Da de første ukrainske flygtninge i sidste uge rykkede ind på det forhenværende plejehjem Bakkely i Gjesing, var det langt fra alt, der stod klar til at huse beboerne.

- Stedet havde stået tomt i næsten tre år, og derfor skulle der en ordentligt omgang rengøring til, hvilket kommunen heldigvis nåede. Men meget har vi lavet, mens de første ukrainske flygtninge ankom, siger Mette Villesen, der sammen med Jette Rod leder den frivillige indsats på stedet.

På det tidligere plejehjem er der plads til 60, og da NorddjursLIV i starten af denne uge var forbi, boede der 31, der er flygtet fra krigen i Ukraine. Der er primært tale om mødre med deres børn, for alle mænd er blevet bedt om at blive tilbage og kæmpe.

- Situationen ændrer sig hele tiden. Derfor ved vi aldrig rigtig, hvor mange der kommer hver dag, siger Mette Villesen.

Plejehjemmet blev tilbage i 2016 og cirka tre år frem brugt til at huse flygtninge fra blandt andet Syrien. Dengang var Jette Rod også involveret i den frivillige indsats. Da krigen brød ud og kommunen kunne se, at der igen ville blive brug for at boliger til flygtninge, tog en sagsbehandler fat i Jette Rod. Samtidig blev Mette Villesen også sat i spidsen for den frivillige indsats.

De to har de seneste to uger lagt mange timer i projektet sammen med andre frivillige, der alle har knoklet for at få gjort det gamle plejehjem beboeligt igen.

Kommunen har stillet senge og få andre møbler til rådighed, ligesom de sørger for, at der er mad til ukrainerne. Resten er kommet ind gennem donationer fra lokalsamfundet, hvor Mette Villesen i første omgang spurgte på Facebook, om folk havde noget, de gerne ville donere.

- Vi er blevet væltet af folk, der gerne vil hjælpe. Vi har fået rigtig meget tøj, men også møbler, cykler, barnevogne og babysenge er kommet ind i stor stil, siger Mette Villesen.

Faktisk er der kommet så meget, at Mette Villesen ret hurtigt måtte melde stop til de mange donationer.

- Det er rørende, at så mange gerne vil hjælpe, men set i bagklogskabens lys, skulle vi have organiseret bedre, hvad vi har brug for, og specifikt efterspurgt det, siger hun og forklarer, at hun nok har modtaget mellem 500 og 600 beskeder fra folk, der gerne ville donere ting, tøj, møbler og køkkenredskaber de seneste to uger.

For både Mette Villesen og Jette Rod giver det god mening at være med til at give de ukrainske flygtninge en god start på deres ophold i Danmark, selvom det er frivilligt og de ikke er meget hjemme for tiden.

- Forleden kom der en, der blev helt vildt rørt og meget taknemmelig, fordi køleskabet var fyldt og der stod en lejlighed klar til hende. Der kan man ikke undgå selv at blive rørt, siger Mette Villesen.

- Det er tydeligt, at vi er med til at gøre en forskel, og det gør mig da glad, siger Jette Rod.

Mens Mette Villesen og Jette Rod er taknemmelige for den velvilje, de møder fra lokalsamfundet, er de omvendt også lidt overraskede over, hvor meget situationen adskiller sig fra den i 2016, da der boede blandt andet syriske flygtninge i det gamle plejehjem.

- Den gang mødte vi langt fra samme hjælp og velvillighed. Folk var bekymrede, og de kom ikke rigtig med hverken tøj eller andet, som flygtningene kunne bruge, siger Jette Rod.

- Det er som at opleve to vidt forskellige situationer. Der faldt ro på, efterhånden som tiden gik, men folks velvilje er helt anderledes i dag, siger Mette Villesen.

Begge understreger de dog, at det er fantastisk at opleve, netop hvor villige lokalområdet er til at hjælpe.

- Folk arrangerer, at de ukrainske flygtninge kan komme i zoologisk have, de arrangerer underholdning og tager dem med på tur. Det er helt vildt - og meget fantastisk at opleve, siger Mette Villesen.

Mandag havde kommunen registreret 61 flygtninge fra Ukraine. Derudover er der også ukrainske flygtninge privat indlogeret, men disse har kommunen ikke overblik over.

En plan for fordeling af flygtninge viser, at der i Norddjurs skal bo 176 flygtninge, hvis det samlede antal af flygtninge i hele Danmark når 20.000.

Det er Udlændinge- og Integrationsudvalget, der har efterspurgt en fordeling mellem kommunerne ved et samlet antal personer på opholdstilladelse på henholdsvis 5.000, 10.000 og 20.000 personer.

Modellen er lavet med udgangspunkt i den matematiske model, som Udlændingestyrelsen allerede benytter til fastsættelse af regions- og kommunekvote.

De 25 rum i det gamle plejecenter består af små lejligheder og enkelte værelser med bad. Udover Bakkely er de tidligere ældreboliger i Holbæk, det tidligere plejehjem i Voldby samt Mølleskolen i Ålsø også udpeget til at huse ukrainske flygtninge i Norddjurs Kommune.

Når Fjellerup Vaffelbageri lørdag åbner for en ny sæson, bliver det med en ny mand i front. Men han lover med et glimt i øjet, at isene bliver lige så store, som de plejer.

Det skriver Randers Amtsavis.

Vaffelbageriet i Fjellerup trækker hver sommer masser af mennesker til, der glædeligt står i kø. Særligt får vaffelbageriet ros for deres is med de hjemmebagte vafler og den velvoksne størrelse.

Men nu har Hanne Buhl Andersen, der har drevet stedet i mere end 30 år, besluttet, at hun ikke længere vil stå for driften. Derfor har vaffelbageriet fået ny forpagter, der er med på at drive ishuset videre i nogenlunde samme stil som før.

- Hanne har jo lavet verdens bedste iskoncept, og vi har også været så heldige at få hendes opskrift på de hjemmebagte vafler og på guffen, siger Roan Lysdal, der er den nye forpagter, til Randers Amtsavis.

Han er uddannet butiksslagter og bor i Hammel med sin kone og deres to store børn.

Selvom isstørelsen, guffen og vaflerne bliver som kunderne kender det, er der dog også ændringer på vej.

- Som noget nyt begynder vi at sælge milkshakes og vi kommer til at sælge smoothies, siger Roan Lysdal til Randers Amtsavis.

Desuden kommer der nye retter som fish & chips, rullekebabs, kinabokse med wokretter og små krydderkartofler på menuen.

Vaffelbageriet blev sidste år kåret til Danmarks bedste ishus af turismesitet Opdag Danmark.

Tirsdag aften var der kommunalbestyrelsesmøde på rådhuset i Grenaa. Flere punkter var på dagsordenen på det to timer lange møde.

Blandt andet besluttede en samlet kommunalbestyrelse at betale de 750.000 kroner, det koster at etablere såkaldt handicaptilgængelighed på en del af Søren Kanne-skolens afdeling Østre.

Og så kan Gammel Estrup se frem til at få penge til at afholde en landbrugsmesse.

Herunder gennemgår vi de to ovenstående punkter fra tirsdagens kommunalbestyrelsesmøde.

Selv de mest pessimistiske pessimister må blive en anelse gladere, når martssolen stråler på et lyseblåt bagtæppe, temperaturen har sneget sig over ti grader og et brag af krokusser pludselig fylder græstæppet mellem Randersvej og Vesterport i Grenaa.

I øvrigt rundt om et mindesmærke af en af byens sønner, som havde gjort sig fortjent til et mindesmærke sat af hans egen flok, Venstres organisation i Grenaa.

Niels Pedersen-Nyskov (1850-1922) blev født på Damgård ved Homå. Han boede det meste af sit liv på gården Nyskov ved Thorsager. Han stillede op for Venstre til Folketinget og blev i 1895 valgt i Grenaakredsen. Han var medlem af folketinget til sin død, de sidste ni år som formand for folketinget. En position, der rangerer som rigets næsthøjeste, kun overgået af majestæsten.

Mindesmærket for Niels Pedersen-Nyskov blev opstillet på en lille trekantet plads, omkranset af store sten og beplantet med blomster og en række kastanjetræer. Det blev afsløret 14. august 1927.

Ifølge Grenaa Folketidende fra dagen efter var cirka 2.000 mennesker samlet til højtideligheden. Blandt de mange talere var den da afgåede statsminister og formand for Venstre J. C. Christensen.

Blomsterne får du her. Mindesmærket kan du selv studere, næste gang du går forbi.

Tak til Grenaa Egnsarkiv for hjælp til de fine detaljer om mindesmærket.