.

Siden 2014 har Poul Nowack ejet og drevet Memory Lane Rockmuseum. Han gør det, fordi han ikke kan lade være og fordi, han elsker at dele sin interesse og passion med andre. Foto: Asbjørn With

Museet er ejet 100 procent af Poul Nowack og drives uden nogen former for offentlig hjælp eller tilskud. Memory Lane Rockmuseum havde mange tusinde besøgende om året, før corona åd sig ind på besøgstallet, som nu heldigvis er stærkt stigende igen.

Af forskellige årsager kom museet til at ligge på Fuglsøcentret nær Ebeltoft, hvor der i dag er 525 kvadratmeter museum, der formidler rock, pop og ungdomskulturens historie fra 1950'erne og frem til i dag.

Årti for årti serverer museet historier om hvordan ungdomskulturen, de samfundsmæssige strømninger og musikken hele tiden havde indflydelse på hinanden, og dermed var med til at præge generation efter generation af unge i den vestlige verden.

Imens fortsætter Poul Nowack med at dele ud til verden.

- Det er simpelthen min passion, og jeg elsker at dele min interesse med andre. Det er hele min drivkraft, fortæller Poul Nowack, som ud over museet også har oprettet en række facebookgrupper, hvor over 16.000 musikinteresserede deler viden og netværk i Fan club for dansk pigtråd, Fanklub for dansk rock i 1970'erne og ikke mindst Jørgen de Mylius fanklubben og rockmuseets egen side.

Afgørende netværk

Poul Nowacks enorme netværk er helt afgørende for hans muligheder for at formidle rockmusikkens historie i ungdomsgeneration efter ungdomsgeneration.

12. marts åbner særudstillingen "The Rolling Stones", hvor det ikoniske band formidles og hyldes i anledning af deres 60 års jubilæum. Foto: Asbjørn With

- Folk vil meget gerne donere ting til mig og til museet. Flere gange om måneden bliver jeg tilbudt forskellige ting, som jeg ofte siger pænt ja tak til, hvis det passer ind. Og så sørger jeg for at få nogle af tingene udstillet og fortæller på facebooksiden hvor tingen kommer fra. Det er min måde at sige mange tak til de mange søde mennesker der donerer, fortæller Poul Nowack.

- Det betyder meget for mig, at folk har lyst til at donere. Og jeg glæder mig meget over, at folk synes det er vigtigt, det jeg gør med museet, og at det er værd at bakke op om, siger en taknemmelig museumsdirektør.

Gennem årene er det også blevet til en række særudstillinger om eksempelvis Savage Rose, Rugsted & Kreutzfelt, Gnags, Cliff and The Shadows og Tommy Steele.

- Jeg har så stor en samling og så stort et arkiv, at det er muligt at lave særudstillinger, siger Poul Nowack.

Og så er netværket helt afgørende.

- Når jeg skal lave en særudstilling, skriver jeg ud i facebookgrupperne, om der er nogen, der har noget, de gerne vil donere. Og det er der altid. Jeg har ikke råd til store annoncer i aviserne, så jeg bruger mit netværk, og det er ret fantastisk, siger Poul Nowack.

The Rolling Stones vs. The Beatles

I anledning af The Rolling Stones 60 års jubilæum er Poul Nowack ved at lægge sidste hånd på en særudstilling om det helt unikke fænomen, som bandet er.

- De optrådte med en utrolig kraft for 60 år siden, og det gør de sådan set stadigvæk, selv om de er langt oppe i 70'erne, konstaterer Poul Nowack, der nyder arbejdet med at sætte udstillingen op.

Lige inde ved siden af særudstillingen om Mick Jagger og co. er lokalet fyldt med en særudstilling om The Beatles, som stadig er her, fordi corona med tvangslukninger har gjort det svært for publikum at få set udstillingen.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. For nu kan man opleve to af historiens største navne på samme tid.

Udstillingen giver blandt andet indblik i nogle af de samarbejdsrelationer der var mellem The Beatles og The Rolling Stones, og det er nok en overraskelse for mange, da vi af 60'ernes popblade fik det indtryk, at de var hinandens fjender. Foto: Asbjørn With

- The Beatles og The Rolling Stones er to af de absolut største bands fra 1960'erne, og de har haft direkte indflydelse på millioner af os, der var unge dengang. Nu kan man opleve to udstillinger med dem på samme tid, siger Poul Nowack, som glæder sig til at åbne dørene 12. marts.

Udstillingen giver blandt andet indblik i nogle af de samarbejdsrelationer der var mellem The Beatles og The Rolling Stones, og det er nok en overraskelse for mange, da vi af 60'ernes popblade fik det indtryk, at de var hinandens fjender.

Pavillonen i Grenaa kan i år fejre 120 års jubilæum. I mere end 10 år har Jesper Jul været leder af stedet, og han har været med til at udvide repertoiret. Men vigtigt er det, at spillestedet stadig giver plads til nye og mindre kunstnere. Foto: Anne Myrup Pedersen

Fra julebal og boksestævner til koncerter, fælleshus og stand-up: Pavillonen i Grenaa fejrer 120 år som kulturhus

I snart 120 år har Pavillonen i Grenaa tiltrukket besøgende fra nær og fjern. Det, der startede som et forsamlingshus, der kunne rumme lørdagsballer, juletræsfester og bankoarrangementer, er i dag et alsidigt kulturhus, hvor der er liv fra tidlig morgen til sen aften.

NorddjursLIV har mødt Jesper Jul til en snak om husets udvikling men også kulturens betydning for mennesket. For det er altafgørende, at vi som mennesker møder kultur på den ene eller den anden måde, og det vil Pavillonen gerne bidrage med.

I år kan kulturhuset Pavillonen fejre 120 års fødselsdag. Gennem årene har stedet udviklet sig fra et lokalt forsamlingshus til et alsidigt hus, der danner ramme om alt fra skoleelevers undervisning, fitnesshold og aktiviteter til koncerter og foredrag.

Kulturhuset Pavillonen i Grenaa kan i år fejre 120 års jubilæum, og i den tid har både det indre og det ydre ændret sig.

Da Pavillonen i Grenaa blev bygget i 1902, lå den ikke i byen, men mere i udkanten af den.

Dengang fungerede bygningen, som blev opført af Grenaa Håndværkerforening, som et fælleshus for lokalsamfundet. Der blev afholdt julebal, spillet banko og arrangeret boksestævner, og i det, der i dag er den lille pavillon-sal, var det tilladt både at ryge cigar og drikke øl når der var arrangementer.

I dag er førstnævnte strengt forbudt, men det er stadig tilladt at drikke øl, når kulturhuset danner ramme om både foredrag, koncerter, bankoarrangementer og stand-up.

De sidste 120 år har vi overlevet både 1. og 2. verdenskrig, kartoffelkuren, bilfri søndag og en masse andre ting, så vi skal nok klare den

Jesper Jul, leder af Pavillonen

Efterhånden som byen er skudt mere og mere frem, har Pavillonen fået en fremtrædende placering tæt på byens liv og puls, men stedet fungerer stadig som et alsidigt kulturhus.

Placeringen er bibeholdt gennem 120 år, men den gamle pavillonbygning har gennem årene fået tilføjet mere og mere rundt om sig. I dag tiltrækker kulturhuset store og små fra nær og fjern, når der er alt fra koncerter og stand-up til foredrag, hobby-aftener og banko i lokalerne.

- Der er stort set liv i huset fra tidligt om morgenen til sent om aftenen, siger Jesper Jul, der er leder af Pavillonen.

Den gule bygning i baggrunden er den oprindelige bygning, der blev bygget i 1902 og indviet som Pavillonen. Senere er mere byggeri kommet til, og i dag er der blandt andet administration, en større sal og en hal i de tilstødende lokaler. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Pavillonen består i dag af tre ben. Der er først og fremmest de kulturelle arrangementer, som består af både store og mindre kunstnere, stand-up, foredrag og teaterforestillinger.

Det andet ben består af de mange foreninger, der på en eller anden måde er involveret i stedet.

- Vi kan godt have mellem 15 og 30 foreninger gennem huset på en almindelig hverdag i højsæsonen. Det er alt fra kortspil og sang, til workshops med håndarbejde eller teaterforeningen, der øver sig, siger Jesper Jul.

Slutteligt er der det tredje ben, som er udlejning af lokaler til private til fester eller lignende.

- På et almindeligt år uden corona er der på den ene eller anden måde mere end 100.000 gæster om året, siger Jesper Jul.

Drejer ikke volumenknappen fra 0 til 100 på en gang

Som de fleste andre steder, har Pavillonen også været hårdt ramt af covid-19 og de efterfølgende restriktioner.

Gennem både 2020 og 2021 var stedet ad flere omgange lukket, og det betød selvfølgelig også færre gæster, færre aktiviteter og mindre liv.

Jesper Jul lægger ikke skjul på, at det for dem har været en hård omgang.

- Men jeg plejer at sige, at vi de sidste 120 år har overlevet både 1. og 2. verdenskrig, kartoffelkuren, bilfri søndag og en masse andre ting, så vi skal nok klare den. Vi har været her i lang tid, og det bliver vi ved med, siger han.

Den oprindelige hovedbygning blev bygget af Grenaa Håndværkerforening i 1902. Den skulle fungere som en form for fælleshus for borgerne, hvor der var plads til eksempelvis søndagsarrangmenter, julefester, lørdagsballer og bankoarrangementer. Hvornår dette billede præcist er taget, vides ikke, men det er ifølge Grenaa Egnsarkiv taget før 1958, hvor det ydre ændrede en smule udseende. Foto: Grenaa Egnsarkiv

Gennem de år, han har været leder, har han været med til at ændre repertoiret, så stedet nu favner flere og breder sig mere i genre, end det før har gjort.

- Vi har ikke drejet volumenknappen fra 0 til 100 på én gang, men vi skruer lige så stille på den hele tiden. Derfor har vi ændret os meget indholdsmæssigt, selvom man måske ikke tænker, at der er sket en ændring, siger Jesper Jul.

Pavillonen som den tog sig ud i cirka 1958. Til højre billedet ser man, at der blev tilføjet et glasparti. Det fungerede som en forbindelseshal mellem Pavillonen og hallen, der ligger udenfor billedet. Siden 1990'erne har der været koncertsal i den gamle hal, mens en ny bygning til blandt andet hal er tilføjet bag den gamle bygning. Foto: Grenaa Egnsarkiv

Det er vigtigt for Pavillonen, at de favner bredt. Derfor skal der være noget for alle, uanset om du er til store koncerter med velansete musikere, jazz-koncerter, mindre koncerter med upcoming musikere, stand-up eller andre former for arrangementer.

Kulturhuset har også indgået et samarbejde med Statens Kunstfond, som indebærer, at de tager mindre kunstnere på programmet.

- Man udvikler sig som artist når man kommer ud at spille, og derfor har vi både mindre kunstnere, men også nogle mere nicheprægede nogle, for vi vil gerne bidrage til den udvikling, siger Jesper Jul.

I dag er der anlagt parkeringsplads foran Pavillonen, og der er tilbygget en del - blandt andet den grå bygning, der ses forrest til venstre i billedet. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Han peger på, at kunstnere og bands som Folkeklubben, Fallulah og Rasmus Walter har spillet på stedet, dengang de var mindre og forsøgte at slå igennem.

- På den måde er vi en del af noget større, og vi skal ikke kun have veletablerede kunstnere på plakaten, men også være med til at udvikle, siger Jesper Jul.

Da rocken kom til Jylland

Gennem årene har Pavillonen lagt lokaler til et hav af både danske og internationale navne. Af nutidens mere kendte kunstnere kan nævens navne som Dizzy Mizz Lizzy, DAD, Gnags og TV2, mens en stor stjerne som Otto Brandenburg i gamle dage lagde vejen forbi.

Og så ynder de hos Pavillonen at underholde med, at de lagde hus til, da rocken for første gang kom til Jylland. Det skete i 1956, da Ib "Rock" Jensen i oktober gav koncert i Grenaa, kort efter at have givet sin første koncert i KB-Hallen i København.

Skal ret være ret havde Ib "Rock" Jensen dagen forinden givet koncert i Silkeborg, men ikke desto mindre var det først heromkring, at danskerne kunne opleve en rockkoncert live.

Ib "Rock" Jensen spillede i KB-Hallen i København i 1956, hvor billedet stammer fra, og få dage efter kom han så til Jylland og gav koncert i Pavillonen i Grenaa. Foto: Willy Lund

Inden da havde aviserne da også advaret om at den "farlige rockmusik kunne fordærve ungdommen", og efter Ib "Rock" Jensens koncert i København måtte politiet også skride ind overfor en række optøjer, som opstod foran KB-Hallen.

Både i Silkeborg og i Grenaa forløb koncerterne dog fredeligt.

Den tilstedeværende journalist fra Grenaa Folketidende skrev efterfølgende, at "det var tosset, skrupravrivende skørt - og så var det rytme. Publikum i Grenaa morede sig hjerteligt over løjerne, og danserne gjorde sig de hæderligste anstrengelser."

DAD har også givet koncert hos Pavillonen - både tidligt i deres karriere og senere, da de var veletablerede på både den danske og den udenlandske musikscene. Foto: Fravn Photography/Kulturhuset Pavillonen

- Det er meget sigende, synes jeg, at vi har haft bands som TV2, Folkeklubben og DAD mens de stadig var relativt nye og ukendte, og så har de været tilbage at spille da de blev mere kendte og veletablerede, siger Jesper Jul og fortsætter:

- Den arv er det vigtigt for os at føre videre, og derfor gør vi meget ud af at booke kunstnere, der endnu ikke er så store og kendte.

Nostalgi og kiggen ind i fremtiden

Når der er koncert i Pavillonen med en gruppe som DAD eller en kunstner fra Alex Vargas tiltrækker det besøgende fra hele Djursland - og ofte også fra de nærliggende byer som Aarhus eller Randers.

- Vi har stor berøringsflade, både fordi vi spænder bredt i genre og type af kunstnere, men også fordi, vi lægger hus til mange arrangementer i løbet af dagen, siger Jesper Jul.

Det beriger os alle at få et skud kultur i løbet af dagen

Jesper Jul, leder af Pavillonen

Det, som kultur kan, er at skabe samhørighed. Det ved Jesper Jul godt.

- Der er noget fantastisk ved at være en del af det nu, der foregår, når der er koncert, siger han og fortsætter:

- Det beriger os alle at få et skud kultur i løbet af dagen. Det er godt for os som mennesker, og vi bidrager til det skud kultur, hver gang vi åbner vores døre.

Det gælder både, når der er koncerter, men også gennem de aktiviteter, der er i huset i løbet af dagen påpeger han.

120 år kan Pavillonen fejre i år. De sidste 14 år har det været med Jesper Jul ved roret, og han glæder sig over, at kunne fejre stedets fødselsdag efter nogle hårde år med covid-19. - Vi har overlevet 1. og 2. verdenskrig og et væld af andre kriser, så jeg har hele tiden været sikker på, at covid-19 kom vi også igennem, siger han. Foto: Anne Myrup Pedersen

Når kulturhuset i år kan fejre 120 år bliver det med en stor folkefejring på græsplænen foran Pavillonen og med flere forskellige koncerter.

- Vi har en stor koncert på plænen i august, hvor Malurt og Magtens Korridorer kommer og spiller, siger Jesper Jul og fortsætter:

- Malurt repræsenterer nostalgien. De startede i deres spæde karriere med at spille her, og nu er de i gang med deres allersidste koncerter nogensinde. Til gengæld peger Magtens Korridorer ind i fremtiden.

Han glæder sig over, at der er kommet gang i huset igen ovenpå to hårde år med corona.

- Her i marts har vi haft koncert med Alex Vargas - uden restriktioner og folk både stod op og stod relativt tæt. Det er længe siden, at vi har prøvet det, siger Jesper Jul.

Første fredag i marts var der koncert i Pavillonen med Alex Vargas - uden nogen som helst former for restriktioner for første gang i næsten to år. Det glæder Jesper Jul, der håber, at vi for alvor går mod lysere tider nu. Foto: Leif Andersen/Kulturhuset Pavillonen

Fremtiden håber han på bliver uden restriktioner og stadig med masser af god musik og underholdning, så stedet kan fortsætte med at samle folk.

- Det er jo det, kultur, musik og underholdning kan. Og det vil vi gerne blive ved med at bidrage til - forhåbentligt de næste 120 år med, siger han.

Kommunen har fået solgt deres erhvervsbyggegrunde ved Hesselvang, hvor der i dag 'kun' er en Jem & Fix og en vaskehal. I løbet af de næste år bliver der bygget flere butikker og mere erhverv. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Letbaneaflysninger og byggeri i Grenaa: To nyheder fra ugen, der gik

Letbanen har den sidste uges tid kæmpet voldsomt mod frost, is og rimtåge. Flere morgenafgange har været aflyst, og nu kræver kommunalbestyrelsesmedlem Benny Hammer (K), der samtidig sidder i Midttrafiks bestyrelse, at der bliver fundet en løsning.

En anden nyhed fra ugen, der gik, er erhvervsgrundene i Hesselvang ved Grenaa, hvor de fleste nu er solgt. I fremtiden kan det betyde, at der kommer flere butikker og mere liv på grundene.

Kommunen har fået solgt alle byggegrundene ved Hesselvang, hvor der snart kommer erhverv og butikker. Og så har letbanen den sidste uge kæmpet med aflysninger. Velkommen til dit korte nyhedsoverblik fra NorddjursLIV.

Tre erhvervsgrunde solgt i Hesselvang: Snart er området fyldt med butikker og virksomheder

I Hesselvang ved Grenaa, hvor der i øjeblikket kun er en Jem & Fix og en vaskehal, kommer der snart mere liv.

Byggeriet af en Harald Nyborg går snart i gang, og samtidig er de tre resterende grunde solgt til erhverv.

Det skriver Randers Amtsavis.

To af grundene er solgt til ejendomsudviklere, der vil lave aftaler med detailkæder, mens den sidste grund er solgt til virksomheden Food Diagnostics, der udvikler produkter inden for hygiejnekontrol til fødevareproducenter.

På byggegrundene her ved Hesselvang lidt uden for Grenaa kommer der snart butikker og erhverv. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Ifølge Randers Amtsavis vil de bygge en nyt domicil på små 2.000 kvadratmeter på grunden, der i alt er 11.000 kvadratmeter.

En tredje ejendomsudvikler ejer den 19.000 kvadratmeter store Harald Nyborg-grund, hvor der er plads til flere butikker.

Norddjurs Kommunes kvadratmeterpris på grundene på Hesselvang blev for at få gang i salget sat ned med cirka 50 procent. Dermed har kvadratmeterprisen været på 99 kroner per plus moms. Da kommunen ikke må forhandle om prisen, har grunden på 11.000 kvadratmeter kostet omkring 1,1 millioner kroner.

Store problemer med letbanen: Frost og rimtåge sender letbanen til tælling

Den sidste uge har letbanen haft mere end svært ved at betjene kunderne på strækningen mellem Grenaa og Aarhus. Is på køreledninger har gjort, at der siden onsdag i sidste uge har været aflysning på aflysning.

Eksempelvis var en del af både onsdags-, torsdags- og fredagsmorgentogene i sidste uge aflyst, og i denne uge har der været aflysninger både mandag og onsdag - til stor utilfredshed for de mange pendlere, der bor på Djursland.

På Midtrafiks facebookside vælter det da også ind med vrede beskeder fra utilfredse kunder.

"Det er en parodi og helt til grin med letbanen! Man er uheldigvis afhængig af de offentlige transportmidler. Man skal passe sit job og komme til tiden, som er klokken 7 på de fleste arbejdspladser. Det er umuligt hos Midttrafik," skriver en, mens en anden skriver at letbanen er en "lortefadæse".

I stedet for letbanen er der blevet indsat erstatningsbusser mellem Hornslet og Grenaa frem til fredag.

Rimtåge og frostgrader har gjort livet besværligt for letbanen i den sidste uge. Foto: Kim Haugaard

Direktør for Aarhus Letbane, Michael Borre, forklarer, at det især er rimtåge og frostgrader der i kombination med højluftfugtighed og et vindstille miljø skaber problemerne.

- Kombinationen af frostvejr og det, at det er vindstille, gør at fugten ikke bliver blæst væk, siger han.

Han beklager samtidig de mange aflysninger.

Letbanen tog i november sidste år et nyt våben i brug for at komme de mange aflysninger som følge af vind og vejr til livs. Det er en olie, der sprøjtes på skinnerne, så man undgår, at de fryser til i frostvejr.

Olien er denne vinter sprøjtet på letbanens køreledninger fire gange, og i næste år får ledningerne så en tur mere.

- Jo flere gange man sprøjter med olien, jo bedre er effekten, siger Michael Borre.

Det kan ikke være rigtigt, at letbanen så tit er ramt af aflysninger, der skyldes is og frost, mener Benny Hammer (K). Han vil nu tage problemet op i Midttrafiks bestyrelse, hvor han er medlem. Foto: Asbjørn With

De mange aflysninger huer ikke Benny Hammer, der udover at være kommunalbestyrelsesmedlem for Det Konservative Folkeparti, også er viceborgmester og medlem af Midttrafiks bestyrelse.

- Der er spyttet så mange penge i den letbane, så gu fanden skal den virke. Vi ventede først længe på letbanen på Norddjurs, og vi har først lige fået halvtimesdrift morgen og aften, men det er jo ikke meget bevendt, hvis den ikke kan køre, sagde han i sidste uge til TV2 Østjylland.

Til Randers Amtsavis siger han, at en løsning kan være, at smøre olien på køreledningerne flere gange. Han har desuden tænkt sig at tage frostproblemerne op i Midttrafiks bestyrelse.