Når der bliver trukket ud i toilettet i Pindstrup, Fjellerup eller Tirstrup ender resultatet efter et par dage i en af de store tanke lidt uden for Grenaa i Fornæs Rensningsanlæg, som på mange måder kan betegnes som noget af en succes.

Udviklingen i Norddjurs og særligt i Grenaa, som er fortalt i detaljer som en timeline på AquaDjurs hjemmeside, har betydet, at otte rensningsanlæg i Norddjurs er blevet til ét. Et højteknologisk vidunder, som ikke bare behandler det meste af spildevandet fra Norddjurs, men også tager imod store mængder spildevand fra Syddjurs.

Det har blandt andet betydet, at der nu er 114 kilometer kyststrækning i Norddjurs hvor ikke et eneste spildevandsrør løber ud i havet. Og det har igen været medvirkende til, at de blå flag, der signalerer badevand af god kvalitet, vejrer fra alle de badestrandsflagstænger, der er.

- Vi har en samfundsopgave, vi skal løse. Vi er til for borgerene Vi har haft et klart fokus på drikkevand og spildevand. Vi er en non-profitvirksomhed, så der er ingen kommercielle interesser i det for os, konstaterer Palle Lyngsø Mikkelsen.

Han er direktør for AquaDjurs, der har til huse i en stor bygning med udsigt over det højteknologiske rensningsanlæg.

AquaDjurs er ikke bare et selskab, der arbejder med vand. Fra hele landet skæver man til det nordlige Djursland, hvor AquaDjurs både i 2017 og igen i 2020 og 2021 var ledende på sit felt.

- Jeg er stolt, men jeg er også ydmyg. Vi er et team, som hele tiden arbejder på at blive bedre, og noget tyder på, at den strategi vi har fulgt i Norddjurs, har været den rigtige, siger Palle Mikkelsen.

Opgaven med at håndtere spildevand løser medarbejderne i AquaDjurs med andre ord til UG med kryds og slange, men i de senere år har en ny opgave fået stadig større fokus.

- For bare to år siden var klimasikring slet ikke nævnt i vores strategiplan. Det er det nu. Faktisk er det en topprioritet på linje med spildevand og drikkevand, forklarer Palle Mikkelsen.

AquaDjurs og Palle Mikkelsen er naturligt repræsenteret i klimatilpasningsprojektet Grenaa - Næse for vand, som en direkte konsekvens af udfordringerne med klimatilpasning.

Projektet går ud på at klimasikre Grenaa på sigt. Lige nu skal der udskrives en konkurrence, "hvor opgaven er at levere en strategisk udviklingsplan for Sydhavnen og området langs Grenåen. Udviklingsplanen skal tage udgangspunkt i en omfattende involveringsproces. Resultatet skal bl.a. være en skarp vision, en fysisk og bæredygtig plan, der tager hånd om vandudfordringerne og vandpotentialerne", som det hedder i ansøgningen.

Kommunalbestyrelsen har søgt og fået en million kroner fra Realdania-projektet Byerne og det stigende havvand, og der er nedsat et såkaldt §17, stk. 4-udvalg, der med afsæt i kommunens klimapolitik skal stå i spidsen for klimatilpasningsprojektet "Grenaa - Næse for vand".

Som direktør i AquaDjurs er Palle Mikkelsen med i projektets styregruppe, hvor han repræsenterer medarbejdernes enorme viden om klimasikring og løsningsmodeller, som han glæder sig til at dele med kollegerne fra de mange andre interessenter i projektet.

- Som vandselskab har vi en del af ansvaret for regnvandet sammen med kommunen. Altså alt det vand, der kommer oppefra, fortæller Palle Mikkelsen.

Regnvand udgør grundlæggende to forskellige problemer for Grenaa, alt efter om der er tale om ekstremregn i form af skybrud, hvor der kommer enorme mængder vand på meget kort tid, eller om der er tale om vedvarende regn over flere dage.

- Ved ekstremregn kan vores kloaksystemer ikke klare opgaven. Selv i de områder af byen, hvor spildevand og regnvand er separeret, vil kloakkerne ikke kunne håndtere vandmængden, siger Palle Mikkelsen.

- Når regnen er mere vedvarende og bare siler ned, så giver det nogle andre udfordringer, og her kan kloakkerne heller ikke altid følge med opgaven, forsætter han.

Når man kigger i den nye klimalov, så står der blandt andet, at klimatilpasningsprojekter skal være "samfundsøkonomisk hensigtsmæssige".

Det er altså ikke meningen, at man skal skyde gråspurve med kanoner, og det er faktisk heller ikke meningen, at man skal kunne håndtere ekstremt nedbør i kloaksystemet.

- Vi følger nogle servicestandarder for, hvor mange gange om året, et givent område må blive dækket af vand, fordi kloakkerne ikke kan klare vandmængden.

- Det med, at der i forbindelse med regnvejr står tre centimeter vand på kørebanen i et stykke tid, bliver vi nødt til at vende os til. Det bliver en del af fremtiden, konstaterer Palle Mikkelsen.

- Her kigger vi på det enkelte opland, i det her tilfælde Grenaa, med nogle meget avancerede computermodeller, som kan simulere, hvordan vandet vil løbe hen, og hvor det ender. Vi kan følge vandets bevægelse i en simulering. Det giver os mulighed for at udpege de kritiske steder, hvor regnvand giver anledning til problemer, forklarer Palle Mikkelsen.

- Vi vil meget gerne finde løsninger på problemer. Det handler simpelthen om at lede vandet hen til steder, hvor det ikke gør skade. Nogle gange er det kompliceret, og andre gange kan det handle om at sænke kantstenen, så vandet løber ud i en park i stedet for ind i folks huse, forklarer Palle Mikkelsen.

Alle udgifter, AquaDjurs har, skal betales af kunderne. Det vil sige os alle sammen. Derfor er Palle Mikkelsen meget optaget af, at pengene bruges klogt og rigtigt.

For at kunne træffe de rigtige beslutninger og foretage de rigtige investeringer, understreger han vigtigheden af at se problemerne og løsningerne i det rette perspektiv.

- Der er et perspektiv, som hedder her og nu. Og der er perspektiver, som hedder nærmeste fremtid, 50 år og 100 år, siger Palle Mikkelsen.

- Vi kunne sagtens gå i gang med at løse vores egne udfordringer på den korte bane, og grave hele byen op og lægge kæmpestore kloakrør ned, men det vil være ekstremt dyrt for kunderne og ikke nødvendigvis løse problemerne i resten af byen, konstaterer Palle Mikkelsen.

Derfor ser han også frem til arbejdet i styregruppen i Grenaa - Næse for vand.

- Hvis vi kan se, at en klimasikring i forbindelse med et konkret problem koster fem millioner kroner, så vil vi gerne lægge dem i puljen, så vi i samskabelse med andre gode kræfter i projektet opnår det bedst mulige resultat for helheden, konstaterer Palle Mikkelsen, som allerede har mange gode tanker om og ideer til, hvordan man kan guide og gelejde vandet i forbindelse med store mængder nedbør, så vandproblemet måske ligefrem kan blive til en fordel for Grenaa.

- Vi har allerede gjort os tanker om, hvordan vi forestiller os, at regnvand kan håndteres på lang sigt. Det er tanker, som vi har lagt i puljen, og som der nu arbejdes videre med i den samlede planlægning, siger Palle Mikkelsen.

Den sidste borerig har nu forladt Grenaa Havn

Tirsdag forlod den sidste tilbageværende borerig, Maersk Interceptor, Grenaa Havn.

Det skriver Randers Amtsavis, der også var til stede, da det skete.

Arbejdet med at få Interceptor ud af havnen tog et par timer og foregik ifølge Randers Amtsavis uden problemer. Slæbebåden Manta stod for det store slæb, imens to mindre slæbebåde var med til at styre retningen på boreriggen.

Interceptor har ligget i havnen i Grenaa i små to år. Her har den ligget side om side med boreriggen Maersk Innovator, der forlod havnen for en måneds tid siden.

Som vi tidligere har fortalt i NorddjursLIV, har de to borerigge været med til at skabe en omsætning i millionklassen for de omkringliggende erhvervsdrivende.

Det er ifølge havnedirektør Henrik Carstensen planen, at der igen skal ligge borerigge i havnen, men det er endnu uvist hvornår.

To garvede medarbejdere siger farvel til Det Grønne Museum

Med henholdsvis 35 og 26 år på bagen som medarbejdere ved Det Grønne Museum siger Peter Bavnshøj og Bodil Jensen nu farvel og tak.

Det skriver Lokalavisen Norddjurs.

Peter Bavnshøj har tidligere været direktør, men er nu bevaringschef, mens Bodil Jensen de senere år har været driftschef.

Begge er de stoppet ved udgangen af marts for at gå på pension - eller næsten da. For Peter Bavnshøj kan ikke helt slippe arbejdsopgaverne, og vil derfor fortsat have tilknytning til museet cirka en dag om ugen - blandt andet som redaktør og medforfatter til en bog om landbrugets nyere historie.

Millionbevilling skal sænke fraværet i kommunen

Den A.P. Møllerske Støttefond har bevilget 3,4 millioner kroner til projektet ”På forkant med fravær” i Norddjurs Kommune. Med bevillingen kan en intensiv og håndholdt indsats omkring elever med begyndende fravær nu tilbydes skolebørn og deres familier i hele Norddjurs Kommune, med det formål at få børnene tilbage i skolen - uden at det sker med ondt i maven til følge.

Projektet har kørt på Søren Kanne-skolen i en forsøgsperiode på to år, og her har erfaringerne været så gode, at man nu vil brede projektet ud til hele kommunen.

Det er en god historie, der fortjener flere ord, og derfor dykker vi ned i projektet i et kommende nyhedsbrev her på NorddjursLIV.

Kom til dialogmøde om fremtidens Enslevgård

Norddjurs Kommune inviterer alle interesserede med til at sætte retningen for genopbygningen af det rekreative område ved Enslevgården. De nuværende bygninger på Enslevgården ved Grenaa har tidligere været et yndet besøgsmål for fritidslivet, turister, foreninger og forskellige kommunale tilbud som sundhedshuset og skole-dagtilbud.

Men bygningerne er nedslidte, nogle steder næsten farlige. Derfor skal de rives ned, så området igen kan gøres attraktivt for turisme- og rekreative formål.

Har man et input eller en idé, er man velkommen til dialogmøde om Enslevgård, der finder sted 21. april klokken 17 til 19 i gæstekantinen på rådhuset i Grenaa.

Tilmelding skal ske via mail til thkp@norddjurs.dk - skriv "Enslevgård" i emnefeltet.

Efter 26 år har Preben Gorecki sat sin fiskebutik ved stranden i Fjellerup til salg.

Det skriver Randers Amtsavis.

- Jeg er 63 år og Dorte er 64, og vi begynder jo at få lidt skavanker. Vi håber da, at der her i løbet af i år kommer et yngre par, som vil købe fiskeforretningen. Så kan vi trappe ned stille og roligt og hjælpe dem i en periode, siger Preben Gorecki til avisen.

Fiskebutikken har åbent året rundt, og særligt om sommeren kommer der mange turister og besøgende til butikken.

Som ejer af fiskebutikken risikerer man at få travlt på den gode måde. På en god sommerdag ryger der nemt 20 kilo røgede makreller, 200 stykker røget laks, 500 stegte fiskefileter og op mod 1.200 stegte fiskefrikadeller over disken, fortæller Preben Gorecki til Randers Amtsavis.

Bygningerne må bruges til andre formål, og hvis man vil, kan den laves om til få ferielejligheder.

- Men både for byens og turisternes skyld vil vi helst sælge til nogle, der vil drive fiskebutik, fortæller Preben Gorecki til Randers Amtsavis.

Derudover ligger bygningen inden for strandbeskyttelseslinjen, og der vil derfor formentlig blive en hel del tovtrækkeri med Kystdirektoratet, fordi de i sidste ende skal sige ja til et eventuelt byggeri.