I det daglige er der nok ikke mange, der går og tænker over, at havet i løbet af de næste 100 år vil ødelægge for op imod 6.500.000.000 kroner i Grenaa og omegn, hvis der ikke bliver gjort noget for at sikre byen. Altså op imod seks og en halv milliard kroner.

Men som NorddjursLIV tidligere har fortalt, er arbejdet gået i gang med at finde de løsninger, som både giver mening nu og her, i løbet af de næste 25 år, og hvad der giver mening inden år 2100.

- Vi er opmærksomme på, at havvandet bliver en udfordring, når det stiger i fremtiden. Men med havets sammenhæng med åen, det høje grundvand og regnmængderne i oplandet giver det en akut udfordring for hele byen, siger Sidsel Prahm.

Hun er klimakoordinator i Norddjurs Kommune og projektleder i projektet Grenaa - Næse for vand, som skal sørge for, at Grenaa bliver beskyttet mod fremtidens havvandsstigninger og stormfloder.

Dermed er hun også tovholder i den konkurrence, som Norddjurs Kommune i samarbejde med projektets fem partnere har udskrevet.

- Ud af syv mulige teams er tre blevet valgt til at deltage i konkurrencen om at komme med bud på, hvordan Grenaa kan klimasikres, samtidig med at der stadig er en tæt forbindelse til havet, som er en grundlæggende del af byens DNA, siger Sidsel Prahm.

Opgaven er kompleks og enorm. Udover at løsningen skal holde vandet ud af byen, skal den også løse udfordringerne løbende gennem de næste 100 år.

De tre teams består af flere forskellige virksomheder, der med forskellige kompetencer slår sig sammen for at løse opgaven. Det kræver både ingeniører, landskabsarkitekter, kommunikatører og flere andre fagpersoner at leve op til kravene i konkurrencen.

Først og fremmest skal de tekniske løsninger holde vand i ordets mest bogstavelige forstand.

- Det er ikke sådan, at alle foranstaltninger, som for eksempel diger, sluser, pumpeanlæg og lignende, skal bygges med det samme.

- De løsninger, vi søger, skal inkludere en trinvis beskyttelse af byen, efterhånden som det bliver nødvendigt. Og det skal være en plan, der sikrer, at de nødvendige dispensationer, finansiering af miljøundersøgelser og planlægningen hele tiden er klar til det næste skridt, forklarer Sidsel Prahm.

Hun fortæller, at der overordnet er tre tidshorisonter i det konkurrenceprogram, der er udarbejdet, og som de tre teams skal forholde sig til.

På kort sigt handler det om, hvad der skal gøres her og nu. På den mellemlange bane er de foranstaltninger, der bliver nødvendige frem mod år 2050, mens det helt lange perspektiv opstiller bud på, hvad der kan blive nødvendigt frem mod 2100.

- Det skal altså være en løbende løsning og beskrivelse af, hvordan Grenaa kan beskyttes. Der skal indgå forventet levetid på foranstaltninger, et bud på, hvor omfattende det skal være, og hvad det skal koste, forklarer Sidsel Prahm.

Lige nu kan det være utrolig svært at forholde sig til, når man færdes i Grenaa. Men alle kender til konsekvenserne, når havet stiger i forbindelse med stormflod. De fleste ved også, at der kommer flere i fremtiden på grund af klimaforandringer og deraf mere vand i havet.

- Det er meget vigtigt, at det ikke er en plan, hvor alt bygges færdigt på en gang. For planlægningen skal være dynamisk, så byen kan udvikle sig, samtidig med at klimatilpasningerne etableres og udvides.

- Det handler om, hvad Grenaa skal kunne og udvikle sig til i fremtiden. I den proces er klimatilpasninger en nødvendighed. Men det er Grenaas projekt, og det er borgerne i Grenaas projekt, slår Sidsel Prahm fast.

Derfor er det også afgørende for, hvilket team der ender med at føre deres planer ud i livet, at de forstår at inkludere både byen og borgerne.

- I bedømmelsen af projekterne lægger vi vægt på, at byen bliver beskyttet mod vandmasserne, at der er plads til byudvikling, udvikling af erhvervslivet og turismen. At der er tænkt over det trafikale og parkeringsforhold, og hvordan det enkelte team vil involvere og inkludere byen og borgerne, siger Sidsel Prahm. Og det er der et par rigtig gode grunde til.

- Fire ud af fem klimatilpasningsprojekter falder til jorden, fordi der ikke er involvering og inkludering af de lokale borgere. Det er Grenaas projekt og borgernes projekt, og de skal være med i det, have indflydelse på det og have ejerskab til de løsninger, der skal sikrer byen, siger Sidsel Prahm.

Desuden er det vigtigt, at det enkelte team forholder sig til, at Grenaa ligger i Norddjurs, og at projektet ikke bare skal se lækkert ud på papiret, men rent faktisk skal kunne realiseres.

Derfor har repræsentanter fra de tre teams været i Grenaa for at se, mærke, føle og indsnuse byen.

- Det er vigtigt, at de ved, hvad Sydhavnen er. Hvad Stena er for en størrelse, og hvordan Kattegatcentret ser ud.

- Det er en præmis, at projektet ligger her i Grenaa, og at de forskellige virksomheder, steder og institutioner indgår. Vi skal ikke have et fancy skuffeprojekt, som ser godt ud, men som aldrig kan realiseres. Vi skal have en realistisk plan, som kan gennemføres, for det er helt afgørende for byens fremtid, at vi lykkes med det her, konstaterer Sidsel Prahm.

Vinderen af konkurrencen udpeges i slutningen af juni. Herefter skal det vindende team i gang med det konkrete arbejde i Grenaa.

Tidligere har elbilejere uden egen ladestander eller turister haft dårlige vilkår i kommunen.

Indtil nu har der nemlig kun været otte enten helt eller delvist er offentligt tilgængelige ladestandere i hele Norddjurs - og de har været placeret i enten Grenaa eller Ørsted.

Samtidig er der ikke mange sommerhuse i kommunen, der har en ladestander.

En turist i Bønnerup har derfor haft valget mellem at køre næsten 30 kilometer til Ørsted eller 23 kilometer til Grenaa for at få ladet bilen.

Med udsigt til at kun flere får en elbil, er det vigtigt, at lademulighederne følger med, og nu er der sat skub i den udvikling.

Tilbage i februar kunne NorddjursLIV fortælle, at kommunen havde indgået aftale med Clever om opsætning af 11 ladestandere med hver to opladningspunkter. De 11 ladestandere ville dog få placering i henholdsvis Auning eller Grenaa - og ikke i turistbyerne som Fjellerup eller Bønnerup.

Det skyldes, ifølge Clever, at det er i disse byer, at behovet er størst. Lokationerne blev udvalgt med udgangspunkt i befolkningstæthed, etagebyggeri og tilgængelige matrikler. Det er også i de større byer, at folk bor i etageejendomme uden mulighed for at lade deres bil hjemme.

Nu ser det ud til, at der er endnu flere gode nye nyheder på vej for dem med elbil, for Norddjurs Kommune har givet tilladelse til, at der kan sættes endnu flere ladestandere op. Denne gang ikke kun i Grenaa og Auning, men også i byer som Fjellerup, Gjerrild, Bønnerup, Glesborg, Ørum og Stenvad er der ladestandere på vej.

De første ladestandere sættes op inden sommerferien, så også turisterne kan få glæde af dem, men ellers er ambitionen, at resten af ladestandere kommer op i løbet af efteråret.

Og det er netop vigtigt med ladestandere, hvis man vil tiltrække turister.

- Det handler om, at man som kommune skal gøre sig lækker for at tiltrække udefrakommende. Mangel på lademuligheder til elbilejerne er et afgørende parameter for, at man bliver valgt fra, siger Ilyas Dogru, chefkonsulent i FDM.

Det glæder da også Norddjurs Kommune, at der nu bliver endnu flere offentlige tilgængelige ladestandere.

- Forhåbentligt vil de mange ladepunkter være medvirkende til, at endnu flere lokale vælger at få elbil, og at eksisterende elbilister i højere grad vælger at besøge Norddjurs Kommune som turist, siger Rene Meyer, udviklingskonsulent i Norddjurs Kommune.

Borgmester Kasper Bjerregaard (V) fremlagde det, der på papiret 'bare' var en godkendelse af det kommunale regnskab for 2021, som er på vej til kommunens revisor til godkendelse.

- Det er et rigtig godt regnskab, der giver et rigtig godt fundament for alt det, vi skal i gang med.

- Norddjurs har en bundsolid økonomi, der bygger på en bundsolid kurs de seneste to-tre år. Det giver tryghed for borgerne, og det giver råderum til vedligeholdelse og til den ambitiøse udvikling, vi som kommune er midt i. Det skal forsætte.

- Men i de seneste tre år har vi brugt 71 mio. kr. mindre, end der har været budgetteret med i servicerammen. Vi skal blive bedre til at bruge alle pengene på service til borgerne.

- Efter vores mening har vi også for store overskud, selv om det har givet os mulighed for som kommune at afdrage ekstraordinært meget på vores gæld.

- Tillykke til Norddjurs. Det er flot. Det har været et stort arbejde med at bringe orden i penalhuset. Det er der nu, og det skal der blive ved med at være.

- 431 mio. i kassebeholdning er lidt i overkanten, men der skal nok blive brug for dem. Det er vigtigt, at vi har en solid buffer, så vi slipper for at skulle træffe forfærdelige beslutninger, som dem vi måtte træffe i 2017 og 2018. Vi står stærkt, og det er godt.

- Vi står med en ret pæn arv. Vi har en pæn strukturel balance, hvor vi både kan betale vores regninger og afdrage på vores gæld.

- Men der er ingen, der har bedt om eller ønsket sig en kassebeholdning på 431 mio. kr. Det er for meget, og jeg er lidt ked af, at vi igen ikke holder vores serviceramme, men at vi bruger 19 mio. kr. for lidt på service.

- Det er et rigtig flot regnskab. Sådan et vil jeg gerne være med til at levere igen og igen de næste fire år. Men det er næsten et lidt for flot regnskab. For der er noget forkert i, at vi har 431 mio. kr. af borgernes penge, når vi ikke bruger dem på borgerne.

- Vi kan ikke komme til at bruge dem på service på grund af serviceloftet, og vi skal ikke tage folks penge for at lægge dem i kommunekassen. Der gør de ingen gavn. De skal tilbage til borgerne.

- Det er et flot regnskab, men det er også et lidt for flot regnskab. Et voksende, strukturelt overskud, der giver flere og flere penge i kassen er ikke målet.

- Effektivitetsbidraget (hvor alle afdelinger bliver bedt om at spare en procentdel, red.) giver ingen mening, når vi bagefter bruger 19 mio. kr. for lidt på service.

- Pengene skal ikke ligge i kommunekassen. De skal bruges. Vi har ikke et ret højt serviceniveau i Norddjurs, og vi skal ikke tro, at det er fantastisk at have mange penge i kassen, for det er det ikke.

- Jeg er enig i alt det, der er blevet sagt. Vi har kun en god økonomisk situation efter flere år, hvor vi har skåret helt ind i marven på vores service.

- Og så vi jeg gerne sige tak til alle vores medarbejdere, der virkelig har slidt gennem både besparelser og nu gennem covid-19. Uden dem var vi ikke nået hertil.

- Hvis Norddjurs Kommune havde været en privat virksomhed, så havde det været et fantastisk regnskab. Men Norddjurs er ikke en privat virksomhed. De 19 mio. kr. vi har sparet skulle folk have haft i service. Sket er sket, men det må ikke ske igen.

- Vi kunne godt ønske os, at pengene kommer tilbage til borgerne. For eksempel ved at holde skatten i ro.

- Pengene skal ikke tilbage til borgerne, før serviceniveauet som minimum er tilbage på samme niveau, som før 2018.

- Vi må ikke bruge pengene på borgerne, og så længe vi ikke må det, så skal pengene tilbage i borgernes lommer.

- Det passer ikke, at vi ikke må bruge pengene på borgerne. Der er mange forskellige måder at gøre det på.

- Det har været en meget lang snak om et regnskab. Nu tror jeg, at vi venter med diskussion til budgetforhandlingerne i efteråret. Der skal vi nok få rigtig god tid til det.