Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger NorddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Den nylige budgetaftale mellem KL og regeringen lægger ikke op til forbrugsfest. Kasper Bjerregaard (V), Lars Møller (S), Benny Hammer (K) og Aleksander Myrhøj (SF) er alle enige om, at aftalen er stram, og at det senere på året kan blive svært at lave et budget. Fotos: Asbjørn With

Udsigt til svær budgetlægning

I sidste uge landede økonomiaftalen, og det var ikke just opmuntrende læsning. I hvert fald ikke, hvis man som kommune drømmer om at lave store investeringer på anlæg- og velfærdsområdet.

Økonomiaftalen, der hvert år indgås mellem Kommunernes Landsforening og regeringen, lægger rammerne for, hvor mange penge kommunen må bruge på service og anlæg - altså byggeri og velfærd.

Så selvom der er masser af penge i kommunekassen til forbedring af velfærd, skolevæsen, veje, bygninger og deslige, sætter økonomiaftalen loftet for, hvor mange penge kommunen må bruge på den slags.

I aftalen er der - for alle kommunerne - afsat 18,5 milliarder kroner til anlæg. I 2022 var der 20,2 milliarder kroner at gøre godt med. Det betyder - for de flestes vedkommende - at der skal spares på netop byggeri, asfalt, infrastruktur og alt i den dur.

Og der er også udsigt til, at pengeposen til service bliver mindre.

Altså kan man godt tale om, at det er en stram aftale.

Det gør politikerne i kommunen i hvert fald.

Selvom de endelige rammer ikke er på plads, er Kasper Bjerregaard (V), Lars Møller (S), Benny Hammer (K) og Aleksander Myrhøj (SF) enige om, at budgetlægningen senere på året kan blive svær.

- Der skal prioriteres, for vi får nok ikke mulighed for at gøre alt det, vi gerne vil. Der er ingen tvivl om, at det kommer til at kræve noget arbejde politisk, siger borgmester Kasper Bjerregaard.

I dagens nyhedsbrev har vi talt med de fire politikere, der er enige om, at der helst ikke må spares på velfærd. Men hvad der så skal spares på, det er for tidligt at spå om.

- Når de endelige rammer forelægger er det klart, at vi i kommunalbestyrelsen skal blive enige om, hvordan og hvorledes vi gør tingene. Vi kommer til at gå nogle af kommunens projekter igennem og få en diskussion om, hvordan vi gør og hvor vi måske skal lade være, siger Kasper Bjerregaard.

Har du ris, ros, kommentarer eller andet, du gerne vil dele med mig, er du som altid velkommen til at skrive på emahh@jfmedier.dk.

Ellers er der vist blot tilbage at ønske god læselyst.

P.s.

Hvis du ikke allerede er abonnent, vil vi gerne have dig med på holdet. Mange har allerede valgt at abonnere og blive en del af et fællesskab, der prioriterer overblik og dybde over nyhedsræs og breaking news. Som abonnent kan du forvente at modtage et til to nyhedsbreve om ugen, hvor vi går i dybden med de vigtigste historier, der har betydning for livet i Norddjurs.

Lyder det som noget for dig, kan du for 39 kroner om måneden blive fuldgyldig abonnent lige her.

Det er selvfølgelig også helt okay, hvis du hellere vil se os lidt mere an. Derfor vil du stadig modtage dette nyhedsbrev gratis, hvor vi hver gang giver vores bud på nogle udvalgte historier fra Norddjurs. Og skulle du få lyst til at få den fulde oplevelse med fri adgang til det hele, vil vi glæde os til at byde dig velkommen ombord.

Billede af Emma Ahlgreen Haa
Billede af skribentens underskrift Emma Ahlgreen Haa Journalist
Kommunen kender endnu ikke økonomiaftalens endelige vilkår og rammer, men borgmester Kasper Bjerregaard (V), kan godt se, at det er en relativt stram aftale, der ikke efterlader plads til de store investeringer. - Der er ingen tvivl om, at det bliver stramt, og at vi kommer til at foretage nogle prioriteringer, siger han. Foto: Asbjørn With

Politikere om ny økonomiaftale: - Der er udsigt til en svær budgetlægning

I sidste uge blev Kommunernes Landsforening og regeringen enige om økonomiaftalen for det kommende år, og det står klart, at der ikke er lagt op til en forbrugsfest.

Borgmester Kasper Bjerregaard er heller ikke bange for at kalde aftalen for "stram". Han kan godt se, at der skal prioriteres, og at der muligvis bliver projekter, hvor der skal trykkes på pause-knappen.

Hos flere af partierne rundt om borgmesteren er der heller ikke just begejstring at spore. SF's Aleksander Myrhøj kalder aftalen for en "lorteaftale". Lars Møller (S) og Benny Hammer (K) mener begge, at budgetlægningen kan blive svær. Særligt sidstnævnte kan dog godt se fornuften i, at kommunen i en tid med stigende priser og pres på håndværkerne tager det roligt, så de - når travlheden har lagt sig - kan bidrage til, at hjulene stadig kan køre rundt.

De endelige rammer for økonomiaftalen og dermed vilkårene for kommunens økonomi er ikke endeligt på plads, men allerede nu kan tre af kommunens politikere se ind i en budgetlægning, der kan blive vanskelig. - Aftalen er stram, og det gør selvsagt, at der er mange områder, hvor vi kommer til at prioritere, siger borgmester Kasper Bjerregaard.

En netop indgået økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen skaber bekymring i visse dele af den norddjurske kommunalbestyrelse.

Økonomiaftalen indgås hvert år mellem KL og regeringen, og i aftalen lægges rammerne for, hvor mange penge kommunerne må bruge på det, der kaldes "service" (altså velfærd) og "anlæg" (altså byggeri).

Så kan det - groft sagt - godt være, at der er masser af penge i kommunekassen til forbedring af velfærd, skolevæsen, veje, bygninger og deslige, men økonomiaftalen sætter loftet for, hvor mange penge kommunen må bruge på den slags.

Den nylige økonomiaftale er stram og lægger bestemt ikke op til forbrugsfest.

Kommunerne får i 2023 18,5 milliarder til anlæg. I 2022, altså med sidste års aftale, var der 20,2 milliarder kroner i pengeposen.

- Når jeg ser på aftalen er min første tanke, at det er en stram aftale, siger borgmester Kasper Bjerregaard (V).

Vi kommer til at gå nogle af kommunens projekter igennem og få en diskussion om, hvordan vi gør og hvor vi måske skal lade være

Kasper Bjerregaard

Han havde godt set i krystalkuglen, at kommunerne havde udsigt til en økonomiaftale med relativt stramme rammer.

- Men der er ingen tvivl om, at det sætter begrænsninger på vores muligheder for investeringer i drift og anlæg, siger borgmesteren.

Kommunen kender endnu ikke de endelige tal og har ikke fået et overblik over de vejledende rammer fra Kommunernes Landsforening.

Det bliver også først, når budgetforhandlingerne går i gang senere på året, at politikerne for alvor begynder at tage stilling til, præcis hvad konsekvenserne af økonomiaftalen bliver.

Men for Kasper Bjerregaard er der ikke tvivl om, at budgetforhandlingerne kan gå hen og blive sværere end de plejer at være.

- Når vi kan se på anlægssiden, at vi får begrænsede rammer samtidig med, at priserne stiger, så gør det samlet set, at vi skal lave nogle prioriteringer. Der er ingen tvivl om, at det kommer til at kræve noget arbejde politisk, siger Kasper Bjerregaard.

Dermed kan det godt ske, at visse projekter i kommunen skal sættes på pause.

- Vi kommer til at gå nogle af kommunens projekter igennem og få en diskussion om, hvordan vi gør og hvor vi måske skal lade være. Men det er klart, at det er noget kommunalbestyrelsen skal blive enige om, siger han.

Materialepladser og lønninger er steget

Hos partierne rundt om borgmesteren er der heller ikke just opmuntring at spore i forhold til den nye aftale.

- Det er ikke en supergod aftale, og særligt i forhold til service og velfærd får vi ikke de muligheder, vi kunne have drømt om, siger Benny Hammer fra Det Konservative Folkeparti.

Dermed mener han, at kommunen det næste år får sværere ved at gøre nogle af de ting, den ellers havde set frem til.

Benny Hammer (K), viceborgmester, kan godt se fornuften i, at kommunen skærer ned på anlægssiden, fordi både lønninger og materialepriser er steget. - Samtidig giver det også god mening, at vi hjælper med at holde hjulene i gang, når den værste travlhed har lagt sig, siger han. Foto: Asbjørn With

Omvendt kan han også se fornuften i, at man fra kommunens side skærer ned på eksempelvis bebyggelser, fordi der er pres på branchen.

- I øjeblikket får vi ikke så meget for pengene som vi gjorde tidligere, for både materialeprisen og lønningerne er steget. Og så har håndværkerne travlt, så i min optik giver det også god mening at vente til de har mindre travlt, og på den måde sørge for, at hjulene stadig kører rundt, når der er mindre pres på, siger Benny Hammer.

Aleksander Myrhøj fra SF har heller ikke mange pæne ord at sige om budgetaftalen.

- Det er en lorteaftale. Intet mindre. Servicerammen bliver i min optik et kvælertag på velfærden. Anlægsrammen bliver lav, og det gør det sværere at opføre ældreboliger, lappe huller, renovere skoler og bygge børnehaver, siger Aleksander Myrhøj.

Det handler også om, at man kun kigger på statistik og økonomi, og ikke hvad kommunerne har brug for

Aleksander Myrhøj, SF

Han synes, det er frustrerende, når der nu er penge i kommunekassen, at man ikke må bruge pengene, som man har lyst til.

- Vi har råd til at investere i hverdagen. Vi har visioner og ambitioner. Det er frustrerende, at vi ikke kan føre det ud i livet, siger han og fortsætter:

- Man fratager os noget handlefrihed, men det handler også om, at man kun kigger på statistik og økonomi, og ikke hvad kommunerne har brug for, siger han.

Kerneområder, der ikke må spares på

Benny Hammer og Aleksander Myrhøj er enige om, at det særligt på områderne velfærd og service, og specielt de specialiserede socialområder, bliver svært i det kommende år.

- Vi får ikke de ekstra midler, vi har brug for, for at klare de udfordringer, der måtte være på det specialiserede socialområde. Et område, mange kommuner i øvrigt kæmper med, og nu får problemer med at rette op på, siger Benny Hammer og fortsætter:

- For at sige det på godt jysk, så er det da lidt træls, for så kan vi være nødt til at finde de penge et andet sted, siger han.

Den nye økonomiaftale giver ikke Aleksander Myrhøj (SF), formand for børne- og ungdomsudvalget, meget at smile af. Det provokerer ham, at regeringen i aftalen anerkender, at der er behov for investeringer og forbedringer på velfærdsområdet uden at kommunerne får de nødvendige rammer for rent faktisk at gøre det. - De fortæller os jo ikke, hvordan vi skal prioritere. Så regeringen anerkender, at der er et problem, og lader så os fikse det uden de nødvendige rammer, siger han. Foto: Asbjørn With

Aleksander Myrhøj supplerer:

- Vi har en række kerneområder, hvor vi ikke kan spare. Vi kan ikke spare på de sårbare og udsatte og mennesker med handicap. Derfor er det også en svær budgetlægning, vi kan se ind i.

Aleksander Myrhøj er også bekymret for, om den grønne omstilling bliver sat et skridt tilbage.

- De fleste har et ønske om en grønnere hverdag og om mere grøn omstilling. Men med den nye aftale bliver grøn omstilling igen nice to have og ikke need to have, siger han.

Stadig for tidligt at sige noget konkret

Hos Socialdemokratiet er der enighed med de øvrige partier: Aftalen ser stram ud, men det er for tidligt at sige noget konkret, da de endelige rammer endnu ikke foreligger.

- Men jeg vil da glæde mig over, at de seneste økonomiaftaler og udligningsreformen, fra regeringens side, har understøttet kommunens økonomi. Sammen med den indsats vi selv, og i særlig grad vores borgere og medarbejdere har gjort, så står vi et bedre sted i dag, siger Lars Møller fra partiet.

Han anerkender dog også, at aftalen ser "stram" ud.

- Jeg er i særlig grad bekymret for det specialiserede socialområde. I økonomiaftalen tages der ikke højde for det stigende antal borgere med komplekse udfordringer, der medfører et stigende udgiftspres på kommunerne. Jeg tror ikke det er unikt for vores kommune, at vi har øgede udgifter på det område, siger han.

Lars Møller (S), gruppeformand, kan, som Benny Hammer, godt se en smule fornuft i, at man sætter bremsen lidt i når det kommer til anlægsområdet. Noget kommunen - i forbindelse med prisstigninger og øvrigt pres på branchen - alligevel var begyndt på. Foto: Asbjørn With

I Socialdemokratiet oplever de også en bekymring for om man kan fortsætte genopretningen af serviceniveauet på de andre velfærdsområder.

I forbindelse med den økonomiske krise, som kommunen var igennem i 2018 og nogle år frem, trak man hårdt i bremsen, og det gik ud over blandt andet velfærd og serviceniveau. I dag er kommunen et helt andet - og bedre - sted økonomisk, og derfor er man begyndt at genoprette serviceniveauet forklarer Lars Møller.

- Det kan blive svært, hvis vi ikke har rammerne til at gøre det, siger han.

Ligesom de øvrige politikere tror Lars Møller at han bliver klogere, når den endelige aftale forelægger.

- Den nuværende kommunalbestyrelse har overtaget en stærk økonomi med en sund kassebeholdning. Forhåbentligt får vi så rammerne til at gøre noget af alt det, vi gerne vil - som at investere i vores medarbejdere og ledere, så vi får skabt et godt og udviklende arbejdsmiljø. Det vil betyde bedre fastholdelse af medarbejdere og ledere, mindre sygefravær og større arbejdsglæde. Det er der også økonomi i, siger han.

Da der skulle findes et nyt navn til stien, var det vigtigt, at det var mundret, men også at det var intuitivt i forhold til stiens placering. Med navnet Djurslandstien er det tydeligt for alle, hvor stien går henne, mener Bodil Richardt, der er projektleder i Norddjurs Kommune og tovholder på projektet om stiens nye navn. Privatfoto

Fik du læst? Vandrestis nye navn skal åbne folks øjne for hvor mange skønne naturoplevelser, der er på Djursland

Weekenden byder forhåbentligt på godt vejr, og måske går turen ud i naturen? I så fald kunne man jo overveje at tage et smut fordi Djurslands "nye" vandrerute, som vi skrev om for nogle uger siden.

Helt ny er vandreruten ikke, for det er den tidligere Nordsøstien, der blandt andet løber langs den norddjurske kyst fra Udbyhøj til Glatved Strand og videre ind i Syddjurs Kommune, der har fået nyt navn.

Med rebrandingen er det håbet, at endnu flere kommer ud i naturen og gør brug af stien. Og forhåbentligt også, at flere får øjnene op for, hvor skøn Djursland er.

To vandrestier i Norddjurs og Syddjurs er lagt sammen og stien har fået nyt navn. Håbet er, at det sammen med mere skiltning og bedre stiforhold gør, at endnu flere får lyst til at benytte sig af stien - og i samme ombæring forhåbentligt får øjnene op for, hvor skønt der er på Djursland.

Et samlet stiforløb, der går hele vejen rundt om Djursland, og som forhåbentligt kan være med til at åbne folks øjne for, hvor skøn natur Djursland har.

Det er tankerne bag Djurslandsstien, der i disse dage får opsat nye skilte og bliver repareret de steder, det er nødvendigt.

I min optik giver det god mening, når nu stien skal have et løft, at Norddjurs og Syddjurs arbejder sammen, for det er til glæde for alle

Bodil Richardt, projektleder

Egentligt er stien slet ikke ny. Det er de to stier Nordsøstien, med udgangspunkt i Norddjurs, og Molsruten, med udgangspunkt i Syddjurs, der er lagt sammen og har fået nyt navn.

Til sammen giver det en rute på 150 kilometer, der starter i Udbyhøj og slutter i Risskov.

- At vi nu har én samlet sti, der hedder det samme og har samme skiltning, synes jeg er en kæmpe fordel. Vi vil gerne have folk ud i naturen, og det er klart, at god skiltning gør det nemmere for folk, siger Bodil Richardt, projektleder i Norddjurs Kommune.

Hun er tovholder på projektet og har været med til at beslutte, at stien skal have nyt navn.

- Udover at stien får nyt navn, gør vi meget ud af at kortlægge den og gøre det nemt for folk at søge den frem. Håbet er, at det er med til at skabe opmærksomhed på Djursland og viser, hvor skønt her er. Vi håber også, at stien er med til at gøre det klart for folk, at vi har rigtig mange gode naturoplevelser, siger Bodil Richardt.

Turister går ikke op i kommunegrænser

Nordsøstien fik sit navn i 2006, som en del af det transnationale EU-projekt North Sea Trail. Her kortlagde man vandreruter i Nordeuropa, og stien på den norddjurske kyst fik altså navnet Nordsøstien.

- Det er jo lidt pudsigt, at stien hedder Nordsøstien, når den ligger ved Kattegat, men det er fordi ruten var en del af en række stier andre steder i Danmark. Så det gav god mening at stien fik det navn, siger Bodil Richardt.

I dag understøttes projektet ikke længere af EU og kommunen har heller ikke længere pligt til at videreføre projektet. Det var også det daværende Aarhus Amt, der havde samarbejdet med EU.

Derfor giver det ifølge Bodil Richardt god mening, at kommunerne nu har hjemtaget projektet.

Kommunalbestyrelserne i henholdsvis Norddjurs og Syddjurs har godkendt det nye navn. Sådan er det altid, når veje, stier og deslige skifter navn. Her er det Kasper Bjerregaard (V) fra Norddjurs Kommune til venstre og Michael Stegger (S) fra Syddjurs Kommune til højre. Foto: Bodil Richardt

Sidste år bevilgede kultur- og fritidsudvalget i Norddjurs Kommune 300.000 kroner til en relancering og opgradering af stien.

Som projektleder satte Bodil Richardt sig sammen med en række øvrige i kommunen, og de tog også hurtigt kontakt til Syddjurs Kommune.

- Det er klart, at turister og andre, der vandrer på stierne, ikke går op i hvor kommunegrænsen er. Derfor skal vi heller ikke tænke på kommunegrænsen som værende en skarp grænse, siger hun og fortsætter:

- I min optik giver det god mening, når nu stien skal have et løft, at Norddjurs og Syddjurs arbejder sammen, for det er til glæde for alle - både kommunerne, men også turister og lokale.

Ny skiltning gør at det forhåbentligt bliver endnu nemmere at se hvor stien går. Foto: Bodil Richardt

I den forbindelse blev de også enige om, at stien skulle skifte navn.

- Navnet Nordsøstien er ikke smidt under bussen, for mange kender stien under det navn. Men vi har fundet på noget mere intuitivt og mundret, siger Bodil Richardt.

Mange søger ud i naturen

Undervejs i projektet har man i både Nord- og Syddjurs arbejdet med at tydeliggøre, hvor stien går, ligesom man på stien med skilte har gjort det tydeligt, hvilken vej man skal gå.

Bodil Richardt håber, at mange vil benytte sig af stien i fremtiden.

- Nu venter sommerferien lige om hjørnet, og i den forbindelse er det jo oplagt at komme ud i naturen. Der er shelters langs ruten, som man kan sove i, og generelt mange gode natur- og kulturoplevelser undervejs, siger hun.

Vælger man at gå de 150 kilometer langs Djurslandstien kommer man blandt andet forbi havnen i Bønnerup. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Vælger man at benytte sommerferien til at komme ud i den danske natur, er der formentligt en god chance for at støde på andre vandrere.

I forbindelse med de mange corona-nedlukninger var der mange, der søgte ud i naturen, og den tendens lader ifølge Naturstyrelsen til at fortsætte nu, hvor vi er på den anden side.

Eksempelvis er trafikken på det landsdækkende kort over friluftsoplevelser udinaturen.dk stadig stigende.

I 2021 var der over 2,2 millioner unikke besøgende. Det er mere end tre gange så mange besøgende som i 2019.

Norddjurs Kommune har fået trykt fysiske kort, som man kan tage med sig på vandreturen. - Mange steder er man stoppet med at få trykt kort, men de er virkelig populære. Sidste år løb vi tør, så derfor holder vi fast i de fysiske kort, for behovet er der, siger Bodil Richardt, projektleder i Norddjurs Kommune. Kort: Norddjurs Kommune

Men Naturstyrelsen kan også se på sine naturtællere, at mange stadig gerne tager ud i naturen.

Naturstyrelsen har tællere i udvalgte naturområder, som tilsammen giver en indikation af både lokale og landsdækkende tendenser med de usikkerheder, der altid er forbundet med den slags tællinger.

- Forhåbentligt kan vi også være med til at give folk nogle skønne oplevelser i naturen, siger Bodil Richardt.

I Bønnerup har man hele ugen arbejdet med at få uddybningsfartøjet Henriette Sand vendt og gjort klar til at flyde. Foto: Anders Tilsted

Populær pizzakæde lukker butik i Grenaa og huller i skib kan være selvforskyldte

Hver uge forsøger vi at give dig et nyhedsoverblik over de ting, der er sket i kommunen siden sidst. På den måde kan du nemt og hurtigt holde dig opdateret på det, der sker.

I denne uge skal vi blandt andet til Bønnerup, hvor man muligvis har fundet forklaringen på hvorfor uddybningsfartøj Henriette Sand kæntrede i sidste uge, og til Grenaa, hvor et pizzeria har drejet nøglen om.

Mulige huller i skroget kan være årsagen til, at skib i Bønnerup kæntrede

Det kæntrede skib i Bønnerup Havn, Henriette Sand, er i ugens løb blevet gjort klar til at flyde med hjælp fra en flydekran. Senere skal skibet til Grenaa, hvor det skal hugges op. Foto: Anders Tilsted

I sidste uge kæntrede et uddybningsfartøj, der lå til ved havnen i Bønnerup.

Skibet var hyret til at grave sand ud af indsejlingen i havnen, og da arbejdsdagen var slut, lagde de to besætningsmedlemmer til i havnen - og kørte hjem.

Kort efter kæntrede skibet. Det gjorde det formentligt, fordi besætningen kom til at ramme skroget med skibets gravemaskine.

Det skriver Randers Amtsavis.

- Det ligner rigtig meget, at tænderne på gravemaskinens grab ved et uheld har lavet et hul i skroget på 20-25 centimeter i diameter. Det har så gjort, at skibet kæntrede, fortæller driftschef i havnen, Lars Mohr, til avisen.

Skibet er i løbet af ugen blevet gjort klar til at flyde, så det kan blive slæbt til Grenaa, hvor det skal hugges op. Efter kæntringen er skibet nemlig totalskadet.

Ild.Pizza lukker butik i Grenaa efter otte måneder

Anders Grønborg ses her med sin tidligere kompagnon Younes Deaibes. I dag har Anders Grønborg købt alle aktier og sat sig selv ind som direktør. Arkivfoto: Axel Schütt

Pizzakæden Ild.Pizza har haft fart på, siden ejerne åbnede dørene til deres første pizzasted i Skejby i 2019. Siden er pizzeria efter pizzeria med det karakteristiske orange "Ild.Pizza"-skilt skudt op overalt i Danmark, men noget kan tyde på, at det er gået for stærkt.

I hvert fald har kæden også været nødt til at lukke en del af sine pizzeriaer. Således også det i Grenaa, der drejede nøglen om i udgangen af maj efter kun otte måneder i byen.

Det skriver Randers Amtsavis.

Til avisen peger stedets ene ejer, Anders Grønborg, på, at svigtende salg har været medvirkende til lukningen. 

- Men i første omgang er det en midlertidig lukning. Vi er nu ved at se på, om vi skal lukke permanent de to steder eller åbne igen med et nyt tilpasset koncept, siger Anders Grønborg til Randers Amtsavis.

Anders Grønborg håber, at der fortsat kan være pizzeria i lokalerne, og han åbner også på muligheden for, at andre vil kunne rykke ind og overtage stedet, der stadig står komplet med pizzaovne og det hele.

Ild.Pizza i Ebeltoft lukkede også med udgangen af maj - den nåede at have åbent i lidt over et år.

Pizzakæden havde på et tidspunkt 20 pizzeriaer rundt omkring i Danmark. Nu er der 13 tilbage - heriblandt i Galten, Randers, Hornslet, Lystrup og Horsens - foruden fem i Aarhus og omegn.

Dyrkede cannabis i sommerhuset: Nu skal fem mænd i fængsel

I december 2020 fandt politiet et professionelt indrettet skunklaboratorium i et ellers fredeligt sommerhuskvarter på Djursland. Et halvt år senere besluttede politiet sig for at kigge forbi igen - og her fandt de endnu en gang et skunklaboratorium.

For nylig har fem mænd fået dom i sagen.

Det skriver Randers Amtsavis.

I december 2020 lagde politiet første gang vejen forbi sommerhuset på baggrund af en anmeldelse om lugtgener.

Da politiet ankom til adressen, kunne de blandt andet konstatere fem personer iført gummihandsker, der var i gang med at klippe og sortere cannabisplanter i stuen. Alle fem blev anholdt.

En ransagning viste blandt andet, at der var 550 skunkplanter – heraf 92 fuldvoksne cannabisplanter og 458 stiklinger – i sommerhuset. Derudover blev der fundet 10,1 kilo høstet og tørret skunk forskellige steder i huset.

Genbesøget et halvt år efter viste, at der igen blev dyrket cannabis på adressen.

Begge dele blev en 47-årig mand dømt for ved Retten i Randers. Han fik et år og ni måneders ubetinget fængsel.

De øvrige fire tiltalte mænd i sagen - en 27-årig, to 29-årige og en 34-årig - fik alle dom for at have været en del af den skunkproduktion, der fandt sted på adressen i første omgang.

De to 29-årige samt den 34-årige fik otte måneders fængsel, hvoraf de to måneder skal afsones for hver især.

Den sidste af de fire mænd - en 27-årig århusianer - fik som den eneste en dom på ni måneders fængsel, hvoraf to skal afsones ubetinget.

20-årig anholdt og sigtet for narkokørsel

Mandag klokken 19.03 blev en 20-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden, da han blev standset af en patrulje på Århusvej i Trustrup.

Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

En blodprøve skal nu fastslå, om politiets narkometertest talte sandt.