- Vi har fundet nogle spændende ting. Også ting, der skal udgraves nærmere, inden der kan bygges.

Arkæolog og udgravningsleder Lasse Norring Andersen fra Museum Østjylland tager imod. Væk er den gule hjelm, den store, varme arbejdsjakke, halstørklædet og GPS-trackeren.

Sidst NorddjursLIV besøgte Lasse Norring Andersen stod han i bidende kulde med fødderne i en søgegrøft på en mark lidt nord for Grenaa.

- Det var en ret standard forundersøgelse. Det gik, som vi havde håbet på, og på trods af årstiden var vi faktisk heldige med vejret. Der var store områder, hvor vi ikke fandt noget, og det er helt almindeligt, men vi gjorde også fund, der betyder, at vi skal lave en egentlig udgravning, siger Lasse Norring Andersen.

Vi er rykket ind i Museum Østjyllands varme lokale. Det store areal på godt fem fodboldbaner på Vester Hesseldal i den nordlige ende af Grenaa er for længst dækket til igen, og nu består Lasse Norring Andersens arbejde i at dokumentere og registrere alle fund fra forundersøgelsen.

Under forundersøgelsen fandt Lasse Norring Andersen og hans kollega, arkæolog Susanne Østergaard, en bosættelse fra oldtiden.

- Vi fandt i hvert fald rester af fire-fem treskibede langhuse, en række mulige grave, hvor folk er blevet begravet og et par anlæg, der viser, at der er blevet arbejdet med ild.

- Som regel er det madlavning, hvor vi finder huller i jorden, hvor maden er blevet sat ned til en række varme sten på størrelse med håndbolde, og så har maden tilberedt sig selv, mens man har arbejdet i marken. Helt autentisk slowfood, som vi også kender det i dag, fortæller Lasse Norring Andersen.

Under forundersøgelsen bliver fundene registreret med GPS, og på computerskærmen tilbage på museet bliver det til mere overskuelige kort over området og de mange fund.

For Lasse Norring Andersen er opgaven nu, at alt i forbindelse med forundersøgelsen skal registreres, så det kan gemmes for eftertiden. Og her skal betegnelsen "alt" tages ret alvorligt.

- Alle de fund vi har gjort skal registreres, og der skal skrives en rapport til bygherren og en til Kulturstyrelsen. Desuden gemmer vi selv en kopi på museet. Alt bliver registreret. Hvilken gravemaskine, der er brugt, hvor stor en skovl, den havde, hvad manden, der betjente maskinen hed, hvor lang tid vi brugte, hvad vi fandt, og hvor vi fandt det, konstaterer Lasse Norring Andersen.

- I rapporten står der også, at Asbjørn With, journalist fra NorddjursLIV, var på besøg, og at du har skrevet en historie om forundersøgelsen. Alt skal registreres, siger Lasse Norring Andersen.

Sker der helt særlige eller banebrydende fund, formidler arkæologerne også deres fund i artikler eller via sociale medier for på den måde at fortælle om deres arbejde.

Den oldtidsboplads, som Lasse Norring Andersen og hans kollega fandt under forundersøgelsen på Vester Hesseldal, giver anledning til et krav i rapporten og dermed til bygherren, Norddjurs Kommune.

- Hvis kommunen ønsker at bygge på det område, hvor bosættelsen ligger, så skal der laves en egentlig udgravning først. Forundersøgelsen har kun til formål at undersøge, om der er noget i jorden eller ej. Hvis det skal undersøges og bekræftes, hvad det er, kræver det en egentlig udgravning, hvor vi arbejder helt systematisk ned i detaljerne, og hvor skovlen ind i mellem bliver afløst af en lille kost, siger Lasse Norring Andersen.

Egentlig vil man helst undlade at lave en egentlig udgravning, for fortidsminderne har det bedst urørt i jorden. Derfor bliver der kun udgravet, hvis kommunen insisterer på, at området skal være en del af den nye udstykning af byggegrunde.

Bosættelsen ligger helt ude i det ene hjørne af området, og derfor er det ikke sikkert, at der skal bygges. Og dermed er det helle ikke sikkert, at vi nogensinde finde ud af, præcis hvad det er, der ligger gemt i jorden.

- Vi har en klar formodning om, at det er en jernalderbosættelse fra omkring år 1, siger Lasse Norring Andersen og smiler ved tanken om at tidsbestemme noget til år 1.

- Men før vi udgraver det og undersøger eventuelle fund, bliver vi aldrig helt sikre.

Normalt har Lasse Norring Andersen en rigtig god dialog med bygherren i det område, hvor han arbejder. Mange gange kan udgravningerne foregå i den ene ende af et område, mens byggeriet skyder op lige ved siden af, for der er forskel på, hvor travlt bygherren har med at komme videre med byggeriet.

Der kan være ret kort vej fra jord til museumsmontre. Især hvis fundene ikke er organiske.

- Min kollega har lige fundet en lille mønt. En drakmer ved Ugelbølle på Syddjurs, og den er snart med i vores aktualitetsmontre, hvor folk kan se den. Så kort kan processen være, fortæller Lasse Norring Andersen.

Siden vil sådan en mønt blive undersøgt, dokumenteret og lagt i depot for så at dukke op i den faste samling på et tidspunkt eller i forbindelse med en særudstilling, som Mønt og Magt- Kongemord, helgener og falske mønter i middelalderen , som lige nu kan ses i Randers.

Dog er processen længere, hvis der er tale om biologiske fund, for det skal igennem en længere konserveringsproces, inden det kan holde til at blive udstillet uden at rådne væk.

Når Lasse Norring Andersen arbejder ude i felten, får han ofte oplevelsen af at træde helt ind i historien. For eksempel når han står midt i resterne af et hus, hvor rigtige mennesker har levet rigtige liv for flere end 2.000 år siden.

I efterarbejdet med undersøgelsen bag computerskærmen, funderer han også over, hvorfor det overhovedet er vigtigt at bruge millioner af kroner på at grave efter fortiden i nutiden.

- Historie er identitetsskabende. Vi har alle sammen vores rødder i fortiden, uanset hvem vi er.

- Jo mere vi lærer, jo mere ved vi om hvem vi selv er, begynder Lasse Norring Andersen.

Som eksempel nævner han vikingerne, som stort set ikke skrev noget som helst ned om deres verden, liv og kultur med undtagelse af meget få runer. I stedet er fortællingen skabt gennem udgravninger, hvor fortiden selv har vist sig for os, og dermed hjælper os med at forstå, hvordan vikinger boede og hvordan deres både var byggede.

På den måde blev det muligt for os at forstå, hvordan de kom rundt i verden.

- Jeg elsker samarbejdet mellem historie og arkæologi. Det er fedt. Historien er skrevet oppefra. Fra samfundets øverste elite, konger og herskere som havde muligheden og evnen til at skrive ned.

- Arkæologi fortæller nedefra, hvor fortiden afslører, hvordan virkeligheden også var. Arkæologi fortæller, hvordan mennesker har levet. Hvad de har levet af og så videre. For eksempel er middelalderen for eksempel også meget andet end død og ødelæggelse og sygdomme. Det er også boder i byerne, handelspladser, håndværk og levede liv, som arkæologien bringer frem i lyset, siger Lasse Norring Andersen.

Og dertil kommer hele opfattelsen af os selv. Som folk og som nation. Hvem er dansk? Hvem er russisk og hvem er ukrainsk, hvis man skal bringe arkæologien ind i en helt aktuel situation, hvor forskellige lande har forskellige opfattelser af, hvordan virkeligheden ser ud.

Hvor historien altid kan fortælles forskelligt alt efter, hvem der fortæller den, hvornår og gennem hvilke optikker, så forholder arkæologien sig bare til, hvordan tingene var.

- Men fortidsminder har faktisk så stor værdi, at man mange steder i verden ser, at en ny magthaver forsøger at udslette fortidsminderne for at kunne fortælle sin egen version af historien til fremtiden, siger Lasse Norring Andersen.

Og så handler det også i høj grad om, at fortiden minder os om, at vi alle sammen er en del af den samme historie.

- På mange måder har livet været meget anderledes igennem tiden, men på mange måder er vi også meget ens. Arkæologien skræller følelser og politik fra og viser, at vi som mennesker lever vores liv, passer på vores familier og gerne vil opnå en bedre fremtid - uanset hvem vi er, og hvor vi er, slutter Lasse Norring Andersen.

Vandresti skifter navn til Djurslandstien

Norddjurs Kommune har sat gang i en rebranding af Nordsøstien, der blandt andet løber langs den norddjurske kyst fra Udbyhøj til Glatved Strand og videre ind i Syddjurs Kommune.

Stien skal i den forbindelse skifte navn til Djurslandstien.

Rutens nuværende navn kommer af det transnationale EU-projekt North Sea Trail, der fandt sted fra 2000 til 2006. Her kortlagde man vandreruter i Nordeuropa, og stien på den norddjurske kyst fik altså navnet Nordsøstien.

I dag understøttes projektet ikke længere af EU og kommunen har heller ikke længere pligt til at videreføre projektet. Sidste år bevilgede kultur- og fritidsudvalget derfor 300.000 kroner til en relancering og opgradering af stien.

"En vandrerute langs kysten er et stort potentiale for turisme, erhverv og landdistriktsudvikling, men for at nå dette potentiale, er tydelig branding - og dermed et tydeligt navn - et vigtigt udgangspunkt. Grundlaget for dette navneforslag er, at det klart skal kommunikere geografien- altså Djursland, og at der er tale om oplevelser til fods," lyder det i forvaltningens indstilling til navneændringen.

Undervejs har man samarbejdet med Syddjurs Kommune, og såfremt deres natur-, teknik- og miljøudvalg godkender ændringen af navnet, får stien nyt navn i begge kommuner.

Skoler og dagtilbud er klar til at modtage ukrainske børn og unge

I kommunen har man så småt påbegyndt arbejdet med at gøre klar til ukrainske børn og unge, der måtte være flygtet hertil.

Det skriver Norddjurs Kommune i en pressemeddelelse.

På Auning Skole og Søren Kanne Skolen i Grenaa er der allerede modtageklasser, der er klar til at modtage de ukrainske børn. I klassen er der bedre tid til den enkelte elev, og barnet bliver støttet i at lære det danske sprog. Når eleven er klar til det, vil han eller hun langsomt få flere timer i den almindelige klasse, så overgangen bliver glidende.

Der er også gjort klar til de mindre børn i kommunens dagtilbud. De ukrainske børn vil få tilbudt en plads i kommunens institutioner og i dagplejen. Deres forældre kan også vælge at benytte sig af et privat tilbud til pasning.

Hvis du ønsker at hjælpe ukrainske flygtninge, kan du læse mere på kommunens hjemmeside.

Gammel Estrup får ny direktør

Herregårdsmuseet Gammel Estrup får snart ny mand i førersædet. Tilbage i november sidste år meddelte Britta Andersen, der i 22 år har været direktør på museet, at hun ville stoppe på posten med udgangen af april i år.

Nu kan museet fortælle, at bestyrelsen har valgt Kasper Steenfeldt Tipsmark som ny direktør.

Han er historiker fra Aarhus Universitet og har tidligere været praktikant og studentermedhjælper ved Dansk Center for Herregårdsforskning, der har til huse på museet.

Kasper Steenfeldt Tipsmark er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på sit ph.d.-projekt. Han starter som direktør 1. maj.

Stort hotel i Grenaa skifter navn

"Kystvejens Hotel og Konferencecenter" i Grenaa skifter navn - til et lidt mere mundret et af slagsen. Fremover skal gæsterne kigge under navnet "Kysthotellet Djursland", når de skal booke en overnatning eller et møde.

Ifølge direktør Palle Jensen skal navnet signalere, at man er mere end blot et konferencecenter.

- Vi vil fortsat være et attraktivt møde-og konferencested mellem skov og strand. Vores nye navn og logo skal imidlertid signalere, at vi også har rigtig meget at tilbyde gæster, der ønsker et hotelophold her på Djursland, udtaler Palle Jensen, direktør på Kysthotellet Djursland, i en pressemeddelelse.

Planen er også, at man vil inkludere udendørs aktiviteter og omgivelserne i endnu højere grad en før. Den del skal det nye navn også være med til at signalere.

Sammen med en række samarbejdspartnere vil hotellet blandt andet tilbyde yoga, GPS-løb, sanketure, teambuilding, stand up-paddle, dykning, cykel- og vandreture samt en række andre aktiviteter med naturen som omdrejningspunkt.

Hotellet havde sidste år 16.000 overnatninger og 36.000 kursister, der besøgte dem i forbindelse med eksempelvis konferencer og kurser.

Midttrafik sender milliondyr brændstofregning videre til ejerkommuner

73 millioner kroner.

Det er den kontante ekstraregning for brændstof i marts-indekset, som Midttrafik må sende videre til Region Midtjylland og de 18 midtjyske kommuner, der tilsammen ejer trafikselskabet - heriblandt Norddjurs.

Det fortæller Lone Litvak, der er økonomichef i Midttrafik, til Kommmunefokus.dk.

- De 73 millioner kroner er alene på busdriften. Dertil skal vi lægge 12-15 millioner kroner i Flextrafik, siger Lone Litvak til Kommunefokus.dk.

Hun forklarer, at Midttrafik hvert forår lægger næste års budget for de samlede busudgifter, og bliver budgettet meget overskredet, må regningen sendes videre.

- Budgettet for 2022 er lavet ud fra, hvad priserne var i maj 2021. Så ud fra det index, så har vi en udfordring på 73 millioner kroner, siger hun.

I Norddjurs drejer det sig om en ekstraregning på cirka 1,3 millioner kroner.

Det er ikke bare prisen på benzin og diesel, der buldrer i vejret. Gasprisen er steget 17 procent i forhold til budgettet, fortæller Lone Litvak.

Men det stopper ikke der.

- Vi forventer, at prisen stiger endnu mere i næste måned, siger hun.

Det er i første omgang kommunerne og regionen, der får ekstraregningen at se. Ikke passagererne.

- Prisstigningen kommer slet ikke til at ramme passagererne. Vi er låst på takststigninger i år, så hvis der skal reguleres, skal Midttrafik have en udmelding fra Trafikstyrelsen, som først kan gælde fra næste år efter en godkendelse i bestyrelsen. Og der kan situationen være rettet op. Derfor er vores eneste løsning lige nu at sende regningen videre til selskabets ejere, altså region og kommuner, siger Lone Litvak til Kommunefokus.dk.

For to uger siden handlede vores nyhedsbrev om vand.

En lang række interessenter er nemlig gået sammen om at løse det problem med vandmasserne, som kommunen har, og som kun forventes at blive større henover de næste år, når vind, vejr og klima spiller ind.

Kort efter fik vi en besked fra en læser, som også kunne berette, at hun havde store problemer med vandet. Hun har en kolonihave langs Grenåen, og det er ikke sjældent, at den står under vand.

Derfor vender vi i et kommende nyhedsbrev tilbage til vandet. Vi besøger AquaDjurs, hvor direktør Palle Lyngsø Mikkelsen står klar til at fortælle om deres arbejde både nu og her, men også i fremtiden, og hvordan de vil bidrage til at mindske problemet med vand, der går over sine bredder.

Og så tager vi selvfølgelig på besøg hos en af de kolonihaveejere, der har oplevet oversvømninger på egen krop, og som håber, at en kommende løsning også inkluderer dem.

Har du også oplevet problemer, når vandet er gået over sine bredder?

Så skriv gerne til mig, Emma, på emahh@jfmedier.dk eller til Asbjørn på aswch@jfmedier.dk.