Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger NorddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Lena Breum Sørensen håber, at klimasikringsprojektet Grenaa - Næse for vand kan være med til at redde kolonihaverne langs Grenåen. Foto: Asbjørn With 

Idyllen står under vand

Da NorddjursLIV i begyndelsen af marts fortalte om et storstilet klimasikringsprojekt for at sikre Grenaa mod havstigning, grundvandsstigning og ekstremt meget nedbør i fremtiden, gav det anledning til debat på de sociale medier.

En af dem, der kommenterede historien på Facebook, var Lena Breum Sørensen.

"Håber, der laves noget som gavner hele vejen op af åen. Jeg har kolonihave i Alfredsminde og håber også at få gavn af foranstaltningerne. Kolonihaver er ubetydelige i den store sammenhæng, men for mange mennesker er det et vigtigt fristed, som betyder meget," skrev Lena Breum Sørensen.

Hun er en af de mange, der nyder sin kolonihave i Grenaa. Men hun er også en af dem, der bider negle, når der er udsigt til højvande i Kattegat eller til rigtig meget vand.

Flere gange om året står hendes have under vand, og når det rigtig går løs, sniger vandet sig helt ind i stuen. Det til trods for, at Lena Breum Sørensens gule kolonihavehus er hævet lidt op over jorden.

På mange måder er Lena Breum Sørensens kolonihave en lille bouillonterning på de udfordringer, som Grenaa står overfor i fremtiden.

Når der er stormflod bliver havvandet presset op i Grenåen, og det betyder oversvømmelse hos Lena Breum Sørensen.

Enten fordi Grenåen går over sine bredder, eller også fordi den forhøjede vandstand i åen presser grundvandsniveauet så højt op, at det reelt ligger over jorden og dermed skaber søer på græsplænen.

Og når det virkelig regner, sker det samme. Grunden bliver oversvømmet, fordi grundvandsniveaet er så højt, at regnvandet ikke kan komme væk.

Den glædelige nyhed er, at der er fokus på kolonihaverne langs Grenåen i klimasikringsprojektet Grenaa - Næse for vand.

Og naturligvis spiller Grenåen en helt central rolle i det puslespil, der handler om Grenaas fremtidige udfordringer med stigende havvand, mere nedbør og stigende grundvand.

Jens Gregersen, der er vandløbsmyndighed i Norddjurs, fortæller til NorddjursLIV, at Grenåen lige nu gør præcis det den skal, nemlig at lede vand fra oplandet ud til kysten så hurtigt som muligt.

Men udfordringen er, at prognoserne fremskriver, at havet vil stige med op til en halv meter i løbet af de kommende 100 år, og det skaber problemer langt op ad åen.

- Hvis havet stiger en halv meter, så har vi balladen, konstaterer Jens Gregersen.

- Det vil naturligvis betyde, at vandstanden i Grenåen også stiger med en halv meter, og så bliver kapaciteten det mindre. Der vil ikke være lige så meget plads i åen til at fragte vand fra oplandet, og selv små storme, hvor havvand bliver presset op i åen, vil give anledning til oversvømmelser, konstaterer Jens Gregersen.

Lena Breum Sørensen håber, at den klimasikring, som skal redde Grenaa fra de største konsekvenser af klimaforandringerne også kan redde hendes kolonihave, og Jens Gregersen konstaterer, at man på den ene eller den anden måde skal have taget Grenåen ud af ligningen som en del af løsningen.

Eventuelt med en sluse, som kan holde havvandet ude i tilfælde af storm og måske også på sigt være med til at regulere vandstanden i Grenåen, så de værste problemer med oversvømmelser kan undgås i fremtiden.

Med historierne om Lena Breums Sørensen kolonihave og Jens Gregersens viden om Grenåen, lægger NorddjursLIV yderligere et par brikker i det puslespil, der viser, hvor enorm en opgave det er at klimasikre Grenaa mod fremtidens vandmasser.

Hvis du selv oplevet problemer med vand på den ene eller den anden måde, må du meget gerne kontakte os på NorddjursLIV.

Du kan kontakte mig, journalist Asbjørn With, på aswch@jfmedier.dk, og min kollega, journalist Emma Ahlgreen Haa, på emahh@jfmedier.dk.

Rigtig god læselyst.

Billede af Asbjørn With
Billede af skribentens underskrift Asbjørn With Journalist
Lena Breum Sørensens kolonihavehus Solstrålen ligger ikke mange meter fra Grenåen med de problemer som følger med. Foto: Asbjørn With

Lenas kolonihave tager vand ind: - Jeg håber, at klimasikringen også gør noget godt for os

Ejerne af kolonihaverne langs Grenåen bider negle, hver gang der varsles forhøjet havstand. For når havet raser, så presses vandet op i Grenåen og det skaber problemer for de mange kolonihaver langs åen.

Lena Breum Sørensen ejer et solgult kolonihavehus i haveforeningen Alfredsminde, som ligger få meter fra åen. Hun ved, hvad det vil sige at få sin grund oversvømmet.

Som mange andre kolonihaveejere håber hun, at det store klimasikringsprojekt Grenaa - Næse for vand, som NorddjursLIV flere gange har omtalt også vil kunne afhjælpe nogle af problemerne med vand i kolonihaverne.

Med kolonihave få meter fra Grenåen ved Lena Breum Sørensen alt om, hvor ofte åen går over sine bredder, og hvilke konsekvenser, det har. Hun håber, at det ambitiøse klimasikringsprojekt for Grenaa også kan afhjælpe nogle af de problemer, som de værdifulde kolonihaver oplever.

I Grenaas vestlige udkant mellem de sidste huse og Ringvejen ligger en række små haver og oser af frihed og livskvalitet.

Kolonihaverne, der spreder sig på begge sider af Grenåen, har enorm værdi for de mennesker, der bruger dem. Beliggenheden langs åen er både vidunderlig og faretruende, for når der varsles havvandsstigninger eller udsigt til store mængder nedbør, så går snakken blandt kolonihaveejerne.

Lena Brem Sørensen købte sit kolonihavehus Solstrålen i 2006. For hende er det et fristed, som på alle måder hæver livskvaliteten. Foto: Asbjørn With

- Det er med bævrende hjerte hver gang, fortæller Lena Breum Sørensen, der ejer kolonihaven Solstrålen få meter fra Grenåen i haveforeningen Alfredsminde.

- Vi taler meget om, hvor meget der nu kommer, hvor voldsomt det bliver, og hvad der mon går tabt denne gang, fortæller Lena Breum Sørensen.

Hendes kolonihave er faktisk udsat for rigtig mange af de udfordringer med vand, som Grenaa bliver stadig mere og mere truet af. For den er påvirket af havstandsstigninger, stigende nedbørsmængder og det høje grundvandsniveau på samme tid.

Et privatfoto af vandstanden på Lena Breum Sørensens grund sidste gang, der var problemer, fortæller mere end ord, hvilke udfordringer, der er forbundet med stigende havstand og større mængder nedbør. Privatfoto

- Når havstanden stiger, så bliver vandet presset op i åen, som kan gå over sine bredder. Men selv om den ikke går over sine bredder, så stiger grundvandet på min grund. Det ligger lige under overfladen, fortæller Lena Breum Sørensen, som ofte har sin græsplæne under vand midt om sommeren.

- Når det regner meget, stiger grundvandet også på grunden. Faktisk behøver jeg slet ikke at vande, fordi grunden er så våd, siger hun.

Det høje grundvandsniveau kan ingen gøre noget ved. Det er Lena Breum Sørensen godt klar over, og hun forventer heller ikke mirakler fra den ene dag til den anden.

Kolonihaverne er utrolig værdifulde for os, der har dem. Mange af os har ikke råd til hus og have, og for os er kolonihaven et frirum med en fantastisk livskvalitet, som ikke kan gøres op i penge

Lena Breum Sørensen

Men da hun i NorddjursLIVs nyhedsbrev 4. marts læste om klimasikringsprojektet Grenaa - Næse for vand, så Lena Breum Sørensen måske alligevel en mulighed for, at hendes og de mange andre kolonihaver i de fire haveforeninger langs åen, måske kunne få gavn af nogle af de store løsninger, der arbejdes på omkring fremtidssikringen af Grenaa.

- Kolonihaverne er utrolig værdifulde for os, der har dem. Mange af os har ikke råd til hus og have, og for os er kolonihaven et frirum med en fantastisk livskvalitet, som ikke kan gøres op i penge, fortæller Lena Breum Sørensen.

Lena Brem Sørensen krydser fingre og håber, at det ambitiøse klimasikringsprojekt Grenaa - Næse for vand også kan have en gavnlig effekt på livet i kolonihaverne langs Grenåen. Foto: Asbjørn With

Hun er selv opvokset med ferie i et kolonihavehus, og da hendes mand døde i 2006 købte hun det gule hus Solstrålen i haveforeningen Alfredsminde.

Selvom hun bor i en dejlig lejlighed med altan 800 meter fra kolonihaven, så gør det at eje sit eget sted en stor forskel.

- Jeg bor her nærmest fra maj til september. Det er her, jeg lever livet, inviterer familie og gæster og hygger mig med de andre, fortæller Lena Breum Sørensen, som dårligt kan forestille sig et liv uden kolonihaven.

Fra maj til september flytter Lena Breum nærmest sit liv fra lejligheden og ud i kolonihaven. Her leves sommeren med plads til familie og gæster. Foto: Asbjørn With

Men klimaforandringerne og den meget korte afstand til Grenåen få meter væk, begynder at true livet i kolonihaverne.

- Jeg oplever selvfølgelig nogle af de største problemer, fordi jeg ligger så tæt på, men det er ikke sjældent, at der står vand over det hele. Det kan få fatale konsekvenser for vores huse, fordi de ikke kan holde til alt det vand.

- Selv om mit hus er hævet en smule, og selv om det er forsikret som et af de få, så giver det en hel masse bøvl med alt det vand. Der er ikke rigtig nogen, der gider at overtage en kolonihave, der hele tiden står under vand. På den måde bliver vores haver og huse svære at komme af med, og det truer kolonihaveforeningerne som sådan på sigt, siger Lena Breum Sørensen.

Derfor håber hun, at det storstilede og ambitiøse klimasikringsprojekt Grenaa - Næse for vand også vil indtænke kolonihaverne i de fremtidige løsninger, der skal sikre Grenaa mod vand i fremtiden.

- Det ville være fantastisk, hvis projektet også kunne løse nogle af de udfordringer, vi har. Det er noget vi taler meget om. Så har der været tale om at ændre på åens indløb, så har der været snak og sluser, og det er alt sammen noget, vi følger rigtig meget med i, siger Lena Breum Sørensen.

Hvis havet stiger en halv meter, har vi balladen, siger Jens Gregersen, der har ansvaret for Grenåen. Foto: Asbjørn With

Skal Grenåen tages ud af ligningen for at undgå oversvømmelser i fremtiden?

Lige nu gør Grenåen lige præcis det, den skal. Nemlig at lede vand fra oplandet og ud til kysten hurtigst muligt.

Men hvis havet stiger med en halv meter i løbet af de næste 100 år, sådan som prognoserne foreskriver, så har vi balladen, konstaterer Jens Gregersen, der har ansvaret for de kommunale vandløb og dermed også for Grenåen.

Den eneste løsning kan være, at man effektivt lukker forbindelsen mellem Kattegat og Grenåen, så man har mulighed for at regulere vandstanden i åen.

Lige nu gør Grenåen præcis det den skal, men hvis havet stiger med 0,5 meter de næste 100 år, sådan som prognoserne siger, så har vi problemerne, konstaterer Jens Gregersen, der har ansvaret for de kommunale vandløb i Norddjurs.

Sådan en solskinsdag i marts, hvor det nærmest ikke har regnet i en måned, er der intet faretruende ved Grenåen.

Lidt dovent på grund af de tørre omstændigheder fragter åen omkring tre kubikmeter vand i sekundet fra oplandet og ud til Kattegat.

Midt i foråret er Grenåen en rolig og rekreativ perle, der leder vand fra oplandet, gennem byen og ud i havet. Foto: Asbjørn With

- Grenåen er rigtig god til at gøre lige præcis det, den skal. Nemlig at fragte vand fra oplandet og ud til havet så hurtigt som muligt, siger Jens Gregersen.

Han er ingeniør og vandløbsmyndighed i Norddjurs Kommune. Det er ham, der sidder med næsen i vandløbsloven, som regulerer offentlige vandløb, søer, dræn og så videre.

Det er også Jens Gregersen, der har ansvaret for, at de 74 offentlige vandløb i Norddjurs overholder de 71 gældende vandløbsregulativer gældende for i alt 237 kilometer offentlige vandløb inden for kommunegrænsen.

- Kort og godt handler det om, at vandløbene skal lede vand ud til havet så hurtigt som muligt under hensyntagen til miljøet, konstaterer Jens Gregersen.

Som NorddjursLIV tidligere har beskrevet, viser prognoser for fremtiden, at Grenaa by er den næstmest udsatte by i Danmark, når det gælder risikoen for omfattende skader i forbindelse med stormflod og ekstremt vejr.

Havstandsstigninger, stigende grundvand og udsigten til mere og mere ekstremt nedbør udfordrer byens infrastruktur og materielle værdier.

Grenåen har en central rolle i det komplicerede puslespil, hvor stigende havvand, endnu mere regnvand og stigende grundvand truer Grenaa i fremtiden. Foto: Asbjørn With 

Grenåen har selvsagt en central rolle i vandets infrastruktur. Først og fremmest skal åen opsamle vand fra oplandet. Rigtig meget af den regn, der falder i miles omkreds, ledes via diverse mindre bække og åer ud i Grenå og derfra og i havet.

Hvis havet stiger en halv meter, så har vi balladen

Jens Gregersen

Store dele af vandet i Grenåen kommer også fra pumpestationerne, der sørger for at holde Kolindsund tørlagt, så landbruget kan boltre sig.

Derfor har vandregulativet for Grenåen også den fulde titel "Vandregulativ for Kolindsund landkanalerne og Grenåen."

Lige bag Pavillonen løber Søndre og Nordre-kanal sammen og bliver til Grenåen. De to kanaler er centrale i bestræbelserne på at holde Kolindsund længere inde i oplandet tør, så der kan dyrkes afgrøder på den fede jord. Arbejdet med at dræne Kolindsund begyndte for 150 år siden, og stadig den dag i dag er en stor del af det vand, der løber i Grenåen, pumpet op af det 28 kvadratkilometer store område ved Kolindsund, som engang var en sø. Foto: Asbjørn With

Spørgsmålet er, hvilken rolle Grenåen spiller i den større sammenhæng, og hvilken betydning åen har i en fremtidig klimasikring af Grenaa, som et udvalg med repræsentanter for kommunen og diverse interessenter og organisationer lige nu arbejder med i projektet Grenaa - Næse for vand.

- Grenåen er relativt lavvandet, og det betyder, at der er stor forsinkelse af regnvand. Man kan også sige det sådan, at der er en enorm kapacitet i åen, som betyder, at den sagtens kan håndtere al det regnvand der kommer, og også det regnvand, der må komme mere af i de næste 50 år.

- Det er ikke regnvand, der giver problemer i Grenåen, slår Jens Gregersen fast.

Men der er problemer med oversvømmelser langs Grenåen til stor gene for blandt andre ejerne af de mange kolonihaver langs åen.

Langs Søndre Landkanal ligger nogle af kolonihaverne ganske tæt på åen, og da der samtidig ikke er den store højdeforskel giver det anledning til oversvømmelser med havvand i haverne under stormflod. Foto: Asbjørn With

Hvis man skal forstå hvorfor de oversvømmelser sker, skal man kigge mod havet, og havets indflydelse på dels Grenåen men også på grundvandsniveauet i områderne omkring åen.

- Når der er stormflod, så presses havvandet op i Grenåen med meget stor fart. En stormflod kan registreres langt oppe ad åen. Under stormen Bodil kunne det registreres helt oppe mellem Kolind og Ryomgård, fortæller Jens Gregersen og så forklarer han, hvad der sker, når havvandet bliver presset op i åen.

- Vand altid vil stå vandret. Så når havet stiger, så vil vandet forsøge at nivellere alle de steder, det kan komme til det, og her er Grenåen et oplagt sted. Det betyder selvfølgelig, at vandet stiger i åen, og hvis det stiger nok, så løber åen over sine bredder, og oversvømmer nogle af de omkringliggende arealer, forklarer Jens Gregersen.

Faktisk er kolonihaverne lang Grenåen årsagen til, at klimasikringsprojektet for Grenaa har udvidet området helt ud til Ringvejen.

- Man vil gerne have fokus på også at sikre kolonihaverne. Hvordan det skal gøres, har vi ikke umiddelbart noget bud på, men det er en del af opgaven for de virksomheder, der er med i konkurrencen om at lave en klimasikringsplan for Grenaa, konstaterer Jens Gregersen.

Mens der lige nu ikke ret tit er problemer med oversvømmelse som konsekvens af stormflod, så ændrer billedet sig markant, hvis de prognoser der forudser, at havstanden stiger med op til 0,5 meter i de næste 100 år, holder stand.

Jens Gregersen forestiller sig en løsning, hvor en sluse ved Grenåens udmunding i Kattegat kan lukke af for havvandet i forbindelse med stormflod. Under alle omstændigheder, så bliver Grenåen en del af den samlede løsning for klimasikring af Grenaa. Foto: Asbjørn With

- Hvis havet stiger en halv meter, så har vi balladen, konstaterer Jens Gregersen.

- Det vil naturligvis betyde, at vandstanden i Grenåen også stiger med en halv meter, og så bliver kapaciteten det mindre. Der vil ikke være lige så meget plads i åen til at fragte vand fra oplandet, og selv små storme, hvor havvand bliver presset op i åen vil give anledning til oversvømmelser, konstaterer Jens Gregersen.

Derudover vil en så kraftig stigning i vandstanden også få stor betydning for det øverste grundvand. Allerede nu giver det høje grundvand problemer i flere kolonihaver, blandt andet hos Lena Breum Sørensen i haveforeningen Alfredsminde.

Hun oplever, at hendes græsplæne kan være dækket af vand midt om sommeren på grund af det høje grundvandsniveau.

Det problem bliver mere udbredt i fremtiden, forudser Jens Gregersen.

- Hvis vandstanden i Grenåen stiger, så stiger grundvandsniveauet langs åen også. For at vandet kan komme væk når det regner kræver det, at det kan sive ned i jorden og derfra ud i et vandløb, hvorfra det kan blive ledt ud i havet. Det kræver, at der er et fald ned mod det vandløb, forklarer Jens Gregersen.

Jamen, kan man ikke bare gøre åen bredere, så der bliver mere plads til vandet, så vandstanden falder? Sådan lyder et af de mange forslag, der gennem årene er blevet talt om blandt borgerne i Grenaa.

Det giver ikke mening at gøre Grenåen bredere for at undgå oversvømmelser. Det vil blot betyde, at der bliver presset endnu mere havvand ind i åen, når havet raser. Foto: Asbjørn With

- Der er mange grunde til, at det ikke giver mening, konstaterer Jens Gregersen.

- Det giver ikke mening at gøre åen bredere. Det vil ikke betyde noget for det vand, der skal ledes ud til havet, men det vil give endnu mere plads til det havvand, der bliver presset op i åen under en storm.

- Det vil også betyde, at åen skulle gøres bredere alle steder og, at alle broer over åen skal laves om. Det vil simpelthen være en meget dyr omgang uden nogen effekt, siger Jens Gregersen.

Der kan selvfølgelig gøres forskellige ting for at sikre områderne lang åen bedst muligt, men det ligger fast, at en havstigning på en halv meter virkelig skaber nogle voldsomme udfordringer.

Hvad skal man så gøre? Skal man simpelthen forsøge at tage Grenåen helt ud af ligningen?

- Ja, det er mit bedste bud, at man laver en sluse, som simpelthen kan holde vandet ude under en storm. Men hvordan det skal løses er som sagt en del af den opgave, der ligger i konkurrencen med at klimasikre Grenaa, siger Jens Gregersen.

Foto: Emma Ahlgreen Haa

Vi vil gerne høre fra dig: Hvordan bliver NorddjursLIV endnu bedre?

Snart er det syv måneder siden, vi udsendte første udgave af NorddjursLIVs nyhedsbrev.

Siden det første nyhedsbrev i september, der handlede om en række forældres utilfredshed med lukningen af overbygningen på skolen i Ørum, er det blevet til mere end 40 nyhedsbreve.

Vi har blandt andet skrevet om den enorme opgave, kommunen står overfor i den kommende tid, når den skal beskytte Grenaa mod fremtidens stormfloder og klimaforandringer.

Vi har også været på besøg hos en iværksætter, der holder til på havnen i Grenaa.

Og vi har fortalt den gode historie, om en ung familie der flyttede tilbage til deres hjemstavn.

I den tid, der er gået, er der kun kommet flere læsere til, og det er vi rigtig glade for.

Men det betyder ikke, at vi ikke kan blive bedre. Det kan du hjælpe os med at blive, ved at besvare vores spørgeskema, som du finder lige her.

Vi ser frem til at læse dine svar.