Er der noget, vi kan gøre bedre?

Det spørgsmål har medlemmerne i kommunalbestyrelsen stillet sig selv, og mange borgere har tænkt, at det er der.

Derfor er der nu indledt en udviklingsproces, som kommer til at berøre hele socialområdet.

Det indebærer blandt andet en uvildig undersøgelse, lavet af det eksterne konsulentfirma Kompetent.

- Vi har gennem længere tid fået mange indikationer på, at noget kan blive bedre. Derfor har vi besluttet os for undersøge socialområdet, siger borgmester Kasper Bjerregaard (V) til NorddjursLIV.

Han understreger, at der ikke er en enkelt sag eller en enkelt person der gør, at man nu har besluttet sig for at undersøge området nærmere.

Kommunen har heller ingen indikationer på, at noget har været forkert.

- Men bare fordi det ikke er forkert, er det ikke sikkert, at det er rigtigt, siger borgmesteren.

- Det handler grundlæggende om, at vi gerne vil vide, hvordan borgere og pårørende oplever mødet med kommunen. Vi vil gerne vide, om vi leverer den service, vi siger, vi vil levere. Og vi vil gerne vide, om vores medarbejdere har de rigtige rammer for at kunne levere den service, vi gerne vil levere, siger Kasper Bjerregaard.

En sådan undersøgelse vil tit centrere sig om det, der er sket frem til nu.

Den del er også vigtig, påpeger Kasper Bjerregaard, men det er også vigtigt at se fremad. Og i fremtiden ønsker han, at borgerne og medarbejderne bliver inddraget i endnu højere grad end før.

I samme ombæring har man besluttet at opsige samarbejdet med velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen, der har været på posten i 15 år.

Først som socialdirektør og siden 2010 som velfærdsdirektør. På et tidspunkt i 2017 var han også konstitueret kommunaldirektør, inden den nuværende kommunaldirektør Christian Bertelsen blev ansat.

- Kenneth Koed Nielsen har ikke gjort noget forkert. Det er vigtigt for mig at sige. Han har løst den opgave, han var ansat til, men nu er opgaven en anden, siger Kasper Bjerregaard.

Dermed også sagt, at man gerne vil have en anden profil.

- Vi vil gerne have en med en anden ledelsesprofil. En, der kan stå på en ølkasse og en, der kan lede med følelser og sikre inddragelse, siger Kasper Bjerregaard.

Arbejdet med at undersøge socialområdet går i gang nu, og forventes at vare over det næste lange stykke tid.

Det er et flertal i økonomiudvalget, der står bag beslutningen om at igangsætte udviklingsprocessen.

Kommunalbestyrelsen skal dog træffe endelig beslutning på mødet tirsdag 24. maj.

I den kommende tid går NorddjursLIV i dybden med kommunalbestyrelsens beslutning om at undersøge socialområdet. Hvad betyder det for medarbejdere og ledere i kommunen? Og ikke mindst, hvad betyder det for dig og mig, og de mange der er afhængige af hjælp og støtte fra kommunen?

For enden af badebroen ved vaffelbageriet i Fjellerup kan to arkitekter se tilbage på arbejdet med at fremhæve kvaliteterne ved Fjellerup.

Sammen har de designet udseendet af de kvaliteter og tænkt tanker om, hvordan kulturhistorien, erhvervshistorien, naturhistorien og alle de andre historier om og fra Fjellerup formidles i oplevelser, der så igen pakkes ind i gode, smukke materialer, som sætter fantasien i gang hos både store og små strandgæster.

- Vi har holdt det simpelt, enkelt og i gode materialer, som både er dragende og skaber stolthed og wow-effekt, siger Malene Sundbøl Jørgensen.

Sammen med sin kollega Søren Kristensen fra Labland Architects har hun arbejdet med den fysiske udformning af Projekt Fjellerup Strandliv.

- Oplevelser behøver ikke at blive serveret på et sølvfad, fortæller Søren Kristensen.

- Faktisk fungerer oplevelser og formidling rigtig godt, hvis man skal gå på opdagelse efter dem, siger han.

Derfor er der tænkt mange tanker på at formidle nysgerrigt og i øjenhøjde med de gæster, der går på opdagelse på stranden.

Bundgarnspælene er en klar og ikonisk reference til Fjellerup og kulturhistorien om bundgarnsfiskerne på nordkysten. I formidlingen af Fjellerup Strandliv bliver de centrale og gennemgående.

- Hvis du ser en bundgarnspæl med et hul i, vil du helt naturligt kigge gennem hullet. Når du kigger gennem hullet, ser du måske vindmølleparken ud for kysten, og tænker "hvad er det"?

- På bundgarnspælen er der så en lille historie om vind og vindmøller, som fuldender opdagelsen og oplevelsen, forklarer Søren Kristensen.

Samtidig kan bundgarnspælene være med til at lokke folk ind på bundgarnsmuseet, fordi formidlingen kan begynde helt ude på stranden og rette opmærksomheden mod museet.

Inde fra land kan Bodil Sørensen se frem til, at det bliver ekstra spændende for hendes børnebørn at komme på besøg, når Fjellerup Strandliv efter planen er færdig en gang i sensommeren næste år.

- Vi flyttede til Fjellerup i 2005 fordi der simpelthen blev for lavt til loftet i Skødstrup, hvor vi boede før. Jeg har erfaring med turister fra arbejde i Ebeltoft og 10 år med at drive Fjellerup Kro, fortæller Bodil Søren, som mener, at turister er helt afgørende for en by som Fjellerup.

- Vi lever jo af dem, og det er vigtigt, at Fjellerup bliver ved med at være attraktiv at besøge, siger Bodil Sørensen, som allerede har sin favoritdel af projektet.

- Det er et rigtig fint projekt. Jeg kan særligt godt lide idéen med bundgarnspælene og broen, der krydser. Sådan noget elsker mine børnebørn. Og jeg er sikker på, at det giver hele området et løft. Ikke bare for os, der bor her, men for alle i Norddjurs, som kan komme og få glæde af det, siger Bodil Sørensen.

Som dreven i turistbranchen er hun helt klar over, at det stigende antal gæster i Fjellerup skal have noget at lave, mens de holder ferie.

- Vi har ikke en fregat eller en slotsruin, men vi har nogle andre kvaliteter, som underbygges rigtig godt med det her projekt, mener Bodil Sørensen.

Lars Bendsen har i de seneste måneder kigget lidt skeptisk med fra sidelinjen.

- Jeg er kommet i Fjellerup siden jeg var 15 år og vi sov i telt her hver eneste sommer, siger Lars Bendsen.

Han bor med sin kone i Kristrup lidt udenfor Randers, og for 38 år siden købte de sommerhus i anden række i Fjellerup.

- Vi vil gerne være en del af livet i Fjellerup, og vi bakker op om de lokale tiltag. Men det er lidt som om, at noget af charmen forsvinder efterhånden som sommerhusene bliver større og større. Jeg ved godt, at vi ikke kan stoppe fremskridtet, men jeg har frygtet, at projektet  Fjellerup Strandliv ville betyde nye udfordringer og problemer for byen, siger Lars Bendsen.

Og han er langt fra den eneste, der har været skeptisk.

Mange er det stadig, nu hvor projektet er sendt til endelig godkendelse hos Kystdirektoratet.

For hvem skal drifte den nye bro? Hvordan ser fremtiden ud for Strandkroen, der ligger som en øjebæ midt i det nye projekt? Hvad med prisstigninger på materialer, og hvad med cykelstier, og hvad med de nye bundgarnspæle om vinteren? Og hvem skal feje sand af de nye gangbroer ned over stranden, så gangbesværede kan få adgang?

Spørgsmålene er stadig mange i Fjellerup, og de skal besvares hen ad vejen, når skovlen får lov til at komme i jorden.

For Lars Bendsen er det slet ikke så slemt, som han havde frygtet.

- Det er blevet et fint projekt. Der er rigtig mange gode ting i det. Jeg havde gerne set, at projektområdet var blevet udbredt endnu mere ud mod vest, så der var blevet endnu mere plads. Men det har ikke været muligt, siger Lars Bendsen.

For arkitekterne Malene Sundbøl Jørgensen og Søren Kristensen er deres ambitioner blevet ført igennem til et sammenhængende projekt for Fjellerup Strand.

- Vi har fokuseret på at holde det enkelt og simpelt, men i stedet arbejdet med mange lag i formidlingen, så oplevelsen hele tiden ændrer sig og udvikler sig. Materialerne er af høj og lækker kvalitet, og der er lagt stor vægt på, at alle skal kunne komme ned til vandet, fortæller Malene Sundbøl Jørgensen.

- Og så håber vi, at alle i Fjellerup vil tage ejerskab til alt det nye. At det kan være med til at bryde nogle vaner og skabe nye vinkler at se tingene på, som både lokale og alle os andre kan komme og få glæde af, siger Søren Christensen.

Det er sød musik i ørerne på Allan Gjersbøl Jørgensen (S), der er nyvalgt formand for kultur- og fritidsudvalget fra årsskiftet.

Som ny anfører for projekt Fjellerup Strandliv er han begejstret over forarbejdet - men også over udsigten.

- Hele projektet går på to ben. For det første skal det gøre det mere inspirerende at bo i Fjellerup, som nu får et naturligt udflugtsmål med den nye bro. Og så skal det være et udflugtsmål og et attraktivt at holde ferie. Et sted, hvor man har lyst til at komme igen for at få det hele med.

- Jeg håber, at den nye X-bro bliver et blikfang, som man vil lægge mærke til i resten af landet, siger Allan Gjersbøl Jørgensen.

I Fjellerup krydser de fleste fingre for, at projektet nu endelig bliver til virkelighed.

Det gjorde de også i 2015, hvor de første tanker til et projekt på stranden i Fjellerup blev tænkt. Dengang slog kommunens økonomiske problemer fuldstændig bundgarnspælene væk under projektet.

Nu er der udsigt til, at det endelig lykkes, hvis kystdirektoratet og strandguderne vil.

Spaden skal i jorden til første spadestik inden 9. november i år. Ellers risikerer hele projektet at falde til jorden.

Tilbage i oktober 2015 fik 10 kystbyer i Danmark som et led i en forsøgsordning dispensation til at bygge helt ud til kysten - altså i nærheden af strand og vand, hvilket normalt ikke er tilladt.

Formålet med projektet var at fremme turismen fra både ind- og udland.

En af de byer var Fjellerup.

Derudover fik også Ringkøbing-Skjern, Vordingborg, Sønderborg, Lolland, Stevns, Varde, Hjørring, Svendborg og Gribskov lov til at bygge tæt på vandet.

I Norddjurs blev der udarbejdet en plan over projektet. Her bestemte den daværende kommunalbestyrelse, at man ville etablere fire hotspots - der skal forbindes af et stisystem.

Håbet var - og er - at de fire hotspots kommer til at skabe liv og aktivitet på stranden.

Det første hotspot etableres i begyndelsen af Fjellerup Strand. Her vil man opsætte en række bundgarnslignende pæle, der kan bruges til leg og aktiviteter. Desuden skal pælene være med til at fortælle om Fjellerups historie med bundgarnsfiskeri.

I området omkring Vaffelbageriet skal der laves en strandpromenade, badebroen skal udbygges og der skal etableres badehuse.

Slæbestedet ved den gamle strandkro skal have 'en kærlig hånd', og foran bygningen skal der laves bundgarnslignende stolper, der kan bruge stil leg og klatring. Desuden skal det være muligt at sætte et net til beachvolley op mellem stolperne.

Slutteligt skal der etableres en oplevelsesplads ved navn Thomasminde.

Men selvom dispensationen blev givet i 2015, er projektet endnu ikke gået i jorden. Faktisk har det stået mere eller mindre stille i syv år.

En såkaldt oplevelsesplads, bestående af en håndfuld bænke, et omklædningsskur og et udekøkken ved ejendommen Thomasminde på Klitvej er indtil videre alt, der er sket.

At projektet har stået stille så længe, er der tilsyneladende ikke en god forklaring på.

Tidligere har Lars Østergaard (V), daværende formand for kultur- og fritidsudvalget, sagt til Lokalavisen Norddjurs, at kommunens økonomiske udfordringer fra 2018 og frem gjorde, at man prioriterede anderledes.

- Der kører jo mange projekter og mange gode politiske intentioner hele tiden, og der er også meget, som aldrig bliver til noget. Det må vi erkende. Flere ting er kommet til at ligge stille, fordi vi røg ind i besparelserne for to år siden, hvor alle udvalg skulle spare. Det skulle kultur- og fritidsudvalget også, og det er en hel del af forklaringen på, hvorfor der ikke er sket mere i Fjellerup, sagde han i august 2020.

I budgetforhandlinger det år blev der ikke afsat penge til projektet Fjellerup Strandliv, men det har man gjort siden. De foreløbigt knap seks millioner, man skal bruge for at etablere første del af projektet, er på det kommunale budget i år.

Fristen for at sætte gang i projektet udløb oprindeligt i 2020, men dengang fik kommunen af Erhvervsstyrelsen forlænget fristen til november 2022.

Et flertal i kommunalbestyrelsen stemte i august 2020 for, at man ville takke ja til tilbuddet om at forlænge dispensationen, men blev i samme omgang enige om - som fortalt længere oppe - ikke at afsætte penge til projektet i det daværende budget.

I 2021 besluttede den daværende kommunalbestyrelse sig for at arbejde videre med projektet, og kultur- og fritidsudvalget nedsatte en styregruppe.

Gruppen havde til formål at sørge for, at de initiativer, der indtil da var sat i gang blev understøttet, og de skulle samle trådene i projektet. Desuden skulle styregruppen komme med anbefalinger til det indhold, de fire nedslagspunkter - eller hotspots - skulle bestå af.

Alt det for at sikre, at der var retning på projektet "Fjellerup Strandliv" og at projektet skred fremad.

De fik udarbejdet en plan, og på et senere møde i først kultur- og fritidsudvalget og senere kommunalbestyrelsen blev planen godkendt.

Arkitektfirmaet Lapland Architects har tegnet den endelige skitse for Fjellerup Strandliv, som de præsenterede på et borgermøde i maj 2022, og nu afventer man blot Kystdirektoratets endelige tilladelser.

Men det skal gå stærkt, for senest 9. november 2022 skal første spadestik være taget. Ellers udløber dispensationen.

Den del er nuværende formand for kultur- og fritidsudvalget, Allan Gjersbøl Jørgensen, helt med på.

Han finder projektet "megafedt", og han er glad for, at det nu endelig ser ud til at kunne lykkedes.

- Jeg har jo ikke været med for start, men jeg blevet skiftet ind i forlænget spilletid, og har nu ansvar for at trille bolden over målstregen. Og det er vigtigt, at vi får gjort det, så vi ikke mister dispensationen, siger han.

Kommunalbestyrelsen - både den tidligere og den nuværende - har hele tiden været enige om,  at projektet er godt, og at det vil være til gavn for netop lokalområdets udvikling.

Men et punkt har hele vejen igennem splittet politikerne.

Nemlig oplevelsespladsen Thomasminde.

Hvis det samlede projekt skal realiseres, lægger kommunens forvaltning op til en omfattende renovering af Thomasminde, hvilket ifølge forvaltningens overslag vil koste cirka 9 millioner kroner.

Den del har Det Konservative Folkeparti det svært med.

- Hele projektet koster næsten 20 millioner kroner, og når nu det ene nedslagspunkt står for næsten 50 procent af det samlede beløb, så synes jeg ikke, det er i orden, at de fire nedslag skal være afhængige af hinanden, har Mads Jensen fra partiet sagt på kommunalbestyrelsesmedlem i august 2021.

Samme problemstilling rejste han på et møde i den nuværende kommunalbestyrelse i februar i år.

- Vi vil gerne kultur og liv i Fjellerup, men vi mener, at pengene er bedre brugt på hotspot 1, 2 og 3 (som knytter sig til badebro, badehuse og stolper til leg, red.), sagde han i den forbindelse.

Helt så enkelt er det dog ikke, for projektet er afhængig af alle fire hotspots. Og trækker kommunalbestyrelsen støtten til det ene hotspot, trækker Kystdirektoratet tilladelsen til hele projektet.

Det Konservative Folkeparti var desuden også de eneste, der mente, at Thomasminde ikke skulle være en del af projektet, og med de to ting in mente, er oplevelsespladsen en del af det endelige Fjellerup Strandliv.

Hele projektet forventes at stå færdig i sensommeren 2023.

I slutningen af maj lander der endnu en gang en borerig i havnen i Grenaa.

Denne gang er det en af verdens største borerigger - Maersk Invincible - der skal igennem et såkaldt femårstjek. Og det foregår altså fra havnen i Grenaa.

Sidst Grenaa Havn havde besøg af hele to borerigge, betød det øget omsætning til områdets hoteller og restauranter. Men Henrik Hundebøl, head of stacking i Maersk Drilling, fortæller også, at de regner med at bruge lokale virksomheder, når boreriggen skal igennem sit syn.

- Et fem-års-tjek er en ganske stor omgang. Vi kommer til at trække specialister inden for offshore til Grenaa til at opgradere boreriggen, men vi kommer også til at bruge lokale virksomheder, siger han.

Det drejer sig ifølge Henrik Hundebøl om store millionbeløb til blandt andet smede og elektrikere.

Og så er der alle arbejderne, der skal have et sted at sove og spise. Derfor kommer Grenas hoteller og restauranter igen til at mærke, at boreriggen har lagt til i havnen.

Tidligere har Henrik Hundebøl peget på det gode samarbejde, virksomheden har med Grenaa Havn som en af grundene til, at Maersk gerne vælger havnen i Grenaa frem for den i eksempelvis Esbjerg.

-Udover en fleksibel ledelse, gode faciliter og adgang til virksomheder, der kan løse de opgaver, vi har brug for, betyder det rigtig meget for os, at vi med det samme kan koble vores borerigge til landstrøm. Det er dyrt at holde en rig kørende med diesel, så det at der er god og hurtig adgang til landstrøm er også et spørgsmål om kroner og øre for os, sagde han dengang.

I dag peger han igen på, at samarbejdet fungerer, og at det er en af grundene til, at Maersk gerne vælger Grenaa - trods det tager længere tid at komme dertil.

- Den ekstra sejltid til Grenaa i forhold til for eksempel Esbjerg eller Frederikshavn er en kæmpe udfordring. Men når en borerig skal være i havn i længere tid, synes vi, at fordelene ved Grenaa Havn vejer op for den længere sejltid, siger Henrik Hundebøl.

Maersk Invincible har 180 sengepladser og dens ben er over 200 meter høje. Når den borer efter olie, kan den gøre det ned til 40.000 fod - eller 12 kilometer.

Planen er, at Maersk Invincible skal ligge i havnen i cirka tre måneder. Derefter skal den tilbage til Norge og arbejde.