Vinderen skal holde vand i 100 år - og inddrage borgerne i Grenaa
Tre forskellige teams knokler lige nu for at komme med det bedste bud på, hvordan Grenaa kan tilpasses de voldsomme klimaudfordringer, som fremtiden bringer.
For klimakoordinator Sidsel Prahm er der tre ting, der bliver afgørende for, hvem der vinder og dermed får til opgave at føre projekterne ud i livet: Løsningen skal holde vand, den skal kunne realiseres og så skal den inddrage borgerne i Grenaa.
For det er deres by og deres projekt.
I det daglige er der nok ikke mange, der går og tænker over, at havet i løbet af de næste 100 år vil ødelægge for op imod 6.500.000.000 kroner i Grenaa og omegn, hvis der ikke bliver gjort noget for at sikre byen. Altså op imod seks og en halv milliard kroner.
Men som NorddjursLIV tidligere har fortalt, er arbejdet gået i gang med at finde de løsninger, som både giver mening nu og her, i løbet af de næste 25 år, og hvad der giver mening inden år 2100.
- Vi er opmærksomme på, at havvandet bliver en udfordring, når det stiger i fremtiden. Men med havets sammenhæng med åen, det høje grundvand og regnmængderne i oplandet giver det en akut udfordring for hele byen, siger Sidsel Prahm.
Hun er klimakoordinator i Norddjurs Kommune og projektleder i projektet Grenaa - Næse for vand, som skal sørge for, at Grenaa bliver beskyttet mod fremtidens havvandsstigninger og stormfloder.
Sidsel PrahmDet er Grenaas projekt og det er borgerne i Grenaas projekt
Dermed er hun også tovholder i den konkurrence, som Norddjurs Kommune i samarbejde med projektets fem partnere har udskrevet.
Grenaa - Næse for vand
Grenaa - Næse for vand dækker over udarbejdelsen af en strategisk udviklingsplan til fremtidssikring af Grenaa.
”Næse for vand” er titlen på et projekt, der skal vise vejen for at kystbeskytte Grenaa by.
Konkurrencen er udskrevet af Norddjurs Kommune i partnerskab med Realdania, Kystdirektoratet, Grenaa Havn, AquaDjurs og Dansk Kyst- og Naturturisme.
Projektet er finansieret af de fem partnere, mens kommunen faciliterer projektet, som omsætter viden, vision og en involverende proces til en strategisk fysisk udviklingsplan.
- Ud af syv mulige teams er tre blevet valgt til at deltage i konkurrencen om at komme med bud på, hvordan Grenaa kan klimasikres, samtidig med at der stadig er en tæt forbindelse til havet, som er en grundlæggende del af byens DNA, siger Sidsel Prahm.
Opgaven er kompleks og enorm. Udover at løsningen skal holde vandet ud af byen, skal den også løse udfordringerne løbende gennem de næste 100 år.
De tre teams består af flere forskellige virksomheder, der med forskellige kompetencer slår sig sammen for at løse opgaven. Det kræver både ingeniører, landskabsarkitekter, kommunikatører og flere andre fagpersoner at leve op til kravene i konkurrencen.
Først og fremmest skal de tekniske løsninger holde vand i ordets mest bogstavelige forstand.
- Det er ikke sådan, at alle foranstaltninger, som for eksempel diger, sluser, pumpeanlæg og lignende, skal bygges med det samme.
- De løsninger, vi søger, skal inkludere en trinvis beskyttelse af byen, efterhånden som det bliver nødvendigt. Og det skal være en plan, der sikrer, at de nødvendige dispensationer, finansiering af miljøundersøgelser og planlægningen hele tiden er klar til det næste skridt, forklarer Sidsel Prahm.
Hun fortæller, at der overordnet er tre tidshorisonter i det konkurrenceprogram, der er udarbejdet, og som de tre teams skal forholde sig til.
På kort sigt handler det om, hvad der skal gøres her og nu. På den mellemlange bane er de foranstaltninger, der bliver nødvendige frem mod år 2050, mens det helt lange perspektiv opstiller bud på, hvad der kan blive nødvendigt frem mod 2100.
- Det skal altså være en løbende løsning og beskrivelse af, hvordan Grenaa kan beskyttes. Der skal indgå forventet levetid på foranstaltninger, et bud på, hvor omfattende det skal være, og hvad det skal koste, forklarer Sidsel Prahm.
Lige nu kan det være utrolig svært at forholde sig til, når man færdes i Grenaa. Men alle kender til konsekvenserne, når havet stiger i forbindelse med stormflod. De fleste ved også, at der kommer flere i fremtiden på grund af klimaforandringer og deraf mere vand i havet.
- Det er meget vigtigt, at det ikke er en plan, hvor alt bygges færdigt på en gang. For planlægningen skal være dynamisk, så byen kan udvikle sig, samtidig med at klimatilpasningerne etableres og udvides.
- Det handler om, hvad Grenaa skal kunne og udvikle sig til i fremtiden. I den proces er klimatilpasninger en nødvendighed. Men det er Grenaas projekt, og det er borgerne i Grenaas projekt, slår Sidsel Prahm fast.
Derfor er det også afgørende for, hvilket team der ender med at føre deres planer ud i livet, at de forstår at inkludere både byen og borgerne.
Mål og ambitioner
Det primære mål er at få tilvejebragt en udviklingsplan som indeholder konkrete og realiserbare adaptive klimatilpasningsløsninger i hele konkurrenceområdet.
Sekundært skal der arbejdes med byudvikling med fokus på byens maritime DNA og således at:
- der skabes forbindelser mellem by og havn og åbnes op mod havet
- der skabes bedre sammenhænge bydelene imellem
- der opnås forbedret infrastruktur og øget adgang uden trængsel
- der skabes blå og grønne oplevelsesrum
- der skabes nye bynære aktivitetsmuligheder i naturen
- give Grenaa et fysisk og mentalt løft og at byens forskellige kulturer kan forenes. Samlet skulle det være med til at Grenaa styrker sit brand og oplever øget vækst, bosætninger, investeringer og turisme. I en gradvis modning skal udviklingsplanen udarbejdes med samskabelse og involvering.
- I bedømmelsen af projekterne lægger vi vægt på, at byen bliver beskyttet mod vandmasserne, at der er plads til byudvikling, udvikling af erhvervslivet og turismen. At der er tænkt over det trafikale og parkeringsforhold, og hvordan det enkelte team vil involvere og inkludere byen og borgerne, siger Sidsel Prahm. Og det er der et par rigtig gode grunde til.
- Fire ud af fem klimatilpasningsprojekter falder til jorden, fordi der ikke er involvering og inkludering af de lokale borgere. Det er Grenaas projekt og borgernes projekt, og de skal være med i det, have indflydelse på det og have ejerskab til de løsninger, der skal sikrer byen, siger Sidsel Prahm.
Desuden er det vigtigt, at det enkelte team forholder sig til, at Grenaa ligger i Norddjurs, og at projektet ikke bare skal se lækkert ud på papiret, men rent faktisk skal kunne realiseres.
Sidsel PrahmVi skal have en realistisk plan, som kan gennemføres, for det er helt afgørende for byens fremtid, at vi lykkes med det her
Derfor har repræsentanter fra de tre teams været i Grenaa for at se, mærke, føle og indsnuse byen.
- Det er vigtigt, at de ved, hvad Sydhavnen er. Hvad Stena er for en størrelse, og hvordan Kattegatcentret ser ud.
- Det er en præmis, at projektet ligger her i Grenaa, og at de forskellige virksomheder, steder og institutioner indgår. Vi skal ikke have et fancy skuffeprojekt, som ser godt ud, men som aldrig kan realiseres. Vi skal have en realistisk plan, som kan gennemføres, for det er helt afgørende for byens fremtid, at vi lykkes med det her, konstaterer Sidsel Prahm.
Vinderen af konkurrencen udpeges i slutningen af juni. Herefter skal det vindende team i gang med det konkrete arbejde i Grenaa.