Hadefulde kommentarer på sociale medier, aggressive tilråb i offentligheden, smadrede valgplakater eller ondskabsfulde breve sendt med posten.

Ofte skal lokalpolitikerne lægge øre og krop til en del ting, men en rundspørge NorddjursLIV har lavet viser, at ovenstående hører til sjældenhederne for vores lokale politikere.

Faktisk er det kun fire ud af 19 politikere, der har besvaret vores rundspørge, der har oplevet det, man kan kalde for chikane eller trusler.

Institut for Menneskerettigheder har for nylig offentliggjort en lignende undersøgelse.

Den viser, at 45 procent af kandidaterne til kommunalvalget 2021 oplevede chikane eller trusler. Det gælder blandt andet hærværk mod valgplakater, hadefulde kommentarer på sociale medier eller chikanerende tilråb.

Andelen i vores kommune ligger dermed under landsgennemsnittet.

Tre af de 19 politikere i Norddjurs, der har svaret, har under valgkampen oplevet, at der blev tegnet på valgplakaterne eller på anden måde udøvet hærværk mod dem.

- Det er nok der, den største utilfredshed med os lokale politikere ligger og i hvert fald der, det kommer mest til udtryk, lyder det fra en af de lokale politikere, der har besvaret vores rundspørge.

Vedkommende vil dog ikke nødvendigvis kalde det chikane.

- At folk konstaterer, at de ikke gider se på mit ansigt de næste fire uger er ikke nødvendigvis rart, men jeg synes ikke det er decideret chikane. Det samme hvis de tegner på min valgplakat, lyder det.

Samme betragtning har Aleksander Myrhøj fra SF.

- Man oplever tilråb af den mindre pæne slags, når man hænger valgplakater op, men jeg synes ikke det er decideret chikane. Det er sjældent målrettet mod mig som person, men mere mod politikere generelt, siger han.

Heldigvis er det et fåtal, der oplever chikanerende eller truende adfærd - både under valgkampen og efter.

Stinne Thorsen Kvorning fra Liberal Alliance er en af dem, der ikke har oplevet hverken chikanerende eller truende adfærd. Hun tror, den gode tone skyldes, at de fleste lokalpolitikere er gode til selv at bevare en god tone.

- Det er vigtigt for mig altid at tale pænt til folk. Når jeg laver et opslag på Facebook, tænker jeg enormt meget over ordvalget. Jeg tror, at det man sender ud, også er det, man får tilbage, siger hun og fortsætter:

- Det starter med os selv, og når folk kommer til os og er vrede eller kede af det, er det vigtigt, at man som politiker er med til at nedeskalere konflikten i stedet for at blive sur.

Samme overvejelse har Aleksander Myrhøj (SF) gjort sig. Han oplever til gengæld, at tonen på de sociale medier kan være hård - også efter valgkampen.

- Man må hjertens gerne være uenig. Det er altafgørende for det gode demokrati, at vi ikke altid mener det samme. Men man skal tale pænt til hinanden, siger han og fortsætter:

- Men jeg synes, at nogle politikere kan have en hård retorik. Det er dog ikke en undskyldning for, at man som politiker bliver svinet til. Grimme ord avler grimme ord, siger han.

Selv forsøger Aleksander Myrhøj at gå forrest med det gode eksempel.

- Jeg tror på, at man ved at indgå i dialogen og selv tale pænt, kan være med til at ændre noget omkring særligt tonen på de sociale medier, siger han.

Når folk skriver usagligt og grimt til ham på eksempelvis Facebook går Aleksander Myrhøj gerne ind i dialogen, og han oplever næsten altid, at det har en positiv effekt.

- Vi skal rumme, at folk føler afmagt, og vi skal gøre det på en ordentlig måde. Når jeg møder folk i øjenhøjde og taler pænt til dem, oplever jeg, at de falder lidt til ro og kan tale pænt, siger han.

Stinne Thorsen Kvorning mener ikke, at man skal finde sig i at blive svinet til, fordi man er politiker. Men hun mener, at politikere har et særligt ansvar for at tage ansvar og holde den gode tone.

- Som politiker repræsenterer du ikke bare dig selv, men kommunen og demokratiet. Derfor er det vigtigt, at vi er ordentlige og, at vi lytter til dem, der er uenige med os, siger hun.

Ingen af de adspurgte politikere, der har oplevet chikane eller trusler, har overvejet at forlade lokalpolitik på grund af det.

- Det er træls, når ens valgplakater bliver rykket ned. Der er jo en grund til, at de hænger der. Men det er ikke noget, jeg skænker en tanke. Jeg tror ikke, at det er motiveret mod mig, men mere generelt hærværk, lyder det fra en af de adspurgte i vores rundspørge.

Selvom Aleksander Myrhøj (SF) finder det ubehageligt når folk eksempelvis er vrede og sure fremfor at indgå i en dialog, oplever han kun, at det styrker vigtigheden af det politiske arbejde. Og han har aldrig overvejet, om han skulle trække sig fra politik af den grund.

- Jeg synes det politiske arbejde er vigtigt - også selvom folk taler grimt eller skriver ondskabsfulde ting på Facebook. Men det gør det kun tydeligt for mig, hvor vigtigt det politiske arbejde er. Det er helt fint at være uenige, men vi kan være det på en ordentlig måde, siger han.

Flere af de adspurgte politikere peger på, at tonen særligt på sociale medier af og til kan være hård. Alle understreger de, at det ikke handler om hvorvidt man må være uenig eller ej, men at man kan være det på en ordentlig måde.

- Det lukker ned for dialogen når folk vrisser og er sure, og det er ærgerligt. Men det er ikke noget, der får mig til at overveje at forlade politik, lyder det fra en af de adspurgte.

Siden NorddjursLIV gik i luften 1. september er det blevet til næsten 60 gratis nyhedsbreve.

Det allerførste nyhedsbrev vi sendte ud ramte kun et meget lille antal elektroniske postkasser, men siden er det antal kun vokset - og tak for det!

Vores mission var - og er - at fortælle de gode historier i og om Norddjurs, og det har vi arbejdet på lige siden. I dag er I næsten 1.500 mennesker, der læser med, og vi tror på, at vores mission er lykkedes.

NorddjursLIV er et journalistisk produkt med ambitioner om at skabe demokrati og styrke sammenhængskraften. En mission, som vi har prøvet at konkretisere i vores læserløfter, der er et pejlemærke for vores journalistiske tilgang.

Et af vores vigtigste mål er at sørge for, at du ikke spilder din tid, når du læser NorddjursLIV. Derfor udvælger vi de vigtigste historier. Og vi stiller spørgsmål og følger op på vegne af læserne - på vegne af dig.

Indtil videre har det været gratis at læse med, men vi har aldrig lagt skjul på, at det en dag ville komme til at koste penge.

Vores ambition har altid været, at NorddjursLIV skulle være et medie fri for annoncer og fri for at jagte historier med klik. Men ambitiøs journalistik koster penge, og derfor indfører vi snart betaling på NorddjursLIV.

Hele tiden har det lydt, at prisen vil blive 39 kroner om måneden, når vi overgår til en betalingsmodel, og den milepæl står vi nu ved.

Nyhedsbrevet kan du stadig modtage - og læse - ganske gratis, men resten af indholdet skal du betale for. Prisen ligger på et niveau, som næsten alle har råd til, og som vores kageglade redaktør hele tiden har sagt: "Det er jo bare prisen på fire hindbærsnitter". Og det har han sådan set ret i.

Vi vil gerne sige tak for, at I har givet os troen på, at NorddjursLIV har en vigtig rolle at spille i styrkelsen af et lokalt demokrati. Tak, fordi I følger med og bakker op om os. Vi er et moderne, digitalt medie, der kun kan eksistere i kraft af jer.

Vi håber, at I fortsat vil følge med og bakke op om NorddjursLIV, så vi sammen kan blive ved med at udvikle et indsigtsfuld og nærværende lokalt medie til glæde for dig, dine naboer, venner og bekendte, familie og kollegaer med kærlighed til livet i Norddjurs.

Lige inden det seneste møde i kommunalbestyrelsen skal til at begynde, rejser en mand sig op for at stille spørgsmål i spørgetiden.

Det er der i udgangspunktet ikke noget galt med, for spørgetiden er borgernes mulighed for at stille spørgsmål direkte til politikerne.

Manden er Søren N. Larsen for Grenaa, og da han begynder at stille det første af sine 18 kritiske spørgsmål, bliver det begyndelsen på det, der bedst kan beskrives som en tåkrummende lokaldemokratisk farce.

I de følgende 32 minutter stiller en frustreret Søren N. Larsen spørgsmål, mens en meget formel borgmester i skikkelse af Kasper Bjerregaard læser sine svar op et efter et.

Scenariet er akavet, og rundt om i salen forsøger hver af de 27 medlemmer af kommunalbestyrelsen at finde en grimasse, der kan passe.

I et kommende nyhedsbrev stiller NorddjursLIV spørgsmålet: Hvad i alverden foregår der?

Hvad får en mand til - igen og igen og igen - at rejse sig op i spørgetiden og stille spørgsmål?

Hvorfor må den samme mand stille 18 spørgsmål? Hvorfor må det tage helt op til en time? Er spørgetimen overhovedet noget værd? Og er der overhovedet nogen i rådssalen, der får noget som helst ud af det?

Følg med, når vi på NorddjursLIV jagter svaret.