Vinduet for friskplukkede jordbær er kort. Omkring tre uger efter det første jordbær er modnet og plukket, er det slut. Derfor er det om at nyde jordbærrene, mens de er der, og det ved Dennis Weigelt.

Sammen med sin kone har han for nylig åbnet en jordbærmark ved Fjellerup, hvor de besøgende selv får oplevelsen af at plukke.

- Jordbær smager klart bedst i det øjeblik, de er plukket, og derfor har vi ikke færdige bakker hos os eller til salg hos købmanden, siger Dennis Weigelt.

Til gengæld har de både tidlige og sene jordbærsorter, og det betyder, at sæsonen for friskplukkede jordbær hos dem er fem uger.

- Man kan strække sæsonen yderligere ved eksempelvis at dyrke dem i drivhuse, men vi synes det er mere autentisk at dyrke dem på friland, siger Dennis Weigelt, der drypvander jordbærrene om natten - både fordi det sparer på vandet, men også for at holde saftigheden i bærerne.

Selv er Dennis Weigelt uddannet agronom. Han arbejder i dag ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug og er derfor vant til at rådgive landmænd om netop det, han selv har kastet sig ud i.

Jordbærrene ved Nordkystens Pluk Selv er dyrket økologisk, men marken er lavpraktisk for lille til, at det giver mening at få en økologisk certificering.

Idéen til marken fik Dennis Weigelt og hans hustru for et lille års tid siden.

- Vi kan godt lide oplevelsen med selv at gå på rov i markerne, og vores børn synes også, at det er skægt at rende rundt og plukke. Men mest af alt er det et eksperiment for at se, om vi synes det er sjovt, siger Dennis Weigelt.

Samtidig havde de et uudnyttet stykke jord på deres ejendom, som tidligere har været kendt for at lave gode jordbær.

Derfor var det oplagt forklarer han.

Selv kommer Dennis Weigelt fra Odder, men familien har i mange år boet i København. For fire år siden flyttede de til Fjellerup hvor de har otte hektar jord. Omkring 0,2 hektar af dem bliver nu brugt til jordbærmark, mens resten rummer blandt andet vinmark, æbletræer, hindbær, stikkelsbær og kirsebær.

- Vi åbnede også pluk selv-marken for at give folk den gode oplevelse af landet, som vi selv havde, da vi kom hertil. Her er højt til loftet og store, åbne vidder, siger Dennis Weigelt.

På marken handler det derfor ikke kun om at plukke selv. Der er mulighed for at købe sodavand, og man kan sidde i området og slappe af, mens ungerne gynger eller leger i naturen.

- På den måde kan folk forhåbentligt få en oplevelse ud af det, hvor de interagerer med naturen og har det rart imens, siger Dennis Weigelt.

Sammen med sin hustru er Dennis Weigelt vant til at få gode idéer og de kaster sig tit bare ud i tingene.

- Når man har plantet en jordbærmark, som vi har, kan man høste de næste tre år. Derfor har vi givet os selv tre år, og så kan vi se til den tid, om det var det, eller om vi vil udvide, siger Dennis Weigelt.

Qua sit arbejde havde han viden om særligt økologi, men der var også masser af ting, han ikke vidste det fjerneste om.

- På den måde har det været en stejl læringskurve. Jeg havde eksempelvis rigtig aldrig kørt traktor, og på den bekostning er der da gået nogle jordbærplanter til. Men så må man genplante, og så har man lært noget nyt til næste gang, siger Dennis Weigelt og fortsætter:

- Jeg har også tænkt, at skulle det gå helt galt, så er det god faglig viden, jeg har fået med mig.

Efter de første åbningsdage virker det dog ikke til, at det er gået galt.

Snarere tværtimod.

Første åbningsdag i sidste uge måtte Nordkystens Pluk Selv melde udsolgt efter 40 minutter.

- Der var plukket 30 kilo jordbær, og det var nok ovenikøbet fem kilo mere end jeg havde tænkt, at der var klar, siger Dennis Weigelt og fortsætter:

- Det var helt vildt. Vi var virkelig overraskede. Første dag regnede det, men alligevel stod folk klar, da vi åbnede.

Derfor måtte Dennis og hustruen også vente en ekstra dag på at flere bær var modne, og på anden åbningsdag var resultatet det samme. 25 kilo jordbær solgt på godt 40 minutter.

- Tredje åbningsdag tog det 1,5 time og så var alle de modne bær plukket. Men nu forventer vi, at der bliver flere og flere modne bær om dagen, og derfor kan vi forhåbentligt holde længere åbent, siger Dennis Weigelt.

Hvis man vil gå på rov i jordbærmarken, koster det 10 kroner for børn og 50 kroner for en voksen inklusiv det første kilo jordbær. Herefter er prisen 40 kroner per kilo.

Der holdes åbnet de fleste dage, men det afhænger af, hvor mange bær der er modne. Derfor kan det være en god idé at følge med på Facebook, hvor åbningstiderne meldes ud.

Det gamle kapel i Grenaa, beliggende ved Grenaa Sundhedshus, får lov at blive stående.

Det besluttede lokalpolitikerne på tirsdagens møde i kommunalbestyrelsen.

I dag er det Region Midtjylland der ejer bygningen, der blev opført i 1922 som et kapel til Grenaa Sygehus.

Efter sygehuset lukkede i 2011, fortsatte bedemændene i byen med at bruge kappellet indtil 2020, hvor det nye kapel på Kejserbækvej stod færdigt.

I september samme år besluttede miljø- og teknikudvalget at nedlægge forbud mod nedrivningen af kapellet og i stedet igangsætte en lokalplan med det formål at bevare kapellet.

Siden har der været debat om den gamle kapelbygning.

På den ene side stod dem, der mente, at det ville være synd at rive bygningen ned. Den var en vigtig del af byens historie, lød et af argumenterne.

På den anden side stod dem, der mente, at det var spild af plads, når nu regionen selv efterspurgte pladsen til parkering.

Tidligere har Region Midtjylland i et skriftligt svar til Norddjurs Kommune skrevet at efter regionens "opfattelse vil en anvendelse af kapel-området til parkering, herunder handicapparkering, være den optimale løsning, jævnfør at de sundhedsprofessionelle lejere og brugerne i Grenaa Sundhedshus efterspørger tætbeliggende p-pladser."

Tirsdag kom der så afklaring på sagen.

På mødet stemte 17 politikere ja til den nye lokalplan, der siger, at kapelbygningen skal bevares, mens 9 stemte nej.

Det var Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti på ja-siden, mens Venstre, Liberal Alliance og Nye Borgerlige stemte nej.

Diana Therese Mikkelsen, tidligere medlem af Dansk Folkeparti og nu løsgænger, var fraværende. Hun har tidligere givet udtryk for, at hun ville stemme nej til en ny lokalplan og dermed ja til at lade regionen rive bygningen ned.

Debatten, der tog 40 minutter, kom vidt omkring. Mens politikerne på ja-siden argumenterede for, at bygningen er flot og bevaringsværdig og at mange har minder om bygningen.

- Ser man på bygningen i sig selv, er det en fantastisk flot bygning. Den er beskrevet som faldefærdig og dyr at lave i stand. Der er sket en dramatisering, også fra regionens side, og det synes jeg er overdrevet. Den skal bevares, og så må vi se, hvad den skal bruges til, for det ville være ærgerligt at jævne den med jorden, sagde Niels Basballe fra Socialdemokratiet.

- Bygningen i sig selv er utrolig smuk, og derfor skal vi bevare den. Den kan ikke bygges op igen, når først den er revet ned. Så kan vi altid stille en græsslåmaskine inde i bygningen, for det er sådan set ligegyldigt hvad vi skal bruge den til, sagde Niels Skov Pedersen fra Det Konservative Folkeparti.

På nej-siden mente de til gengæld at bygningen er i forfald, og at det er dumt at bevare den, når der stadig ikke er en plan for den.

- En bygning som et kapel kræver anerkendelse og respekt. Det har jeg forståelse for. Men vi har også et sundhedshus, som vi gerne vil, og regionen har i et høringssvar skrevet, at de vil have parkeringspladser. Vi har ingen planer for bygningen, og derfor synes vi i Venstre, at vi skal spille med på regionens hold, når nu de ønsker ekstra parkeringsplader, sagde Niels Ole Birk fra Venstre.

- I Liberal Alliance undrer vi os over, hvor vi skal finde pengene til at drive stedet og renovere og ombygge, så vi kan realisere de planer, vi har? Vi går ind i en budgetforhandling som bliver ekstrem stram, og det bliver svært at se, hvor enderne skal mødes, sagde Sebastian Grauert.

Det endte dog med et ja til den ændrede lokalplan, og dermed skal politikerne og regionen finde ud af, hvad bygningen skal bruges til og hvem der skal stå for vedligeholdelsen.

Region Midtjylland har siden tirsdagens møde igen understreget, at de ikke vil bruge hverken penge eller kræfter på at vedligeholde bygningen. Derfor håber de, at kommunen vil overtage kapelbygningen - eventuelt mod betaling - og at det derfor bliver kommunen der får ansvaret for drift og vedligeholdelse.

Fremover bliver det muligt for forældre i kommunen at passe deres børn hjemme - og få en pose penge af kommunen for det.

Det har kommunalbestyrelsen besluttet på et nyligt møde.

Tilskuddet svarer til 85 procent af de beløb, kommunen ellers giver til en institutionsplads.

Det vil sige 7.362 kroner per måned for de nul til toårige og 4.067 kroner per måned for de tre til femårige.

Indkomsten er skattepligtig.

På kommunalbestyrelsens møde stemte Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige for, mens Socialdemokratiet og SF stemte imod.

For formanden for børne- og ungdomsudvalget i Norddjurs, Aleksander Myrhøj (SF), handler modstanden blandt andet, at han er bekymret for, at det på sigt kommer til at gå udover kommunens dagtilbud.

- Min bekymring går på, om ressourcerne flytter væk fra kommunens dagtilbud, og det kommer til at gå ud over de børn, der går der, siger han.

Desuden er han bekymret for, at de forældre, der vil gøre brug af tilbuddet, er forældre, der i forvejen passer deres børn hjemme.

En måske ikke ubegrundet bekymring.

I de to omegnskommuner, som Norddjurs Kommune inden vedtagelsen af forslaget har rådført sig med, viser erfaringerne nemlig, at en del af de forældre, der nu hjemmepasser sine børn med tilskud, hovedsagligt også hjemmepassede dem førhen uden tilskud.

Det er i henholdsvis Syddjurs Kommune og Randers Kommune, hvor forældre i flere år har kunne få tilskud til pasning af egne børn.

- Det betyder en merudgift for kommunen, og den skal vi finde på børne- og ungdomsområdet, siger Aleksander Myrhøj.

Beregninger kommunen har fået laver viser, at med en tilskud på 85 procent af det, kommunen ellers ville skulle give til en institutionsplads, vil merudgiften være på 2.343.000 kroner, hvis ingen af børnene tidligere har gået i et andet pasningstilbud.

Beregningen er lavet med udgangspunkt i samme antal børn som i Syddjurs, det vil sige 32 børn.

Hvis 50 procent af børnene tidligere har gået i et andet pasningstilbud, er merudgiften 799.000 kroner.

Stinne Thorsen Kvorning (LA) deler ikke umiddelbart Aleksander Myrhøjs bekymring.

- Vi har penge i kommunekassen, og stik imod alle prognoser stiger vores børnetal. Faktisk i en sådan grad, at vi har svært ved at tilbyde god pasning i områderne omkring Grenaa og Auning. Den nye ordning kan tage noget af trykket, siger hun.

Hun understreger, at et tilskud til hjemmepasning ikke er løsningen på alt.

- Men det er klart, at det er en del af løsningen, siger hun.

Stinne Thorsen Kvorning mener, at pengene skal følge barnet og familien, og derfor er det naturligt, at man lader forældrene selv bestemme.

- Det giver dem noget fleksibilitet, og det er klart for mig, at det vil styrke vores kommune, siger hun.

Forslaget var sidst til behandling i kommunalbestyrelsen i starten af 2021.

Dengang var forslaget først blevet drøftet i børne- og ungdomsudvalget i december 2020.

Her ønskede socialdemokraterne Tom Bytoft, Fritz Birk Sørensen og Allan Gjersbøl Jørgensen samt SF's Mads Nikolajsen ikke, at kommunen skulle yde et kommunalt tilskud til forældre til pasning af egne børn, mens Kristina Hviid (V), Ulf Harbo (EL) og Pia Bjerregaard (DF) ønskede, at sagen blev sendt til behandling i kommunalbestyrelsen.

I byrådssalen var politikerne splittede. Til sidst blev forslaget nedstemt med 15 stemmer til nej-siden og 11 stemmer til ja-siden.

Liberal Alliance, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten stemte for, men Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti stemte imod. Socialdemokratiske Else Søjmark undlod at stemme.

Dengang lød argumenterne imod blandt andet på, at det ville være et tilbageslag for ligestilling og at det ville skabe manglende socialisering. Flere var også bekymrede for, at det ville være børn af såkaldt sårbare forældre, eksempelvis yngre mødre eller ikke-etnisk danske, der ville vælge ordningen. Det ville risikere at betyde, at børn med sproglige eller andre udfordringer vil gå under radaren.

Omvendt mente ja-sigerne, at det ville give de enkelte familier mere fleksibilitet og at det ville gøre Norddjurs Kommune attraktiv at bosætte sig i.

Nogenlunde samme argumenter var på bordet, da forslaget blev behandlet i maj måned i år.

- Tilskud til hjemmepasning er ikke noget, der gør folk rige, men det giver en fleksibilitet til nogle børn og deres forældre, sagde Ulf Harbo fra Enhedslisten.

I Venstre og Nye Borgerlige er der også enighed om, at det vil styrke kommunen.

- Vi vil gerne være en attraktiv kommune og tiltrække tilflyttere. Jeg er sikker på, at hvis vi giver tilskud til hjemmepasning, vil det være et plus for kommunen, lød det blandt andet fra Jens Kannegaard Lundager fra Nye Borgerlige.

- Jeg synes, at vi som kommunen er store i slaget, når vi giver et tilskud på 85 procent. Man kunne give 50 procent og stadig være over det, man giver i Randers, men nej. Det forstår jeg ikke. Det er penge, der kommer til at gå fra andre områder, sagde Bente Hedegaard fra Socialdemokratiet.

Diana Therese Mikkelsen, på det tidspunkt medlem af Dansk Folkeparti, nu løsgænger, mente ikke, at forældre skal have tilskud for at passe deres børn hjemme.

- Jeg kan kun undre mig over, at man skal have penge fra kommunen for at gå hjemme med sine børn. Man er vel sammen med sine børn fordi man har ønsket dem, ikke ud fra et perspektiv om, at man skal betales for at være sammen med dem. Vi vil gerne have folk ud på arbejdsmarkedet, og så nytter det ikke, at vi betaler folk for at gå hjemme og bage surdejsboller, sagde hun.

Alligevel endte hun dog med at stemme for forslaget og dermed blev det 14 stemmer for og 12 stemmer imod.

Ordningen træder i kraft per 1. januar 2023 og skal evalueres om fire år.

Her får du ugens nyhedsoverblik med et udpluk af det, der er sket, siden NorddjursLIV sidst landede i din indbakke.