Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger NorddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Foto: Asbjørn With

Grenaa skal have nye øer

Nogle gange hører man en idé, der er så god, at det er svært at forstå, hvorfor der ikke er nogen, der har fået den idé før. Og når den idé samtidig er så vanvittig, at det næsten helt bryder skalaen, så er der optræk til noget spektakulært.

Sådan cirka kan man beskrive den idé, der næsten med statsgaranti bliver dette århundredes største kommunale anlægsopgave og som nok kommer til at koste så meget, at det ikke er noget, vi skal tænke for meget på lige nu. For der er lang vej, og der skal stables samarbejder op med nogle af de store fonde i Danmark, inden idéen kan blive til virkelighed.

Men opgaven skal løses.

Som vi har beskrevet gennem de seneste måneder, er Grenaa udfordret af vand. Både regnvand, højtstående grundvand og ikke mindst udsigten til, at Kattegat kan stige med op til én meter i løbet af de næste hundrede år.

Hvis man bevæger sig rundt på havnen i Grenaa, kan man nemt forestille sig, hvad en vandstandsstigning af den kaliber vil betyde for byen. Hvis man dertil lægger en stormflod ala Bodil i 2013, så har man en begivenhed, der virkelig vil kunne gøre skade på byen.

Så galt går det ikke fra den ene dag til den anden, men Grenaa er blandt de byer i Danmark, der er allermest udsat, og derfor skal der sættes ind med rettidig omhu allerede nu.

Tidligere på året fik Norddjurs en økonomisk håndsrækning af Realdanias projekt Byerne og det stigende havvand, og der blev udskrevet en konkurrence, hvor opgaven lød på at lave en masterplan for de tanker og principper, der kan beskytte Grenaa i fremtiden.

Konkurrencen er afgjort. Vinderforslaget er en "strategisk udviklingsplan til fremtidssikring af Grenaa", og det er lavet af tegnestuen Lytt Architecture i samarbejde med eksperter fra ingeniørvirksomheden Niras og Norrøn, som har specialiseret sig i destinationsudvikling.

Og så er vi tilbage ved den gode og vanvittige idé, der ifølge Jens Meilvang (LA), der både er formand for teknik- og miljøudvalget og formand for det særlige §17 udvalg, var meget kraftigt medvirkende til, at Lytt vandt.

- Vi vil gerne skære haven op i mindre stykker. Færgeterminalen, Kattegatcentret og marinaen får hver sin ø, forklarer landskabsarkitekt og øverste ansvarlig for vinderforslaget, Jacob Fischer.

Havnen omtænkes, så den kommer til at bestå af tre øer, som både skaber liv og dynamik og bryder bølgerne, når Kattegat raser. Illustration: LYTT Architecture

Den idé vil komme til at omkalfatre havnen, som vi kender den.

Derfor dykker vi i dette nyhedsbrev ned i forslaget til den største kommunale anlægsopgave i dette århundrede og spørger arkitekterne bag forslaget, hvordan tre nye øer i havnebassinet kan være et centralt element i at sikre Grenaa mod oversvømmelser i fremtiden.

NorddjursLIV har beskrevet udfordringerne med vand i Grenaa flere gange i de seneste måneder. I dag får du også alle de tidligere historier, så du har mulighed for at læse mere om de enorme konsekvenser, vand har flere steder i byen. Og mere om, hvilken rolle Grenåen spiller, og hvilke konsekvenser de store mængder vand har for husejere, institutioner og for kloaksystemet.

Rigtig god læselyst :-)

P.s.

Hvis du ikke allerede er abonnent, vil vi gerne have dig med på holdet. Mange har allerede valgt at abonnere og blive en del af et fællesskab, der prioriterer overblik og dybde over nyhedsræs og breaking news. Som abonnent kan du forvente at modtage et til to nyhedsbreve om ugen, hvor vi går i dybden med de vigtigste historier, der har betydning for livet i Norddjurs.

Lyder det som noget for dig, kan du for 39 kroner om måneden blive fuldgyldig abonnent lige her.

Det er selvfølgelig også helt okay, hvis du hellere vil se os lidt mere an. Derfor vil du stadig modtage dette nyhedsbrev gratis, hvor vi hver gang giver vores bud på nogle udvalgte historier fra Norddjurs. Og skulle du få lyst til at få den fulde oplevelse med fri adgang til det hele, vil vi glæde os til at byde dig velkommen ombord.

Billede af Asbjørn With
Billede af skribentens underskrift Asbjørn With Journalist
Det er helt afgørende, at Grenaa stadig er i nærkontakt med havet når planen for kystsikring implementeres. Foto: Asbjørn With

Nye øer og en næsten usynlig barriere gennem byen skal beskytte Grenaa mod havet

Med udsigt til stigene verdenshave i løbet af de kommende årtier står Grenaa overfor en gigantisk opgave, der skal løses.

Byens tætte forbindelse til havet er en af de helt store aktiver, men der er også en udfordring. For når havet stiger, truer oversvømmelser og ødelæggelser, og derfor skal byen beskyttes.

Kommunalbestyrelsen har bedt nogle af landets skarpeste arkitekter og ingeniører om at give deres bud på, hvordan Grenaa kan fortsætte med at udvikle sig samtidig med, at truslen fra stormfloder og stigende havvand minimeres.

Vinderne af konkurrencen foreslår at omkalfatre haven, som vi kender den i dag. Ved at skabe nye øer og nye forbindelser imellem dem, bliver byen ikke bare beskyttet mod bølgerne. Der skabes også en samlet plan for havnen og nye muligheder for byens borgere og turister.

Vinderne af konkurrence om en plan for kystsikring af Grenaa foreslår at skære havnen op i mindre bider. Dermed etableres en ny ø til færgeterminalen og en ny ø til Kattegatcentret. Øerne skal virke som bølgebrydere og sammen med en næsten usynlig barriere gennem byen beskytte Grenaa mod havets rasen i fremtiden. Men projektet kan og skal meget mere end det.

I fremtiden vil havnen i Grenaa komme til at bestå af øer, der kan oversvømmes i forbindelse med stormflod eller havvandsstigninger.

Èn ø med færgeterminalen. Én ø med Kattegatcentret. Og én ø med marinaen syd for havnen.

Vi vil gerne holde vandet ude - men ikke menneskerne inde

Jacob Fischer

De nye øer er de helt store dyr i åbenbaringen i vinderforslaget, og bliver også næsten med garanti et af de helt store samtaleemner, når forslaget nu skal tænkes videre i samspil i med Grenaa by, erhvervslivet, borgerne og alle andre, der har lyst.

- Vi har præsenteret vores overordnede tanker og ideer, og nu vil vi rigtig gerne skabe en god og konstruktiv dialog med borgerne i Grenaa. Vi skal simpelthen i gang med en samtale med Grenaa, hvor vores vigtigste opgave bliver at lytte, siger Maria Kristoffersen, som er arkitekt med speciale i idéudvikling af byrum hos Lytt arkitekter.

Arkitekt Jacob Fischer og arkitekt Maria Kristoffersen er hovedkræfterne bag det forslag, der har vundet konkurrencen om, hvordan Grenaa skal klimasikres i fremtiden. De er begge fra tegnestuen LYTT Architecture, der har vundet i samarbejde med Niras og Norrøn. Foto: LYTT Architecture

Vinderforslaget er en "strategisk udviklingsplan til fremtidssikring af Grenaa", og det er lavet af tegnestuen Lytt Architecture i samarbejde med eksperter fra ingeniørvirksomheden Niras og Norrøn, som har specialiseret sig i destinationsudvikling.

Vinderteamet er:

Vinderne af konkurrence om at klimasikre Grenaa blev LYTT Architecture i samarbejde med ingeniørvirksomheden Niras og NORRØN, som er specialiseret i destinationsudvikling med fokus på at skabe autentisk og kvalitativ arkitektur indenfor oplevelsesøkonomien.

LYTT er i teamet repræsenteret af Jacob Fischer. Han er landskabsarkitekt og partner. Teamleder og designansvarlig Anne Hartvig, landskabsarkitekt og associeret partner. Projekteringsleder for teamet Maria Kristoffersen, arkitekt og idéudvikler for byrum. Thea Green, som er procesleder og cand.mag. i oplevelsesøkonomi, kommunikation og inddragelse.

NIRAS er repræsenteret ved Klavs Bundgaard, der er teamchef for kyster og klima og Charlotte Sinkbæk Schow, chefkonsulent i klimatilpasning og vandhåndtering, bagvand og kystbeskyttelse.

NORRØN er repræsenteret ved Katrine Brændholt. Hun er arkitekt med speciale i kystnære inddragelsesprocesser, kommunikation og inddragelse samt Marco Berenthz, der er arkitekt og partner med fokus på destinationsudvikling og bæredygtig turisme.

Politikerne i Norddjurs udskrev konkurrencen, fordi det længe har stået klart, at Grenaa bliver nødt til at tage sine forholdsregler.

Inden for de næste 100 år kan havet stige med op til en meter. Det vil have katastrofale følger for Grenaa, og derfor skal byen sikres.

Det bliver dette århundredes største kommunale opgave i Norddjurs.

Forhistorien kort

Som vi fortalte tilbage i marts, viser prognoser, at Grenaa er en af de mest udsatte byer i Danmark, når det kommer til truslen fra stormflod og stigende havvandstand.

I rapporten ”Byernes udfordringer med havvandsstigning og stormflod” som Realdania udgav i 2017 blev Grenaa udpeget som Danmarks næstmest udsatte by efter København, når det gælder de problemer, der følger i kølvandet af stigende verdenshave og mere ekstremt vejr.

Derfor har kommunalbestyrelsen søgt og fået 1 million kroner fra Realdania projektet Byerne og det stigende havvand, og der er nedsat et såkaldt §17, stk 4-udvalg, der med afsæt i kommunens klimapolitik skal stå i spidsen for klimasikringsprojektet "Grenaa - Næse for vand".

Det betyder, at byen i løbet af de næste 100 år skal sikres mod vandstandsstigninger på op imod én meter.

NorddjursLIV & Realdania

Klimasikringsprojektet er døbt "Grenaa - næse for vand" og første skridt var en arkitektkonkurrence, hvor nogle af landets skarpeste på klimasikring deltog.

Den er den konkurrence, Lytt har vundet sammen med sine samarbejdspartnere.

- Opgaven var at lave en strategisk udviklingsplan for sikring af Grenaa. Men hvad er det, når man står overfor det konkrete problem, at byen i fremtiden kan blive oversvømmet med store konsekvenser for både bygninger og mennesker til følge, spørger Jacob Fischer.

Han er arkitekt og partner i Lytt, og han er også øverste ansvarlige for vinderforslaget. Heldigvis kan han også selv svare på spørgsmålet.

- Vi skal sikre Grenaa. Vi vil gerne holde vandet ude, men ikke menneskerne inde.

De grundlæggende tanker og principper er udarbejdet ved tegnebordet. Nu skal projektet konkretiseres sammen med borgere og erhvervsliv i Grenaa. Foto: LYTT Architecture

- Og når vi nu alligevel skal gøre noget, kan vi så skabe noget, som både løser den konkrete udfordring fra havet og samtidig giver merværdi og skaber udvikling i Grenaa til glæde og gavn for alle dem, der bor i Grenaa, arbejder i Grenaa og besøger Grenaa?

- Det kan vi, og det er det, vi har givet vores overordnede bud på i den strategiske udviklingsplan, siger Jacob Fischer.

Det nytter med andre ord ikke noget at bygge en høj betonmur hele vejen rundt om byen. Dels er det dyrt, og dels blokerer det for Grenaas helt naturlige sammenhæng med havet. Derfor skulle løsningen være adaptiv for at komme i betragtning.

Adaptiv betyder, at løsningen hele tiden - og relativt let - kan tilpasses den til enhver tid givne situation.

Vi vil gerne skære haven op i mindre stykker. Sådan at færgeterminalen, Kattegatcentret og marinaen får hver sin ø

Jacob Fischer

I første omgang er der måske kun brug for en beskyttelse af byen, som er 30 centimeter høj. Om 10 eller 20 år kan der så lægges til, hvis det bliver nødvendigt.

- Vi skal ikke løse et problem nu og her, som måske først findes om 100 år. Det er dumt at lave en barriere på en meter, hvis den aldrig skal bruges, konstaterer Jacob Fischer.

Sådan lyder forslaget

Helt grundlæggende arbejder man med tre principper for kystbeskyttelse.

1. Beskyttelse, som betyder en form for værn, der holder vandet ude.

2. Tilbagetrækning, hvor man forlader et område, og lader vandet herske.

3. Tilpasning, hvor man indretter sig efter muligheden for oversvømmelser en gang i mellem.

De grundlæggende principper i vinderforslaget

Vinderforslaget inddrager to forskellige principper i kystsikring af Grenaa. 

Beskyttelse: Det første princip er et beskyttelsesprincip, der handler om at holde vandet ude.

Der skal blandt andet etableres en sluse, som i spidsbelastningerne i forbindelse med f.eks stormflod kan forhindre havvandet i at presse sig op i Grenåen.

Samtidig skal der langs linjen, der løber gennem byen via Kattegatvej, Ringvejen og Kystvej etableres en lav højvandsmur, som skal forhindre højvande i at løbe ind i selve byen. Højvandsmuren opleves ikke som en mur, men som en integreret del at byrummet - og kan hæves i årenes løb, hvis havvandstanden stiger.

Tilpasning: Det andet grundlæggende princip i forslaget er tilpasning. 

Her holdes vandet ikke væk, men områder og bygninger tilpasses fremtidens stormfloder og havvandsstigninger. Som eksempel kan de nuværende træhus i lystbådehavnen hæves, så vandet kan stige uden at ødelægge husene.

Der skal også etableres en ny lille ø ud for Kattegatcentret, som bryder bølgerne uden at fjerne centrets fantastiske udsigt ud over Kattegat,

- I vores forslag vil vi beskytte byen, altså holde vandet ude, og tilpasse havnen, fortæller Jacob Fischer.

Det er vigtigt her at understrege, at forslaget fra Lytt er netop det - et forslag. Det er nogle principper og nogle overordnede tanker, som nu skal videreudvikles og konkretiseres sammen med borgere og interessenter i Grenaa.

Det er altså ikke en færdig løsning, der nu bliver rullet hen over tagene i byen.

Hovedgreb og koncept

Hovedgrebet: Vinderforslagets grundlæggende ide til, hvordan Grenaa sikres mod fremtidige havvandsstigninger og stormflod går ud på, i forbindelse med stormflod, at tillade vandet at oversvømme store dele af det bynære havneområde. 

Samtidig skal det nuværende havneareal deles op i mindre øer, så vandet ikke kan bevæge sig mellem områderne som det f.eks. sker nu, hvor vand fra færgeterminalen løber direkte ned i Kattegatcentret med store oversvømmelser til følge. Tanken er, at færgeterminalen skal være sin egen ø. Det samme skal Kattegatcentret og lystbådehavnen.

De nye øer fungerer i praksis også som bølgebrydere og er dermed et vigtigt element i til at beskytte selve byen.

Konceptet: Vinderforslaget peger på, at marinaen, Kattegatcentret og den store asfaltflade og færgeterminalen ikke rigtig har nogen relation til hinanden, som det er i dag. På en måde vender de lidt ryggen til hinanden.  Ved at opdele de tre steder i hver sin ø, får man defineret havnens områder langt bedre, og skaber mulighed for selvstændig identitet for de tre områder, som derefter bedre kan interagerer med hinanden. Broerne imellem de nye øer skaber eventyr og sammenhæng, og så skaber vandgennemstrømningen mellem øerne et langt bedre vandmiljø og giver mulighed for at etablerer f.eks. havbade.

Slusen, der holder vandet ude

En af de store opgaver er at sørge for, at der ikke bliver presset alt for meget vand op i Grenåen i forbindelse med stormflod. Der ligger mange huse, haver og kolonihaver langs åen, som let bliver oversvømmet, når vandstanden i åen bliver for høj.

- Der sættes en sluse i, der hvor Kystvej kører hen over åen. Den kan lukkes, når belastningen er allerstørst, så havvandet holdes ude. Men slusen vil det meste af tiden stå åben, fortæller Jacob Fischer.

Lige omkring her er det tanken, at der skal bygges en sluse, der kan lukkes, når en fremtidig stormflod peaker. Dermed holdes havvandet ude af Grenåen, og dermed skal oversvømmelser langs åen forhindres. Foto: Asbjørn With

En stormflod kan forudsiges og derfor varsles dage i forvejen. Når den peaker varer det som regel et par timer, og så trækker vandet sig tilbage igen.

Vi har tidligere beskrevet Grenåens betydning for højvande og for regnvand i oplandet til Grenaa og hvordan en sluse eventuelt kan fungere. Men en sluse alene gør naturligvis ingen sommer.

Nye øer som bølgebrydere

En af de store udfordringer lige nu er, at vand, der først er gået i land, har mulighed for at flytte sig rundt på Sydhavnen og ultimativt løbe ind i selve byen. Sidst, der rigtig var gang i Kattegat, betød det, at vand, der hamrede ind over færgeterminalen, løb hen over asfalten og direkte ned i Kattegatcentret.

- Vi vil gerne skære havnen op i mindre stykker. Sådan at færgeterminalen, Kattegatcentret og marinaen får hver sin ø, forklarer Jacob Fischer.

Havnen omtænkes, så den kommer til at bestå af tre øer, som både skaber liv og dynamik og bryder bølgerne, når Kattegat raser. Illustration LYTT Architecture

- Dels bliver det nemmere alt skabe nogle klare identiteter, der kan gå i dialog med hinanden, men øerne kommer også til at fungere som bølgebrydere, fortsætter han.

Når bølgerne slår ind over Sydhavnen, området omkring Kattegatcentret og marinaen i fremtiden, bliver vandet forhindret i at løbe videre ind i byen, fordi der reelt ikke er andet end broer, som forbinder de nye øer.

Dermed havner vandet tilbage i havet mellem de nye øer og "fastlandet."

- Store dele af havnen kan sagtens tåle oversvømmelse en gang i mellem. Det gælder om at beskytte for eksempel installationer på Kattegatcenteret men ellers skabe mulighed for, at vandet kan oversvømme øerne i tilfælde af stormflod.

- Der er en lidt dyr løsning, men det er også en løsning, der for alvor skaber merværdi for havnen. Den vil i langt højere grad blive oplevet som flere oplevelsesrum, der adskiller sig tydeligt fra hinanden og derfor også for alvor får mulighed for at skabe dynamik, forklarer Jacob Fischer.

Marinaen er i sagens natur et maritimt område, der godt kan klare at blive oversvømmet ind i mellem. Dog gider ingen have vand i stuen, og derfor kan det blive nødvendigt at hæve træhusene for at holde vandet væk. Foto: Asbjørn With

Store dele af marinaen kan udmærket tåle at blive oversvømmet en gang i mellem. Men ingen er glad for vand i stuen, og derfor kan træhusene på marinaen relativt simpelt hæves, så vandet ikke kommer i nærheden af beboelse.

Barriere gennem byen

Mens det er grundtanken at lade store dele af Sydhavnen og området omkring Kattegatcentret og marinaen oversvømme i tilfælde af stormflod, gælder det om at holde vandet helt ude af selve byen.

De fleste ser måske en mur for sig, men i vinderforslaget er den beskyttende barriere mellem byen og havnen arbejdet ind i bymiljøet, så den nærmest ikke er til at se.

- Der er mange måder, man kan gøre det på. Også måder, som bliver en del af bybilledet og mange steder faktisk også skaber et miljø, der er bedre end det var, forklarer Maria Kristoffersen, der er Jacob Fischers kollega i Lytt med speciale i idéudvikling for byrum.

"Beskyttelseslinjen" kommer til at følge den gamle kystlinje langs Ringvejen, Kystvej og Kattegatvej.

Beskyttelseslinjen gennem Grenaa. Illustration LYTT Architecture

Nogle steder kan den eksisterende rabat mellem kørebanerne gøres til en lille dæmning. Andre steder kan vejen hæves, så den forhindrer vandet i at komme videre, for bølgerne er jo allerede brudt af de nye øer, så det skal kun blokere vandstigning.

Èn mulighed er at hæve vejbanen, så vejen bliver en barriere, der kan holde vandet ude. Foto: Asbjørn With

Det er også muligt at hæve parkeringspladser en smule, så bilerne holder let opad, så der skabes en blokade, der holder vandet væk. Niveauforskellen kan så benyttes visuelt eller med trapper og opholdsmuligheder som kan være med til at skabe værdifulde byrum.

En anden mulighed er trapper eller andre udsmykninger, som skaber hygge og attraktive byrum samtidig med, at de fungerer som beskyttelse af byen, når Kattegat raser. Foto: Asbjørn With

- Vi vil gerne arbejde videre med de fortællinger, der allerede er i Grenaa, og vi glæder os til at komme i dialog med byen, så vi kan bruge alle mulige gode idéer og al den tilgængelige viden til at skabe den rigtige løsning, siger Maria Kristoffersen.

I de kommende uger og måneder skal vinderteamet i dialog med Grenaa, så de vindende tanker og principper kan blive til en både smuk og brugbar løsning i Grenaa. Foto: LYTT Architecture

- Samtalen er så vigtig. Vi kommer ikke med løsningen men et oplæg og nogle principper, som meget gerne skal være et udgangspunkt for samarbejdet med Grenaa og borgerne, understreger Maria Kristoffersen.

Et skridt ad gangen

Der skal ske flere forskellige ting nu. Først og fremmest skal der etableres kontakter mellem fagfolk og borgere og interessenter i Grenaa.

- Dialogen er godt en tredjedel af den opgave, vi har vundet, siger arkitekt og designansvarlig for projektet Jacob Fisher.

- Vi skal ud i samfundet, lytte og tale, og så skal vi tegne videre på projektet. Det er vigtigt, at vi sammen med byen skaber en løsning, som kan meget mere end at beskytte byen mod vandet, og det bliver også en vigtig del af arbejdet herfra, siger Jacob Fischer.

Der er i vinderforslaget flere idéer til, hvordan man kan binde byen sammen mellem kirken og havnen på nye måder, og på den måde være med til at styrke Grenaas identitet og sammenhængen mellem land og vand.

Et af de første synlige projekter bliver "Åsporet".

- Det er vigtigt, at der hurtigt sker noget, der er synligt i Grenaa. En af vores tanker er, at åen skal være mere synlig og aktiv i at binde byen sammen, fortæller Maria Kristoffersen.

"Åsporet" er en del af vinderforslagets arbejde med "De nye forbindelser i Grenaa," og dem vender vi tilbage til, når realiseringen af "Åsporet" nærmer sig.

Lige nu er arkitekterne og kommunen ved at finde ud af, hvornår og hvordan borgerne i Grenaa bedst kan og skal inddrages.

Jens Meilvang (LA) glæder sig over udsigten til nye øer i havnebassinet og til en samlet og smuk udvikling af havnen. Foto: Asbjørn With

Formanden er rigtig godt tilfreds: - De nye øer er godt og flot tænkt

Så længe de mange kan huske tilbage, har man i Grenaa talt om risikoen for oversvømmelser og muligheden for at beskytte byen mod den store og kraftfulde nabo, Kattegat.

Jens Meilvang (LA) er både formand for teknik- og miljøudvalget og for det særlige udvalg, der er nedsat med henblik på at sikre Grenaa mod fremtidens havvandsstigninger og stormfloder. Han er begejstret for udsigten til ny øer i havnen og for de fremtidsudsigter det giver for Sydhavnens muligheder for at udvikle sig til den turistmagnet, Jens Meilvang drømmer om.

Formanden er trukket i arbejdstøjet og glæder sig til at være med til at gøre planerne til virkelighed sammen med Grenaa.

- Det er fedt, at vi for alvor kan ryste posen for hele havnen og få skabt en sammenhæng, siger udvalgsformand Jens Meilvang (LA). Han er meget begejstret for forslaget om at adskille Sydhavnen og Kattegatcentret på hver sin ø, og glæder sig over udsigten til, at klimasikringen af Grenaa også kan blive et spektakulært og flot projekt til glæde for hele byen, oplandet og turisterne.

Det har været spændende at følge med i processen og ikke mindst se de forskellige bud på, hvordan Grenaa kan sikres mod fremtidige stormfloder og generelle havvandsstigninger.

Det fortæller Jens Meilvang (LA), der som formand for teknik- og miljøudvalget og formand for det særlige udvalg, der blandt andet skal sikre Grenaa mod fremtidens klimaudfordringer, har to centrale poster.

Med en blanding af begejstring og ærefrygt konstaterer Jens Meilvang, at den opgave der ligger og venter er kæmpestor, dyr og nødvendig. Foto: Asbjørn With

- Det er vigtigt for mig at understrege, at det er en kæmpestor opgave, vi skal i gang med. Det bliver uden sammenligning den største anlægsopgave i kommunens historie. Det er også et dyrt projekt. Og det er en opgave, der skal løses, siger Jens Meilvang med en blanding af begejstring og ærefrygt.

Ærefrygt på grund af opgavens omfang og det prisskilt, der uundgåeligt følger med. Begejstring på grund af alle de muligheder, der viser sig på byens og borgernes vegne.

- Der tegner sig noget, som både sikrer byen, men som også kan blive et kæmpestort aktiv for byen, for borgerne, erhvervslivet og turisterne. Det er fedt, at vi for alvor kan ryste posen for hele havnen og få skabt sammenhæng, siger Jens Meilvang.

Forhistorien kort

Som vi fortalte tilbage i marts, viser prognoser, at Grenaa er en af de mest udsatte byer i Danmark, når det kommer til truslen fra stormflod og stigende havvandstand.

I rapporten ”Byernes udfordringer med havvandsstigning og stormflod” som Realdania udgav i 2017 blev Grenaa udpeget som Danmarks næstmest udsatte by efter København, når det gælder de problemer, der følger i kølvandet af stigende verdenshave og mere ekstremt vejr.

Derfor har kommunalbestyrelsen søgt og fået 1 million kroner fra Realdania projektet Byerne og det stigende havvand, og der er nedsat et såkaldt §17, stk 4-udvalg, der med afsæt i kommunens klimapolitik skal stå i spidsen for klimasikringsprojektet "Grenaa - Næse for vand".

Det betyder, at byen i løbet af de næste 100 år skal sikres mod vandstandsstigninger på op imod én meter.

NorddjursLIV & Realdania

På bordet ligger der nu en "strategisk udviklingsplan til fremtidssikring af Grenaa", og det er lavet af tegnestuen Lytt arkitekter i samarbejde med eksperter fra ingeniørvirksomheden Niras og Norrøn, som har specialiseret sig i destinationsudvikling.

Ideen er, at haven skal deles op i øer. En ø til færgeterminalen. En ø til Kattegatcentret og en ø til marinaen.

Foto: Asbjørn With

- De nye øer er godt og flot tænkt. Det er en af hovedårsagerne til, at det netop var det her forslag, der vandt konkurrencen. Der var tre rigtig gode og kreative forslag, men det her er simpelthen godt tænkt og efter min mening den helt rigtige vinder.

- Det skaber nogle helt unikke områder på havnen og nogle muligheder for meget mere liv og udvikling. Kanaler drager mennesker, og vi vil gerne sidde og hygge os og kigge på vand. Det bliver der virkelig mulighed for med det her forslag, siger Jens Meilvang.

Han har længe drømt om, at Sydhavnen kan udvikle sig til en turistmagnet med restauranter og caféer tæt på vandet.

- Den drøm er et stort skridt tættere på at blive til virkelighed, med et forslag der lægger op til en så flot og særlig fremtidssikring af byen, konstaterer Jens Meilvang.

Og nu begynder det rigtige sjove, mener formanden, for nu skal der arbejdes videre med forslaget og byen, borgere og erhvervsliv skal inddrages i den proces, der skal gøre forslaget til konkrete forandringer på havnen.

- Og så skal vi også ud at finde noget finansiering. Det er kun konkurrencen og det efterfølgende arbejde med at konkretisere planen, der er finansieret indtil videre.

- Vi har været utrolig glade for at have Realdania med i processen, og det ville være en drømmepartner at have med i den videre proces også, siger Jens Meilvang.

Udsigten til kanaler mellem nye øer i havnen glæder Jens Meilvang, der ser frem til at få skabt sammenhæng og liv. Foto: Asbjørn With


Grenaa Havn. Foto: Silas Bang

Få det fulde overblik her: NorddjursLIV følger klimasikringen af Grenaa tæt, så du altid ved, hvad der sker og hvorfor

Det er sin sag at sikre en by som Grenaa mod havvandsstigninger og stormflod. Mange i byen ved allerede, hvordan det føles at have vand inde i huset. Med udsigt til stigende have og stadig mere ekstremt vejr, vokser opgaven med at beskytte Grenaa.

Det er en omfattende proces, for Grenaa er udfordret af vand fra alle sider. Regnvand, højt grundvand, Grenåen og Kattegat med udfordringer for byens logisk og ikke mindst kloaksystemer.

NorddjursLIV har fortalt om udfordringerne og de mulige løsninger siden marts 2022, hvor kommunalbestyrelsen udskrev en konkurrence for at få bud på, hvordan den helt store masterplan for sikring af byen kan se ud.

Læs alle historierne her, så er du helt opdateret på arbejdet med den enorme opgave.

Det er sin sag at sikre en by som Grenaa mod havvandsstigninger og stormflod. Mange i byen ved allerede, hvordan det føles at have vand inde i huset. Med udsigt til stigende have og stadig mere ekstremt vejr, vokser opgaven med at beskytte Grenaa.

Det er en omfattende proces, for Grenaa er udfordret af vand fra alle sider. Regnvand, højt grundvand, Grenåen og Kattegat med udfordringer for byens logisk og ikke mindst kloaksystemer.

NorddjursLIV har fortalt om udfordringerne og de mulige løsninger siden marts 2022, hvor kommunalbestyrelsen udskrev en konkurrence for at få bud på, hvordan den helt store masterplan for sikring af byen kan se ud.

Læs alle historierne her, så er du helt opdateret på arbejdet med den enorme opgave.

Grenaa er den næstmest udsatte by i kongeriget

Grenaa Havn er byens fremskudte forpost. Havnen er sammen med andre virksomheder, institutioner og Norddjurs Kommune repræsenteret i det udvalg, der skal koordinere arbejdet med at finde en løsning, der kan beskytte byen fra dens største aktiv - havet. Foto: Silas Bang

Umiddelbart er det ikke nogen nyhed, at klimaet ændrer sig, og at vi som menneskehed står overfor nogle nye udfordringer, når havene stiger, og vejret bliver voldsommere.

I Grenaa bliver der nu gjort noget, for byen er den næstmest udsatte by i Danmark, når man ser bort fra København, og hvis der ikke bliver handlet, så vil Kattegat i fremtiden kunne rejse sig til fare for byen, indbyggere og virksomheder.

Et nyt særudvalg, støtte fra Realdania og en konkurrence, hvor landets førende eksperter inviteres,skal finde de bedste løsninger, som både beskytter byen, og skaber merværdi for dem, der bor og arbejder der.

Det er en gigantisk opgave: - Ingen kan bekæmpe havet alene

Direktør for Kattegatcentret Karsten Bjerrum Nielsen ved, hvad det vil sige, når Kattegat viser tænder og sende vandmasser ind over molerne i Grenaa. Foto: Asbjørn With

Når verdenshavene stiger og vejret bliver stadig mere ekstremt, udfordrer det på mange niveauer vores måde at være mennesker på. Nogle byer er mere udsatte end andre, når havets enorme kræfter slippes løs, og en af de mest udsatte byer i Danmark er Grenaa.

Hvor beliggenheden på Jyllands næse og adgangen til havet både økonomisk og rekreativt har været et af byens største aktiver, så udgør havet, Grenåen og udsigten til mere nedbør efterhånden en ret voldsom trussel mod byens eksistens, borgere og virksomheder. Derfor er alle fra Norddjurs Kommune, Grenaa Havn og Kattegatcentret til Aqua Djurs og en lang række interessenter, borgere og institutioner nu gået sammen for at finde ud af, hvordan man kan sikre Grenaa mod fremtidens truende vandmasser.

Udfordringen er enorm, og løsningen er at arbejde med vandet og ikke mod det. For ingen kan kæmpe mod vandets enorme kræfter eller løse så gigantisk en opgave alene.

Lenas kolonihave tager vand ind: - Jeg håber, at klimasikringen også gør noget godt for os

Lena Breum Sørensens kolonihavehus Solstrålen ligger ikke mange meter fra Grenåen med de problemer som følger med. Foto: Asbjørn With

Ejerne af kolonihaverne langs Grenåen bider negle, hver gang der varsles forhøjet havstand. For når havet raser, så presses vandet op i Grenåen og det skaber problemer for de mange kolonihaver langs åen.

Lena Breum Sørensen ejer et solgult kolonihavehus i haveforeningen Alfredsminde, som ligger få meter fra åen. Hun ved, hvad det vil sige at få sin grund oversvømmet.

Som mange andre kolonihaveejere håber hun, at det store klimasikringsprojekt Grenaa - Næse for vand, som NorddjursLIV flere gange har omtalt også vil kunne afhjælpe nogle af problemerne med vand i kolonihaverne.

Skal Grenåen tages ud af ligningen for at undgå oversvømmelser i fremtiden?

Hvis havet stiger en halv meter, har vi balladen, siger Jens Gregersen, der har ansvaret for Grenåen. Foto: Asbjørn With

Lige nu gør Grenåen lige præcis det, den skal. Nemlig at lede vand fra oplandet og ud til kysten hurtigst muligt.

Men hvis havet stiger med en halv meter i løbet af de næste 100 år, sådan som prognoserne foreskriver, så har vi balladen, konstaterer Jens Gregersen, der har ansvaret for de kommunale vandløb og dermed også for Grenåen.

Den eneste løsning kan være, at man effektivt lukker forbindelsen mellem Kattegat og Grenåen, så man har mulighed for at regulere vandstanden i åen.

For to år siden var klimasikring slet ikke nævnt i strategiplanen - i dag er klimatilpasning en topprioritet hos AquaDjurs

Palle Lyngsø Mikkelsen er en af dem, der ved allermest om vand i kommunen. Han er som direktør for AquaDjurs ansvarlig for at håndtere spildevand og dele af det vand, der kommer oppe fra. Foto: Asbjørn With

Palle Lyngsø Mikkelsen er en af dem, der ved allermest om vand på Djursland. Som direktør for AquaDjurs har han det overordnede ansvar for spildevand og drikkevand i Norddjurs.

I de senere år er klimatilpasning også blevet en topprioritet for AquaDjurs, som også har en del af ansvaret for, hvordan regnvand skal håndteres. I takt med at regnmængderne bliver større og det enkelte regnvejr kan blive stadig mere ekstremt, stiger kravene til de løsninger, der skal til for at holde regnvandet væk fra installationer, kældre, huse og andet materiel.

Palle Mikkelsen har en central plads i klimasikringsprojektet Grenaa - Næse for vand, der med støtte fra fonden Realdania arbejder for at sikre Grenaa mod fremtidens stigende vandmængder. Her skal han bidrage med sine egne og medarbejdernes erfaringer med, hvordan man kan guide og gelejde store mængder vand.

Vinderen skal holde vand i 100 år - og inddrage borgerne i Grenaa

- Det handler om, hvad Grenaa skal kunne og udvikle sig til i fremtiden. I den proces er klimatilpasninger en nødvendighed, siger klimakoordinator og projektleder i Grenaa - Næse for vand, Sidsel Prahm. Foto: Asbjørn With

Tre forskellige teams knokler lige nu for at komme med det bedste bud på, hvordan Grenaa kan tilpasses de voldsomme klimaudfordringer, som fremtiden bringer.

For klimakoordinator Sidsel Prahm er der tre ting, der bliver afgørende for, hvem der vinder og dermed får til opgave at føre projekterne ud i livet: Løsningen skal holde vand, den skal kunne realiseres og så skal den inddrage borgerne i Grenaa.

For det er deres by og deres projekt.

Natten til søndag kom en sælunge til verden i Kattegatcentret. Foto: Kattegatcentret

Sælunge og hajer kom til verden i Kattegatcentret og livredderne gør klar til sidste uge på stranden

Hver uge samler vi de vigtigste nyheder fra ugen, der gik i Norddjurs. På den måde kan du nemt og hurtigt få overblik over det, der er sket.

Kattegatcentret begunstiget med to dyrefødsler

Fredag morgen dannede hajtanken i Kattegatcentret ramme om lidt af en sensation, da revlehajhunnen gik i fødsel og dyrepasserne måtte springe til for at redde de nyfødte hajer. Små to døgn senere var der igen gode nyheder, da hunsælen Liv nedkom med en unge. Fotos: Kattegatcentret

Den forgange uge har været ekstragod i Kattegatcentret, for her har hele to dyr været i fødsel - og den ene fødsel kaldes endda for lidt af en sensation.

Fredag formiddag i sidste uge dannede hajtanken nemlig rammen om en ekstrem sjælden hajfødsel. Det var Kattegatcentrets revlehajhun der overraskede alt og alle ved at gå i fødsel og føde fire revlehajunger.

Så fik dyrepasserne travlt, for de andre hajer i bassinet vil nemlig gerne spise revlehajungerne. Gæsterne kunne da også fortælle, at de havde set en stor haj spise en mindre haj, siger Rune Kristiansen, der er marinbiolog og kurator i centret.

Det lykkedes dyrepasserne at redde to af de i alt fire nyfødte revlehajunger, der måler cirka 45 centimeter i længden.

Netop fødslen af revlehajer er lidt af en sensation, for det sker meget sjældent i fangeskab.

- I Europa har vi kun kendskab til, at det er lykkedes to steder tidligere i henholdsvis et spansk og et fransk akvarie, så det er bare rigtig stort, siger Rune Kristiansen.

Han fortæller også, at man for cirka ni måneder siden observerede "parringsadfærd" i hajtanken, men at man ikke vidste, at revlehajhunnen var drægtig.

De to små hajer er nu flyttet til Kattegatcentrets tropiske lagune, hvor de er i sikkerhed de lynhurtige, sorttippede revhajer i hajtanken.

Blot halvanden døgn senere skete noget lignede så igen, da en sælunge kom til verden natten til søndag.

Det var Kattegatcentrets hunsæl Liv, der efter at have været drægtig i omkring et år, nedkom med en unge. Denne gang var det dog ikke en overraskelse, men en længe ventet fødsel.

Det er ikke første gang, at Liv får unger. Hun har nemlig flere vellykkede fødsler bag sig, og det er ikke udelukket, at der i fremtiden kan komme flere.

Sælungen vil de næste mange uger være afhængig af mælk fra Liv, men vil tage på i en fart. De første fire til seks uger får ungen nemlig en fedtholdig mælk på op til 50 procent fedt, der øger dens vægt med hele 500 til 800 gram om dagen. Efter dieperioden må ungen klare sig selv.

Sidste uge med livreddere på stranden

Snart pakker livredderne sammen og siger tak for denne sæson. Sommeren igennem har det rød-gule flag vejet på stranden i Grenaa. Arkivfoto: Annelene Petersen

Om en lille uge - onsdag 17. august - pakker livredderen sammen og siger tak for denne sæson. Men inden da kan de se frem til en weekend, hvor der efter alt at dømme bliver travlt.

Prognoserne spår nemlig om solskin og høje temperaturer. Faktisk siger de nuværende prognoser, at der kan blive hele 27 grader varmt i weekenden.

I Norddjurs er livredderne til stede på stranden i Grenaa. Her har de i løbet af sæsonen mødt og talt med mange strandgæster.

Det fortæller René Højer, projektchef i TrygFonden, i en pressemeddelelse.

I år er det dog - heldigvis - ikke blevet til mange episoder, hvor livredderne måtte rykke ud til en alvorlig situation.

Onsdag i sidste uge kunne det dog være gået galt, da en båd med to personer kæntrede ud for Grenaa.

Det skriver Forsvaret i deres døgnrapport.

Strandens livredder kom hurtigt i en båd og sejlede ud til de to personer, der lå i vandet to kilometer fra kysten.

Den kæntrede båd lå med bunden i vanden, og de to nødstedte var ude af stand til selv at vende båden.

I samarbejde med Grenaa Redningsstation fik Forsvaret vendt båden og trukket den i land. De to nødstedte fik et lift tilbage med livredderen.

Privat aktør opsætter ladestandere i Grenaa og Auning

Pedersen & Nielsen Automobilforretning opsætter ladestandere i både Grenaa og Auning i samarbejde med Norlys. Pressefoto: Norlys

Fem nye ladestandere og i alt ti ladepunkter skal gøre det nemmere at være elbilist i Grenaa.

Det er bilforretningen Pedersen & Nielsen Automobilforretning der i samarbejde med Norlys har sat ladestanderen op.

Det oplyser bilforretningen i en pressemeddelelse.

- Der er fart på salget af elbiler i øjeblikket, og det giver rift om ladestanderne. Der har nemlig ikke været samme fart på opsætningen af nye ladestandere, lyder det i pressemeddelelsen.

Udover de fem ladestandere hos Pedersen & Nielsen Automobilforretning på Rugvænget 29 i Grenaa har Pedersen & Nielsen Automobilforretning i samarbejde med Norlys også planer om at opsætte ladestandere på bilforhandlerkædens lokation i Auning.

Desuden kommer der i løbet af 2022 ladestandere på kædens øvrige fem lokationer i det øst- og nordjyske: Frederikshavn, Aalborg, Hadsund, Randers og Risskov.

Ladestanderne bliver offentligt tilgængelige, så de - mod betaling - kan benyttes af alle.