Nye øer og en næsten usynlig barriere gennem byen skal beskytte Grenaa mod havet
Med udsigt til stigene verdenshave i løbet af de kommende årtier står Grenaa overfor en gigantisk opgave, der skal løses.
Byens tætte forbindelse til havet er en af de helt store aktiver, men der er også en udfordring. For når havet stiger, truer oversvømmelser og ødelæggelser, og derfor skal byen beskyttes.
Kommunalbestyrelsen har bedt nogle af landets skarpeste arkitekter og ingeniører om at give deres bud på, hvordan Grenaa kan fortsætte med at udvikle sig samtidig med, at truslen fra stormfloder og stigende havvand minimeres.
Vinderne af konkurrencen foreslår at omkalfatre haven, som vi kender den i dag. Ved at skabe nye øer og nye forbindelser imellem dem, bliver byen ikke bare beskyttet mod bølgerne. Der skabes også en samlet plan for havnen og nye muligheder for byens borgere og turister.
I fremtiden vil havnen i Grenaa komme til at bestå af øer, der kan oversvømmes i forbindelse med stormflod eller havvandsstigninger.
Èn ø med færgeterminalen. Én ø med Kattegatcentret. Og én ø med marinaen syd for havnen.
Jacob FischerVi vil gerne holde vandet ude - men ikke menneskerne inde
De nye øer er de helt store dyr i åbenbaringen i vinderforslaget, og bliver også næsten med garanti et af de helt store samtaleemner, når forslaget nu skal tænkes videre i samspil i med Grenaa by, erhvervslivet, borgerne og alle andre, der har lyst.
- Vi har præsenteret vores overordnede tanker og ideer, og nu vil vi rigtig gerne skabe en god og konstruktiv dialog med borgerne i Grenaa. Vi skal simpelthen i gang med en samtale med Grenaa, hvor vores vigtigste opgave bliver at lytte, siger Maria Kristoffersen, som er arkitekt med speciale i idéudvikling af byrum hos Lytt arkitekter.
Vinderforslaget er en "strategisk udviklingsplan til fremtidssikring af Grenaa", og det er lavet af tegnestuen Lytt Architecture i samarbejde med eksperter fra ingeniørvirksomheden Niras og Norrøn, som har specialiseret sig i destinationsudvikling.
Vinderteamet er:
Vinderne af konkurrence om at klimasikre Grenaa blev LYTT Architecture i samarbejde med ingeniørvirksomheden Niras og NORRØN, som er specialiseret i destinationsudvikling med fokus på at skabe autentisk og kvalitativ arkitektur indenfor oplevelsesøkonomien.
LYTT er i teamet repræsenteret af Jacob Fischer. Han er landskabsarkitekt og partner. Teamleder og designansvarlig Anne Hartvig, landskabsarkitekt og associeret partner. Projekteringsleder for teamet Maria Kristoffersen, arkitekt og idéudvikler for byrum. Thea Green, som er procesleder og cand.mag. i oplevelsesøkonomi, kommunikation og inddragelse.
NIRAS er repræsenteret ved Klavs Bundgaard, der er teamchef for kyster og klima og Charlotte Sinkbæk Schow, chefkonsulent i klimatilpasning og vandhåndtering, bagvand og kystbeskyttelse.
NORRØN er repræsenteret ved Katrine Brændholt. Hun er arkitekt med speciale i kystnære inddragelsesprocesser, kommunikation og inddragelse samt Marco Berenthz, der er arkitekt og partner med fokus på destinationsudvikling og bæredygtig turisme.
Politikerne i Norddjurs udskrev konkurrencen, fordi det længe har stået klart, at Grenaa bliver nødt til at tage sine forholdsregler.
Inden for de næste 100 år kan havet stige med op til en meter. Det vil have katastrofale følger for Grenaa, og derfor skal byen sikres.
Det bliver dette århundredes største kommunale opgave i Norddjurs.
Forhistorien kort
Som vi fortalte tilbage i marts, viser prognoser, at Grenaa er en af de mest udsatte byer i Danmark, når det kommer til truslen fra stormflod og stigende havvandstand.
I rapporten ”Byernes udfordringer med havvandsstigning og stormflod” som Realdania udgav i 2017 blev Grenaa udpeget som Danmarks næstmest udsatte by efter København, når det gælder de problemer, der følger i kølvandet af stigende verdenshave og mere ekstremt vejr.
Derfor har kommunalbestyrelsen søgt og fået 1 million kroner fra Realdania projektet Byerne og det stigende havvand, og der er nedsat et såkaldt §17, stk 4-udvalg, der med afsæt i kommunens klimapolitik skal stå i spidsen for klimasikringsprojektet "Grenaa - Næse for vand".
Det betyder, at byen i løbet af de næste 100 år skal sikres mod vandstandsstigninger på op imod én meter.
Klimasikringsprojektet er døbt "Grenaa - næse for vand" og første skridt var en arkitektkonkurrence, hvor nogle af landets skarpeste på klimasikring deltog.
Den er den konkurrence, Lytt har vundet sammen med sine samarbejdspartnere.
- Opgaven var at lave en strategisk udviklingsplan for sikring af Grenaa. Men hvad er det, når man står overfor det konkrete problem, at byen i fremtiden kan blive oversvømmet med store konsekvenser for både bygninger og mennesker til følge, spørger Jacob Fischer.
Han er arkitekt og partner i Lytt, og han er også øverste ansvarlige for vinderforslaget. Heldigvis kan han også selv svare på spørgsmålet.
- Vi skal sikre Grenaa. Vi vil gerne holde vandet ude, men ikke menneskerne inde.
- Og når vi nu alligevel skal gøre noget, kan vi så skabe noget, som både løser den konkrete udfordring fra havet og samtidig giver merværdi og skaber udvikling i Grenaa til glæde og gavn for alle dem, der bor i Grenaa, arbejder i Grenaa og besøger Grenaa?
- Det kan vi, og det er det, vi har givet vores overordnede bud på i den strategiske udviklingsplan, siger Jacob Fischer.
Det nytter med andre ord ikke noget at bygge en høj betonmur hele vejen rundt om byen. Dels er det dyrt, og dels blokerer det for Grenaas helt naturlige sammenhæng med havet. Derfor skulle løsningen være adaptiv for at komme i betragtning.
Adaptiv betyder, at løsningen hele tiden - og relativt let - kan tilpasses den til enhver tid givne situation.
Jacob FischerVi vil gerne skære haven op i mindre stykker. Sådan at færgeterminalen, Kattegatcentret og marinaen får hver sin ø
I første omgang er der måske kun brug for en beskyttelse af byen, som er 30 centimeter høj. Om 10 eller 20 år kan der så lægges til, hvis det bliver nødvendigt.
- Vi skal ikke løse et problem nu og her, som måske først findes om 100 år. Det er dumt at lave en barriere på en meter, hvis den aldrig skal bruges, konstaterer Jacob Fischer.
Sådan lyder forslaget
Helt grundlæggende arbejder man med tre principper for kystbeskyttelse.
1. Beskyttelse, som betyder en form for værn, der holder vandet ude.
2. Tilbagetrækning, hvor man forlader et område, og lader vandet herske.
3. Tilpasning, hvor man indretter sig efter muligheden for oversvømmelser en gang i mellem.
De grundlæggende principper i vinderforslaget
Vinderforslaget inddrager to forskellige principper i kystsikring af Grenaa.
Beskyttelse: Det første princip er et beskyttelsesprincip, der handler om at holde vandet ude.
Der skal blandt andet etableres en sluse, som i spidsbelastningerne i forbindelse med f.eks stormflod kan forhindre havvandet i at presse sig op i Grenåen.
Samtidig skal der langs linjen, der løber gennem byen via Kattegatvej, Ringvejen og Kystvej etableres en lav højvandsmur, som skal forhindre højvande i at løbe ind i selve byen. Højvandsmuren opleves ikke som en mur, men som en integreret del at byrummet - og kan hæves i årenes løb, hvis havvandstanden stiger.
Tilpasning: Det andet grundlæggende princip i forslaget er tilpasning.
Her holdes vandet ikke væk, men områder og bygninger tilpasses fremtidens stormfloder og havvandsstigninger. Som eksempel kan de nuværende træhus i lystbådehavnen hæves, så vandet kan stige uden at ødelægge husene.
Der skal også etableres en ny lille ø ud for Kattegatcentret, som bryder bølgerne uden at fjerne centrets fantastiske udsigt ud over Kattegat,
- I vores forslag vil vi beskytte byen, altså holde vandet ude, og tilpasse havnen, fortæller Jacob Fischer.
Det er vigtigt her at understrege, at forslaget fra Lytt er netop det - et forslag. Det er nogle principper og nogle overordnede tanker, som nu skal videreudvikles og konkretiseres sammen med borgere og interessenter i Grenaa.
Det er altså ikke en færdig løsning, der nu bliver rullet hen over tagene i byen.
Hovedgreb og koncept
Hovedgrebet: Vinderforslagets grundlæggende ide til, hvordan Grenaa sikres mod fremtidige havvandsstigninger og stormflod går ud på, i forbindelse med stormflod, at tillade vandet at oversvømme store dele af det bynære havneområde.
Samtidig skal det nuværende havneareal deles op i mindre øer, så vandet ikke kan bevæge sig mellem områderne som det f.eks. sker nu, hvor vand fra færgeterminalen løber direkte ned i Kattegatcentret med store oversvømmelser til følge. Tanken er, at færgeterminalen skal være sin egen ø. Det samme skal Kattegatcentret og lystbådehavnen.
De nye øer fungerer i praksis også som bølgebrydere og er dermed et vigtigt element i til at beskytte selve byen.
Konceptet: Vinderforslaget peger på, at marinaen, Kattegatcentret og den store asfaltflade og færgeterminalen ikke rigtig har nogen relation til hinanden, som det er i dag. På en måde vender de lidt ryggen til hinanden. Ved at opdele de tre steder i hver sin ø, får man defineret havnens områder langt bedre, og skaber mulighed for selvstændig identitet for de tre områder, som derefter bedre kan interagerer med hinanden. Broerne imellem de nye øer skaber eventyr og sammenhæng, og så skaber vandgennemstrømningen mellem øerne et langt bedre vandmiljø og giver mulighed for at etablerer f.eks. havbade.
Slusen, der holder vandet ude
En af de store opgaver er at sørge for, at der ikke bliver presset alt for meget vand op i Grenåen i forbindelse med stormflod. Der ligger mange huse, haver og kolonihaver langs åen, som let bliver oversvømmet, når vandstanden i åen bliver for høj.
- Der sættes en sluse i, der hvor Kystvej kører hen over åen. Den kan lukkes, når belastningen er allerstørst, så havvandet holdes ude. Men slusen vil det meste af tiden stå åben, fortæller Jacob Fischer.
En stormflod kan forudsiges og derfor varsles dage i forvejen. Når den peaker varer det som regel et par timer, og så trækker vandet sig tilbage igen.
Vi har tidligere beskrevet Grenåens betydning for højvande og for regnvand i oplandet til Grenaa og hvordan en sluse eventuelt kan fungere. Men en sluse alene gør naturligvis ingen sommer.
Nye øer som bølgebrydere
En af de store udfordringer lige nu er, at vand, der først er gået i land, har mulighed for at flytte sig rundt på Sydhavnen og ultimativt løbe ind i selve byen. Sidst, der rigtig var gang i Kattegat, betød det, at vand, der hamrede ind over færgeterminalen, løb hen over asfalten og direkte ned i Kattegatcentret.
- Vi vil gerne skære havnen op i mindre stykker. Sådan at færgeterminalen, Kattegatcentret og marinaen får hver sin ø, forklarer Jacob Fischer.
- Dels bliver det nemmere alt skabe nogle klare identiteter, der kan gå i dialog med hinanden, men øerne kommer også til at fungere som bølgebrydere, fortsætter han.
Når bølgerne slår ind over Sydhavnen, området omkring Kattegatcentret og marinaen i fremtiden, bliver vandet forhindret i at løbe videre ind i byen, fordi der reelt ikke er andet end broer, som forbinder de nye øer.
Dermed havner vandet tilbage i havet mellem de nye øer og "fastlandet."
- Store dele af havnen kan sagtens tåle oversvømmelse en gang i mellem. Det gælder om at beskytte for eksempel installationer på Kattegatcenteret men ellers skabe mulighed for, at vandet kan oversvømme øerne i tilfælde af stormflod.
- Der er en lidt dyr løsning, men det er også en løsning, der for alvor skaber merværdi for havnen. Den vil i langt højere grad blive oplevet som flere oplevelsesrum, der adskiller sig tydeligt fra hinanden og derfor også for alvor får mulighed for at skabe dynamik, forklarer Jacob Fischer.
Store dele af marinaen kan udmærket tåle at blive oversvømmet en gang i mellem. Men ingen er glad for vand i stuen, og derfor kan træhusene på marinaen relativt simpelt hæves, så vandet ikke kommer i nærheden af beboelse.
Barriere gennem byen
Mens det er grundtanken at lade store dele af Sydhavnen og området omkring Kattegatcentret og marinaen oversvømme i tilfælde af stormflod, gælder det om at holde vandet helt ude af selve byen.
De fleste ser måske en mur for sig, men i vinderforslaget er den beskyttende barriere mellem byen og havnen arbejdet ind i bymiljøet, så den nærmest ikke er til at se.
- Der er mange måder, man kan gøre det på. Også måder, som bliver en del af bybilledet og mange steder faktisk også skaber et miljø, der er bedre end det var, forklarer Maria Kristoffersen, der er Jacob Fischers kollega i Lytt med speciale i idéudvikling for byrum.
"Beskyttelseslinjen" kommer til at følge den gamle kystlinje langs Ringvejen, Kystvej og Kattegatvej.
Nogle steder kan den eksisterende rabat mellem kørebanerne gøres til en lille dæmning. Andre steder kan vejen hæves, så den forhindrer vandet i at komme videre, for bølgerne er jo allerede brudt af de nye øer, så det skal kun blokere vandstigning.
Det er også muligt at hæve parkeringspladser en smule, så bilerne holder let opad, så der skabes en blokade, der holder vandet væk. Niveauforskellen kan så benyttes visuelt eller med trapper og opholdsmuligheder som kan være med til at skabe værdifulde byrum.
- Vi vil gerne arbejde videre med de fortællinger, der allerede er i Grenaa, og vi glæder os til at komme i dialog med byen, så vi kan bruge alle mulige gode idéer og al den tilgængelige viden til at skabe den rigtige løsning, siger Maria Kristoffersen.
- Samtalen er så vigtig. Vi kommer ikke med løsningen men et oplæg og nogle principper, som meget gerne skal være et udgangspunkt for samarbejdet med Grenaa og borgerne, understreger Maria Kristoffersen.
Et skridt ad gangen
Der skal ske flere forskellige ting nu. Først og fremmest skal der etableres kontakter mellem fagfolk og borgere og interessenter i Grenaa.
- Dialogen er godt en tredjedel af den opgave, vi har vundet, siger arkitekt og designansvarlig for projektet Jacob Fisher.
- Vi skal ud i samfundet, lytte og tale, og så skal vi tegne videre på projektet. Det er vigtigt, at vi sammen med byen skaber en løsning, som kan meget mere end at beskytte byen mod vandet, og det bliver også en vigtig del af arbejdet herfra, siger Jacob Fischer.
Der er i vinderforslaget flere idéer til, hvordan man kan binde byen sammen mellem kirken og havnen på nye måder, og på den måde være med til at styrke Grenaas identitet og sammenhængen mellem land og vand.
Et af de første synlige projekter bliver "Åsporet".
- Det er vigtigt, at der hurtigt sker noget, der er synligt i Grenaa. En af vores tanker er, at åen skal være mere synlig og aktiv i at binde byen sammen, fortæller Maria Kristoffersen.
"Åsporet" er en del af vinderforslagets arbejde med "De nye forbindelser i Grenaa," og dem vender vi tilbage til, når realiseringen af "Åsporet" nærmer sig.
Lige nu er arkitekterne og kommunen ved at finde ud af, hvornår og hvordan borgerne i Grenaa bedst kan og skal inddrages.