Ønsket om et lærerigt udendørsmiljø, hvor børn - særligt dem, der på den ene eller anden måde kæmper med forskellige problemer - kan få lov til at lære, lege og være børn præcis som de har lyst til, uden læringsmål, mobiltelefoner eller karakterer, fik for fire år siden Jesper Søegaard til at grundlægge naturcenteret Viild.

- Mit hjerte brænder for børn med særlig behov. Hvis du har et handicap, så kan det være svært at finde et sted at høre til, men her i naturen hører alle til. Her er plads til alle og plads til store armbevægelser, siger han.

Samtidig ville han gerne have, at endnu flere fik øjnene op for, hvor fantastisk naturen er - og hvor nemt det er at bruge den.

For to år siden hoppede Heidi Madsen med om bord, og i dag driver de naturcentret, hvor der gennem året er forskellige arrangementer - både for skoleklasser, men også for alle andre - børnefamilien, arbejdspladsen, institutionerne eller vennegruppen - sammen.

Hun er ligesom Jesper Søegaard pædagog og er vant til at arbejde med mennesker med vidt forskellige baggrunde.

- Det er ikke alle børn, der passer ind i en normal skoleklasse, og dem skal vi også rumme. Det er samfundet ikke altid lige god til, siger Heidi Madsen.

De arbejder begge som pædagoger ved siden af naturcentret, men Jesper Søegaard er gået ned i tid, så han har en fridag om ugen til naturcentret - og til det læringsforløb om kryb og insekter, han for nylig har udviklet som en del af sit bachelorprojekt på pædagoguddannelsen.

Læringsforløbet kører Heidi og Jesper i deres udeskole, og det er blevet en del af skoletjenesten i Norddjurs.

Skolerne kan enten komme forbi naturcentret - og ellers rykker Jesper Søegaard gerne ud. Læringssættet består af to små bøger, der fortæller om en række forskellige kryb eller insekter, og så et opgavesæt, eleverne skal løse bagefter.

Generelt er der mange børn, der kommer på naturcentret - oftest som en del af undervisningen i udeskolen - og både Jesper Søegaard og Heidi Madsen oplever, hvordan børnene giver slip efter kort tid i naturen og gerne vil lege, lære og bare være til.

- Børn er umiddelbart meget nysgerrige, og i naturen får de ret frie rammer til at gøre det, de har lyst til, siger Jesper Søegaard.

I hans optik er naturen oplagt til at lade folk være dem, man er.

- Der er ingen forventninger, intet pres og der er bogstavelig talt højt til loftet. I naturen er der plads til alle, siger han.

På naturcentret er der meget få regler for skoleeleverne. Og hverken Heidi eller Jesper går nødvendigvis op i at gøre det, der ifølge lærebøgerne er det rigtige.

- Vores motto er 'whatever works'. Tingene skal give mening, og derfor opfinder vi selv formlerne, så de fungerer i den ramme, vi og børnene er i, siger Heidi Madsen.

I dag oplever Jesper og Heidi, at børn forventes at passe ned i en bestemt kasse, og at man ikke altid er god til at se bort fra den kasse.

Derfor er det vigtigt for dem, at de har skabt et uderum, hvor der er højt til loftet og hvor børn kan være børn.

- Responsen er overvældende god, og vi kan virkelig se, hvordan børn, der kommer her, blomstrer. Når de kommer ud i naturen, hvor de må alt og hvor man lærer på en anden måde, så sker der noget særligt, siger Jesper Søegaard.

Både Heidi Madsen og Jesper Søegaard holder meget af at være i naturen og bruge den. Jesper er også uddannet basisfriluftsvejleder. Det er derfor naturligt for dem begge at færdes i naturen, og den glæde, de selv oplever ved at være udenfor, vil de gerne give videre til andre.

- Vi supplerer hinanden godt, for det, jeg ikke ved, det ved Jesper, og omvendt. Og er der noget, vi ikke ved, så løser vi det. Det er igen tankegangen med, at tingene skal bare fungere, og så er det ikke så vigtigt, hvordan de fungerer, siger Heidi Madsen.

Udover forløbene med skoleeleverne, har naturcentret Viild også lagt grund til blandt andet et julemarked. De har arrangeret gåture i naturen, firmaarrangementer og børnefødselsdage.

- Vi kan faktisk det meste, og vi ser ikke rigtig begrænsninger, griner Jesper Søegaard.

Nyeste skud på stammen er fællesspisninger - det næste arrangement er i maj - hvor Heidi og Jesper har teamet op med en lokal samarbejdspartner, der serverer drikke, mens de selv laver mad over bål.

Det vigtigste for Jesper Søegaard og Heidi Madsen er, at arrangementerne tager afsæt i deres hovedformål - nemlig at sprede det gode budskab om naturen.

Og så er det vigtigt, at Viild er en bæredygtig virksomhed. Det betyder blandt andet, at Heidi Madsen og Jesper Søegaard ikke låner penge til at bygge ud eller på anden måde bidrage med ting til virksomheden.

- Vi tjener pengene, før vi bruger dem. Det betyder, at vores fundament er solidt, siger Jesper Søegaard.

Naturskolens ene shelter er også bygget af genbrugt træ, og så er plastik og engangsservice nærmest forbudt.

- Vi har netop fået lavet nogle snobrødspinde i stål, så vi kan bruge dem igen og igen. Og vi har indkøbt en hulens masse porcelænsservice, der kan vaskes, siger Heidi Madsen.

Jesper Søegaard supplerer:

- Med den tilstand, verden er i, er der ingen grund til at købe sig fattig i varer fra Spejdersport. Det synes jeg også er et fint budskab at give videre til de børn og voksne, der kommer her.

I fremtiden drømmer makkerparret om, at de kan leve af deres naturcenter. At det er dem, skolerne tænker på først, når de har brug for et udeforløb eller lignende, og ikke naturcentret i Syddjurs. Og så håber de, at folk bliver mere bevidste om at bruge naturen.

- Vi kan tilbyde noget, du ikke rigtig får andre steder i Norddjurs. Her er ro. Du hører ikke bilerne og skuldrene sænker sig efter kort tid, siger Heidi Madsen.

Og så drømmer de om, at de med tiden kan udvide naturcentret og eksempelvis få plads til flere overnattende i det, der gerne må være luksuriøse hytter.

- Jeg får tit at vide, at jeg ikke må kalde det glamping, men vi vil gerne opsætte nogle hytter i den uudnyttede del af skoven, som er mere end 'bare' et shelter, hvor man kan vågne om morgenen og kigge ud over markerne. Det ville være fantastisk, siger Jesper Søegaard.

Det er dog ikke noget, der haster.

- Meget blev sat i stå på grund af corona. Og selvom det er ærgerligt, så er det sådan, det er. Det er vigtigt for os at vi kan følge med, både mentalt og økonomisk, for vi vil ikke forgælde os. Så hellere vente, siger Jesper Søegaard der sammen med sin forretningspartner nyder at se, hvordan naturskolen lige så stille udvikle sig mere og mere.

22. april landede der tre forskellige pressemeddelelser med det samme budskab.

Aarhus Airport skal have ekstra, ansvarlig kapital, samlet set 290 millioner kroner, og de tre ejerkommune - Aarhus, Norddjurs og Syddjurs, betaler henholdsvis 180 millioner kroner og to gange 10 millioner kroner til "fortsat udvikling af Aarhus Airport."

Private investorer forventes at stille med de resterende 90 millioner kroner.

Med kort varsel blev de mange penge behandlet i de respektive kommuners politiske system, og nu er pengene på vej til lufthavnen.

Umiddelbart så det hele lidt mærkeligt ud, hvis man ikke lige sidder i kontroltårnet og har det store overblik.

For godt tre uger siden stoppede den nu forhenværende direktør i Aarhus Airport, Nicolai Krøyer, efter bare 13 måneder i direktørstolen.

Han ville gerne prøve noget andet, og han forlod jobbet i gensidig forståelse og i god ro og orden.

Bestyrelsesformanden i lufthavnen Peter Volquard Ekstrøm sagde 1. april til Århus Stiftstidende, at:

- Nicolai Krøyer afleverer lufthavnen i fin form med et solidt fundament for den videre vækstrejse. Efter nogle hårde pandemi-år er det på mange måder en ny normal, vi som branche befinder os i.

Bestyrelsen har derfor ledt efter en ny direktør, der med et internationalt udsyn kan videreudvikle Aarhus Airport og få vendt bundlinjen til sorte tal, som det hed, og valget faldt på Brian Worm.

- Brian Worm er en sværvægter inden for forandringsledelse og kontinuerlig virksomhedstransformation, og han kommer med en mangeårig erfaring og dokumenterede resultater fra internationalt orienterede organisationer med stor kompleksitet, roste bestyrelsesformanden i Århus Stiftstidende 1.april.

Det lød altså til, at det gik rigtig godt i lufthavnen, og at der var lagt et solidt fundament.

Men bare tre uger senere er der så behov for 290 millioner kroner ekstra til at dække meromkostninger til den omfattende modernisering og et generelt driftsunderskud, der skyldes nedlukningerne i forbindelse med covid-19.

Der er dog ikke tale om hverken ugler i mosen eller tyve om natten, forsikrer borgmester Kasper Bjerregaard (V).

- Vi har allerede i budgettet for 2022 indskrevet et par linjer om, at der kan blive brug for noget ekstra kapital til lufthavnen. Det er det vi ser nu, og det er helt forventeligt, siger borgmesteren.

Han finder det fornuftigt, at der blev sat fart på moderniseringen, da det stod klart, at der i en lang periode ville blive lukket for passagerer på grund af nedlukning.

- Den her ekstra kapital sætter to streger under, at vi virkelig vil den her lufthavn. Det vigtige er, at Aarhus også for alvor committer sig til den østjyske lufthavn, og det bakker vi fuldtonet op om. Aarhus Airport er helt central for især erhvervsudviklingen i Østjylland og dermed også hos os i Norddjurs, siger Kasper Bjerregaard.

I kommunalbestyrelsen stemte kun Enhedslistens Ulf Harbo imod at sende millionerne afsted til lufthavnen.

- Jeg ville hellere bruge de penge på nogle andre ting. Det er stadig borgernes penge, vi bruger, og jeg ville hellere bruge dem på skolerenoveringer eller indeklima, og der tror jeg, at vi ville nå langt med 10 millioner kroner.

- Er det en kommunal opgave at bygge 37 dobbeltværelser og 500 kvadratmeter taxfree-butikker hos en privat virksomhed, spørger Ulf Harbo retorisk.

Selvom der er strejf af sympati for dele af modstanden mod den kommunale ekstraregning, bakker resten af partierne op om at sende millionerne afsted mod Tirstrup.

- Ideen om en lufthavn er ikke vokset i vores baghave, men når den nu ligger i vores baghave, så må vi være realistiske. Der er mange gode, grønne initiativer i gang i lufthavnen, og vi kan ikke bruge de penge til noget andet. De bliver ikke taget fra borgerne, og det er en helt afgørende grund til, at vi siger ja, siger Kasper Vindbjerg (SF).

Socialdemokraternes Lars Møller understreger en klar og entydig opbakning til lufthavnen.

- Det er rettidig omhu og god forretningssans, det lufthavnen har udvist. Vi får rigtig meget for de her 10 millioner kroner, når vi puljer dem med de 10 millioner fra Syddjurs og de 180 millioner fra Aarhus, siger Lars Møller (S).

Samme holdning har formanden for erhvervsudvalget, Niels Ole Birk (V), der har det som en klar mærkesag både personligt og på vegne af sit parti at skabe bedre vilkår for erhvervslivet.

- Det er meget vigtig infrastruktur, der er central for erhvervslivet. Der ligger en lufthavn i Østjylland, og det skal vi bakke op om, siger Niels Ole Birk.

Hos Dansk Folkeparti lægger Diana Therese Mikkelsen afgørende vægt på, at der nu endelig er ro om lufthavnens placering på Djursland.

- Vi må ikke underkende, hvad lufthavnen giver os, for vi gavner erhvervslivet og får et knudepunkt for turister, der skal ud i verden og turister, der kommer hertil, mener Diana Therese Mikkelsen.

Niels Meilvang fra Liberal Alliance ser egentlig helst, at lufthavnen kan klare sig selv på kommercielle vilkår.

- Vi bakker selvfølgelig op om at give de penge, som lufthavnen beder om. Men jeg håber så, at det er sidste gang. Det bliver forhåbentlig snart en rentabel forretning, så vi inden for de kommende år kan sælge de sidste af vores aktier, fordi det er blevet en god forretning, siger Jens Meilvang.

I løbet af de seneste uger har flere familier på Djursland åbnet deres hjem og givet husly til ukrainske flygtninge.

Som i andre kommuner har kommunalbestyrelsen valgt at kompensere de berørte familier med tilbagevirkende kraft fra 10. marts 2022. Nu er beløbene på plads og de er på niveau med beløbene i Randers og lidt højere end hos naboerne i Syddjurs.

Kompensationen er fastsat til 100 kroner per voksen og 50 kroner per barn i døgnet. Ordningen er midlertidig.

- Det er gavmildt og flot af os, at vi vil hjælpe lige præcis de her frivillige, der gør en indsats for lige præcis de her flygtninge. Men vi skal også lige huske, at der er rigtig mange frivillige som i mange år har arbejdet med at hjælpe rigtig mange andre flygtninge, sagde Ulf Harbo (EL) inden han, som alle andre, stemte for.

I forbindelse med de mange ukrainske flygtninge, der er kommet til Danmark og til Norddjurs, foreslog SF i økonomiudvalget, at der blev fundet penge til en ekstra psykolog. Blandt de andre i udvalget var der en smule skepsis over, om det var SFs måde at snige en opnormering ind ad bagvejen.

Jens Meilvang (LA) foreslog derfor, at forvaltningen undersøgte behovet frem mod byrådsmødet, og på mødet stemte alle for den ekstra psykologstilling.

Forvaltningens undersøgelse viste nemlig, at behovet er der, og selvom der måske ikke er behov for en fuld stilling endnu, så er deltidsstillinger ikke attraktive for psykologerne. Derfor bliver der opslået en hel stilling.

Det betyder, at den indsats, der ydes for ukrainske voksne og børn ikke betyder længere ventetider for de borgere, som kommunens psykologer også skal hjælpe.

Et par timer inde i kommunalbestyrelsens møde sprang formanden for kultur- og fritidsudvalget Allan Gjersbøl Jørgensen (S) op fra sin plads som en trold af en æske.

- Jeg er ved at boble over af begejstring, konstaterede udvalgsformanden, da han fik ordet.

Glad, begejstret og synligt stolt præsenterede han dispositionsforslaget for Projekt Fjellerup Strandliv.

Udvalgets arbejde høstede både roser blandt medlemmerne af udvalget, men der var også ros fra øvrige medlemmer i salen for, at projektet var blevet holdt inden for de seks millioner kroner, der var afsat.

Med opbakning fra 5,85 millioner kommunale kroner fortsætter arbejdet med at gøre Fjellerup Strand til en oplevelsesstrækning i topklasse for hele familien.

Borgmester Kasper Bjerregaard (V) konstaterede, at det gik fint med grundsalget i kommunen, og det må da vist siges at være en mere neutral beskrivelse af fakta, end det måske fortjener.

Hans partifælle og formand for erhvervsudvalget, Niels Ole Birk, fandt i hvert fald de lidt større gloser frem.

- Der er solgt grunde for 34,5 millioner kroner i Norddjurs i 2021. Det kan jeg ikke mindes, at vi har set tilsvarende i kommunens historie. Det er positivt, for det betyder, at folk er begyndt at se vores vej, og så er det vores opgave at sørge for, at der bliver ved med at være varer på hylderne. Både til private huse og til erhverv, sagde Niels Ole Birk.

Med en enstemmig principbeslutning gav kommunalbestyrelsen sin velsignelse til, at det norddjurske spildevandsselskab AquaDjurs og Syddjurs Spildevand kan fortsætte arbejdet frem mod et fælles selskab som på sigt skal samle rensningen af alt spildevand på Djursland i det topmoderne Fornæs-rensningsanlæg lidt uden for Grenaa.

Det er ikke en underdrivelse, at kommunen er lysår foran naboerne i syd, når det kommer til spildevandsrensning, og derfor giver det på alle måder mening at arbejde samme og spare Syddjurs for at skulle opfinde den dybe tallerken en gang til.

- Jeg er glad og stolt over, at vi allerede er noget hertil. Da jeg var formand for AquaDjurs for nogle år siden, gav vi hinanden 10 år til at nå hertil. Det er et stort projekt og alle i begge selskaber og i begge bestyrelser fortjener stor ros, sagde Bente Hedegaard (S).

En sammenlægning kræver udbygning af anlægget i Fornæs, og der skal Syddjurs efter planen lægge 70 procent af de 327 millioner kroner, det er budgetlagt til.

Det ligger et stykke ude i fremtiden, og NorddjursLIV følger arbejdet.

Selv om han er ny på posten, så er den nye velfærdsdirektør et kendt ansigt i kommunen.

Kim Bruun Nielsen har nemlig været konstitueret velfærdsdirektør siden juni 2021. Og nu er han så blevet fastansat som velfærdsdirektør.