Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger NorddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Nuttede ser de ud - og tillidsfulde er de også. Lige nu plasker 14 æselpingviner rundt i deres backstagehabitat i Kattegatcentret, men snart skal de tage deres nye anlæg i brug. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Pingvinerne kommer

Arbejdet med pingvinanlægget i Kattegatcentret har været længe undervejs.

Faktisk er det snart to år siden, at byggeriet officielt gik i gang, da daværende borgmester Jan Petersen tog første spadestik 7. august 2020.

Men nu er der gode nyheder, for åbningen venter lige om hjørnet.

Præcis hvornår kan direktør Karsten Bjerrum ikke sige med sikkerhed. De sidste detaljer skal nemlig lige på plads.

Men forhåbentligt kan de første gæster få et kig ind til de 14 subantarktiske æselpingviner, der får hjem i det nye anlæg, i uge 29.

I pingvinanlægget kommer man helt tæt på pingvinerne, for her er ingen tyk rude, der adskiller jer. Du kan lugte pingvinerne og høre dem kalde på hinanden. Og du kan føle kulden, for der er kun cirka syv grader i rummet.

- Det er en form for kæmpestort, indbygget køleskab vi har lavet. Og mig bekendt findes der kun meget få anlæg som det her, siger Karsten Bjerrum Nielsen.

Han har vist mig rundt i Kattegatcentret, der udover det nye pingvinanlæg, også rummer et nye undervisningslokale til skoletjenesten og et nyt og større backstageområde.

Jeg har fået lov til at kalde det for et backstageområde, men folk i branchen vil nok nærmere kalde det karantæne- og holdingfaciliteter :-)

Karsten Bjerrum Nielsen anerkender dog, at det er en form for backstageområde, for det er her, de syge fisk opholder sig og her, nye dyr og fisk, der ankommer til Kattegatcentret, skal være i karantæne i 30 dage.

Det har de 14 nye æselpingviner, der fremover skal bo i Kattegatcentret, været. Lige nu holder de til i deres eget backstagehabitat, mens anlægget bliver helt færdigt. Der skal males, temperaturen skal på plads, ventilationsanlægget skal fungere optimalt, ruden ind til anlægget skal pudses og så skal dykkere sikre sig, at der ikke ligger noget i vandet, pingvinerne kan skære eller slå sig på.

Vi hilser på pingvinerne, og det første, der rammer mig, er lugten af fisk. Og så lyden af pingvinerne, da de opdager os og tror, at de skal have mad. De lyder faktisk stort set som æsler, der kalder, og det er også derfor, man kalder dem for æselpingviner.

Pingvinerne er enormt tillidsfulde og har allerede vænnet sig til mennesker, fortæller Karsten Bjerrum Nielsen mig. De kommer gerne tæt på, og de lader sig ikke forstyrre synderligt meget af os.

Den oplevelse, jeg fik en lille forsmag på - lugten af pingviner, deres skræppende lyde, deres kald på hinanden og deres tillidsfulde væsen - bliver fremover den, gæsterne kan få i pingvinanlægget, og derfor glæder Karsten Bjerrum Nielsen sig selvsagt enormt meget til at åbne dørene og byde velkommen indenfor.

Nedenfor kan du læse mere om det nye pingvinanlæg og de andre faciliteter, Kattegatcentret har fået. Og så vil jeg blot ønske dig god sommer, for når dette nyhedsbrev rammer din mailboks, går jeg på sommerferie.

Min gode kollega Asbjørn With holder skansen så længe, for NorddjursLIV fortsætter selvfølgelig med at udkomme, som vi plejer.

Har du en god historie, kan du kontakte Asbjørn på telefon 61664603 eller aswch@jfmedier.dk.

Billede af Emma Ahlgreen Haa
Billede af skribentens underskrift Emma Ahlgreen Haa Journalist
De 14 pingviner plasker i dag rundt i deres "backstagehabitat" i Kattegatcentret, mens de venter på, at deres nye anlæg er helt færdigt. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Kom helt tæt på: I Kattegatcentrets nye pingvinanlæg kan du både høre, se og lugte pingvinerne

I Kattegatcentret har man siden sensommeren 2020 knoklet med at gøre det nye pingvinanlæg, det nye backstageområde og de nye undervisningslokaler klar, og nu er der godt nyt.

Backstageområderne er færdige, pingvinanlægget åbner efter planen midt i juli og undervisningslokalerne kan forhåbentligt tages i brug, når skoleåret starter.

Det har været en lang og til tider anstrengende proces, men direktør Karsten Bjerrum Nielsen glæder sig nu bare til, at man snart kan byde de første gæster velkommen i pingvinanlægget, hvor gæsterne får lov at komme helt tæt på.

I Kattegatcentrets nye pingvinanlæg kommer du helt tæt på pingvinerne. Her er der ingen tyk glasvæg, der adskiller jer, og du kan således både høre og lugte pingvinerne. Der har været mange ting undervejs, der har forsinket byggeriet, men nu er der endelig ende på processen. Direktør Karsten Bjerrum Nielsen glæder sig til at byde indenfor fra midten af juli.

Lige nu plasker 14 subantarktiske æselpingviner rundt i et bassin i et backstageområde i Kattegatcentret, men snart flytter de ind i deres nye hjem.

I skrivende stund er Kattegatcentret nemlig ved at lægge sidste hånd på deres nye attraktion: Et topmoderne pingvinanlæg.

Her arbejder man blandt andet med at få temperaturen ned på syv grader, så pingvinerne kan flytte ind i det nye anlæg og få nogle dage til at vænne sig til de nye omgivelser, inden der åbnes for gæster.

Vi synes, at pingvinen er et enormt spændende og fascinerede dyr, som vi kan formidle mange spændende historier om

Karsten Bjerrum Nielsen, direktør i Kattegatcentret

Men efter nogle måneders forsinkelse er åbningen faktisk lige rundt om hjørnet. Midt i juli regner Kattegatcentret nemlig med at byde de første gæster velkomne indenfor.

- Jeg kan ikke sætte en præcis dato på, for det afhænger af flere tekniske detaljer, men går alt godt, så åbner vi i uge 29, siger Karsten Bjerrum Nielsen, direktør i Kattegatcentret.

- Det er jo en form for kæmpestort, indbygget køleskab vi har lavet. Og mig bekendt findes der kun meget få anlæg som det her, siger Karsten Bjerrum Nielsen.

Udskudt åbning

Planen var oprindeligt, at pingvinanlægget skulle åbne i april. Åbningen er dog blevet udskudt nogle gange, primært på grund af et meget avanceret ventilationssystem - og så på grund af corona og krigen i Ukraine, der blandt andet har betydet stigende priser og mangel på både materialer og håndværkere.

Anlægget er blandt andet specielt, fordi man er i samme rum som pingvinerne. Det betyder, at man oplever kulden, lydene og lugtene.

- Pingvinerne er ikke vant til de omgivelser, vi er. Når der er mennesker derinde, kommer der svampesporer i luften. Det er ikke godt for pingvinerne, forklarer direktøren.

Æselpingviner og det nye pingvinanlæg

Æselpingvinen er den hurtigste pingvin i verden. Den kan nå en topfart på hele 36 km/t, når den svømmer under vandet.

Den er med sine 90 cm i højden den tredje største pingvin - kun overgået af kongepingvinen og kejserpingvinen.

Æselpingvinens navn kommer af, at den med dens brægende kald lyder lidt som et æsel.

Hunpingvinen ligger hvert år cirka to æg. Æggene klækker efter 34 til 36 dage, men der går endnu en måneds tid før ungerne er store nok til at forlade reden. De dundækkede unger kan ikke svømme, men efter 80 til 100 dage er ungernes fjerdragt klar til en svømmetur.

Pingvinen lever naturligt af krill, fisk og blæksprutter. Nogenlunde samme kost får den i Kattegatcentret.

Det nye pingvinbassin er i to etager. Øverst står du tæt på pingvinerne i lugten, i lydene og i kulden. På nederste etage er der tiltrængt fred og meditativ ro for pingvinernes skrig, hvor du kan betragte pingvinernes elegante flyveture gennem vandet.

Bassinet i det nye pingvinanlæg indeholder cirka 200.000 liter vand. Akryl-/plexiglasruderne, der er ind til pingvinerne på nederste etage, er mellem fem og 14 centimeter tykke. 

Pingvinerne har et areal på 140 kvadratmeter. Heraf er 80 kvadratmeter landdel og 60 kvadratmeter bassin. 

Der er 145 kvadratmeter teknikrum til vandbehandling og ventilation.

Der er 7 grader i anlægget.

Der produceres op til 800 kilo is til pingvinerne dagligt.

Vandet pumpes ind fra Kattegat og renses, køles og recirkuleres.

Kilde: Kattegatcentret

Derfor skal et avanceret ventilationssystem filtrere luften for svampesporen og det er blandt andet reservedele til det system, der har trukket processen ud.

- Vi var også udfordrede af oversvømmelsen i december sidste år, der ødelagde en del af det eksisterende ventilationsanlæg, siger Karsten Bjerrum Nielsen.

- Det er klart, at det til tider har været lidt anstrengende, når tingene gang på gang har trukket ud, men nu kan vi endelig se en ende på det.

Han viser rundt i de teknikrum, der er tilknyttet pingvinanlægget. Kæmpe store tanke, der regulerer vandtemperaturen, meterlange ventilationsanlæg, pumper der kører på højtryk.

Det ligner noget fra en science fiction-film, og direktøren anerkender også, at teknikken fylder en hel del.

- Det er jo noget helt andet end de fisk og havdyr, vi har i forvejen. Derfor kræver det også noget andet, end vi er vant til, men det har været en spændende proces, siger Karsten Bjerrum Nielsen.

De 14 subantarktiske æselpingviner kommer fra henholdsvis Billund og London. Pingvinerne er avlet i fangeskab, da pingviner i anlæg og zoologiske haver ikke er fanget i det fri, som nogle ellers tror. Foto: Kattegatcentret

Ofte er han blevet spurgt om, hvorfor i alverden Kattegatcentret skal have pingviner. Det har jo ingenting med hajer at gøre? Og det har da slet ikke noget med Kattegat at gøre?

- Det er en misforståelse, at Kattegatcentret kun beskæftiger sig med det, der foregår i Kattegat. Mig bekendt findes der heller ikke sandtigerhajer og revlehajer i Kattegat, siger direktøren med et smil.

- Kattegatcentret har navn efter vores placering, fordi vi ligger tæt på Kattegat. Men det er ikke meningen, at vi kun skal beskæftige os med ting, vi finder i dét hav, siger han.

Pingvinerne er blandt andet valgt, fordi det er en hel anden gruppe end fisk, som Kattegatcentret ellers beskæftiger sig med.

- Og så synes vi, at pingvinen er et enormt spændende og fascinerede dyr, som vi kan formidle mange spændende historier om, siger han.

Mere plads til undervisning

Udover pingvinanlægget tæller det nye byggeri også et laboratorium til undervisning og et backstageområde til nyankomne eller syge dyr.

Det nye laboratorium skal blandt andet bruges af skoletjenesten, der årligt besøges af næsten 12.000 børn og unge, der får undervisning i livet under vandet.

Direktør Karsten Bjerrum Nielsen viser rundt i det nye undervisningslokale, der stadig lige mangler det sidste finish. Rester af byggerodet ligger på gulvet og støvet hænger i luften. I lokalets ene ende er der udsigt til Kattegat og til den anden side kan man kigge ud på en del af Kattegatcentret, hvor den ene hajtank har placering.

- Førhen var skoletjeneste nærmest gemt væk dybt nede i betonen - så langt væk som muligt. Det glæder mig, at vi nu får den integreret i resten af huset, siger han.

I det topmoderne undervisningslokale er der kameraer i loftet, der kan følge underviserne, så undervisningen kan filmes. Bordene er med aftageligt bordplade af glas og et hulrum, der kan fyldes med vand, så man kan komme helt tæt på fiskene.

- Fordi det nu er en bedre integreret del af resten af huset, håber vi også, at vi kan bruge det til foredrag eller andre arrangementer, der ikke nødvendigvis er relateret til skoletjenesten, siger Karsten Bjerrum Nielsen.

Kattegatcentret har fået nye undervisningslokaler til blandt andet skoletjeneste. Det glæder Karsten Bjerrum Nielsen, der er direktør i Kattegatcentret, at man nu får endnu bedre vilkår for blandt andet skoleeleverne. Derudover er der også bygget et nyt og større backstageområde, hvor syge fisk og fisk, der ankommer og skal i karantæne, skal være. Foto: Asbjørn With

I backstageområdet - som er færdigt - er der kommet en sending fisk, som dyrepasserne tager i selvsyn. De jubler, som de åbenbarer den ene pose efter den anden.

- De fleste arter kan vi avle her i huset, men vi er også nødt til at få tilført nogle udefra. Så for os er det som juleaften, når vi får en sending nye fisk, siger Karsten Bjerrum Nielsen.

Det nye backstageområde - der med branchens jargon kaldes for karantæne- og holdingfaciliteter - skal bruges netop til de nye fisk og havdyr, der kommer til Kattegatcentret. Det er nemlig et krav, at de er i karantæne, før de kommer ud i bassierne til resten af dyrene.

- Vi bruger også områderne, hvis der er dyr, der er syge, eller på anden vis ikke skal være i bassinerne et stykke tid. De faciliteter, vi havde i forvejen, var for små, og så var de også fra en anden tid, hvor kravene til dyrehold var mindre omfattende, siger direktøren.

På række står der nu adskillige bassiner i forskellige størrelser, der kan rumme alt fra de bittesmå fisk til de større hajer.

- Skal jeg selv sige det, så er det et ret lækkert område vi har fået. Det giver rigtig gode forhold til vores dyr, siger Karsten Bjerrum Nielsen.

Pingvinerne skal nok blive glade

Direktør Karsten Bjerrum Nielsen glæder sig selvsagt meget til at lukke de første gæster ind i det nye pingvinanlæg.

Til at starte med bliver det uden en stor åbningsfest. Både fordi, det i så fald vil ligge midt i sommerferien, men også fordi, at pingvinerne skal have tid til at vænne sig til deres nye hjem.

- Hverken de eller vi har prøvet noget lignende før, og vi er spændte på, hvordan pingvinerne falder til og reagerer på omgivelserne, men også hvordan det bliver taget imod af gæsterne, siger Karsten Bjerrum Nielsen.

Han er sikker på, at pingvinerne nok skal blive glade. Men han er spændt på, hvor stor en succes det nye anlæg bliver.

- Indtil videre har vi kun fået positive tilbagemeldinger, og jeg tror også, at gæsterne bliver glade, siger han.

Pingvinerne er enormt tillidsfulde, og efter kort tid i Kattegatcentret har de allerede vænnet sig til dyrepasserne. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Sammen med det øvrige team har han tænkt meget over formidling af pingvinernes historie. Foran det nye pingvinanlæg er der opsat fortællende plancher og lavet interaktive spil, hvor man eksempelvis kan prøve at stjæle æg som en pingvin.

- Formidling er en af vores hovedopgaver, og det har været vigtigt for os, at vi formidler pingvinernes liv og historie på bedste vis, siger Karsten Bjerrum Nielsen.

Langt det meste, der knytter sig til pingvinudstillingen, er for første gang i Kattegatcentrets historie lavet in house. Det betyder, at man har ansat folk til eksempelvis at udvikle de spil, der hører til udstillingen.

- Det har været sjovt og lærerigt, at vi selv har stået for det hele. Selvom vi normalt selv står for formidling, tekster og så videre, har vi denne gang haft fingrene endnu mere nede i processen, siger Karsten Bjerrum Nielsen.

Kattegatcentrets nye pingvinanlæg lader gæsterne komme helt tæt på pingvinerne. Det er kun klipperne, der adskiller pingvinerne for os mennesker, og derfor bliver det muligt både at lugte, høre og sanse pingvinerne. Anlægget er parentes bemærket indrettet sådan, at pingvinerne ikke kan røre menneskerne - og omvendt. Foto: Kattegatcentret

De 14 pingviner kommer fra Billund og London. De er avlet i fangeskab, og Karsten Bjerrum Nielsen fortæller, at pingvinerne med stor sandsynlighed også selv kommer til at formere sig.

- Æselpingvinerne parrer sig ret nemt, og det er en af grundene til, at vi har valgt den race. Vi vil også gerne have springpingviner, men de er sværere at få til at avle, og derfor skal vi oparbejde mere erfaring med pingviner i vores dyrehold før vi eventuelt kan modtage springpingviner fra et internationalt avlssamarbejde, siger han.

Derudover regner Kattegatcentret med at modtage seks æselpingviner mere i løbet af efteråret.

Byggeriet har i alt kostet i omegnen af 60 millioner kroner, hvoraf kommunen har betalt de 15 millioner. Resten er betalt af fonde og sponsorer.

I Ålsrode kæmper borgerne på den ene side mod en landmand på den anden side. Landmanden vil stille sin jord til rådighed for solceller, men en gruppe borgere mener, at det vil være selvmord for byen. På Anholt har tre veninder åbnet et mikrobageri, og i Fjellerup har to arkitekter præsenteret deres visioner for projektet Fjellerup Strandliv. I tilbageblikket kommer vi også til Grenaa, hvor der er søsat et klimasikringsprojekt, som NorddjursLIV har dækket indgående. Fotos: Asbjørn With og privat

Ti historier om Norddjurs, du kan læse eller genlæse i din sommerferie

Måske er du ny læser på NorddjursLIV, måske fik du ikke læst artiklen, da den første gang landede i din indbakke, eller måske er der en historie, du gerne vil læse igen.

Det er nemlig sommerferie, og derfor har vi herunder samlet et række artikler, som kan læse eller genlæse når du slænger dig i havestolen eller på stranden.

Sommersolen bager, og for de fleste betyder det, at sommerferien lurer i horisonten. Det kan være, at du får ro og bedre tid til fordybelse. Og måske, at du har bedre tid til at læse noget af alt det fra NorddjursLIV, du ikke fik læst, da nyhedsbrevet ramte din indbakke første gang.

Det kan også være, at du er ny læser på NorddjursLIV og ikke har dykket ned i, hvad vi har lavet tidligere, eller at der er artikler, der kan tåle et gensyn.

Ikke desto mindre, så har vi i listen herunder samlet nogle af de artikler, vi har lavet i de første seks måneder af 2022.

Listen starter kronologisk med de ældste historier, og vi skal eksempelvis til Grenaa, hvor Hotel Crone havde stor gavn af de to borerigge, der har haft til huse i havnen. Det er også i Grenaa, at man nu har søsat et klimasikringsprojekt, som NorddjursLIV har dækket indgående. Vi skal til Anholt, hvor alle øboerne var med til at forberede majestætens besøg. Og så kan du (gen)læse vores spæde dækning af socialområdet, der nu skal undersøges til bunds.

Bemærk, at du skal være abonnent på NorddjursLIV for at læse artiklerne. Er du endnu ikke det, kan du tilmelde dig her for 39 kroner om måneden.

Borerigge har stor betydning for erhvervslivet

Hos Hotel Crone kan forpagterne Marianne Andersen og Carsten Sørensen godt mærke, når der står borerigge i havnen. Foto: Asbjørn With

I årets første nyhedsbrev tog vi en tur til Grenaa Havn. Her lå nemlig to enorme borerigge, og det havde faktisk også stor indvirkning på erhvervslivet omkring havnen.

Hos Marianne Andersen, der sammen med sin mand Carsten Sørensen forpagter Hotel Crone, havde det både påvirkning for omsætningen, men også for hendes selv, at boreriggene holdt til i havnen.

Det kan du læse meget mere om ved at klikke her.

Vi var også fordi Grenaa Hydraulik, der leverede dele, udstyr og service og til de to borerigge.

- Vi er en servicevirksomhed, og vi er her altid. Også når der bare skal bruges et par stumper, sagde Frederik Høeg Brandstrup, medejer af Grenaa Hydraulik, i den forbindelse til NorddjursLIV.

Boreriggene har siden forladt Grenaa Havn.

En ny æra er på vej for mosebrugscentret i spændingsfeltet mellem fabrik, museum, lokalt samlingssted og turistattraktion

Ikki Lyng Knudsen og Adam Bindslev fortalte om planerne for mosebrugscentret til NorddjursLIV. Foto: Asbjørn With

Som bosat i Norddjurs er det næsten umuligt ikke at bemærke den snak, der har været om det nye mosebrugscenter i Stenvad.

I den forbindelse tog vi forbi Ikki Lyng Knudsen, medstifter af og tidligere forperson for Midt i Norddjurs, og Adam Bindslev, forperson for Midt i Norddjurs, for at se nærmere på de ideer og visioner, der ligger til grund for tankerne om, at den tidligere tørvefabrik og nuværende museum, i fremtiden også skal være et moderne og hyggeligt samlingspunkt og en stærk profil i den kommunale turismestrategi.

For der skal stadigvæk være museum, som formidler lokalhistorien og tørvefabrikkens virke og store betydning op gennem tiderne.

Men der skal også skabes mere lys og flere funktioner i den fantastiske hovedbygning, så der kan opstilles en mobil scene og andre faciliteter til foreningsliv, koncerter, foredrag, filmaftener og meget, meget mere.

Alt det kan du læse mere om ved at klikke her.

Kassetænkning, der har til formål at hjælpe alle, hjælper ingen

På HSM Industri oplever Camilla Friis, at der er forståelse for hendes situation. - Det er okay hvis jeg har en dårlig dag og må gå hjem, og det er rart at blive mødt med den forståelse, siger hun. Foto: Peter Mohlin Kring

I februar var vi på besøg på Camilla Friis. Siden hun var ganske ung, har hun døjet med psykiske problemer, og det har gjort det svært for hende at tage en uddannelse og passe et job.

Hun oplevede ikke, at kommunen mødte hende med forståelse og den hjælp, hun havde brug for, og sad derfor fanget i en dårlig spiral i næsten 15 år.

- Det er svært med en sygdom, man ikke kan se, men det er det samme, som hvis jeg havde brækket et ben, og folk ikke troede på det, sagde Camilla Friis til NorddjursLIV.

Først da kommunens sagsbehandler og en virksomhedskonsulent sagde ja til at smide alle krav om timeantal væk, følte Camilla, at der var plads til at være den, hun er.

Få hele historien om Camilla Friis ved at klikke her.

Nyt projekt skal klimasikre Grenaa og redde byen fra massive vandmængder

Sidsel Prahm er klimakoordinator i Norddjurs Kommune og projektleder i projektet Grenaa - Næse for vand, som skal sørge for, at Grenaa bliver beskyttet mod fremtidens havvandsstigninger og stormfloder. Foto: Asbjørn With

Grenaa er ekstremt udsat for vandstigninger og nedbør oppefra. Derfor har kommunen søsat et projekt i samarbejde med Realdania, lokale interessenter, virksomheder og berørte borgere, der skal se nærmere på, hvilke mulige løsninger, der kan være.

Det er en historie, som vi selvfølgelig tog op her på NorddjursLIV, og derfor kunne du i marts læse, at Grenaa faktisk er den næstmest udsatte by i kongeriget.

Vi talte også med en række af dem, der sidder i det såkaldte §17 stk. 4-udvalg.

For det er en gigantisk opgave at bekæmpe havets kræfter, og det er en opgave, ingen kan løse alene. Så i denne artikel kan du læse, hvad forskellige medlemmer af udvalget tænker om opgaven.

Men vi stoppede ikke der.

Vi var også på besøg ved Lena Breum Sørensen, der har en kolonihave, der ligger tæt på Grenåen.

Hun håber, at man i klimasikringsprojektet også tager højde for sådan nogle som hende, der netop bor i nærheden af vandet.

Og vi talte med Jens Gregersen, der har ansvaret for de kommunale vandløb i Norddjurs.

Han mener, at Grenåen måske helt skal tages ud af ligningen for at undgå oversvømmelser.

Vi var også på besøg hos AquaDjurs. Her er Palle Mikkelsen ansvarlig for at håndtere spildevand og dele af det vand, der kommer oppefra. Han kunne blandt andet fortælle, at klimatilpasning de senere år er blevet en topprioritet for AquaDjurs, som også har en del af ansvaret for, hvordan regnvand skal håndteres.

Det kan du læse mere om ved at klikke her.

Slutteligt var vi forbi klimakoordinator og projektleder i Grenaa - Næse for vand, Sidsel Prahm, til en snak om projektet.

Den artikel kan du læse ved at klikke her.

Det vindende team er siden blevet kåret. Det følger vi selvfølgelig op på her i NorddjursLIV.

Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger får ikke ungdomsuddannelser til at indføre alkoholforbud for de yngste elever

På Viden Djurs' uddannelsesinstitutioner kommer Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger ikke til at betyde, at man ændrer reglerne for salg af alkohol til unge 18 år. Rektor Morten Bang mener også, at en af skolens opgaver er at give de unge et fornuftigt forhold til alkohol. Samme holdning har elevrådsformand Emil Munk Hansen, der heller ikke mener, at de unges forhold til alkohol er ude af proportioner. Fotos: Søren Øhlers og Emma Ahlgreen Haa

I en række nye anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen sendte ud i marts, fraråder styrelsen nu alle unge under 18 år at drikke alkohol.

På ungdomsuddannelserne i Grenaa afventer de to rektorer et egentligt forbud. Begge mener de, at det vil være svært at håndhæve, hvis halvdelen af eleverne må drikke alkohol og den anden halvdel ikke må. Men vigtigst af alt mener de ikke, at et forbud er vejen frem.

Til gengæld er det gymnasiernes opgave at give de unge et fornuftigt forhold til alkohol, mener Morten Bang, rektor på Viden Djurs, der driver HHX og HTX i Grenaa.

Samme holdning deler Emil Munk Hansen, elevrådsformand på HTX, der også frygter, at det kan gå udover sammenholdet, hvis dem under 18 år ikke må drikke alkohol og dem over 18 år godt må.

- Man har glædet sig til at blive en del af det fællesskab, som det unægtelig er, man vil gerne ud at have det sjovt, og den mulighed bliver så frarøvet en, siger han.

Hvis du klikker her, får du hele historien.

Det handler overhovedet ikke om baghaver

Ålsrodes modstand mod solcellerne er massiv, og det er svært at overse modstanden, når man kører ind i byen. Her er tre halmballer med budskaber stablet ovenpå hinanden få hundrede meter fra Kejsegården, der ligger blandt træerne i baggrunden. Foto: Asbjørn With

Sagen om Solcellepark Kejsegården ved landsbyen Ålsrode har tiltrukket sig opmærksomhed langt væk fra kommunegrænsen, og har været omtalt i diverse medier. Lige fra TV2 Østjylland og Dagbladet Information, Politiken over Jyllands-Posten til Orientering, Debatten og senest Genstart på DR.

Årsagen er den massive lokale modstand mod en solcellepark, der bliver blandt Nordeuropas største og som, ifølge modstanderne, truer med at slette Ålsrode fra landkortet i løbet af de kommende år.

En lokal familie har fået ideen og stillet deres jord til rådighed. Den jord ligger nu engang sådan, at den omkranser Ålsrode til flere sider, og det betyder meget for de omkring 210 mennesker, der bor i landsbyen.

De har gjort modstand, siden de fik nys om projektet, men de bliver også hele tiden skudt i skoene, at de måske nok er for grøn omstilling, men 'det skal bare ikke være i min baghave.'

- Det handler overhovedet ikke om vores baghaver, forklarede en af modstanderne i april til NorddjursLIV.

Vi tog på besøg i Ålsrode, både for at tale med landmanden, der vil stille sin jord til rådighed, men også for at høre modstanderne hvad de egentligt er modstandere af.

Arkitekterne bag Fjellerup Strandliv har tænkt mange store tanker om projektet

Arkitekterne Søren Kristensen og Malene Sundbøl Jørgensen har tegnet stregerne og tænkt tankerne i det, som forhåbentligt snart bliver vekslet til forandring og vanebrud på stranden ved Fjellerup. Foto: Asbjørn With

En ting er at få en god idé. Eller flere gode idéer for den sags skyld. Noget andet er at udforme et projekt for at helt strandområde, hvor alle idéerne bliver til en virkelighed, man kan få glæde af.

Det er efterhånden mange år siden, at de første idéer til et strandprojekt i Fjellerup blev tænkt af visionære lokale og politikere.

Nu har to arkitekter gjort tanker og idéer til et færdigt projekt, som nu kun mangler Kystdirektoratets endelige godkendelse.

Der er stadig lidt skepsis tilbage i byen, men de fleste blandt både de lokale og næsten lokale krydser fingre og håber på, at spaden snart går i jorden.

Klik her for at læse mere om visionerne og blive klogere på, hvad projektet handler om.

Hele socialområdet skal undersøges - nu

Borgmester Kasper Bjerregaard (t.h.) var i maj med til at starte en undersøgelse af det sociale område. Lars Møller fra Socialdemokratiet (t.v.) er med på undersøgelsen, men vil ikke godtage en fortælling der hedder, at der ikke er blevet gjort noget på socialområdet i årevis. Bo Lindballe, der er souschef på socialområdet i Norddjurs, hilser en undersøgelse velkommen, for han er godt træt af den konstante politiske uro på området. Fotos: Asbjørn With

I maj ramte nyheden om, at socialområdet skal undersøges.

- Vi har gennem længere tid fået mange indikationer på, at noget kan blive bedre, sagde borgmester Kasper Bjerregaard (V) på hans kontor onsdag 18. maj.

Det betød blandt andet et ja til en uvildig undersøgelse og et farvel til velfærdsdirektøren.

Her får du borgmesterens første ord og en forklaring på, hvad der skulle ske - og hvorfor.

Ugen efter talte vi med Bo Lindballe, der er souschef på socialområdet i Norddjurs.

Han har selv indgivet sin afskedsbegæring for at gå på pension, men han er godt træt af den konstante politiske uro. Derfor hilser han endnu en undersøgelse af området velkommen.

Vi talte også med socialdemokratiske Lars Møller, der ikke bare vil anerkende en fortælling, der hedder, at der ikke er blevet gjort noget på socialområdet i årevis.

- For så bliver fortællingen, at socialdemokraterne ikke har gjort noget i de forgangne år, hvor det så har været nogle dårlige omtaler i medierne, der definerer os og historien om socialområdet i Norddjurs. Det er ikke rimeligt, sagde Lars Møller.

Og så fortalte Kasper Bjerregaard, at det i undersøgelsen var vigtigt at få medarbejdere og ledere i tale.

- Det er dem, der ved allermest om hvordan tingene foregår. Derfor er dialogen vigtig, sagde borgmester Kasper Bjerregaard.

Næsten alle på Anholt var med til at gøre klar til majestæten: - Det skaber sammenhold, når vi gør noget sammen

Jacob Vestervig driver Spiseriet på Anholt, han er formand for ErhvervAnholt, og han er en af de rigtig mange, der var med til at forberede dronning Margrethes besøg på øen. Foto: Asbjørn With

Hvordan forbereder man sig til et regentbesøg? Det havde øboerne på Anholt haft god tid til at tænke over, for dronning Margrethes besøg på øen i starten af juni var mere end to år undervejs.

Men i juni blev det endelig tid, og det var svært at finde en borger på Anholt, der ikke havde været involveret i dronning Margrethes besøg på øen.

Mens nogle stod for frokost, var der andre der havde bagt kage - og nogle helt tredje, der lagde hus eller telt til. Sikkert for alle involverede var det, at majestætens besøg var med til at forstærke sammenholdet på øen. Og så håber flere af de involverede, at besøget sætter Anholt på landkortet.

Læs om øboernes forberedelser og overvejelser i artiklen, som du finder her.

Albertine, Ann-Sofie og Solbjørk sagde farvel og tak til travlheden i hovedstaden: I dag driver de succesfuldt bageri på Anholt

Albertine Nordby Rasmussen (til venstre), Ann-Sofie Antonsen og Solbjørk Buch (til højre) levede et travlt liv i hovedstaden, inden de i starten af 2021 flyttede til Anholt for at åbne et bageri. I dag har de ikke nødvendigvis fået mindre travlt, men de oplever i højere grad at bestemme over deres egen tid - hvilket de holder meget af. Privatfoto

I slutningen af 2020 besluttede de tre veninder Albertine Nordby Rasmussen, Ann-Sofie Antonsen og Solbjørk Buch sig for at vinke farvel til livet i hovedstaden.

Hverdagen var travl, fyldt med arbejde, venner, tilbud, familie og aktiviteter. Selvom de nød det, kunne de tre veninder også mærke, at de drømte om ro. Om plads til selv at bestemme og plads til at dyrke passionen for at bage og lave mad.Derfor flyttede de i starten af 2021 til Anholt for at bygge og drive et mikrobageri på øen, hvor Albertine er vokset op.

De har ikke fået mindre travlt, men de har fået en hverdag, hvor de selv bestemmer. Og så har de fundet ud af, at man godt kan kombinere byens puls og liv med Anholts ro og den smukke natur.

Få historien om de tre selvstændige veninder og deres liv som bagere på Anholt her.

32 gange i de første fire måneder af året holdt politiets automatiske trafikkontrol på Århusvej, som går fra Grenaa mod Tirstrup. Fotoet er ikke taget på den strækning. Arkivfoto: Michael Bager

Her holdt fotovognen i Norddjurs og bevilling på vej til museum

Her får du et overblik over nogle af de ting, der er sket i kommunen, siden NorddjursLIV sidst landede i din indbakke.

Se årets fotovognsstop i Norddjurs

Amrik Chadha er leder af færdselsafdelingen i Østjyllands Politi. Arkivfoto: Axel Schütt

32 gange i de første fire måneder af året holdt politiets automatiske trafikkontrol på Århusvej, som går fra Grenaa mod Tirstrup.

På den mest aktive dag blev det til til 48 bøder i alt - fire af dem inklusive klip.

I alt blitzede fotovognen 484 gange på strækningen, hvilket giver langt over en halv million kroner til statskassen fordelt over de 32 besøg.

Det skriver Randers Amtsavis, der har fået tallene, der viser, hvor fotovognen har holdt i Norddjurs de første fire måneder af året.

Der er flere ting, som spiller ind, når færdselspolitiet vurderer, hvor fotovognene sendes hen.

De seneste år har det for borgerne været muligt at bruge en formular til at bestille en fartkontrol, hvis hastigheden har vakt bekymring. Det er der mange, som har benyttet sig af, og det betyder, at borgernes henvendelser har spillet en stor rolle i placeringen af fotovognene.

- Vi følger altid op på dem. I første omgang kigger vi på, om det overhovedet er muligt at placere fotovognen det pågældende sted, fortæller Amrik Chadha, leder af færdselsafdelingen i Østjyllands Politi, til Randers Amtsavis.

Han har ikke meget til overs for tanken om, at der ikke sker noget ved at køre lidt for stærkt på landevejene.

- Det er simpelthen noget vrøvl. Jo højere hastighed, jo værre uheld, siger han.

I artiklen på Randers Amtsavis' hjemmeside kan du se hvor fotovognen har stået, og hvor mange bøder det har udløst.

Eksempelvis holdt fotovognen på Århusvej 5. februar, hvor der blev udelt 23 bøder. Fem af dem var med klip.

Ny vandrerute går fra kirke til kirke

Danskerne er de senere år blevet mere begejstrede for outdoor-oplevelser, og på Djursland har frivillige kræfter lanceret en helt ny pilgrimsrute med udgangspunkt i Grenaa.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Stien har fået navnet Skt. Gertruds Sti. Det er en pilgrimsrute, der begynder ved Skt. Gertruds Kirke i Grenaa..

Stien på 80 kilometer er delt op i 16 etaper, som går fra kirke til kirke og byder på unik kulturhistorie. Indtil videre har de frivillige med støtte fået bygget fire sheltere langs ruten og der er flere på vej.

Ruten forløber primært ad gamle historiske stier, småveje, gennem skove samt langs klinter og strande.

Stien er udarbejdet af en gruppe frivillige i samarbejde med de forskellige menighedsråd i Fornæs Pastorat med flere.

Norddjurs Kommune og flere andre donorer har støttet projektet.

Du kan læse mere og se et kort over stiens forløb her.

Dansk Center for Herregårdsforskning modtager stor bevilling

Dansk Center for Herregårdsforskning har til huse på Gammel Estrup, hvor historien om herregårdens tjenestefolk formidles. Signe Boeskov, leder af forskningscenteret, ses her i herregårdskøkkenet. Foto: Gammel Estrup

Med en bevilling på op til en halv million kroner støtter Augustinus Fonden Dansk Center for Herregårdsforsknings arbejde med tjenestefolkene på de danske herregårde.

Dansk Center for Herregårdsforskning vil over de kommende måneder blandt andet undersøge den særlige rolle, som husholdersker og forvaltere spillede på de danske herregårde førhen, videreudvikle en database om tjenestefolk på alle danske herregårde til forskellige tider og styrke det internationale samarbejde indenfor herregårdsforskningen.

Allerede nu kan man finde viden om tjenestefolkene på de danske herregårde, men tanken er, at hjemmesiden med tiden skal udbygges med en omfattende ”tyendedatabase”, hvor man skal kunne finde information om ansatte på hver enkelt herregård til forskellige tider. Databasen vil samtidig være et uvurderligt redskab for centerets forskningsprojekter og for andre med forskningsmæssig interesse i herregårdens ansatte.

Bevillingen fra Augustinus skal give mulighed for at udvikle nye forskningsprojekter inden for emnet. Samtidig skal den styrke sammenhængen mellem nye projekter og centerets igangværende forskning i husholdningens opbygning og bemanding samt hverdag og opgaver i det 18. og 19. århundrede.

- Med bevillingen fra Augustinus Fonden er det nu muligt for os at gå i dybden med det store og vigtige arbejde, der ligger foran os med at fortælle historien om herregårdens arbejdende folk. Tjenestefolkene udgjorde langt størstedelen af herregårdens mennesker førhen, og de er derfor en vigtig brik i forståelsen af de danske herregårdes historie, siger Signe Boeskov, leder af forskningscenteret i en pressemeddelelse.

Nu kan kommunens kulturinstitutioner nemmere komme på inspirationsophold i udlandet

Allan Gjersbøl Jørgensen (S) er formand for kultur- og fritidsudvalget. Han glæder sig over at medarbejderne på kulturinstitutionerne nu nemt kan komme på faglige inspirationsophold hos internationale kollegaer. Foto: Asbjørn With

Medarbejderne på kulturinstitutionerne i Norddjurs kan fremover nemt komme på faglige inspirationsophold hos internationale kollegaer. Kommunen har nemlig lige modtaget beskeden om, at de som en af kun to kommuner i Danmark, har opnået EU's Erasmus+ akkreditering på kulturområdet.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Akkrediteringen betyder, at Norddjurs Kommune på vegne af en samling kulturinstitutioner har søgt EU-midler hjem, som institutionerne kan rejse ud i Europa for og indhente inspiration og nye mulige samarbejdspartnere.

- Det internationale udsyn, den styrkede formidling og opbakning til at udvikle vores kulturinstitutioner er mål både i vores kulturpolitik og i Erasmus+ programmet. Så det er en fantastisk mulighed, vi griber, og den bliver bestemt ikke dårligere af, at udlandsopholdene er finansieret 100 procent af EU-midler, siger Allan Gjersbøl (S), formand for kultur- og fritidsudvalget.

Med akkrediteringen til kommunen er papirarbejdet flyttet væk fra den enkelte institution og over til kommunen.

Kommunen har allerede fået EU-godkendelse på deres vegne, så kulturinstitutionerne kan koncentrere sig om at komme ud og få international inspiration. De enkelte institutioner skal ikke længere hver især søge om at tage af sted. De skal blot tage af sted og kan overlade den samlede afrapportering med mere til kommunen.

Følgende kulturinstitutioner er foreløbigt skrevet ind i aftalen:

  • Det Grønne Museum
  • Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum
  • Grenaa Egnsarkiv
  • Kattegatcentret
  • Kyst- og Fjordcenteret
  • Norddjurs Bibliotekter
  • Kulturskolen
  • Museum Østjylland

Kommunen er akkrediteret i perioden 2022-2027.