I snart 30 år har Søren Larsen taget kampen op mod dårlig sagsbehandling, ulovlige afgørelser, uklare forklaringer, uvidenhed, varm luft og løfter, der ikke bliver holdt alligevel.

Da han i 1994 med nød og næppe undgik døden i sin firmabil, begyndte en lang og stædig vej gennem forsikringsselskaber, fagforeninger, offentlige instanser, klagenævn, ombudsmanden og ikke mindst det kommunale system, hvor Søren Larsen i Norddjurs lige nu kæmper med det tredje af slagsen efter først Langå og Randers.

- Der var en lastbil, som kørte ud foran mig, og det eneste jeg kunne gøre var at undvige gennem et helleanlæg og direkte i rabatten og ud på en mark. Jeg reddede livet, men fik et piskesmæld, som har givet mig kraftige smerter lige siden, fortæller Søren Larsen.

Kort tid efter den voldsomme ulykke blev Søren Larsen fyret på grund af for mange sygedage. Han fik fire måneders løn med sig, men det var han slet ikke tilfreds med. Som tjenestemand var han berettiget til tre års løn, og så begyndte kampen.

- Seks år senere vandt jeg det hele i byretten i Aarhus. Det tog fire år at få arbejdsskaden godkendt, og min arbejdsgiver kom til at give mig fuld pension fra den dag, de fyrede mig. Altså 37 år i stedet for de fem år, jeg havde opsparet, fortæller Søren Larsen.

Siden har det handlet om retten til sygedagpenge, førtidspension, ankesager i Ankestyrelsen, Datatilsynet, Ombudsmanden, sager om kompenserende undervisning, særlig indretning af bilen i forhold til piskesmældet, hjælpemidler og en række andre sager.

Derudover har Søren Larsen også været involveret i venner og bekendtes sager, hvor der efter hans mening har været tale om uretfærdighed.

- Der er mange, der har sagt til mig, at jeg burde have været advokat. Men det bliver altså ikke i det her liv, konstaterer Søren Larsen.

Søren Larsen er født og opvokset i Grenaa. Siden har han været langt omkring. Både på Det Fysiske Institut på Aarhus Universitet, hvor han er uddannet elektronikmekaniker, og i et par år i Grønland.

I 2016 flyttede han tilbage til Grenaa, og siden har en del ansatte og politikere i kommunen lært Søren Larsen at kende.

Igen og igen har han brugt vælgermøder, debatspalter og ikke mindst spørgetiden inden kommunalbestyrelsens møder til at stille spørgsmål til de ansvarlige i kommunen.

Nu er det måske nærliggende at tro om Søren Larsen, at han er en af "den der slags kværulanter, der bare vil have opmærksomhed, og som bliver ved med at spørge om alt muligt."

Men Søren Larsen har meget tit ret. Det kan godt være, at det tager lang tid, inden han får ret, men det er som regel ham, der får det sidste ord.

- Jeg har et eller andet med retfærdighed. Og jeg kæmper den lille mands sag. Det har jeg altid gjort, også før jeg kom til skade.

- Det generer mig simpelthen, når tingene ikke er i orden, siger Søren Larsen.

Selv er han villig, og stædig nok, til at sætte sig ind i lovgivning, regulativer, forordninger, bekendtgørelser, og hvad der ellers skal til for at komme til bunds i, hvad man som borger har ret til og krav på, hvorfor, under hvilke forudsætninger og hvornår.

Når man sådan sidder og lytter til Søren Larsen, så er der ingen tvivl om, at han kender reglerne vældig godt. Det er helt sikkert en af hans store styrker, for han er i stand til at se huller i osten i den sagsbehandling, som for eksempel kommunen laver.

Men det er også en ulempe, for han er også næsten besat af at gøre opmærksom på selv de mindste unøjagtigheder, og så er han ikke bange for at tage ord som magtmisbrug, magtfordrejning og manipulation i brug -  som han senest gjorde i kommunalbestyrelsens spørgetid i forrige uge.

- Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal kalde det. Jo mere jeg gør opmærksom på ting, jo mere upopulær bliver jeg.

- Hvis nogen siger til mig, at jeg har lavet en fejl, eller at der er noget, jeg kan gøre bedre, så siger jeg dem tak. Sådan er det ikke i det kommunale system.

- De sylter folk, taler usandt til folk, fejer folk af og trækker ting i langdrag. De glemmer at svare folk eller overholder ikke aftaler indtil folk giver op. Det er min oplevelse, og der er mange der giver op, men det gør jeg ikke, siger Søren Larsen.

Lige nu har Søren tre sager hos kommunen. Den ene handler om kompenserende undervisning, hvor Søren har søgt om hjælp til at blive bedre til at leve med sine smerter. Den anden handler om indretningen af Sørens bil, hvor et sæde med luftaffjedring vil gøre det muligt for ham at komme rundt i verden med færre smerter, og den sidste handler om hjælpemidler til behandlingen af Søren Larsens diabetes.

Det giver ikke mening at gå i detaljer med de enkelte sager. De har stået på længe, og når Søren Larsen igen og igen stiller sig op i byrådssalen for at stille spørgsmål til politikerne, så er det et udtryk for, at sagerne er gået i hårknude.

Og det er nok i virkeligheden mildt sagt. Udefra ligner det mere to parter, der står overfor hinanden. Søren Larsen angriber, og kommunen afværger i form af borgmesterens svar. Det er både akavet og ukonstruktivt for begge parter.

- Jeg ved simpelthen ikke, hvem jeg skal holde ansvarlig. Det eneste jeg kan gøre er at bruge min ret til at stille spørgsmål til politikerne. I sidste ansvar er det deres ansvar, hvad der foregår i kommunen, siger Søren Larsen.

Forholdet mellem kommunen og Søren Larsen er meget anspændt, og på Åboulevarden i Grenaa, hvor Søren Larsen bor, stiger frustrationen for hver dag, der går.

- De træder mig over tæerne, når de ikke overholder lovgivningen og de standarder, de selv har lavet for, hvad man som borger i kommunen kan forvente og har ret til.

- Og de træder rigtig mange andre mennesker over tæerne som ikke har kræfter til at forsvare sig og som ikke har mulighed for - eller evner til - at læse lovgivning og sætte sig ind i reglerne.

For Søren Larsen er det helt principielt. Danmark er et retssamfund, der bygger på lovgivning. Og den lovgivning skal følges. Altid.

- Der er ingen grund til, at vi overhovedet har lovgivning, hvis vi bagefter kun overholder den del af lovgivningen, som vi har lyst til at overholde - eller råd til at overholde, konstaterer Søren Larsen.

Uanset, hvad man mener om Søren Larsen og hans evindelige spørgsmål, så er det i hvert fald ikke lykkes for Norddjurs Kommune at få ham overbevist om, at de afgørelser, som kommunen indtil nu har truffet i hans sager er i orden og inden for lovens rammer.

- Der er ikke noget galt med at lave fejl. Men hvis man begår den samme fejl igen og igen og igen, så er det altså ikke en fejl mere. Men jeg opdager de fejl, de laver. Og jeg opdager, når det ikke er rigtigt, det de siger, siger Søren Larsen.

Grundlæggende set er Søren Larsen optaget af retfærdighed helt ind i sin grundkerne. Retfærdighed er for ham en af de grundsten, de demokratiske grundvolde bygger på. Og derfor kan det altså ikke være lige meget, at forvaltningen ikke svarer, at aftaler ikke bliver overholdt eller at man igen og igen er nødt til at klage over kommunens afgørelser og vente i årevis for at få ret.

Derfor bliver Søren Larsen ved med at rejse sig op i spørgetiden og stille spørgsmål.

- Jeg mener ikke, at vi har et velfungerende demokrati. Jeg føler mig ikke lyttet til, forstået eller behandlet korrekt. Folk er ligeglade. Nu er der gået tre år, og jeg kan ikke stille nogen til ansvar.

- Hvis kommunen laver korrekt sagsbehandling, så er der ingen problemer med mig. Hvis jeg får en afgørelse, der er i overensstemmelse med lovgivningen, og som jeg kan forstå, så accepterer jeg den, uanset hvordan den falder ud.

Inden det seneste møde i kommunalbestyrelsen brugte Søren Larsen næsten 32 minutter på at stille 22 spørgsmål, som borgmesteren meget formelt besvarede et ad gangen.

Der har været spørgetid inden møderne til kommunalbestyrelsen lige så længe, som Norddjurs Kommune har eksisteret.

Og alle, der har bopæl eller driver virksomhed inden for kommunegrænsen, har mulighed for at at stille spørgsmål, inden for de retningslinjer, politikerne har bestemt.

- Det er borgernes garanti for, at der rent faktisk bliver svaret, siger Jan Petersen (S), som frem til det seneste kommunalvalg var kommunens borgmester gennem 12 år.

Modstandere af spørgetid ville kunne indvende, at borgerne kan få svar på mange andre måder. For eksempel ved at henvende sig til det lokale medlem af kommunalbestyrelsen, som så kan rejse spørgsmål rette sted.

I den ideelle verden er det måske rigtigt - men:

- Som politikere er vi ikke forpligtede til at svare på de spørgsmål, borgerne stiller os. Vi kan bare lade være. Men i spørgetiden skal der svares, og dermed opfylder spørgetiden principielt borgernes fundamentale og grundlæggende ret til at få svar fra kommunalbestyrelsen, siger Jan Petersen.

Spørgetiden, som den er udformet nu, er begrænset til at vare en time. Ikke for at begrænse borgernes ret til at spørge, men af respekt for, at der også skal afvikles et møde i kommunalbestyrelsen bagefter.

Jan Petersen peger på, at der findes tre former for spørgere, som han har oplevet gennem årene.

- Der er borgere som Søren Larsen, siger Jan Petersen med reference til den Søren Larsen, som inden det seneste møde i kommunalbestyrelsen igen stillede spørgsmål i spørgetiden.

- De stiller typisk spørgsmål til konkrete sager, og har det ønske, at de gerne vil have offentlighedens opmærksomhed på deres sag. Det er efter min mening helt inden for hegnet af, hvad spørgetiden skal kunne rumme, mener Jan Petersen.

En anden slags spørger dukker op, når der er store og omfattende eller meget indgribende sager på den politiske dagsorden.

- Da vi havde vindmøllesagen for nogle år siden, var der voldsom modstand. Her udviklede spørgetiden sig flere gange til en hed debat, og det er også helt inden for rammerne af spørgetiden, mener Jan Petersen.

Og så er der den tredje slags, som den tidligere borgmester desværre kun har oplevet en gang i sine 12 år for bordenden.

- Den tidligere redaktør på Grenaabladet, Erling Hansen, spurgte hvordan kommunalbestyrelsen når frem til nye vejnavne, og så spurgte den erklærede venstremand lidt polemisk, hvorfor det kun er socialdemokrater, der får opkaldt veje efter sig, husker Jan Petersen.

Altså en slags undring, som måske giver anledning til lidt refleksion i salen.

Hvilken værdi, spørgetiden reelt har, og om den har sin rette udformning, må kommunalbestyrelsen vurderere, mener Jan Petersen.

Man skal ikke kende borgmester Kasper Bjerregaard (V) ret godt for at kunne se, at det ikke er det bedste han ved at svare på spørgsmål fra Søren Larsen fra Grenaa inden kommunalbestyrelsens møde.

- Jeg indtager en meget formel rolle og svarer i funktion af min titel som borgmester. Det kan være en lidt svær situation at være i. Som borgmester skal jeg svare, og det bliver meget formelt, mens jeg som menneske ikke synes, at det er særlig konstruktivt. Hverken for Søren, for mig eller for resten af kommunalbestyrelsen, siger borgmester Kasper Bjerregaard.

Søren Larsen stillede hele 22 spørgsmål og seancen tog næsten 32 minutter. Det er ikke første gang, Søren Larsen gør brug af sin ret til at stille spørgsmål til de folkevalgte, og det bliver nok heller ikke den sidste.

Men det giver NorddjursLIV anledning til at spørge borgmesteren og kommunalbestyrelsens gruppeformænd, om spørgetiden overhovedet bidrager til noget konstruktivt, eller om den skal laves om eller måske helt afskaffes.

Helt grundlæggende mener langt de fleste, at spørgetiden er en god ting, men at formen muligvis ikke er den rigtige.

Du kan læse de seks gruppeformænds svar herunder.

Hverken Liberal Alliancens Jens Meilvang eller Dansk Folkepartis Diana Therese Mikkelsen er vendt tilbage på vores henvendelse.

Bønnerup Havn har fået nyt slæbested

Et nyt slæbested har set dagens lys ved Bønnerup Havn.

Det skriver Randers Amtsavis.

Slæbestedet kostede 400.000 kroner og har erstattet det gamle fra 1999.

Fonden Bønnerup Havn har selv betalt halvdelen af slæbestedet, og så har man fået LAG-midler.

Det nye slæbested er tiltrængt, blandt andet fordi det gamle af og til fik bådene til at sidde fast.

- Det gamle slæbested havde et hak nederst, og det betød, at nogle både hang fast. Det sker ikke med det nye slæbested, og det er vigtigt, at det fungerer optimalt, for det er en vigtig indtægtskilde for os, siger formand for Fonden Bønnerup Havn, Pia Christensen, til Randers Amtsavis.

Det koster 45 kroner at benytte slæbestedet, der blandt andet har fået en længere køreflade end det gamle.

Stork påkørt af letbanetog

En stork mistede livet, da den søndag morgen blev ramt af et letbanetog i Trustrup.

Det skriver storkene.dk.

Den døde stork var ringmærket, og ringmærkningen viser, at der er tale om en stork fra 2020, der er udruget i Rugerup i Skåne.

Ifølge storkene.dk har storken søgt føde på en nærliggende mark, og er blevet ramt af toget, der passerede i samme øjeblik storken lettede fra marken.

Den døde stork er blevet indleveret til Naturhistorisk Museum i Aarhus. Storken er at betragte som danekræ og døde storke skal derfor indleveres til myndighederne.

Dronningen har begyndt sit sommertogt - vejen lægges også forbi Anholt

Onsdag 4. maj gik H.M. Dronningen officielt ombord på Kongeskibet Dannebrog og påbegyndte dermed årets sejlsæson.

Ombordstigningen fandt traditionen tro sted fra Nordre Toldbod i København, hvor dronning Margrethe tog afsked med byens havnevæsen.

Når dronning Margrethe er på sommertogt, fungerer det cirka 80 meter lange Kongeskib som Majestætens residens.

I juni ligger majestæten vejen forbi vores kommune, når Kongeskibet Dannebrog 2. juni besøger Anholt.

Det overordnede program for dagen er fastlagt. Dronning Margrethe skal blandt andet besøge Radartårnet, hvor der er udsyn til kystsikringen, med henblik på at give dronningen et indblik i vigtigheden af sikringen, og hun skal besøge en familie med fem børn, der skal fortælle, hvordan det er at bo på en ø.

Besøget sluttes af med et stort kaffebord på havnen, hvor alle Anholts beboere er velkomne til at deltage.

Den endelige plan for Fjellerup Strandliv er vedtaget af kommunalbestyrelsen

Nu har kommunalbestyrelsen endeligt godkendt planerne for Fjellerup Strandliv.

Det oplyser kommunen på sin hjemmeside.

Som NorddjursLIV tidligere har fortalt, skal der fart på, hvis projektet skal realiseres inden dispensationen til at bygge tæt på vandkanten udløber.

Men nu lader det altså til, at projektet er kommet et skridt videre.

Derfor fremlægger arkitektfirmaet Labland planerne og tegningerne for de fire nedslagspunkter til et orienteringsmøde 17. maj.

Mødet finder sted i Fjellerup Aktivitetshus og alle er velkomne.

Café i Fjellerup har fået ny forpagter

Det populære madsted og ishus i Fjellerup, Café No1, har fået ny forpagter.

Det skriver Randers Amtsavis.

Caféen åbnede for to år siden, og indtil nu har Hanne Buhl Andersen, der også har Vaffelbageriet i Fjellerup, drevet caféen. Hun har dog valgt, at det skal være slut med at lange is og caféburgere over disken.

Derfor begyndte Roan Lysdal som ny forpagter af Vaffelbageriet i marts, og Dan Kristiansen er så lige begyndt som ny forpagter af Café No1.

25-årig blæste forbi fartvogn i høj fart - og fik snuppet både kørekort og bil

Tirsdag 3. maj klokken 16.06 fik Østjyllands Politis vagtcentral en melding fra en af politiets fartvogne, der netop havde blitzet en bil, der kom kørende med hele 172 km/t på Hovedvejen i Auning. Et sted, hvor hastighedsbegrænsningen vel og mærke er 80 km/t.

Det er dermed en hastighedsoverskridelse på mere end 100 procent, hvilket betragtes som vanvidskørsel, og derfor satte politiet straks eftersøgningen af føreren i gang.

Der blev sendt en patrulje til den adresse, hvor man formodede, at bilen befandt sig, og der fandt betjentene både bilen og den 25-årige mand, der var blevet blitzet af fotovognen kort forinden.

Den 25-årige mand erkendte at have ført bilen, men mente ikke, at han havde kørt så stærkt, som fotovognen havde målt ham til. Han blev dog ikke desto mindre sigtet for overtrædelse af færdselsloven, fik inddraget kørekortet på stedet og bilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation.