Aarhus Airport mangler trecifret millionbeløb - Norddjurs skal også spytte i kassen

290 millioner kroner.

Så mange penge mangler der tilsyneladende i kassen hos Aarhus Airport, der har til huse i Syddjurs.

Men de økonomiske kvaler kan også komme til at påvirke os i Norddjurs.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Aarhus Kommune er nemlig klar til at skyde 180 kroner i lufthavnen for at sikre den videre drift, men det kræver, at Norddjurs og Syddjurs Kommuner hver især også spytter 9,98 millioner kroner i kassen.

Desuden skal der findes private investorer, som kan bidrage med minimum 90 millioner kroner.

Den administrerende direktør kalder det overfor NorddjursLIV for rettidig omhu for at holde lufthavnen flyvende efter pandemien.

- Under pandemien lå luftfarten stille, og det momentum udnyttede vi til at skrue tempoet op for totalmoderniseringen af lufthavnen, så vi i 2022 står med en ny lufthavn to år tidligere end forventet. Det betød, at vores udgifter accelererede samtidig med, at vi stor set ikke havde nogen indtjening. Det blev gjort med åbne øjne og bevidsthed omkring, at der skulle rejses ny kapital, når lufthavnen gik ind i ny vækstfase, hvilket vi er klar til nu, siger administrerende direktør Brian Worm til NorddjursLIV.

Pengene skal konkret bruges til at færdiggøre moderniseringen og til at dække de budgetterede driftsunderskud.

Nu sættes der turbo på at udmønte potentialet for den gennemmoderniserede lufthavn. Aarhus Airport har det største antal potentielle rejsende i Jylland inden for en times rækkevidde, og der er særdeles positive dialoger med alverdens luftfartsselskaber om nye attraktive ruter til østjyderne.

Brian Worm forventer, at der vil gå endnu to-tre år, før Aarhus Airport kan levere sorte regnskabstal, men anser det ikke for alarmerende.

I Norddjurs Kommune var der fredag ekstraordinært økonomiudvalgsmøde, hvor de ti millioner kroner var på dagsordenen.

Borgmester Kasper Bjerregaard (V) forklarer, at Norddjurs allerede i budgettet for 2022 i to-tre linjer tog højde for, at lufthavnen kunne have brug for et vitamintilskud oven på coronatiden, og derfor forventer han også opbakning fra de øvrige partier.

Det fortæller han til TV2 Østjylland.

Ny telefonisk hotline skal åbne folks øjne for jobmulighederne i kommunen

Norddjurs Kommune har oprettet en ny jobhotline, der skal trække ufaglærte og kortuddannede fra Aarhus og Randers til kommunen.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Borgere i andre kommuner kommer til at kunne ringe til den nye jobhotline, og her blive hjulpet videre. På den måde kommer der forhåbentligt flere medarbejdere i kommunen, der skriger på arbejdskraft.

For at gøre borgerne i de omkringliggende kommuner opmærksomme på tiltaget, har Norddjurs Kommune investeret i online reklamer rettet mod indbyggere i blandt andet Aarhus og Randers. Her skal borgerne få øjnene op for fordelene ved at arbejde i kommunen.

Ifølge Niels Ole Birk (V), der er formand for erhvervsudvalget, er hotlinen ikke oprettet i et forsøg på at bekrige de andre kommuner.

- Vi vil bare gerne have et godt servicegen her i kommunen, og derfor har vi vurderet, at det her tiltag er nødvendigt, siger han til TV2 Østjylland.

De jobs, som den nye hotline henviser til, er både faste stillinger i industrien og sæsonarbejde indenfor landbrug, gartneri og sommerturisme.

Dele af Rødeledvej spærres fra 25. april til 29. april

På grund af styning af træerne på Rødeledvej ved udmundingen til Hestehavevej vil Rødeledvej fra 25. april til 29. april være spærret i tidsrummet 7 til 15.30.

Det oplyser kommunen på deres hjemmeside, hvor de også beklager de gener, det vil give for trafikanterne.

Grenaa Havn leverer rekordår - overskud skal give plads til nye projekter

Havnen i Grenaa har netop offentliggjort et meget positivt regnskab for 2021 - faktisk er det et af de bedste regnskaber, havnen nogensinde har haft.

Sidste år havde Grenaa Havn en omsætning på 68,2 millioner kroner, hvilket er en stigning på 12 procent i forhold til året før. Overskuddet lyder på 10 millioner kroner, og det er også en stigning i forhold til 2020.

Det oplyser havnen i en pressemeddelelse.

En del af overskuddet skal blandt andet gå til fortsat at investere i den grønne omstilling af havnen. Her indgik de sidste år en leverandøraftale med energikoncernen NRGI.

Det betyder, at havnen bruger 100 procent dansk produceret og klimavenlig strøm - og investeringer vil fortsætte i år.

Nu kan du brevstemme om forsvarsforbeholdet

1. juni skal danskerne tage stilling til, om Danmark skal afskaffe sit EU-forbehold på forsvarsområdet. Det annoncerede statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde søndag 6. marts.

Hvis du ikke kan vente så længe med at afgive din stemme, eller er forhindret i at stemme 1. juni, er det nu muligt at brevstemme.

Det oplyser Norddjurs Kommune til NorddjursLIV.

Der blev åbnet for muligheden i onsdags, og du kan stemme frem til lørdag 28. maj.

Du må gerne brevstemme flere gange, hvis du for eksempel ombestemmer dig undervejs. Hvis du brevstemmer, kan du ikke også stemme på valgdagen.

For at brevstemme skal du medbringe gyldig legitimation, som dit pas, kørekort eller sygesikringsbevis. Hvis du på grund af manglende førlighed eller lignende ikke kan møde op på dit valgsted, kan du også ansøge om at brevstemme i egen bolig.

Du kan brevstemme følgende steder:

• Borgerservice på Grenaa Rådhus: Mandage, tirsdage og onsdage kl. 10 til 15, torsdage kl. 10 til 17 og fredage kl. 10 til 12
• Borgerservice i Ørsted: Mandage kl. 10 til 15
• Borgerservice i Auning: Tirsdage kl. 10.00 til 15.00

Derudover holder alle tre steder åbent lørdag 21. maj kl. 10 til 12.00 og lørdag 28. maj kl. 09.00 til 16.00.

Fra 1. juni bliver det dyrere at lade elbilen

Elselskabet Clever har flere ladestandere rundt i Norddjurs, og de bliver alle ramt af de prisstigninger, som ladeselskabet nu har sat i værk.

Det er Avisen Danmark der kan fortælle, at Clever indfører et energitillæg på mellem 46 og 86 procent af prisen fra 1. juni som følge af de høje elpriser udløst af krisen i Ukraine.

Stor er prisstigningen eksempelvis for dem, der har abonnement ved Clever og tidligere har kunne lade elbilen frit for 799 kroner om måneden. Den pris stiger nu til 1244 kroner, svarende til en stigning på 55 procent.

Den største stigning rammer bilister med plugin-hybridbiler, der ikke lader hjemme, men bruger Clevers netværk rundt i landet. Her er stigningen på 86 procent.

Energitillægget er ifølge Clever midlertidigt og skal tages op til revision hver fjerde måned. Ambitionen er, at det skal bortfalde, når energimarkedet igen normaliseres.

I Ålsrode har protestgruppen 'Solcellepark Kejsegården - nej tak' i snart to år kæmpet med næb og klør for at forhindre en af Nordeuropas største solcelleparker i at blive en realitet.

- Det vil simpelthen være katastrofalt for vores by, siger Grete Carstensen, som er en af landsbyens foregangskvinder i modstandskampen.

Det er familien Nicolajsen på Kejsegården få hundrede meter uden for byskiltet, der sammen med en partner, European Energy A/S, står bag projektet. I løbet af de kommende måneder skal en ansøgning om at opstille 195 hektar - eller 135 fodboldbaner - solceller behandles i først miljø- og teknikudvalget og senere i kommunalbestyrelsen.

- Vi har et rigtig godt projekt, som ikke er blevet mindre relevant i den senere tid, siger Frederik Nicolajsen, der sammen med sin hustru Heidi Nicolajsen er femte generation på Kejsegården.

Udefra ligner det en skarp konflikt mellem en landmand og et lokalsamfund. En klassisk  konflikt mellem en god forretning pakket ind i et argument om, at det jo også er godt for klimaet, og en modstand, der forsikrer, at man skam er for vedvarende energi, bare det ikke sættes op i deres baghave.

Men man skal holde tungen lige i munden, hvis man vil forstå essensen af den egentlige konflikt i Ålsrode, for det er i virkeligheden en slags borgerkrig uden en fjende.

- Vi har ikke noget problem med, at Frederik Nicolajsen og hans familie gerne vil sætte solceller op. Det kan vi sådan set godt forstå, og det er helt nødvendigt med mere vedvarende energi i en fart. Vi er på ingen måde imod solceller, forsikrer Grete Carstensen, der var med til at danne protestgruppen 'Solcellepark Kejsegården - nej tak' tilbage i 2020.

På Kejsegården er der også stor forståelse for den usikkerhed, som mange af beboerne i Ålsrode oplever.

- Jeg har fuld forståelse for, at vores naboer finder det problematisk, at de ikke ved, hvad der kommer til at ske, siger Frederik Nicolajsen.

Der er to klare årsager til, at ideen om en solcellepark på Kejsegårdens jorde blev tænkt.

Den ene handler om økonomi, og den anden handler om klima.

- Selvom det ser meget romantisk ud med en hvid gård midt i de bølgende kornmarker, så er Kejsegården en virksomhed. Landbrug i dag er meget kompliceret, og da både min hustru og jeg har arbejde ved siden af, så er landbruget en sidebeskæftigelse, vi driver ved hjælp af en landbrugskonsulent og en maskinstation, der klarer produktionen, fortæller Frederik Nicolajsen, der arbejder som gymnasielærer.

- Da det i sin tid kunne betale sig at dyrke græsfrø, så lagde vi en del af produktionen om til græsfrø. Vi ser på det som en virksomhed, og det er også derfor, vi har set muligheden i at dyrke solenergi i stedet for afgrøder.

- Vores tilgang har været, at muligheden bød sig. Samfundet ønsker det, og vi har noget jord, som vi kan byde ind med, fordi vi kan se en god forretning i det, siger Frederik Nicolajsen.

Han lægger dog heller ikke skjul på, at der er en stor tilfredsstillelse i, at han og familien kan være med til virkelig at gøre en forskel i arbejdet med den grønne omstilling. Hvis de 195 hektar solceller bliver en realitet, kan der produceres 190.000 og 240.000 MWh om året. En dansk husstand bruger i gennemsnit fire MWh strøm om året.

- Vores landbrug gør reelt ikke nogen forskel i det store billede ved at vi dyrker hvede, græsfrø og raps. Men med sådan et solcelleanlæg, så kommer vi virkelig til at gøre en forskel, der kan mærkes, siger Frederik Nikolajsen.

Familien mener selv, at de har et rigtig godt projekt, og det kom som lyn fra en klar himmel, da det på et møde i det lokale forsamlingshus i 2020 blev mødt med korslagte arme og massiv modstand.

I Ålsrode har borgerne ikke noget imod solceller, og de har ikke noget imod, at familien Nicolajsen gerne vil tjene penge på at bidrage til den helt nødvendige grønne omstilling.

Men bortset fra vandværket, der glæder sig over udsigten til mindre gødning på markerne, er modstanden massiv.

I 2020 skrev 250 under på en underskriftsindsamling mod anlægget, selvom der kun bor 210 i byen.

- Modstanden er lige så massiv i dag. Byen siger simpelthen nej til en solcellepark, konstaterer Lene Andersen, som også er med i protestgruppen.

Hun sidder sammen med Niels Holm Larsen og Grete Carstensen og nyder solen på terrassen foran Grete Carstensens hus, der ligger i udkanten af byen med udsigt over en af de marker, hvor solcellerne måske snart begynder at skyde op.

Grete Carstensen slår det fast én gang til, som hun har gjort det så mange gange før.

- Vi er ikke imod solceller eller den grønne omstilling, og vi er ikke imod Frederik Nicolajsen og hans familie. Deres ønske om at opstille solceller er præcis lige så legitimt som vores ønske om, at det ikke sker, konstaterer hun.

- Og hvis du begynder med det der 'ikke i min baghave', så magter jeg det altså næsten ikke, siger Lene Andersen.

De tre har, sammen med flere andre i byen og i protestgruppen, brugt timer, uger, måneder og nu også år på at sætte sig ind i det projekt, som familien Nicolajsen snart ansøger kommunen om lov at opføre.

Til sammen er de en vidensbank med indsigt i rigtig, rigtig mange detaljer om dyreliv, biodiversitet, skovbyggelinjer, kystnære markarealer, afstande til tilslutningssteder til energinettet, overslagspriser, tidshorisonter, og stort set alt andet, der har med projektet at gøre.

- Vi har foreslået en række alternativer. For eksempel, at man placerer solcelleparken et andet sted, hvor den ikke generer nogen. Vi kan sagtens udpege egnede steder. Eller endnu bedre, at man lægger solceller på alle tagene, så strømmen bliver produceret der, hvor den skal bruges, siger Niels Holm Larsen

- Men uanset hvad vi siger, så bliver vi hele tiden skudt i skoene, at det bare er fordi, vi ikke vil have solceller i vores egen baghave, konstaterer Lene Andersen.

Modstanden mod projektet og den egentlige årsag til, at så mange mennesker bruger så meget tid på at holde solcellerne væk, skal findes i en helt grundlæggende mistillid til kommunen og en konkret frygt for, at solcellerne bliver de sidste søm i kisten, inden Ålsrode lider en stille men sikker død.

Hvis man ikke er fra byen eller kender til forhistorien, så kan man godt trække på smilebåndet og sige, at så slemt bliver det nok ikke.

Men i Ålsrode er der ikke mange der smiler. Slet ikke de tre på Grete Carstensens terrasse.

- Da jeg flyttede til byen i begyndelsen af 1980'erne var der indkøb, daginstitution, skole og offentlig trafik. Ålsrode lå midt i det åbne landskab med udsigt og horisonter. Der var gode og stærke fællesskaber omkring idrætsforeningen, skolen og forsamlingshuset, fortæller Lene Andersen.

Siden har indbyggerne i Ålsrode oplevet, hvordan de lidt ad gangen er blevet frataget stadig mere af den DNA og identitet, der er byens og indbyggernes DNA.

- Dagligvarebutikken er lukket, politikerne har taget busserne fra os, og de har lukket både skolen og børnehaven, fortæller Grete Carstensen.

Det var et voldsomt slag, og de fleste i Ålsrode forstår stadigvæk ikke, hvorfor byens velfungerende skole skulle lukke - blot for at eleverne flyttede til skolen i Rosmus på den anden side af kommunegrænsen i Syddjurs.

- Det var simpelthen så voldsom en oplevelse. Skolen var virkelig en del af byens identitet og DNA, siger Lene Andersen.

Hun sidder et øjeblik og kigger ud i haven.

- Vi bruger så meget tid på det her, fordi det er så vigtigt for os. Vi elsker det sted, vi bor, og det vil vi selvfølgelig kæmpe for, siger hun så.

Familien Nicolajsen har lovet, at deres solcellepark bliver den flotteste og den mest usynlige, man kan tænke sig. Der skal plantes bevoksning hele vejen rundt om markerne med solceller, så det er grønne træer og buske og ikke solceller man ser, når man kører i landskabet.

- Vores egen gård kommer til at ligge midt i det hele med solceller på alle sider. Så det er i vores egen interesse at det bliver pænt at kigge på, fortæller Frederik Nicolajsen.

Men det er netop udsigten til de åbne vidder, der er Ålsrodes største og efterhånden eneste værdi, mener de tre modstandere.

- Hvis vi ikke længere har naturen og vidderne rundt om byen, så er der ikke længere nogen grund til at flytte til Ålsrode. Så frygter vi, at de ressourcestærke vil begynde at flytte, engagementet i forsamlingshuset og borgerforeningen vil falde, fordi der ikke længere er noget tilbage at arbejde for. Lige så stille vil byen forsvinde, frygter Grete Carstensen.

- Derfor handler det ikke om vores baghaver men om hele vores eksistens, forklarer hun.

Frygten for at byen lukker er den ene side af modstanden. Den anden side af modstanden handler om processen og kommunens håndtering af forløbet.

I Ålsrode har man oplevet, at solcelleprojektet kom som en tyv om natten. Pludselig havde politikerne godkendt, at der kunne arbejdes videre med planerne om en solcellepark, som beboerne i landsbyen mener vil fange dem i det, de bedst kan betagne som et fængsel med solceller på de fleste sider af byen.

Ingen havde set det komme, og ingen havde overhovedet kunne forstille sig, at der skulle være solceller rundt om Ålsrode og da slet ikke det meget massive omfang, der ligger i projektet.

- Jeg forstår ikke, hvorfor man i Norddjurs ikke har lagt en plan for, hvor der kan etableres solceller. Problemet er, at man lader private lodsejere og udviklere bestemme, hvor de skal ligge. Sådan ville man jo aldrig anlægge en vej, konstaterer Grete Carstensen.

Det argument forstår Frederik Nicolajsen på Kejsegården sådan set godt.

- Men vi kan ikke flytte projektet, for vi har ikke jord andre steder, så det her er vores bud på, hvor der kan etableres solceller, siger han.

Der arbejdes stadig på den miljøredegørelse, der skal følge med ansøgningen til Norddjurs Kommune.

- Der er en proces i gang, men det er svært at sige præcis hvornår, vi er klar til at sende ansøgningen afsted, siger Frederik Nicolajsen.

Dog forudser han, at etableringen af solcellerne kan gå i gang inden for de næste par år, hvis politikerne vender tommelfingeren opad.

Om de gør det vil tiden vise, for politisk er spørgsmålet alt andet end enkelt.

- Vi er nødt til først at se den konkrete ansøgning. Så skal vi behandle det i miljø- og teknikudvalget, og så må vi se, hvad der sker, siger udvalgsformand Jens Meilvang (LA).

Solcelleparken var et stort emne i kommunalvalgkampen sidste efterår. Her forsøgte Ålsrode at få politikerne til at melde kulør men uden nævneværdigt held.

- Vi bliver ved med at prøve at overbevise dem om at sige nej. De skal have kredit for, at de lytter til os. Hvis de siger ja, så kan vi ikke gøre noget.

- Men vi bruger alle de midler vi har, og alle de klageinstanser der er for at bekæmpe det her. Hvis det ender med at være ude med vores by, skal vi vide med os selv, at vi har gjort alt, hvad vi kunne, siger Grete Carstensen.

På Kejsegården er Frederik Nicolajsen også klar over, at den politiske afgørelse kan gå ham og familiens solcelleprojekt imod.

- Jeg tror, at det her er kommunens chance for at få et stort solcelleprojekt op at stå i stedet for mange små eller slet ingen. Hvis det bliver stemt ned, så har vi gjort, hvad vi kunne, men så valgte politikerne noget andet.

- Det er et godt projekt med stor betydning, men bliver det ikke til noget, så fortsætter vi med at dyrke konventionelt landbrug, siger Frederik Nicolajsen.

Sidste år var alles øjne rettet mod Ålsrode. Selv medier, der sjældent kommer så langt nordpå, startede bilen og kørte mod Norddjurs, for at dække særligt den lokale modstand, som solcelleprojektet i den lille landsby mødte.

I Norddjurs er der i øjeblikket fem store solcelleanlæg på vej - de enten afventer eller undergår sagsbehandling.

Det ene er ved Estruplund nord for Ørsted, hvor kommunalbestyrelsen i 2019 besluttede at igangsætte planlægning på næsten 150 hektar stort solcelleanlæg. Senere blev de planer lagt i graven, men efter statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag i uge 16 meldte ud, at vi skal satse meget mere på grøn energi og den grønne omstilling, kan det betyde, at nogle af planerne får nyt liv.

- Der er ting, der ikke kunne lade sig gøre for tre måneder siden, der måske kan lade sig gøre nu. Vi skal gøre os fri af Rusland og energi derfra, og det kan sætte skub i nogle ting, siger Jens Meilvang (LA), formand for miljø- og teknikudvalget.

Udover anlæggene i Ålsrode og ved Estruplund, har der været planer om to anlæg ved Søby og et anlæg ved Mejlgård Gods i Glesborg.

Det er så det mulige solcelleanlæg i Ålsrode, der har mødt mest modstand.

Her meldte den nye generation på Kejsegården, Frederik og Heidi Nicolajsen, i 2019 ud, at de gerne ville lægge jord til et 290 hektar stort solcelleanlæg. Senere blev arealet skaleret ned til 190 hektar - det svarer til cirka 135 fodboldbaner.

Kejsegården har været i familien Nicolajsens ejerskab siden 1911, og Heidi og Frederik Nicolajsen er femte generation på gården.

Indtil nu har familien dyrket byg, hvede, raps og frøgræs på grunden, men i foråret 2019 - da gården gennemgik et generationsskifte og gik videre til Heidi og Frederik Nicolajsen - blev familien enige om, at de også ville til at dyrke solen.

Det var dog først i januar 2020, at familien endeligt indgik en aftale med European Energy A/S.

- At drive landbrug i dag er ikke en Morten Korch-fortælling. Vi driver en produktionsvirksomhed, og nu skifter vi til en ny slags afgrøder. Sådan ser vi på det, sagde Frederik Nicolajsen til Jyllands-Posten i november 2020.

Dyrkningen af solen skal foregå på 190 hektar, mens de resterende 110 hektar, som gården råder over, skal bruges til dyrkning af korn.

Allerede kort efter nyheden om det mulige solcelleanlæg i starten af 2020 nåede beboerne i Ålsrode, begyndte det at vælte ind med læserbreve til de lokale medier, og beboerne startede også en underskriftsindsamling mod solcelleanlægget, hvor mere end 250 skrev under. Kun fem husstande ville ifølge Dagbladet Information ikke skrive under.

Dermed var det ikke kun de 210 indbyggere i Ålsrode, men også borgere fra omkringliggende byer, der valgte at skrive under.

1. juli 2020 var der så borgermøde i det lokale forsamlingshus, og her var solcelleanlægget også det helt store samtaleemne.

Kejsegårdens ejere - både Frederik, hans hustru Heidi og hendes far, Aage, - var med til mødet for at vise tegningerne og fortælle mere om planerne. Men de blev mødt af modstand og vrede fra de fremmødte fortæller Dagbladet Information, der var med til borgermødet.

Modstanderne frygter blandt andet, at solcellerne vil medvirke til, at Ålsrode bliver helt  affolket.

I 2019 lukkede den lokale skole, i 2021 røg den lokale børnehave og hvis der opsættes et gigantisk solcelleanlæg lyder argumentet, at ingen længere vil flytte til byen, der i forvejen har svært ved at tiltrække nye indbyggere.

- Vi bliver pakket ind i solceller. Det er en katastrofe for vores by. Hvem vil købe et hus her i fremtiden, spurgte Per Birkelund, der er medlem af protestgruppen 'Solcellepark Kejsegården - nej tak', i Jyllands-Posten tilbage i november 2020.

Men indbyggerne mener også, at de ikke er blevet hørt. Flere af dem har især kritiseret, at de skulle læse om det mulige solcelleanlæg i en kommunal dagsorden eller høre rygterne i byen.

Omvendt mener familien Nicolajsen, at det er svært at inddrage borgerne, før processen er gået i gang.

- Man sender projektet til kommunen, og de kunne have afvist det, og så var projektet dødt. At gå ud og spørge borgerne er ikke en del af den måde, man gør tingene på, sagde Frederik Nicolajsen til Dagbladet Information i september 2020.

Familien Nicolajsen har flere gange understreget, at alt er foregået efter lovgivningen, og der er blandt andet taget hensyn til kystbeskyttelseslovgivningen, ligesom der er 200 meter fra solcellerne til nærmeste have. Alligevel er naboerne ikke begejstrede for udsigten til et solcelleanlæg som nabo.

Flere af modstanderne til den store solcelleanlæg har foreslået, at man i stedet sætter solceller på hustagene - og på de kommunale bygninger, hvor det kan lade sig gøre. På den måde kan man skaffe den strøm, som kommunen skal bruge.

Men det mener borgmester Kasper Bjerregaard (V) ikke er realistisk.

I starten af 2021 blev der midlertidigt sat en kæp i hjulet for planerne om et solcelleanlæg. Her begyndte Norddjurs Kommune nemlig at se på, om der skulle være mere restriktive krav til solcelleanlæggene. Blandt andet var det på bordet, at der skulle være 500 meter afstand til nærmeste bebyggelse mod de nuværende 200 meter.

Det skabte røre blandt både modstandere og tilhængere. For tilhængerne - heriblandt familien Nicolajsen - mente, at man skulle behandle deres ansøgning ud fra de regler, der var gældende da deres ansøgning blev sendt ind.

- Vi ønsker, at de retningslinjer og regler, vi har ansøgt på, også er dem, vi bliver behandlet efter, og at man ikke lige før målstregen vil lave retningslinjerne om, sagde Frederik Nicolajsen til TV2 Østjylland i januar 2021.

Omvendt håbede modstanderne, at alle nuværende som fremtidige solcelleanlæg skal behandles efter samme regler.

Senere i januar samme år tog kommunalbestyrelsen så den beslutning, at afstandskravet i den nye kommuneplan fortsat ville være 200 meter til nærmeste bebyggelse.

Til gengæld blev der stillet krav om, at der plantes hurtigtvoksende skov omkring solcelleanlæggene.

Kort før kommunalvalget i november 2021 blussede debatten op igen. Særligt ønskede beboerne i Ålsrode at få at vide, hvilke politikere der var for solcelleanlægget og hvem der var imod.

Til et vælgermøde i forsamlingshuset i Ålsrode i oktober samme år var det da også solcelleanlægget, der var det store samtaleemne.

Her var det dog svært at få et svar ud af politikerne - blandt andet fordi, man afventede resultaterne af den VVM-undersøgelse, som på det tidspunkt også var ved at blive udformet.

Ikke desto mindre var det sikkert, at hele kommunalbestyrelsen forinden enstemmigt havde godkendt, at der på et fagligt plan arbejdes videre med projektet.

Oprindeligt var planen, at flere af solcelleanlæggene - heriblandt det på Kejsegården - skulle være klar til den videre politiske sagsbehandling i starten af 2021. Dog har særligt de VVM-undersøgelser, der skal til, trukket ud, og formand for og miljø- og teknikudvalget Jens Meilvang forklarer, at den løbende dialog, der har været mellem projekternes ejermænd og kommunen gør, at undersøgelserne ikke er helt færdige.

- Men gennem tiden er projektet med solceller og målet om at få vedvarende energi kun blevet endnu mere vigtigt og endnu mere relevant, siger Jens Meilvang.