På Grenaa Havn skinner solen fra en skyfri himmel, hvor færgen fra Anholt netop har lagt til kaj.

Ombord på færgen er Angela Vestergaard og Søren Munch, der for nylig er sprunget ud som forpagtere af færgens café.

Ifølge Angela Vestergaard opstod muligheden på det helt rigtige tidspunkt.

- Vi ledte efter et eventyr sammen, og da vi tidligere på året hørte om muligheden for at blive forpagtere på Anholtfærgen, var det som om, at alle brikkerne faldt på plads, siger Angela Vestergaard.

Hun flyttede i starten af året fra Cambodia til Sjælland, hvor Søren Munch i mange år har boet i Virum.

Angela Vestergaard er vant til at springe ud i tingene, og i Cambodia har hun blandt andet drevet først et hotel, siden en bogbutik og et havecenter. Hun har også haft et peberfirma.

- Jeg er nok typen, der får gode idéer og bare gør det. På den måde har jeg fået mange kanonsjove oplevelser, siger hun.

Han er uddannet kok, hun er blandt andet uddannet serviceøkonom og sammen udgør de med Søren Munchs ord et rigtig godt team.

- Jeg kunne ikke gøre det uden Angela, og hun kunne ikke gøre det uden mig, siger han med et smil og fortsætter:

- Jeg ved noget om at lave mad og drive køkken, mens Angela ved en hel del om service, og så er hun kanongod til regneark. Den slags siger mig ingenting, så vi supplerer hinanden ret godt.

Mens Angela typisk står bag kassen og hjælper kunderne, er det Søren, der står i køkkenet og laver maden.

- Det er vigtigt for os, at maden er frisklavet og lavet fra bunden. Så vi steger selv stegen til ribbenstegssandwich, siger Søren Munch og Angela Vestergaard supplerer:

- Sandwichene smører vi kort inden afgang, og det andet lavet vi, når det bliver bestilt. Når der bliver bestilt en ribbenstegssandwich, går Søren i gang med at lave den. Det kan betyde, at der er lidt ventetid. Til gengæld får man frisklavet mad, siger Angela Vestergaard.

Parret har kendt hinanden i mere end 25 år, men blev først kærester, da Angela Vestergaard kom tilbage til Danmark fra Cambodia.

Søren Munch og Angela Vestergaard var enige om, at hvis de skulle være sammen, skulle der ske noget.

- Hvis vi skulle have et liv sammen, skulle det ikke være et liv i hamsterhjulet med s-tog om morgenen og den samme trummerum hver dag, siger Søren Munch.

Deres lyst til et nyt eventyr sammen, fik dem til at skrive en ansøgning til M/S Anholt om at blive færgecaféens nye forpagter. Kort efter var de til samtale på øen, hvorefter de blev tilbudt at stå for cafédriften.

- På en eller anden måde skete det bare. Alting faldt i hak på det rigtige tidspunkt, siger Angela Vestergaard.

Med kun få uger til sæsonstart fik de to nyudklækkede caféforpagtere travlt.

Der skulle indhentes tilladelser, alkoholbevilling og oprettes CVR-nummer.

- Flere sagde til os, at det kunne vi umuligt nå. Bare det at få de nødvendige tilladelser kunne tage flere måneder, fik vi at vide. Men det lykkedes os nærmest på rekordtid at få det hele i stand, siger Søren Munch.

Om det kunne nås i tide var stort set også den eneste bekymring, han og Angela Vestergaard havde, inden de sagde farvel til livet i København.

- Selvom vi ikke havde lang tid til at overveje det, kunne det ikke rigtig være anderledes. Det var bare det, vi skulle, siger Angela Vestergaard.

De fleste dage sejler færgen fra Anholt til Grenaa om morgenen og tilbage igen tidligt på eftermiddagen.

Det betyder også, at Angela Vestergaard og Søren Munch har bosat sig på øen i en tjenestebolig, M/S Anholt har stillet til rådighed.

Det tiltaler parret, at de nu bor på det, der af flere betegnes som Danmarks mest isolerede ø - selvom ingen af dem havde det store kendskab til Anholt, inden de i starten af juni flyttede til øen.

- Der er en ro, som vi ikke har oplevet andre steder. Vores fjernsyn er ikke sat til endnu, for når vi kommer hjem, åbner vi døren og sætter os ud i haven. Det er enormt afslappende, siger Søren Munch.

Han følger stort set ikke med i nyhedsstrømmen længere. Ikke fordi samfundet og verden omkring ham ikke interesserer ham, men fordi han oplever at have fundet en form for ro.

- Før tjekkede jeg nyheder nærmest med det samme, jeg stod op. Og jeg var inde på adskillige nyhedssites flere gange i løbet ad dagen. I dag bliver det måske til én gang, og jeg ser sjældent TV Avisen. Jeg vil gerne følge med i det, der er vigtigt, men førhen oplevede jeg at blive overloadet af information og nyheder konstant, siger Søren Munch.

Til gengæld kan det nye forpagterpar formentligt se frem til en travl sommer.

For mens der om vinteren er godt 150 fastboende på Anholt, kommer der tæt på 60.000 turister om sommeren. Nogle af dem sejler selv, men rigtig mange har plads på færgen.

- Det er klart, at der bliver tryk på om sommeren. Men vi glæder os også til kontrasten mellem sommer og vinter, siger Angela Vestergaard.

Indtil videre har der ikke været meget tid til at opleve deres nye hjemstavn, men 17. august kan parret se frem til deres første fridag.

- Det glæder vi os til, for så kan vi komme rundt og hilse på alle de andre øboere, siger Søren Munch med et grin.

Både han og Angela har dog allerede fået et positivt billede af øen.

- Folk er så søde, og allerede første dag stod de klar med en velkomstkomité, der også bar alle vores møbler på plads. Vi er blevet taget virkelig godt imod, siger Angela Vestergaard.

Hun glæder sig sammen med Søren til også at opleve, hvordan der er på Anholt, når turisterne har forladt øen.

- Der bliver helt øde, men vi glæder os også til at opleve stilheden og få mulighed for at opleve forskellen. Vi elsker den fart, der er på nu, men vi kommer også til at elske stilheden, siger Angela Vestergaard.

Parret motiveres af mange glade gæster, de hver dag møder på færgen.

- Det har været lige det, vi drømte om. Folk er så søde og meget begejstrede for, at det nu igen er muligt at købe mad ombord på færgen, siger Angela Vestergaard.

For parret er det vigtigt, at gæsterne får en god oplevelse. Det afspejler sig også i menukortet.

- Ferien begynder allerede på rejsen. Derfor er det vigtigt, at alle gæsterne også har en god oplevelse hos os, siger Angela Vestergaard og fortsætter med et grin:

- Det er også den eneste færge, hvor man ikke behøver diskutere, hvem der skal køre, når færgen når i land, for der er stort set ingen biler på Anholt. Derfor kan man sagtens snuppe et glas champagne eller øl, hvis man har lyst til det.

Selvom de ikke er mange uger inde i deres nye arbejdsliv, er parret ikke i tvivl om, at de har truffet den rigtige beslutning.

- Det er en helt anden verden for os nu med en ro og stilhed, som vi ikke er vant til. På Anholt låser man ikke dørene om natten. Det gjorde man bestemt i både København og Cambodia. Glemmer man bilnøglen i sin bil, gør det ikke noget, siger Søren Munch og fortsætter:

- På en måde føles det næsten som et eventyr. Vi har slet ikke tænkt over det "derhjemme", for Anholt er hjem for os nu.

Facader med store butiksvinduer, der lokker med gode tilbud, mannequin-dukker med farvestrålende tøj, ure og smykker der glimter i lyset fra solen og sko, støvler og sandaler, der står på rad og række.

Det scenarie kender de fleste - vel ikke alle. For det er sådan, de fleste af nutidens gågader er indrettet. Med store butiksfacader, der giver plads til at beundre og lade sig lokke. Alt sammen med det formål at få dig til at bruge penge.

Men sådan har det ikke altid været.

Faktisk var det først i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet at de butiksfacader med store vinduer, vi kender i dag, gjorde sit indtog i landet.

Således også i Grenaa, hvor bymidten i dag ikke ligner det, den var i slutningen af 1800-tallet.

I 1800-tallet var byen, som de fleste andre købstæder, forholdsvis lille. Det var heller ikke muligt for byens borgere at ernære sig af handel alene, og derfor var der mange, der havde eget agerbrug ved siden af deres erhverv.

I slutningen af 1800-tallet udgjorde detailhandlerne i Grenaa derfor en forholdsvis lille gruppe på omkring to procent af befolkningen.

Fra midten af 1800-tallet og frem mod slutningen var handelslivet i Grenaa centreret i de to gader Lillegade og Storegade. Den resterende handel var placeret omkring Torvet og de tilstødende gader Nørregade og Østergade. Endelig lå et par af de store købmandsgårde i Søndergade, der gik fra Torvet og til broen over åen til Sønderherred.

Fra 1890 og frem begyndte man dog at se en tydelig ændring. Der kom butikker i havneområdet ved Strandgade og Søgade, og de handlede spredte sig i byen samtidig med at antallet af handlende steg.

Det var også heromkring, at byens befolkningstal steg voldsomt.

Fra 1860 til 1901 gik byen fra 1.636 borgere til 3.257.

Den største stigning i antallet af detailhandlere fandt sted i perioden 1870 til 1880.

En del af forklaringen herpå var den store tilvækst i befolkningen.

Men stigningen skyldes også et øget antal detaillister og købmænd. De såkaldte mindre erhverv vandt også indpas, fordi de ikke krævede den store kapital eller viden for at etablere sig. Således var der ifølge Grenaa Egnsarkiv en brødhandler, tre fiske- og vildthandlere og en øltapper blandt de nye handlende i Grenaa i 1880.

Fra 1870'erne og frem begyndte man at erstatte de gamle bindingsværkshuse- og gårde med grundmurede huse.

Sammenligner man billeder fra i dag med billedet længere oppe, der er taget i 1899, er det tydeligt at se, at der er sket en hel del.

Kirken består, men en del af de lave bygninger er revet ned og erstattet med grundmurede huse. Og så ser man tydeligt, at dengang var butikkerne ikke nødvendigvis til for at lokke folk ind.

- Selvfølgelig hang der ting i vinduerne, og vi har også set eksempler på, at der hang ting ud fra og ned foran vinduerne i åbningstiden, men det er ikke de store butiksvinduer, vi ser i dag, siger Nina Adamsen, arkivleder i Grenaa Egnsarkiv.

I dag er det vinduerne, der er i fokus, og så er mange af bygningerne blevet en del højere, så der er plads til lejligheder ovenpå.

Men også den dag i dag er Lillegade en driftig handelsgade med flere butikker og mange handlende.

Denne artikel er blevet til med hjælp fra Grenaa Egnsarkiv, der har leveret billeder og information om Grenaas handelsliv i slutningen af 1800-tallet.

Her får du ugens korte nyhedsoverblik fra Norddjurs.