I fremtiden vil havnen i Grenaa komme til at bestå af øer, der kan oversvømmes i forbindelse med stormflod eller havvandsstigninger.

Èn ø med færgeterminalen. Én ø med Kattegatcentret. Og én ø med marinaen syd for havnen.

De nye øer er de helt store dyr i åbenbaringen i vinderforslaget, og bliver også næsten med garanti et af de helt store samtaleemner, når forslaget nu skal tænkes videre i samspil i med Grenaa by, erhvervslivet, borgerne og alle andre, der har lyst.

- Vi har præsenteret vores overordnede tanker og ideer, og nu vil vi rigtig gerne skabe en god og konstruktiv dialog med borgerne i Grenaa. Vi skal simpelthen i gang med en samtale med Grenaa, hvor vores vigtigste opgave bliver at lytte, siger Maria Kristoffersen, som er arkitekt med speciale i idéudvikling af byrum hos Lytt arkitekter.

Vinderforslaget er en "strategisk udviklingsplan til fremtidssikring af Grenaa", og det er lavet af tegnestuen Lytt Architecture i samarbejde med eksperter fra ingeniørvirksomheden Niras og Norrøn, som har specialiseret sig i destinationsudvikling.

Politikerne i Norddjurs udskrev konkurrencen, fordi det længe har stået klart, at Grenaa bliver nødt til at tage sine forholdsregler.

Inden for de næste 100 år kan havet stige med op til en meter. Det vil have katastrofale følger for Grenaa, og derfor skal byen sikres.

Det bliver dette århundredes største kommunale opgave i Norddjurs.

Klimasikringsprojektet er døbt "Grenaa - næse for vand" og første skridt var en arkitektkonkurrence, hvor nogle af landets skarpeste på klimasikring deltog.

Den er den konkurrence, Lytt har vundet sammen med sine samarbejdspartnere.

- Opgaven var at lave en strategisk udviklingsplan for sikring af Grenaa. Men hvad er det, når man står overfor det konkrete problem, at byen i fremtiden kan blive oversvømmet med store konsekvenser for både bygninger og mennesker til følge, spørger Jacob Fischer.

Han er arkitekt og partner i Lytt, og han er også øverste ansvarlige for vinderforslaget. Heldigvis kan han også selv svare på spørgsmålet.

- Vi skal sikre Grenaa. Vi vil gerne holde vandet ude, men ikke menneskerne inde.

- Og når vi nu alligevel skal gøre noget, kan vi så skabe noget, som både løser den konkrete udfordring fra havet og samtidig giver merværdi og skaber udvikling i Grenaa til glæde og gavn for alle dem, der bor i Grenaa, arbejder i Grenaa og besøger Grenaa?

- Det kan vi, og det er det, vi har givet vores overordnede bud på i den strategiske udviklingsplan, siger Jacob Fischer.

Det nytter med andre ord ikke noget at bygge en høj betonmur hele vejen rundt om byen. Dels er det dyrt, og dels blokerer det for Grenaas helt naturlige sammenhæng med havet. Derfor skulle løsningen være adaptiv for at komme i betragtning.

Adaptiv betyder, at løsningen hele tiden - og relativt let - kan tilpasses den til enhver tid givne situation.

I første omgang er der måske kun brug for en beskyttelse af byen, som er 30 centimeter høj. Om 10 eller 20 år kan der så lægges til, hvis det bliver nødvendigt.

- Vi skal ikke løse et problem nu og her, som måske først findes om 100 år. Det er dumt at lave en barriere på en meter, hvis den aldrig skal bruges, konstaterer Jacob Fischer.

Helt grundlæggende arbejder man med tre principper for kystbeskyttelse.

1. Beskyttelse, som betyder en form for værn, der holder vandet ude.

2. Tilbagetrækning, hvor man forlader et område, og lader vandet herske.

3. Tilpasning, hvor man indretter sig efter muligheden for oversvømmelser en gang i mellem.

- I vores forslag vil vi beskytte byen, altså holde vandet ude, og tilpasse havnen, fortæller Jacob Fischer.

Det er vigtigt her at understrege, at forslaget fra Lytt er netop det - et forslag. Det er nogle principper og nogle overordnede tanker, som nu skal videreudvikles og konkretiseres sammen med borgere og interessenter i Grenaa.

Det er altså ikke en færdig løsning, der nu bliver rullet hen over tagene i byen.

En af de store opgaver er at sørge for, at der ikke bliver presset alt for meget vand op i Grenåen i forbindelse med stormflod. Der ligger mange huse, haver og kolonihaver langs åen, som let bliver oversvømmet, når vandstanden i åen bliver for høj.

- Der sættes en sluse i, der hvor Kystvej kører hen over åen. Den kan lukkes, når belastningen er allerstørst, så havvandet holdes ude. Men slusen vil det meste af tiden stå åben, fortæller Jacob Fischer.

En stormflod kan forudsiges og derfor varsles dage i forvejen. Når den peaker varer det som regel et par timer, og så trækker vandet sig tilbage igen.

Vi har tidligere beskrevet Grenåens betydning for højvande og for regnvand i oplandet til Grenaa og hvordan en sluse eventuelt kan fungere. Men en sluse alene gør naturligvis ingen sommer.

En af de store udfordringer lige nu er, at vand, der først er gået i land, har mulighed for at flytte sig rundt på Sydhavnen og ultimativt løbe ind i selve byen. Sidst, der rigtig var gang i Kattegat, betød det, at vand, der hamrede ind over færgeterminalen, løb hen over asfalten og direkte ned i Kattegatcentret.

- Vi vil gerne skære havnen op i mindre stykker. Sådan at færgeterminalen, Kattegatcentret og marinaen får hver sin ø, forklarer Jacob Fischer.

- Dels bliver det nemmere alt skabe nogle klare identiteter, der kan gå i dialog med hinanden, men øerne kommer også til at fungere som bølgebrydere, fortsætter han.

Når bølgerne slår ind over Sydhavnen, området omkring Kattegatcentret og marinaen i fremtiden, bliver vandet forhindret i at løbe videre ind i byen, fordi der reelt ikke er andet end broer, som forbinder de nye øer.

Dermed havner vandet tilbage i havet mellem de nye øer og "fastlandet."

- Store dele af havnen kan sagtens tåle oversvømmelse en gang i mellem. Det gælder om at beskytte for eksempel installationer på Kattegatcenteret men ellers skabe mulighed for, at vandet kan oversvømme øerne i tilfælde af stormflod.

- Der er en lidt dyr løsning, men det er også en løsning, der for alvor skaber merværdi for havnen. Den vil i langt højere grad blive oplevet som flere oplevelsesrum, der adskiller sig tydeligt fra hinanden og derfor også for alvor får mulighed for at skabe dynamik, forklarer Jacob Fischer.

Store dele af marinaen kan udmærket tåle at blive oversvømmet en gang i mellem. Men ingen er glad for vand i stuen, og derfor kan træhusene på marinaen relativt simpelt hæves, så vandet ikke kommer i nærheden af beboelse.

Mens det er grundtanken at lade store dele af Sydhavnen og området omkring Kattegatcentret og marinaen oversvømme i tilfælde af stormflod, gælder det om at holde vandet helt ude af selve byen.

De fleste ser måske en mur for sig, men i vinderforslaget er den beskyttende barriere mellem byen og havnen arbejdet ind i bymiljøet, så den nærmest ikke er til at se.

- Der er mange måder, man kan gøre det på. Også måder, som bliver en del af bybilledet og mange steder faktisk også skaber et miljø, der er bedre end det var, forklarer Maria Kristoffersen, der er Jacob Fischers kollega i Lytt med speciale i idéudvikling for byrum.

"Beskyttelseslinjen" kommer til at følge den gamle kystlinje langs Ringvejen, Kystvej og Kattegatvej.

Nogle steder kan den eksisterende rabat mellem kørebanerne gøres til en lille dæmning. Andre steder kan vejen hæves, så den forhindrer vandet i at komme videre, for bølgerne er jo allerede brudt af de nye øer, så det skal kun blokere vandstigning.

Det er også muligt at hæve parkeringspladser en smule, så bilerne holder let opad, så der skabes en blokade, der holder vandet væk. Niveauforskellen kan så benyttes visuelt eller med trapper og opholdsmuligheder som kan være med til at skabe værdifulde byrum.

- Vi vil gerne arbejde videre med de fortællinger, der allerede er i Grenaa, og vi glæder os til at komme i dialog med byen, så vi kan bruge alle mulige gode idéer og al den tilgængelige viden til at skabe den rigtige løsning, siger Maria Kristoffersen.

- Samtalen er så vigtig. Vi kommer ikke med løsningen men et oplæg og nogle principper, som meget gerne skal være et udgangspunkt for samarbejdet med Grenaa og borgerne, understreger Maria Kristoffersen.

Der skal ske flere forskellige ting nu. Først og fremmest skal der etableres kontakter mellem fagfolk og borgere og interessenter i Grenaa.

- Dialogen er godt en tredjedel af den opgave, vi har vundet, siger arkitekt og designansvarlig for projektet Jacob Fisher.

- Vi skal ud i samfundet, lytte og tale, og så skal vi tegne videre på projektet. Det er vigtigt, at vi sammen med byen skaber en løsning, som kan meget mere end at beskytte byen mod vandet, og det bliver også en vigtig del af arbejdet herfra, siger Jacob Fischer.

Der er i vinderforslaget flere idéer til, hvordan man kan binde byen sammen mellem kirken og havnen på nye måder, og på den måde være med til at styrke Grenaas identitet og sammenhængen mellem land og vand.

Et af de første synlige projekter bliver "Åsporet".

- Det er vigtigt, at der hurtigt sker noget, der er synligt i Grenaa. En af vores tanker er, at åen skal være mere synlig og aktiv i at binde byen sammen, fortæller Maria Kristoffersen.

"Åsporet" er en del af vinderforslagets arbejde med "De nye forbindelser i Grenaa," og dem vender vi tilbage til, når realiseringen af "Åsporet" nærmer sig.

Lige nu er arkitekterne og kommunen ved at finde ud af, hvornår og hvordan borgerne i Grenaa bedst kan og skal inddrages.

Det har været spændende at følge med i processen og ikke mindst se de forskellige bud på, hvordan Grenaa kan sikres mod fremtidige stormfloder og generelle havvandsstigninger.

Det fortæller Jens Meilvang (LA), der som formand for teknik- og miljøudvalget og formand for det særlige udvalg, der blandt andet skal sikre Grenaa mod fremtidens klimaudfordringer, har to centrale poster.

- Det er vigtigt for mig at understrege, at det er en kæmpestor opgave, vi skal i gang med. Det bliver uden sammenligning den største anlægsopgave i kommunens historie. Det er også et dyrt projekt. Og det er en opgave, der skal løses, siger Jens Meilvang med en blanding af begejstring og ærefrygt.

Ærefrygt på grund af opgavens omfang og det prisskilt, der uundgåeligt følger med. Begejstring på grund af alle de muligheder, der viser sig på byens og borgernes vegne.

- Der tegner sig noget, som både sikrer byen, men som også kan blive et kæmpestort aktiv for byen, for borgerne, erhvervslivet og turisterne. Det er fedt, at vi for alvor kan ryste posen for hele havnen og få skabt sammenhæng, siger Jens Meilvang.

På bordet ligger der nu en "strategisk udviklingsplan til fremtidssikring af Grenaa", og det er lavet af tegnestuen Lytt arkitekter i samarbejde med eksperter fra ingeniørvirksomheden Niras og Norrøn, som har specialiseret sig i destinationsudvikling.

Ideen er, at haven skal deles op i øer. En ø til færgeterminalen. En ø til Kattegatcentret og en ø til marinaen.

- De nye øer er godt og flot tænkt. Det er en af hovedårsagerne til, at det netop var det her forslag, der vandt konkurrencen. Der var tre rigtig gode og kreative forslag, men det her er simpelthen godt tænkt og efter min mening den helt rigtige vinder.

- Det skaber nogle helt unikke områder på havnen og nogle muligheder for meget mere liv og udvikling. Kanaler drager mennesker, og vi vil gerne sidde og hygge os og kigge på vand. Det bliver der virkelig mulighed for med det her forslag, siger Jens Meilvang.

Han har længe drømt om, at Sydhavnen kan udvikle sig til en turistmagnet med restauranter og caféer tæt på vandet.

- Den drøm er et stort skridt tættere på at blive til virkelighed, med et forslag der lægger op til en så flot og særlig fremtidssikring af byen, konstaterer Jens Meilvang.

Og nu begynder det rigtige sjove, mener formanden, for nu skal der arbejdes videre med forslaget og byen, borgere og erhvervsliv skal inddrages i den proces, der skal gøre forslaget til konkrete forandringer på havnen.

- Og så skal vi også ud at finde noget finansiering. Det er kun konkurrencen og det efterfølgende arbejde med at konkretisere planen, der er finansieret indtil videre.

- Vi har været utrolig glade for at have Realdania med i processen, og det ville være en drømmepartner at have med i den videre proces også, siger Jens Meilvang.

Det er sin sag at sikre en by som Grenaa mod havvandsstigninger og stormflod. Mange i byen ved allerede, hvordan det føles at have vand inde i huset. Med udsigt til stigende have og stadig mere ekstremt vejr, vokser opgaven med at beskytte Grenaa.

Det er en omfattende proces, for Grenaa er udfordret af vand fra alle sider. Regnvand, højt grundvand, Grenåen og Kattegat med udfordringer for byens logisk og ikke mindst kloaksystemer.

NorddjursLIV har fortalt om udfordringerne og de mulige løsninger siden marts 2022, hvor kommunalbestyrelsen udskrev en konkurrence for at få bud på, hvordan den helt store masterplan for sikring af byen kan se ud.

Læs alle historierne her, så er du helt opdateret på arbejdet med den enorme opgave.

Hver uge samler vi de vigtigste nyheder fra ugen, der gik i Norddjurs. På den måde kan du nemt og hurtigt få overblik over det, der er sket.