Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger NorddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Foto: Norddjurs Kommune

Er det regnskab ikke lidt for godt?

Godt 430 millioner kroner i kassen, et forbrug på kerneydelsen der ligger 19 millioner kroner under budget og en gæld, der er blevet barberet kraftigt ned.

Aldrig har der været så mange penge på bundlinjen, og for tredje år i træk er der brugt færre penge på de helt centrale kerneydelser, end der var budgetteret med. Derudover har det været muligt at afdrage ekstraordinært meget på gælden.

Hvis Norddjurs Kommune havde været en privat virksomhed, hvor det handlede om at holde udgifterne nede og få kassebeholdningen til at vokse, ville regnskabet for 2021 få klapsalver hele vejen rundt i salen.

- Men Norddjurs Kommune er ikke en privat virksomhed, som Jytte Schmidt (SF) mindeligt gjorde opmærksom på, da kommunalbestyrelsen godkendte det kommunale husholdningsregnskab for sidste år.

At godkende regnskabet var nærmest en formalitet, men som Niels Ole Birk (V) bemærkede, så er det også et tidspunkt, hvor man lige kan se tilbage på året, der er gået og reflektere lidt over tingene.

På den ene side er der grund til at sige tillykke. Både til kommunens borgere, til forvaltningen og til kollegerne i byrådssalen.

I 2017/2018 stod kommunen og så ind i en nærmest uoverkommelig opgave med at rette op på en næsten håbløs økonomisk situation.

Den opgave er løst. I dag har kommunen en bundsolid økonomi, der bygger på en bundsolid kurs de seneste to-tre år, som Lars Møller (S) formulerede det.

Det giver tryghed for borgerne, at der med Niels Ole Birks (V) ord nu er orden i penalhuset, og det gør det muligt for kommunen at vedligeholde bygninger og veje - og samtidig fortsætte den ambitiøse udvikling, som der er bred enighed om, at kommunen står midt i.

Med andre ord, så er Norddjurs Kommunes regnskab for 2021 endnu et bevis på, at den operation, politikerne gik i gang med tilbage i 2018 er lykkedes.

Spørgsmålet er, hvordan patienten har det?

Altså borgerne i kommunen og alle de medarbejdere, der har knoklet sig gennem først spareknivens præcise snit og senest coronaens vilkårlige hærgen gennem alle planer og forsøg på at komme godt i mål.

For at blive ved medarbejderne, så var der bjerge af ros til både dem og forvaltningen.

- Uden dem var vi aldrig kommet hertil. Det skal I have kæmpe ros for, sagde Diana Therese Mikkelsen (DF).

Men midt i skåltalerne og rosen var alle i salen klar over, at der også skal dryppes malurt i champagnen. For patienten har det ikke nødvendigvis helt godt, selvom operationen lykkedes.

For regnskabet er nok i virkeligheden lidt for godt.

Som Benny Hammer (K) sagde, så er der ingen, der har bedt om eller ønsket, at der skal være 430 millioner kroner af skatteborgernes penge i kommunekassen.

Måske skulle nogle af dem på en eller anden måde tilbage i borgernes lommer, hvor de kunne gøre god gavn i en hverdag med stigende priser på helt basale hverdagsting som brændstof, energi og mad?

Og det er faktisk heller ikke i orden, at der ikke som minimum er brugt de penge til service til borgerne, der blev sat af i budgettet, inden året gik i gang.

Faktisk har kommunen i de seneste tre år brugt hele 71 millioner kroner for lidt på service til borgerne, og det giver politikerne hele vejen rundt i byrådssalen stof til eftertanke igen.

- Så giver det jo slet ikke mening, at vi samtidig beder alle dele af forvaltningen leve op til effektiviseringsbidraget, når vi bare lægger pengene oveni alle de andre i kommunekassen, konstaterede Ulf Harbo (EL).

Politikerne er enige om, at man skal blive bedre til at bruge alle pengene på servicebudgettet, og at man ikke behøver endnu flere penge i kommunekassen. Faktisk er de også enige om, at nogle af de penge, der blev sparet ved operationen, skal tilbage til patienten.

Men hvordan er de ikke enige om.

Nogle ønsker sig skattestop eller endda skattelettelser, mens andre gerne ser pengene gemt til en regnvejrsdag.

Og så er der dem, der mener, at det ikke kommer på tale at disponere over pengene, før serviceniveauet i kommunen som minimum er tilbage på samme niveau, som lige før der blev trukket i håndbremsen over hele linjen i 2018.

Tak, fordi du følger NorddjursLIV og tak, fordi du læser med.

Rigtig god læselyst.

Billede af Asbjørn With
Billede af skribentens underskrift Asbjørn With Journalist
- Det handler om, hvad Grenaa skal kunne og udvikle sig til i fremtiden. I den proces er klimatilpasninger en nødvendighed, siger klimakoordinator og projektleder i Grenaa - Næse for vand, Sidsel Prahm. Foto: Asbjørn With

Vinderen skal holde vand i 100 år - og inddrage borgerne i Grenaa

Tre forskellige teams knokler lige nu for at komme med det bedste bud på, hvordan Grenaa kan tilpasses de voldsomme klimaudfordringer, som fremtiden bringer.

For klimakoordinator Sidsel Prahm er der tre ting, der bliver afgørende for, hvem der vinder og dermed får til opgave at føre projekterne ud i livet: Løsningen skal holde vand, den skal kunne realiseres og så skal den inddrage borgerne i Grenaa.

For det er deres by og deres projekt.

Det er ikke nok, at udfordringerne fra klimaet løses her og nu. Og heller ikke én gang for alle. Den løsning, der skal sikre Grenaa i de næste 100 år, skal være fleksibel, så Grenaa kan udvikle sig som by uden at miste den forbindelse til havet, der altid har været byens DNA.

I det daglige er der nok ikke mange, der går og tænker over, at havet i løbet af de næste 100 år vil ødelægge for op imod 6.500.000.000 kroner i Grenaa og omegn, hvis der ikke bliver gjort noget for at sikre byen. Altså op imod seks og en halv milliard kroner.

Men som NorddjursLIV tidligere har fortalt, er arbejdet gået i gang med at finde de løsninger, som både giver mening nu og her, i løbet af de næste 25 år, og hvad der giver mening inden år 2100.

- Vi er opmærksomme på, at havvandet bliver en udfordring, når det stiger i fremtiden. Men med havets sammenhæng med åen, det høje grundvand og regnmængderne i oplandet giver det en akut udfordring for hele byen, siger Sidsel Prahm.

Sidsel Prahm er tovholder på den konkurrence, der skal sikre Grenaa mod vand og klimaudfordringer i fremtiden. Foto: Asbjørn With

Hun er klimakoordinator i Norddjurs Kommune og projektleder i projektet Grenaa - Næse for vand, som skal sørge for, at Grenaa bliver beskyttet mod fremtidens havvandsstigninger og stormfloder.

Det er Grenaas projekt og det er borgerne i Grenaas projekt

Sidsel Prahm

Dermed er hun også tovholder i den konkurrence, som Norddjurs Kommune i samarbejde med projektets fem partnere har udskrevet.

Grenaa - Næse for vand

Grenaa - Næse for vand dækker over udarbejdelsen af en strategisk udviklingsplan til fremtidssikring af Grenaa.

 ”Næse for vand” er titlen på et projekt, der skal vise vejen for at kystbeskytte Grenaa by. 

Konkurrencen er udskrevet af Norddjurs Kommune i partnerskab med Realdania, Kystdirektoratet, Grenaa Havn, AquaDjurs og Dansk Kyst- og Naturturisme. 

Projektet er finansieret af de fem partnere, mens kommunen faciliterer projektet, som omsætter viden, vision og en involverende proces til en strategisk fysisk udviklingsplan.

- Ud af syv mulige teams er tre blevet valgt til at deltage i konkurrencen om at komme med bud på, hvordan Grenaa kan klimasikres, samtidig med at der stadig er en tæt forbindelse til havet, som er en grundlæggende del af byens DNA, siger Sidsel Prahm.

Opgaven er kompleks og enorm. Udover at løsningen skal holde vandet ud af byen, skal den også løse udfordringerne løbende gennem de næste 100 år.

De tre teams består af flere forskellige virksomheder, der med forskellige kompetencer slår sig sammen for at løse opgaven. Det kræver både ingeniører, landskabsarkitekter, kommunikatører og flere andre fagpersoner at leve op til kravene i konkurrencen.

Først og fremmest skal de tekniske løsninger holde vand i ordets mest bogstavelige forstand.

- Det er ikke sådan, at alle foranstaltninger, som for eksempel diger, sluser, pumpeanlæg og lignende, skal bygges med det samme.

- De løsninger, vi søger, skal inkludere en trinvis beskyttelse af byen, efterhånden som det bliver nødvendigt. Og det skal være en plan, der sikrer, at de nødvendige dispensationer, finansiering af miljøundersøgelser og planlægningen hele tiden er klar til det næste skridt, forklarer Sidsel Prahm.

Hun fortæller, at der overordnet er tre tidshorisonter i det konkurrenceprogram, der er udarbejdet, og som de tre teams skal forholde sig til.

På kort sigt handler det om, hvad der skal gøres her og nu. På den mellemlange bane er de foranstaltninger, der bliver nødvendige frem mod år 2050, mens det helt lange perspektiv opstiller bud på, hvad der kan blive nødvendigt frem mod 2100.

- Det skal altså være en løbende løsning og beskrivelse af, hvordan Grenaa kan beskyttes. Der skal indgå forventet levetid på foranstaltninger, et bud på, hvor omfattende det skal være, og hvad det skal koste, forklarer Sidsel Prahm.

Ifølge Sidsel Prahm er det vigtigt, at det vindende team formår at inkludere både byen og borgerne. Foto: Asbjørn With

Lige nu kan det være utrolig svært at forholde sig til, når man færdes i Grenaa. Men alle kender til konsekvenserne, når havet stiger i forbindelse med stormflod. De fleste ved også, at der kommer flere i fremtiden på grund af klimaforandringer og deraf mere vand i havet.

- Det er meget vigtigt, at det ikke er en plan, hvor alt bygges færdigt på en gang. For planlægningen skal være dynamisk, så byen kan udvikle sig, samtidig med at klimatilpasningerne etableres og udvides.

- Det handler om, hvad Grenaa skal kunne og udvikle sig til i fremtiden. I den proces er klimatilpasninger en nødvendighed. Men det er Grenaas projekt, og det er borgerne i Grenaas projekt, slår Sidsel Prahm fast.

Derfor er det også afgørende for, hvilket team der ender med at føre deres planer ud i livet, at de forstår at inkludere både byen og borgerne.

Mål og ambitioner

Det primære mål er at få tilvejebragt en udviklingsplan som indeholder konkrete og realiserbare adaptive klimatilpasningsløsninger i hele konkurrenceområdet. 

Sekundært skal der arbejdes med byudvikling med fokus på byens maritime DNA og således at:

- der skabes forbindelser mellem by og havn og åbnes op mod havet 

- der skabes bedre sammenhænge bydelene imellem

- der opnås forbedret infrastruktur og øget adgang uden trængsel 

- der skabes blå og grønne oplevelsesrum 

- der skabes nye bynære aktivitetsmuligheder i naturen 

- give Grenaa et fysisk og mentalt løft og at byens forskellige kulturer kan forenes. Samlet skulle det være med til at Grenaa styrker sit brand og oplever øget vækst, bosætninger, investeringer og turisme. I en gradvis modning skal udviklingsplanen udarbejdes med samskabelse og involvering.

- I bedømmelsen af projekterne lægger vi vægt på, at byen bliver beskyttet mod vandmasserne, at der er plads til byudvikling, udvikling af erhvervslivet og turismen. At der er tænkt over det trafikale og parkeringsforhold, og hvordan det enkelte team vil involvere og inkludere byen og borgerne, siger Sidsel Prahm. Og det er der et par rigtig gode grunde til.

- Fire ud af fem klimatilpasningsprojekter falder til jorden, fordi der ikke er involvering og inkludering af de lokale borgere. Det er Grenaas projekt og borgernes projekt, og de skal være med i det, have indflydelse på det og have ejerskab til de løsninger, der skal sikrer byen, siger Sidsel Prahm.

Desuden er det vigtigt, at det enkelte team forholder sig til, at Grenaa ligger i Norddjurs, og at projektet ikke bare skal se lækkert ud på papiret, men rent faktisk skal kunne realiseres.

Vi skal have en realistisk plan, som kan gennemføres, for det er helt afgørende for byens fremtid, at vi lykkes med det her

Sidsel Prahm

Derfor har repræsentanter fra de tre teams været i Grenaa for at se, mærke, føle og indsnuse byen.

- Det er vigtigt, at de ved, hvad Sydhavnen er. Hvad Stena er for en størrelse, og hvordan Kattegatcentret ser ud.

- Det er en præmis, at projektet ligger her i Grenaa, og at de forskellige virksomheder, steder og institutioner indgår. Vi skal ikke have et fancy skuffeprojekt, som ser godt ud, men som aldrig kan realiseres. Vi skal have en realistisk plan, som kan gennemføres, for det er helt afgørende for byens fremtid, at vi lykkes med det her, konstaterer Sidsel Prahm.

Vinderen af konkurrencen udpeges i slutningen af juni. Herefter skal det vindende team i gang med det konkrete arbejde i Grenaa.

Lige nu er der kun otte offentlige ladestandere i Norddjurs Kommune, men det tal kommer til at vokse i løbet af året. I februar meldte kommunen ud, at man havde indgået aftale med Clever om at opsætte 11 ladestandere, og nu har kommunen så givet tilkaldelse til, at fire ladestanderoperatører kan sætte 50 ladestandere op i 12 byer. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Nu bliver det endnu nemmere at lade elbilen: 50 ladestandere er på vej til kommunen - og ikke kun til Grenaa og Auning

Norddjurs Kommune har givet tilladelse til, at en række ladestanderoperatører kan sætte ladestandere op i 12 forskellige byer i kommunen. Dermed bliver det markant nemmere for alle uden egen lader at lade elbilen.

Og ikke nok med det, for ladestanderne er også på vej til byer som Bønnerup, Gjerrild, Auning, Trustrup, Ørum, Stenvad og Fjellerup, så den geografiske spredning på elladepunkterne bliver også større end tidligere.

Nu er der endnu mere godt nyt på vej til de elbilejere, der enten bor i eller kommer forbi Norddjurs. For de otte offentlige ladestandere, der i dag er, bliver snart til endnu flere. Og samtidig kommer der ladestandere i flere byer, så der ikke er så langt mellem opladningsmulighederne.

Tidligere har elbilejere uden egen ladestander eller turister haft dårlige vilkår i kommunen.

Indtil nu har der nemlig kun været otte enten helt eller delvist er offentligt tilgængelige ladestandere i hele Norddjurs - og de har været placeret i enten Grenaa eller Ørsted.

Samtidig er der ikke mange sommerhuse i kommunen, der har en ladestander.

En turist i Bønnerup har derfor haft valget mellem at køre næsten 30 kilometer til Ørsted eller 23 kilometer til Grenaa for at få ladet bilen.

Med udsigt til at kun flere får en elbil, er det vigtigt, at lademulighederne følger med, og nu er der sat skub i den udvikling.

Tilbage i februar kunne NorddjursLIV fortælle, at kommunen havde indgået aftale med Clever om opsætning af 11 ladestandere med hver to opladningspunkter. De 11 ladestandere ville dog få placering i henholdsvis Auning eller Grenaa - og ikke i turistbyerne som Fjellerup eller Bønnerup.

Det skyldes, ifølge Clever, at det er i disse byer, at behovet er størst. Lokationerne blev udvalgt med udgangspunkt i befolkningstæthed, etagebyggeri og tilgængelige matrikler. Det er også i de større byer, at folk bor i etageejendomme uden mulighed for at lade deres bil hjemme.

Nu ser det ud til, at der er endnu flere gode nye nyheder på vej for dem med elbil, for Norddjurs Kommune har givet tilladelse til, at der kan sættes endnu flere ladestandere op. Denne gang ikke kun i Grenaa og Auning, men også i byer som Fjellerup, Gjerrild, Bønnerup, Glesborg, Ørum og Stenvad er der ladestandere på vej.

De første ladestandere sættes op inden sommerferien, så også turisterne kan få glæde af dem, men ellers er ambitionen, at resten af ladestandere kommer op i løbet af efteråret.

Og det er netop vigtigt med ladestandere, hvis man vil tiltrække turister.

- Det handler om, at man som kommune skal gøre sig lækker for at tiltrække udefrakommende. Mangel på lademuligheder til elbilejerne er et afgørende parameter for, at man bliver valgt fra, siger Ilyas Dogru, chefkonsulent i FDM.

Det glæder da også Norddjurs Kommune, at der nu bliver endnu flere offentlige tilgængelige ladestandere.

- Forhåbentligt vil de mange ladepunkter være medvirkende til, at endnu flere lokale vælger at få elbil, og at eksisterende elbilister i højere grad vælger at besøge Norddjurs Kommune som turist, siger Rene Meyer, udviklingskonsulent i Norddjurs Kommune.

Som borgmester bliver det Kasper Bjerregaards (V) opgave i de kommende år, at der ikke er helt så mange penge i kommunekassen OG, at alle pengene i servicerammen bliver brugt. Foto: Asbjørn With

Et lidt for godt kommunalt regnskab er ikke godt nok - politikerne vil hente færre penge og bruge flere

Over hele linjen var der glæde over et flot kommunalt regnskab for 2021, men politikerne erkender også over hele linjen, at der nok er lidt for mange penge i kassen og, at man skal blive bedre til at bruge alle de penge, der er budgetteret med til service over for borgerne.

Det var en lang og interessant debat, og hvis du ikke selv havde tid og mulighed for at se debatten, har NorddjursLIV udvalgt nogle af de politiske højdepunkter, der indrammer kommunens økonomisme situation.

Fakta: Der er i gennemsnit 431 mio. kr. i kommunekassen. I 2021 blev der brugt 19 mio. kr. mindre på service, end der var budgetteret med, og det har været muligt at afdrage ekstraordinært meget på kommunens gæld. Det er udgangspunktet for de politiske kommentarer, NorddjursLIV har udvalgt fra debatten.

Borgmester Kasper Bjerregaard (V) fremlagde det, der på papiret 'bare' var en godkendelse af det kommunale regnskab for 2021, som er på vej til kommunens revisor til godkendelse.

- Det er et rigtig godt regnskab, der giver et rigtig godt fundament for alt det, vi skal i gang med.

Lars Møller (S):

- Norddjurs har en bundsolid økonomi, der bygger på en bundsolid kurs de seneste to-tre år. Det giver tryghed for borgerne, og det giver råderum til vedligeholdelse og til den ambitiøse udvikling, vi som kommune er midt i. Det skal forsætte.

- Men i de seneste tre år har vi brugt 71 mio. kr. mindre, end der har været budgetteret med i servicerammen. Vi skal blive bedre til at bruge alle pengene på service til borgerne.

- Efter vores mening har vi også for store overskud, selv om det har givet os mulighed for som kommune at afdrage ekstraordinært meget på vores gæld.

Niels Ole Birk (V):

Niels Ole Birk (V),formand for erhvervsudvalget. Foto: Asbjørn With

- Tillykke til Norddjurs. Det er flot. Det har været et stort arbejde med at bringe orden i penalhuset. Det er der nu, og det skal der blive ved med at være.

- 431 mio. i kassebeholdning er lidt i overkanten, men der skal nok blive brug for dem. Det er vigtigt, at vi har en solid buffer, så vi slipper for at skulle træffe forfærdelige beslutninger, som dem vi måtte træffe i 2017 og 2018. Vi står stærkt, og det er godt.

Benny Hammer (K):

- Vi står med en ret pæn arv. Vi har en pæn strukturel balance, hvor vi både kan betale vores regninger og afdrage på vores gæld.

Benny Hammer (K): Foto Asbjørn With

- Men der er ingen, der har bedt om eller ønsket sig en kassebeholdning på 431 mio. kr. Det er for meget, og jeg er lidt ked af, at vi igen ikke holder vores serviceramme, men at vi bruger 19 mio. kr. for lidt på service.

Jens Meilvang (LA):

- Det er et rigtig flot regnskab. Sådan et vil jeg gerne være med til at levere igen og igen de næste fire år. Men det er næsten et lidt for flot regnskab. For der er noget forkert i, at vi har 431 mio. kr. af borgernes penge, når vi ikke bruger dem på borgerne.

- Vi kan ikke komme til at bruge dem på service på grund af serviceloftet, og vi skal ikke tage folks penge for at lægge dem i kommunekassen. Der gør de ingen gavn. De skal tilbage til borgerne.

Kasper Vindbjerg (SF):

- Det er et flot regnskab, men det er også et lidt for flot regnskab. Et voksende, strukturelt overskud, der giver flere og flere penge i kassen er ikke målet.

Vores anlægsudgifter halter, og langt de fleste udvalg bruger færre penge, end de har.  Måske skal vi være lidt mindre restriktive i fremtiden. Lad os bruge pengene på borgerne.

Kasper Vinbjerg (SF)

Ulf Harbo (EL):

- Effektivitetsbidraget (hvor alle afdelinger bliver bedt om at spare en procentdel, red.) giver ingen mening, når vi bagefter bruger 19 mio. kr. for lidt på service.

Jeg er en af dem, der mener, at vi bremsede for hårdt op 2017/2018, og det er der heldigvis flere og flere, der kan se nu.

Ulf Harbo (EL)

- Pengene skal ikke ligge i kommunekassen. De skal bruges. Vi har ikke et ret højt serviceniveau i Norddjurs, og vi skal ikke tro, at det er fantastisk at have mange penge i kassen, for det er det ikke.

Diana Therese Mikkelsen (DF)

- Jeg er enig i alt det, der er blevet sagt. Vi har kun en god økonomisk situation efter flere år, hvor vi har skåret helt ind i marven på vores service.

Nogle af de ting, vi har taget fra borgerne, skal vi nu give dem tilbage igen

Diana Therese Mikkelsen (DF)

- Og så vi jeg gerne sige tak til alle vores medarbejdere, der virkelig har slidt gennem både besparelser og nu gennem covid-19. Uden dem var vi ikke nået hertil.

Jytte Schmidt (SF):

- Hvis Norddjurs Kommune havde været en privat virksomhed, så havde det været et fantastisk regnskab. Men Norddjurs er ikke en privat virksomhed. De 19 mio. kr. vi har sparet skulle folk have haft i service. Sket er sket, men det må ikke ske igen.

Benny Hammer (K):

- Vi kunne godt ønske os, at pengene kommer tilbage til borgerne. For eksempel ved at holde skatten i ro.

Karoline Bergkvist Søgaard (S):

Karoline Bergkvist Søgaard (S), fmd. Arbejdsmarkedsudvalget. Foto: Asbjørn With

- Pengene skal ikke tilbage til borgerne, før serviceniveauet som minimum er tilbage på samme niveau, som før 2018.

Jens Meilvang (LA):

- Vi må ikke bruge pengene på borgerne, og så længe vi ikke må det, så skal pengene tilbage i borgernes lommer.

Ulf Harbo (EL):

- Det passer ikke, at vi ikke må bruge pengene på borgerne. Der er mange forskellige måder at gøre det på.

Kasper Bjerregård (V):

- Det har været en meget lang snak om et regnskab. Nu tror jeg, at vi venter med diskussion til budgetforhandlingerne i efteråret. Der skal vi nok få rigtig god tid til det.