Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger får ikke ungdomsuddannelser til at indføre alkoholforbud for de yngste elever: 'Umuligt at håndhæve' og 'potentielt farligt for sammenholdet'
Sundhedsstyrelsen fraråder nu alle unge under 18 år at drikke alkohol, men på ungdomsuddannelserne i Grenaa afventer de to rektorer et egentligt forbud. Begge mener de, at det vil være svært at håndhæve, hvis halvdelen af eleverne må drikke alkohol og den anden halvdel ikke må. Men vigtigst af alt mener de ikke, at et forbud er vejen frem.
Til gengæld er det gymnasiernes opgave at give de unge et fornuftigt forhold til alkohol, mener Morten Bang, rektor på Viden Djurs, der driver HHX og HTX i Grenaa.
Samme holdning deler Emil Munk Hansen, elevrådsformand på HTX, der også frygter, at det kan gå udover sammenholdet, hvis dem under 18 år ikke må drikke alkohol og dem over 18 år godt må.
- Det bliver svært for os, hvis vi skal håndhæve, at dem under 18 år ikke må drikke alkohol. Derfor afventer vi reglerne og en eventuel lovgivning.
Sådan lyder ordene fra Helene Bendorff Kristensen, der er rektor på Grenaa Gymnasium. Udmeldingen kommer i kølvandet, at Sundhedsstyrelsen i starten af marts ændrede deres anbefalinger, så de nu fraråder børn og unge under 18 år at drikke alkohol.
Tidligere har unge mellem 16 og 18 år været i stand til at købe eksempelvis øl og cider eller vin med lav alkoholprocent, og det vil de foreløbigt stadig være i stand til, for der er kun tale om en anbefaling.
Morten Bang, rektor på Viden DjursDer må helst ikke gå konkurrence i at have de mest lempelige regler for alkohol for at tiltrække elever
Ændringen af anbefalingen skyldes, at man nu ved mere om de helbredseffekter, alkohol har på kroppen, end man gjorde i 2010, da der sidst kom anbefalinger. Og nu ved man, at især unge under 18 år risikerer både kort- og langsigtede konsekvenser ved et højt forbrug af alkohol.
Har en ung under 18 år et jævnligt forbrug af alkohol, kan det påvirke hans eller hendes hjerne helt ind i voksenlivet, med dårligere hukommelse, dårligere indlæring og dårligere impulskontrol til følge.
Den nye anbefaling risikerer at ramme landets unge, der går på en ungdomsuddannelse, hårdt. For her er der en god blanding af elever under og over 18 år.
Danske unges alkoholforbrug
I hele Danmark er det 82 procent af de 15-årige, der har prøvet at drikke alkohol.
En undersøgelse, Sundhedsstyrelsen har lavet, viser, at 74 procent af elever i 9. klasse har drukket alkohol inden for de seneste 30 dage.
Undersøgelsen viser også, at 59 procent af eleverne i 9. klasse inden for de seneste 30 dage har såkaldt rusdrukket - det vil sige drukket mere end fire genstande ved samme lejlighed.
Sundhedsstyrelsen kan også konstatere, at de unge drikker mindre i dag, end de gjorde for 20 år siden, og de begynder at drikke senere end tidligere generationer af unge.
Andelen af borgere, der drikker mere end ti genstande om ugen, er i Norddjurs faldet fra 24 procent til 15 procent, viser en rapport fra Region Midtjylland, der har undersøgt borgernes helbred, trivsel og sundhedsvaner. Undersøgelsen fremhæver også, at det største fald i hele regionen er sket blandt de 16-24-årige.
Morten Bang, der er rektor på Viden Djurs, der driver både handelsgymnasie og teknisk gymnasium i Grenaa, har dog foreløbigt ikke tænkt sig at ændre noget.
- Jeg har svært ved at se for mig, hvordan man kan gennemføre en fest, hvor nogle gerne må drikke alkohol og andre ikke må. Mener regeringen, at det er vejen at gå, så skal det i min optik være en lov, der gælder for alle, og ikke retningslinjer, siger han.
Samme holdning har Helene Bendorff Kristensen, rektor på Grenaa Gymnasium.
- Jeg håber, at man vil lave en ensrettet lovgivning for alle, så det er på alle ungdomsuddannelser, at de unge under 18 år ikke må drikke alkohol.
Håber på et ens regelsæt for alle
Emil Munk Hansen er elevrådsformand på HTX i Grenaa, og han synes det er ærgerligt, hvis reglerne nu ændres, så gymnasieelever under 18 år ikke må drikke.
- De unge elever har gået rundt og glædet sig til at blive 16 år, for så kan de begynde at drikke alkohol, og nu må de så ikke det alligevel. Man har glædet sig til at blive en del af det fællesskab, som det unægtelig er, man vil gerne ud at have det sjovt, og den mulighed bliver så frarøvet en, siger han.
Morten Bang frygter ikke nødvendigvis, at eleverne vil fravælge deres uddannelser til fordel for en uddannelse med mindre streng alkoholpolitik. Han peger på, at både handelsgymnasiet og det tekniske gymnasie har en faglig profil, som mange af de unge efterspørger. Men han gør det også klart, at alkohol er en vigtig del af de unges liv.
- Det er ikke nødvendigvis udslagsgivende, men det er klart, at det er et konkurrenceparameter hvorvidt der må drikkes alkohol eller ej, siger han og fortsætter:
- Uanset om man vil være ved det eller ej, så betyder det meget for de unge, hvilket socialt liv og hvilken festkultur, der er på en ungdomsuddannelse. Det skal man ikke undervurdere.
Igen peger han på, at et ens regelsæt for alle landets ungdomsuddannelser vil gøre, at eleverne ikke fravælger en ungdomsuddannelse på grund af deres stramme alkoholpolitik.
- Der må helst ikke gå konkurrence i at have de mest lempelige regler for alkohol for at tiltrække elever, siger han.
De unge har et fornuftigt forhold til alkohol
Foreløbigt har Helene Berndorff Kristensen heller ikke tænkt sig at ændre noget på Grenaa Gymnasium, hvor hun er rektor.
Hun mener i øvrigt ikke, at alkoholkulturen på Grenaa Gymnasium er ude af kontrol.
- De unge kan godt finde ud af at drikke med måde. At de unge skulle drikke for meget og have en dårlig alkoholkultur er ikke et billede, jeg kan genkende, siger hun.
Samme holdning har Morten Bang.
- De fleste har et fornuftigt forhold til alkohol. Der er altid unge, der drikker til ekstremerne, men langt de fleste kan finde ud af det, siger han.
Hos Emil Munk Hansen, elevrådsformand på HTX, er indtrykket også, at de fleste unge har et fornuftigt forhold til alkohol.
- Vi unge bliver altid skudt i skoen, at vi drikker for meget og ikke kan styre os, men det er ikke mit indtryk. Langt de fleste, jeg kender, har et sundt forhold til alkohol, siger han.
Til gengæld mener Morten Bang også, at de unge skal lære at drikke og have et fornuftigt forhold til alkohol.
- Når man som ung starter i gymnasiet, skal man først i gang med at lære at drikke på en fornuftig måde. Så kan det godt være, at man drikker for meget, men det er en læringsproces. Det kan nemt se ud som om, at de unge har et overdrevet forhold til alkohol, men jeg tror man misforstår situationen, siger han og fortsætter:
- Hos os får de unge et godt forhold til alkohol, og de får en fornuftig måde at omgås alkohol på, fordi vi lærer dem det, siger han.
Emil Munk Hansen, elevrådsformand på HTXEt forbud er ikke vejen frem, men mange tror, at unge stopper med at drikke, hvis man forbyder det, og det er utopi
Morten Bang understreger, at det er godt, at man har fået nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, da det er 'et godt signal at sende'.
- Man har jo længe vidst, at alkohol er skadeligt. Men jeg tror ikke nødvendigvis, at et forbud er vejen frem. Alkohol er en stor del af de unges festkultur, og derfor synes jeg hellere vi skal opdrage dem til at have en fornuftig tilgang til alkohol, siger han.
Morten Bang tror netop, at dialog og trygge rammer er vejen frem.
- Vores rolle som ungdomsuddannelse er at danne eleverne til at få et fornuftigt forhold til alkohol. Og når festerne holdes ved os, kan vi hjælpe dem med det, siger han.
Risikerer at skabe splid i sammenholdet
Dropper man at servere alkohol på ungdomsuddannelserne for de unge under 18 år frygter Helene Bendorff Kristensen, at festen i stedet rykker ud i byen.
- De unge stopper ikke med at drikke, men i stedet vil de så sætte sig steder, hvor der ikke er voksne, der holder øje med dem, og hvor der ikke er kontrol med, hvor meget de drikker, siger hun.
Samme frygt har Morten Bang.
- Jeg tænker, at de unge, hvis de ikke må drikke ved os, vil søge andre steder hen. Så holder de fester hjemme eller sætter sig ude i byen, siger han.
Emil Munk Hansen er også overbevist om, at festerne i stedet vil rykke ud i byen, hvor ingen har kontrol med de unge.
- Hvis man vil drikke, og det vil de fleste unge, så skal man nok finde en måde at gøre det på. Men resultatet bliver nok, at vi sætter os steder, hvor der ikke er opsyn på nogen måde, siger han.
Til gengæld tror han, at det kan skabe splid i sammenholdet, hvis nogle må drikke og andre ikke må. Derfor vil han også gerne advare mod, at anbefalingen bliver til et forbud.
- I min optik er det alle eller ingen. Man risikerer at opdele folk, der går på samme klassetrin, har de samme opgaver og det samme ansvar, ud fra hvornår de er født. Og det kan potentielt være farligt for sammenholdet, siger han og fortsætter:
- Det betyder meget for mange unge, at man må drikke og være en del af et sammenhold, og på gymnasiet kan de gøre det på en ordentlig måde. Et forbud er ikke vejen frem, men mange tror, at unge stopper med at drikke, hvis man forbyder det, og det er utopi. I stedet udelukker man unge fra at være en del af sammenholdet.