Mens de brede hvide strande foran sommerhusene på den norddjurske guldkyst inviterer badegæster til at boltre sig, tiltrækker Glatved Strand et helt andet publikum.

- Der er mange, der bruger området rekreativt. Mange botaniserer, går tur, går på jagt eller fisker, fortæller Annette Limborg Madsen.

Som biolog og biodiversitetskoordinator bruger hun en del tid i det noget særprægede landskab omkring den lille havn for enden af Glatved Strandvej.

Det er imidlertid ikke en lille hyggelig lystbådehavn, men en topindustriel udskibningshavn. Og det område, biologen bruger rigtig meget af sin tid på, domineres ved første øjekast af gigantiske maskiner, der graver kalk, sten, grus og sand op fra undergrunden og sender det ud i verden til hungrende kunder fra den lille, specialiserede havn.

Men hvad laver en biolog, der arbejder med biodiversitet i et område, der mest minder om Klondike ud til vandet?

- Der er blevet udvundet råstoffer her i rigtig mange år, og det er faktisk det interessante, fortæller Annette Limborg Madsen.

Det meste af Danmark er dækket af muldjord til glæde for landmænd, der gerne vil dyrke markerne og til glæde for skovene og de planter, der trives rigtig godt med masser af næring.

Men muld og den tilhørende næring presser den del af vores flora, som foretrækker næringsfattige og mineralholdige jordforhold.

- Kalken ligger højt i jorden her i Glatved, og det er vigtigt. Kalk giver en høj PH-værdi, og det medfører en lav tilgængelighed af de mest almindelige plantenæringsstoffer. Dermed er det kun planter, der kan klare sig med meget lidt næring, der kan overleve her.

Det begrænser tilgroning og skygge fra de planter man ellers ser de fleste andre steder i Danmark. Af samme grund rummer Glatved Strand en del af de planter, svampe, laver, vedplanter, tilknyttede insekter og andre dyr som sjældent ses andre steder i landet, fortæller Annette Limborg Madsen.

Mennesket har altid indvundet råstoffer til byggeri og senere veje og infrastruktur.

Tidligere i det 20. århundrede blev det pålagt råstofindvinderne, at de rydder op efter sig og genetablerer landskabet. Det er typisk blevet gjort ved at dække det hele til med muldjord.

Men i de senere år er der sket noget. For naturelskerne har opdaget potentialet i at gravemaskinerne har blotlagt den sjældne næringsfattige og mineralholdige jord, og råstofselskaberne vil hellere end gerne bidrage til historien og mere mangfoldighed og diversitet.

- Når gravemaskinerne er færdige, er forudsætningerne til stede for,  at de sjældne og langsomtvoksende planter kan leve her. Der er de rigtige jordforhold, der er plads, og der er lys, forklarer Annette Limborg Madsen.

- Sammen med de svampe, insekter og fugle, der også trives under disse forhold bliver der skabt noget helt unik natur.

Så langt så godt, men det er ikke i sig selv løsningen bare at lade stå til, og lade naturen overtage, når gravemaskinerne forlader området.

- For i naturen er tilgroning en uundgåelig proces, hvor det hele vil vokse til, når en eller flere bestemte arter tager over. Med mindre vi hjælper lidt til, siger Annette Limborg Madsen.

Og her bliver ”guldgraveriet” efter mangfoldighed og biodiversitet ved Glatved Strand til et kommunalt anliggende.

- Med vores projekt herude kan vi være med til at fastholde og forbedre en helt unik natur, forklarer Annette Limborg Madsen.

Der kræver vedligeholdelse at sørge for, at ”problemarterne", som biologen kalder dem, ikke hurtigt overtager scenen.

- Der er jo ikke noget galt med havtorn, siger Annette Limborg Madsen, og peger ud over den lave bevoksning ned mod vandet.

Havtorn er en helt naturlig og hjemmehørende plante, men den spreder sig utrolig hurtigt. Det vil betyde, at den tager alt lyset og pladsen fra de langsomtvoksende planter og i løbet af kort tid overtager det hele, forklarer Annette Limborg Madsen.

Når målet er mangfoldighed og biodiversitet, så er det ikke vejen frem at lade stå til.

- Hvis vi lod stå til, vil der hurtigt være meget færre arter. Vi "luger" nogle af de arter væk, som spreder sig for hurtigt. Det er for eksempel hybenrose, havtorn, birk, bjørneklo og lige som vi tynder ud i enebær. På den måde forsøger vi at give alle de andre mere specialiserede og langsomtvoksende arter mulighed for at komme til.

"Lugning" af problemarter foregår primært med maskiner, der også fjerner det afhøstede materiale så der ikke efterlades der planterester på jorden, som ellers ville som tager lyset og plads fra den sjældne lave vegetation.

I løbet af efteråret og i det tidlige forår vil den maskinelle pleje bliver fulgt op af græsning.

Annette Limborg Madsen synes, det er meget meningsfuldt at arbejde med biodiversitet.

- Jeg mener, at vi som kommune har særlige forudsætninger for og også en forpligtelse til at gøre noget for at sikre mangfoldighed og biodiversitet, uddyber hun.

- Vi har ressourcer. Vi har viden. Vi har adgang til maskinerne. Vi kender områderne. Vi har adgang til områderne og kort over dem, og derfor kan vi sætte ting i gang, som så kan sprede sig ud i samfundet, siger Annette Limborg Madsen.

Biodiversitet og mangfoldighed i naturen har i den grad fået luft under vingerne i de senere år.

Dagbladet Børsen holder konferencer om biodiversitet, og mange banker kræver af virksomheder, der gerne vil låne penge, at mangfoldighed og biodiversitet er en indarbejdet del af det, der skal lånes penge til. Herudover vil hensynet til biodiversitet indgå i den kommende landbrugsreform.

Også politisk er der stor fokus på at passe på naturen.

Den tidligere kommunalbestyrelse i Norddjurs besluttede enstemmigt at sætte ressourcer af til en ekstraordinær indsats. Dette førte til ansættelse af en biodiversitetskoordinator og til samarbejde om biodiversitet med en lang række samarbejdspartnere som kirker, skovbrug, planteskoler, landmænd, skoler, institutioner, biblioteker, private virksomheder samt lodsejerne og virksomhederne i Glatved.

Til august bliver politikerne informeret om projektets resultater.

Med projektet, som kan ses her, var Norddjurs de første til at melde sig til konkurrencen om af blive Danmarks vildeste kommune, en konkurrence, der bliver afgjort 19. september, og som samtlige kommuner nu deltager i.

Imens fortsætter projektet ved Glatved Strand og dialogen med borgere, lodsejere og virksomheder andre steder.

- Vi håber, at vi med hjælp fra fonde kan få lov til at købe nogle af de tidligere råstofgrave, så projektet og den særlige natur kan udvides yderligere, siger Annette Limborg Madsen.

Biolog Annette Limborg Madsen glæder sig over den stigende interesse for at være med til at sikre mangfoldighed og biodiversitet. For det er ikke kun virksomheder og kommuner, der gerne vil bidrage.

- Der er rigtig mange private borgere, der gerne vil være med til at gøre en indsats. Det er simpelthen så dejligt, for der skal en stor indsats og nogle store områder til samlet set, for at det rigtig batter. Så hvis vi arbejder på tværs af natur, landbrug, industrier og haver, kan indsatsen samlet set komme til at betyde noget, siger hun.

Hun er biolog og biodiversitetskoordinator i Norddjurs og organiserer diversitetsindsatsen og samarbejder med mange aktører rundt om i kommunen.

- Vi kan alle sammen være med til at gøre noget for biodiversiteten. Tænk på at der findes op mod 1,2 mio. haver i Danmark, så det gør faktisk en reel forskel, hvis man tænker biodiversitet og mangfoldighed ind i sin egen have derhjemme, siger Annette Limborg Madsen.

Men inden man kaster sig ud i det helt store biodiversitetsprojekt i haven, gør man klogt i at undersøge lidt nærmere, hvad det er der skal til.

- For det er ikke ligegyldigt, hvad man planter, hvis man ønsker at hjælpe biodiversiteten på vej. Planter, der ikke naturligt har hjemme i Danmark, kan for eksempel ændre jordbunden, så hjemmehørende planter får vanskelig ved at gro, fortæller Annette Limborg Madsen.

Hun fortæller, at mange af de ”insektvenlige frøblandinger”, man kan købe, ofte indeholder rigtig mange ikke-hjemmehørende arter, der ikke findes i naturen i Danmark. Disse planter kan være gode nok som føde for helt almindelige insekter, men vil man hjælpe de truede og mere specialiserede insekter, skal man gå efter hjemmehørende plantearter. Man kan finde oplysninger om gode insektplanter her

Helt grundlæggende er der nogle råd til, hvordan man bedst hjælper mangfoldigheden og biodiversiteten på vej hjemme i sin have, fortæller Annette Limborg Madsen.

- Man skal helt undgå at bruge sprøjtemidler. Man skal undgå at gøde i sin have, fordi det fremmer de planter, der er bedst til at udnytte nærring. Man kan bevare eller selv skabe næringsfattig jord, som kan fremme nogle af de arter, der ikke trives i den sædvanlige havemuld, hvor der er masser af nærring.

- Man skal forsøge at skabe så stor variation som muligt, og forsøge at skabe sammenhæng mellem vegetationen, så der både er høje og lave planter, og så skal man så hjemmehørende arter. Altså arter, der tiltrækker de dyr og insekter, der findes i Danmark, og som vi gerne vil passe på, forklarer Annette Limborg Madsen.

Det virker måske lidt uoverskueligt, men hjælpen er nær, for alle de gode råd er samlet et sted - lige til at gå til.

- Vi er her for borgernes skyld, og vi vil meget gerne rådgive og vejlede, siger Annette Limborg Madsen.

Til at begynde med kan man få inspiration på Facebook, på siden Norddjurs giver plads til liv. Eller i kommunens pjece - Giv plads til liv, som allerede er uddelt 3000 gange, og som giver en grundlæggende indføring i hvad man kan gøre i sin have eller på andre udendørsarealer,