Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger NorddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

- Vi skal passe på de gamle bygninger, for de er en vigtig del af vores historie, siger Jonna Bugge Haslund, medlem af menighedsrådet og kirkeværge ved Ørsted Kirke, hvor kirkeladen ved siden af kirken har været fredet i snart 100 år. Ved siden af hende står Lea Bergstrøm Bertelsen, kirkegårdsleder og kirketjener (t.h.). Foto: Emma Ahlgreen Haa

- Det er vigtigt at værne om historien

I kraft af mit arbejde kommer jeg ofte en del rundt i Norddjurs, og noget af det, jeg ikke kan undgå at bemærke, er de flotte bygninger af ældre dato, som man finder mange steder.

Jeg er nysgerrig af natur og i særdeleshed når det kommer til, hvordan folk bor og hvilke hemmeligheder husene, jeg passerer på min vej, rummer.

Jeg synes det er sjovt at gå forbi en ældre bygning og tænke på, at her boede der mennesker for 100 år siden og at der for 50 år siden også var folk, der gik på den samme vej. Det får mig altid til at tænke på, om bygningen mon stadig står der om 100 år? Eller om vi på et tidspunkt begynder at rive alt det gamle ned for at give plads til nyt?

Det sidste tror jeg heldigvis ikke sker. Både fordi de fleste er interesserede i at bevare det, som vi forbinder med vores historie. Men også fordi man siden 1918 har fredet bygninger som man vurderer har så stor kulturhistorisk-, miljømæssig- eller arkitektonisk værdi at det vil være synd at rive dem ned.

Således også i Norddjurs, hvor tæt på 50 enkelte bygninger er fredede.

Fra Gammel Estrup i Auning og Meilgaard Gods i Glesborg til Hammelev Præstegård i Grenaa og Lykkesholm i Trustrup. Fra slotte og herregårde til kirkelader og mindre huse. Der er lidt af det hele, og i dagens nyhedsbrev går jeg på opdagelse i de fredede bygninger.

Min tur har eksempelvis ledt mig til Ørsted, hvor kirkeladen ved siden af kirken har været fredet i snart 100 år.

Her gør man alt hvad man kan for at passe på bygningen. De er nemlig meget bevidste om, at de  gamle bygninger er en del af vores historie.

- Det er vigtigt at værne om historien. Derfor synes jeg også, at det er vigtigt, at vi værner om de gamle bygninger. Ellers er det en del af vores historie, der forsvinder, siger Jonna Bugge Haslund, medlem af menighedsrådet og kirkeværge ved Ørsted Kirke.

Jeg har også lavet et kort så du kan blive klogere på, præcis hvor kommunens fredede bygninger ligger henne.

Og så giver jeg dig historien om Det gamle hospital i Auning, der ligesom i Ørsted blev bygget som en lade til kirken. I mange år fungerede den dog som et hjem for dem, der havde tjent på Gammel Estrup.

God fornøjelse :-)

Billede af Emma Ahlgreen Haa
Billede af skribentens underskrift Emma Ahlgreen Haa Journalist
Jonna Bugge Haslund, kirkeværge og medlem af menighedsrådet, og Lea Bergstrøm Bertelsen, kirkegårdsleder og kirketjener (t.h), står her foran Ørsted Kirkelade, der er en af kommunens fredede bygninger. Det betyder blandt andet, at man ikke må bygge om eller rive ned uden at få tilladelse af Slots- og Kulturstyrelsen. Dørene bag dem er de originale døre. - De var blå, men vi fik lov at male dem grå. Det synes jeg passer bedre til stemningen, griner Jonna Bugge Haslund. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Kirkeværge om fredet bygning ved Ørsted Kirke: - Det er vigtigt at værne om historien

De gamle - og i flere tilfælde fredede - bygninger er en vigtig del af vores historie, og derfor har vi pligt til at passe på dem.

Det mener i hvert fald Jonna Bugge Haslund, der er kirkeværge og medlem af menighedsrådet ved Ørsted Kirke. Her er den gamle kirkelade nemlig fredet, og det betyder, at man ikke bare må rive ned eller bygge om, som man har lyst til.

Til gengæld får kirken mulighed for at passe på en del af historien, og den slags kan der ikke sættes en pris på.

Ved siden af kirken i Ørsted ligger en tidligere kirkelade, som i tidernes morgen blev brugt som opbevaring af blandt andet korn. I dag er bygningen fredet, og for kirkeværge og medlem af menighedsrådet, Jonna Bugge Haslund, er der ikke tvivl om, at det er vigtigt at værne på de gamle bygninger. De er nemlig en del af vores historie.

For Jonna Bugge Haslund, kirkeværge og medlem af menighedsrådet, er der ingen tvivl. Det er vigtigt at passe på de gamle bygninger og huse, der står rundt omkring.

Også hvis det betyder mere vedligeholdelse, flere penge og mere tid brugt på at udfylde formularer.

- Det er en del af vores historie, og den er det vigtigt at værne om. Derfor synes jeg også, at det er vigtigt, at vi værner om de gamle bygninger. Ellers er det en del af vores historie, der forsvinder, siger hun.

Sammen med Lea Bergstrøm Bertelsen, kirkegårdsleder og kirketjener, viser hun rundt i kirkeladen, som blev blev fredet i 1924 og som ligger ved siden af Ørsted Kirke.

I fredningen er der blandt andet lagt vægt på, hvor velbevaret kirkeladen er og hvor velbevaret, den gamle grundplan er.

Bygningen består af et større rum i den ene ende mod nord og resterne af en boligindretning med køkken og kølekælder i den anden ende mod syd. Der er også en velbevaret tagetage, hvor der har været kammer og plads til opbevaring.

For knap tre år siden fik den gamle kirkelade nyt tag. Den slags skal der gives tilladelse til, når bygningen er fredet, og er der er strenge krav til, hvordan taget skal lægges. Tækketaget kostede i øvrigt knap 400.000 kroner som provstiet selv betalte. Foto: Emma Ahlgreen Haa, JFM

I den sydlige ende af bygningen er offentlige toiletter i første del af bygningen, og de er sat i stand og tidssvarer nutidens standarder.

- Men vi skulle også søge om at få lov til at installere to toiletrum i sin tid, siger Jonna Bugge Haslund.

Bag en låst dør i den sydlige ende gemmer sig det, der har været kølekælder og køkken. Ovenover går et loft hvor man formoder, at køkkenpigen har haft kammer engang.

I køkkenet er der gruekedel og synlige konstruktioner, der sammen med den nedsænkede kølekælder også var en af grundene til, at man fredede bygninger.

- Det giver jo et fint billede af, hvordan verden var engang, siger Lea Bergstrøm Bertelsen.

Brugt til tiendekorn

Oprindeligt blev kirken og den dertilhørende kirkelade opført i middelalderen - formentligt i 1100-tallet.

Og i middelalderen var Ørsted en betydelig by med visse købstadsprivilegier.

Byen var tidligere en havneby, hvilket fremgår af flere gadenavne og fund af pæleværker fra havneanlæg og rester af både. Byen blev hærget af brande i 1696 og 1777, genopbygget og herefter stjerneudskiftet i 1789, 1793 og 1800.

Stjerneudskiftning

Stjerneudskiftning, en af de metoder, der under landboreformerne fra slutningen af 1700-tallet blev brugt til at samle landbrugsjorden, der tidligere var spredt på mange lodder, i et sammenhængende jordstykke for den enkelte gård, der blev liggende i byen.

Stjerneudskiftede landsbyer kan i dag ofte kendes på vejføringen, som følger gamle markskel omkring byen.

Den store danske

Men gennem al den tid stod kirken og den tilhørende lade, der oprindeligt blev brugt til opbevaring af tiendekornet - altså det korn, bønderne betalte i skat.

I 1639 blev laden indrettet til hospital af Tyge Kruse. Dengang var et hospital ikke for syge mennesker, som vi kender det i dag, men mere et sted, hvor fattige, udtjente eller enlige kunne bo.

I 1649 blev bygningen fornyet af Jørgen Seefeld.

Kirkeladen ligger ved siden af Ørsted Kirke og fungerer i dag som kapel og kølerum. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Axel Bille forbedrede hospitalet i 1738, der da var indrettet til 14 personer.

I 1869 blev kirkeladen solgt til kommunen, der benyttede den som skole og lærerbolig frem til begyndelsen af 1900-tallet. Senere fungerede den som bolig, og i 1969 blev der foretaget en ombygning til de forhold, der ses i dag. Det vil sige, at kirken begyndte at benytte den gamle kirkelade som kapel.

- Når nu bygningen er her, handler det også om at bruge den. Ellers står den og forfalder, og det er synd, siger Jonna Bugge Haslund.

- Vores opgave at passe godt på den

For nogle år siden fik kirken og menighedsrådet installeret seks kølerum i kapellet.

- Det var heller ikke noget, vi bare lige gjorde, griner Jonna Bugge Haslund. Tværtimod skulle de udfylde en lang række af papirer og formularer og argumentere for, at det ikke skadede bygningen.

- Kølerummene er installeret på en måde, så de kan tages ud igen, uden at man skal splitte bygningen ad. Vi sørger for at passe på, men det var også vigtigt for os, at rummet har en funktion, siger Jonna Bugge Haslund.

I dag er der kapel i bygningen. Bag det hvide klæde gemmer sig seks mindre kølerum som man kan opbevare de afdøde i. Kapellet bruges eksempelvis når folk gerne vil sige farvel til deres kære. Foto: Emma Ahlgreen Haa

De seks kølerum benyttes ikke kun af Ørsted Kirke, men også af de omkringliggende kirker.

- Før skulle de afdøde ligge i et kølerum i Randers, da kirken i Auning, som ellers er det eneste sted med kølerum, ikke har kapaciteten. Det betød også, at de pårørende skulle køre til Randers. Den køretur slipper de for nu, og det giver rigtig god mening for os, siger Lea Bergstrøm Bertelsen.

Selvom det kan være en bøvlet proces, når der eksempelvis skal installeres nye kølerum eller lægges nyt tag, er Lea Bergstrøm Bertelsen og Jonna Bugge Haslund ikke i tvivl om, at det også giver noget at have en fredet bygning i pastoratet.

- Det er klart, at det er en længere proces at udfylde formularer og skrive ansøgninger, men vi oplever, at dem, der sidder og kigger på sagerne er meget rimelige, og at de hellere end gerne vil rådgive os, siger Jonna Bugge Haslund.

For Lea Bergstrøm Bertelsen, kirkegårdsleder og kirketjener (t.h.) og Jonna Bugge Haslund, medlem af menighedsrådet og kirkeværge (t.v), er der ikke tvivl om, at det giver værdi at have en fredet bygning. Foto: Emma Ahlgreen Haa, JFM

- Men selvom det er besværligt, er det også meget givende. Vi synes selv, at det er fantastisk at have en så smuk og fredet bygning. Og så er det klart, at det er vores opgave at passe godt på den, siger Jonna Bugge Haslund.

Engang blev bygningen brugt til at opbevare tiendekorn, og senere blandt andet som et "hospital" for de fattige eller dem, der ikke havde andre steder at bo. I dag er der kapel og kølerum i det meste af bygningen. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Begge oplever de også, at lokalsamfundet sætter pris på, at der er en fredet bygning.

- Mange synes jo, det er sjovt, og så kommer de og vil gerne have historien, siger Lea Bergstrøm Bertelsen.

Ofte er det dyrt at renovere eller lave noget om i fredede bygninger, fordi arbejdsgangene typisk er mere komplicerede, og der skal andre - og i flere tilfælde dyrere - materialer til.

Bænken har stået i kirken, men den var i overskud og er nu flyttet over i kapellet. - Helt lavpraktisk må vi ikke smide noget som helst ud, men det kunne vi heller ikke finde på. Det handler om at genbruge, også fordi vi synes, at møblerne er flotte og fortjener at stå fremme, siger Jonna Bugge Haslund. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Man kan søge om eksempelvis fonde, når der er noget, der skal gøres, men ofte er det pastoratet eller kirken selv, der betaler, når kirkeladen skal have nyt tag, kalkes eller have malet vinduer.

- Derfor er det også dyrere at vedligeholde en bygning som kirkeladen, fordi der er et hav af faktorer, der skal tages højde for. Men vi mener ikke, at det kan gøres op i penge. Historien er vigtig, og det handler ikke om, hvad det koster at vedligeholde historien. Det gør man selvfølgelig bare, siger Jonna Bugge Haslund.

Det gamle rådhus i Grenaa er en af kommunens i alt 46 fredede punkter. Overalt i kommunen har man fredet bygninger og sikret dem fra at blive revet ned. Både fordi de giver et godt indblik i tiden, der var engang, men også fordi de kan have stor miljø- og kulturmæssig værdi. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Se kortet: Her er kommunens fredede bygninger

På min tur rundt i Norddjurs har jeg tit tænkt over, hvad de mange smukke, gamle huse mon bliver brugt til og om nogle af dem er fredede. Det er fantastisk at tænke på, at der rundt omkring står bygninger, der også stod der for 100, 200 eller måske 400 år siden. Sikke en historie, de kan fortælle, hvis bare væggene kunne tale!

Derfor satte jeg mig for at undersøge det, og i kortet her får du en oversigt over de i alt 46 enkelte bygninger, der i kommunen er kategoriseret som "fredede". Det betyder dog ikke, at der er 46 enkelte, fredede bygninger på 46 forskellige adresser. Der kan nemlig være tale om flere bygninger på en og samme grund.

Du får også fortællingen om de enkelte huse og bygninger, og du kan flere steder gå på opdagelse i, hvorfor lige netop den bygning er fredet.

Gå på opdagelse i kommunens fredede bygninger i vores interaktive kort. Her kan du også læse mere om de enkelte bygninger og få baggrunden for, hvorfor de er fredede.

På din tur rundt i Norddjurs har du måske bemærket smukke, gamle bindingsværkshuse, ældre slotte og klostre eller andre bygninger, der på en eller anden måde skiller sig lidt ud.

Det vrimler nemlig med dem i kommunen, de ældre huse, og en hel del af dem er også af Slots- og Kulturstyrelsen vurderet som fredede. Det betyder, at man har vurderet, at de af den ene eller anden grund har en særlig status og at man derfor ikke må hverken rive dem ned eller bygge dem om til ukendelighed.

Det kan eksempelvis være, hvis det er vurderet, at bygningen har en særlig status for lokalområdet, at den er et unik indblik i en tid, der var en gang, eller at den på anden måde er noget særligt og dermed uerstatteligt.

Slots- og Kulturstyrelsen ligger også vægt på, at bygningerne kan have stor miljø- og kulturmæssig værdi - og det er også et parameter, der lægges vægt på, når en bygning eventuelt skal fredes.

I kortet herunder finder du et overblik over de bygninger i kommunen, der er fredede. Tryk på hvert enkelt punkt for at få mere information:

I Norddjurs er 46 enkelte dele kategoriseret som fredede, men der kan være tale om flere bygninger på samme grund, som det eksempelvis er tilfældet ved Gammel Estrup.

Her er både avlsgården, orangerierne og den trefløjede hovedbygning nemlig fredede.

Kulturmiljøer spiller stor rolle

I Realdania har man i samarbejde med Arkitektskolen i Aarhus brugt fem år på at kortlægge mere end 2.1000 kulturmiljøer i 52 kommuner i Danmark - heriblandt i Norddjurs.

- Den fysiske kulturarv forandrer sig år for år, og det samme gør vores syn på den. Det er vigtigt, at vi er opdaterede på, hvad der har værdi for os i dag, og hvad der ikke har, siger Mogens A. Morgen, professor ved Arkitektskolen, om baggrunden for at undersøge kulturmiljøerne.

Han peger på, at man ved at kortlægge kulturmiljøerne bedre kan værne om deres kvaliteter og værdier.

I screeningen har man ikke kun kigget på fredede bygninger, men generelt på bygninger og områder, der kan have betydning for lokalområdet.

Gammel Estrup beskrives i den screening som Realdania har lavet i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus som et "velholdt herregårdsmiljø med bygningskopleks, hvor især hovedbygningen, de store avlsbygninger og haveanlæg fremtræder som en vigtig del af fortællingen." Noget af det ligger også til grund for, at store dele af herregården og de omkringliggende bygninger er fredede. Foto: Silas Bang

Man er eksempelvis kommet frem til, at Gammel Estrup spiller en stor rolle både kulturhistorisk, arkitektonisk og på turisme- og kulturformidlingsfronten, hvor bygningen får højeste score på alle parametre.

Generelt er det tydeligt i undersøgelsen, at flere af de undersøgte kulturmiljøer har høj værdi og dermed spiller en stor rolle for kommunen.

I 2015 undersøgte Realdania også, hvilken værdi de bevaringsværdige kulturmiljøer skaber for landdistrikterne, og også her står det klart, at hvis der bliver arbejdet målrettet for at restaurere bygningsarven, ville landdistrikterne stå med et unikt værktøj, der kan tiltrække nye borgere, nye investorer og nye besøgende.

Blandt hovedkonklusionerne i analysen er, at bygningsarv betyder 30 procent højere salgspriser for bevaringsværdige enfamilieshuse og 13 procent højere priser for boliger i områder, der har mere end 15 procent bevaringsværdige bygninger.

Lillegade 39A i Grenaa er en af de fredede bygninger i Norddjurs. I dag bærer stedet navnet Aftenstjernen, og det fungerer som udskænkningssted og musikhus, hvor der er levende musik hver weekend. Bygningen er fredet, fordi forhuset er et godt eksempel på en købmandsgård i 1700-tallet og i dag giver det turister og andre et blik på, hvordan gaden så ud engang. Foto: Emma Ahlgreen Haa
Det gamle hospital i Auning var oprindeligt en kirkelade, men fungerede som en fattiggård fra egnens fattige og enlige fra cirka midten af 1600-tallet til starten af 1900-tallet. I dag er det kirkens kontorer. Foto: Emma Ahlgreen Haa, JFM

Den gamle kirkelade i Auning står stadig efter næsten 400 år: Fra ældrehjem for udslidte arbejdere på Gammel Estrup til kontorer for menighedsrådet

Få historien om den gamle kirkelade i Auning, der i mange år fungerede som et hjem for dem, der havde tjent på Gammel Estrup. Der var rift om værelserne, der efter datidens standarder var af høj kvalitet.

I dag bruges bygningen af menighedsrådet, og så er den i øvrigt fredet. Det betyder, at man ikke må lave drastiske ændringer eller rive bygningen ned.

I næsten 300 år fungerede den oprindelige kirkelade ved kirken i Auning som en "fattiggård" for folk, der havde tjent på Gammel Estrup. I dag er bygningen igen på kirkens hænder, da den bruges af menighedsrådet til kontorer.

Når du havde udtjent din pligt på Gammel Estrup, og ikke længere var i stand til at arbejde, kunne du , hvis der var plads, flytte ind på hospitalet i Auning, hvor der ville blive sørget godt for dig.

Et egentligt hospital var det ikke, men datidens fattiggårde blev ofte kaldt for hospitaler - således også bygningen ved siden af kirken i Auning, der i dag har tilnavnet "Det gamle hospital".

Oprindeligt blev bygningen opført som en kirkelade i middelalderen. Inden sin død i 1631, nåede rigsmarsk Jørgen Skeel dog at få den indrettet som et mindre godshospital - altså en form for fattiggård.

Hans efterkommer, Jørgen Scheel, der var overstaldmester på Gammel Estrup, fik bygningen færdiggjort i 1786 og det står skrevet i papirer fra den tid, at det var et hospital med "rum for ni fattige lemmer."

Det var dog som skrevet ikke et hospital i ordets egentlige forstand. Dengang betød hospital nærmere et alderdomshjem opført af privatfolk. Det var kun folk, der havde tjent på Gammel Estrup i en årrække, der kunne flytte ind på hospitalet - og kun dem, der havde haft en betroet stilling som kammerjomfru eller vægter.

Hospitalet bestod af to fællesstuer med stengulv, men for datidens standarder var der tale om en fin bolig.

Frem til cirka 1914 fungerede bygningen som et hjem for det, man dengang kaldte "ærlige fattige".

Jørgen Skeel og slægten Scheel

Fra Jørgen Skeel i 1631 til Jørgen Scheel i 1786. Hvordan hænger det lige sammen?

Du får historien her, men hold tungen lige i munden, for der er mange navne og årstal at holde styr på:

Jørgen Skeel blev født i 1578 på Fussingø og døde i 1631 på Hvidkilde. Han var en dansk adelsmand og rigsmarsk.

Han studerede på universiteterne i Strasburg, Orléans og Padua. Da han kom hjem som 20-årig i 1598 var han hofjunker, hvor han blandt andet var med kong Christian 4. i England som køgemester.

I årene 1607 til 1629 var Jørgen Skeel lensmand i Kalø Len og fra 1629 til 1631 var han lensmand i Vestervig Len.

Jørgen Skeel mistede sin første hustru, Kirsten Lunge, og giftede sig derefter med den stenrige Jytte Brok til Gammel Estrup. Han bragte blandt andet Sostrup Slot og Ulstrup Slot med ind i ægteskabet og hun Gammel Estrup.

Gennem årene blev Jørgen Skeel en indflydelsesrig og mægtig mand. Han skildres som human og en meget godtgørende godsherre, der blandt andet oprettede skoler og hospitaler på sine godser.

I ægteskabet med Kirsten Lunge fik Jørgen Skeel en datter, der dog døde som to-årig.

I ægteskabet med Jytte Brock fik han en søn, Christen (1623 til 1688). Jytte Brock og Jørgen Skeel fik flere børn, men ingen der levede længe nok til at arve dem.

Allerede da Christen Skeel var otte år gammel døde Jørgen Skeel, mens moderen døde ni år senere.

Som 17-årig havde Christen Skeel dermed arvet forældres enorme rigdomme; godserne Gammel Estrup, Sostrup, Skærvad, Ulstrup og Ørbæk i Midtjylland samt Vallen i Halland.

Christen Skeel blev gift med Birgitte Rosenkrantz, og sammen fik de ti børn. Heraf var de fem dødfødte, tre døde som ganske små, og kun to overlevende barndommen; sønnen Jørgen Skeel og datteren Elisabeth Sophie Skeel.

I et forsøg på at knytte den rigeste del af adelen tættere til kongemagten, blev adelstitlerne "greve" og "baron" indført i 1671. Greve- og barontitlen var arvelig og blev givet af kongen som en udmærkelse. For at sikre de kommende generationer skulle med titlen følge oprettelsen af et lensgrevskab eller lensbaroni, der skulle gå udelt i arv til ældste søn eller den nærmeste arving.

Den Jørgen Skeel, som var søn af Christen Skeel, var dog ikke interesseret i den nye, fornemme titel. Han afviste derfor at oprette et grevskab af sine store besiddelser.

Da han døde i 1695 overtog hans enke Benedicte Brockdorff styringen af Gammel Estrup. De tog havde sammen en søn, Christen (ja, navnene gik meget i arv på den tid), og det var denne Christen, der i 1725 sagde ja tak til titlen, lod sig ophøje til greve og oprettede grevskabet Scheel. Derfor begyndte familien også at ændre stavemåden af det gamle slægtsnavn Skeel til det mere tyskklingende Scheel.

Denne Christen fik en søn, Jørgen Scheel, født i 1718 og død i 1786.

Så det var altså den første Jørgen Skeel, født i 1578 og død i 1631, der omkring år 1631 oprettede den hvide bygning ved siden af kirken i Auning og hans efterkommer, tipoldebarnet Jørgen Scheel, der kort før sin død i 1786 fik den ombygget og endeligt indrettet til et hjem for dem, der havde udtjent deres arbejdsliv på Gammel Estrup.

Historiefortælleren.dk, Gammel Estrup, Danske Herregårde

I 1750 fandtes der 58 godshospitaler med i alt cirka 400 pladser i hele Danmark. Man formoder dog, at det faktiske beboerantal flere steder langt oversteg de normerede antal.

På den tid, da Jørgen Skeel oprettede godshospitalet, var det normalt, at der var såkaldte hospitalsstiftelser tilknyttet egnens godser eller herregårde, som eksempelvis kammerpigerne kunne flytte ind på, når de var blevet for gamle og slidte til jobbet.

Og der er ikke tvivl om, at man på hospitalet i Auning havde det godt.

Én historie lyder, at greven på Gammel Estrup i midten af 1800-tallet hentede hospitalets fattiglemmer én gang om måneden for at køre dem til slottet. Her fik de udleveret et varmt måltid og en rigsdaler, de kunne bruge, som de havde lyst.

En anden historien lyder, at de gamle på hospitalet i Auning flere gange årligt fik besøg af slottets materialekusk, der medbragte goder som lam, svin, smør og æg. Og at de fik fire rigsdaler årligt.

En rigsdaler var på den tid et pænt beløb. En daglejer på egen kost tjente cirka 130 rigsdaler om året.

På bygningen ses initialerne for Jørgen Skeel (IS) og Kirsten Lunge (KL). Hun var Jørgens Skeels første hustru og døde før han kom til Gammel Estrup. På tidspunktet, hvor Jørgen Skeel opførte kirkeladen var han højst sandsynligt gift med Jytte Brock, men man mener, at han opførte bygningen med sin første hustrus initialer for at mindes hende. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Om begge historier er sande, står lidt hen i det uvisse, men sikkert er det, at de ældre i Auning havde det bedre end dem, der var indlogeret på fattighjemmene.

Egnsarkivet skriver da også, at der "næsten var kapløb blandt de udslidte fæstere om at få anvist beboelse" på hospitalet.

Det gamle hospital fotograferet omkring år 1929 - inden der blev anlagt en egentligt vej foran hospitalsbygningen. Foto: Sønderhald Egnsarkiv

I 1891 blev Fattigloven indført. Det betød, at de fattige ældre blev en sag for samfundet og ikke nogen, man overlod til sig selv. Den sidste beboer flyttede eftersigende ud af hospitalet i Auning i 1914.

Herefter blev bygningen brugt til bolig for de husvilde og til undervisning. Fra 1921 blev det gamle hospital brugt som ligkapel med tilhørende funktioner. I midten af 1960'erne blev det bygget et nyt kapel ved Auning Kirke og det gamle hospital blev degraderet til redskabsrum.

En artikel i det nu hedengange Randers Dagblad fra 1971 beretter, at man herefter overvejede at rive det gamle hospital ned, fordi den udsatte beliggenhed var til fare for trafikken.

Det gamle hospital ligger lige på hjørnet og oversigtsforholdene er dermed ikke de bedste. Det har bygningen tidligere fået kritik for, og det var også en af grundene til, at man i 1970'erne overvejede at rive den ned. Foto: Emma Ahlgreen Haa

I mellemtiden var bygningen dog blevet fredet, og dermed var det hverken tilladt at rive den ned eller bygge den om til ukendelighed. Til gengæld var bygningen i dårlig stand og man var en overgang bekymret for, om bygningen ville falde sammen.

"Træværket er gennemråddent og taget så utæt, at man næppe kan finde et tørt sted til redskaberne," lyder det i artiklen fra Randers Dagblad.

Det lykkedes dog at redde bygningen og nogle år senere blev den restaureret og ombygget til kirkekontorer. Nationalmuseet betalte renoveringen mod at kommunen skulle stå for vedligeholdelsen. Det kostede cirka 150.000 kroner at renovere den hvide bygning.

Senere har menighedsrådet dog fået lov at benytte bygningen til kontorer og lignende mod at de selv står for vedligeholdelsen.

Det gamle hospital i Auning var oprindeligt en kirkelade, men fungerede som en fattiggård fra egnens fattige og enlige fra cirka midten af 1600-tallet til starten af 1900-tallet. I dag er det menighedsrådets kontor, der har til huse i bygningen. Foto: Emma Ahlgreen Haa, JFM

Under restaureringen fandt man ud af, at der er sket en ombygning, men denne kan ikke stadfæstes. Den første del af hospitalet er med stor sandsynlighed fra før 1631, mens den sidste del efter alt at dømme er tilføjet inden 1786, da overstaldmester Jørgen Scheel døde.

Denne artikel er blevet til med hjælp fra Grenaa Egnsarkiv, Slots- og Kulturstyrelsen samt Auning By's hjemmeside om den gamle kirkelade.

I alt er seks personer sigtet for at have slået en 40-årig mand bosat i Nimtofte ihjel. Tirsdag blev varetægtsfængslingen for fem af dem forlænget. Billedet her er fra tidligere på sommeren, hvor politiet afspærrede en ejendom nær Nimtofte i forbindelse med sagen. Foto: Anders Bechman Tilsted

Varetægtsfængsling for drabsmistænkte forlænget, oplevelsesmekka kan alligevel blive til noget og naturlig fjende indsættes mod råger

Hver uge samler vi de vigtigste nyheder fra ugen, der gik i Norddjurs. På den måde kan du nemt og hurtigt få overblik over det, der er sket.

Fem sigtede fortsat varetægtsfængslet i sag om drab på 40-årig mand

Fem af de for nuværende seks sigtede for drabet på en 40-årig mand skal fortsat være varetægtsfængslede. Foto: Foto: Presse-fotos.dk

Tirsdag var der retsmøde i sagen om den dræbte 40-årige mand, som i juli blev fundet død nær Gassum i Østjylland.

Her forsøgte én ud af de i alt fem fængslede at få brudt varetægtsfængslingen og dermed komme ud af fængslet.

Det skriver Randers Amtsavis.

Det var den 39-årige kvinde, der sammen med fem andre er sigtet for blandt andet drab, der sammen med sin anklager forsøgte at argumentere for, at hun skulle løslades.

Det ønske fik hun ikke opfyldt. På retsmødet, der foregik for lukkede døde, blev det slået fast, at hun fortsat skal være varetægtsfængslet.

Ifølge dommeren er der fortsat begrundet mistanke om, at kvinden og de øvrige varetægtsfængslede som minimum har gjort sig skyldig i grov vold med døden til følge. Derudover er der en række efterforskningshensyn, der skal tages.

- Der er stadig en påvirkningsrisiko i og med, at der er divergerende forklaringer i forhold til væsentlige dele af sagen. Derudover skal der også tages højde for den nære relation, der er mellem de sigtede, som øger risikoen for, at de på fri fod vil forsøge at hindre efterforskningen, sagde dommer Astrid Lohmann Knudsen ifølge Randers Amtsavis.

Herefter forlængede hun varetægtsfængslingen af alle fem for nuværende fængslede.

En sjette person er stadig sigtet i sagen, men altså ikke varetægtsfængslet.

Samtlige af de sigtede nægter sig skyldige i drab.

Østjylland Politi mener stadig, at en syvende person skulle have medvirket til sagen. Denne er stadig på fri fod.

Turist- og oplevelsesmekka i Fjellerup kan - måske - alligevel blive til noget

Nu ser det ud som om, at Arne Niemann alligevel kan realisere sine planer for den gamle kro ved Fjellerup. Arkivfoto: Annelene Petersen

I starten af året kunne NorddjursLIV fortælle, at der på stranden i Fjellerup var storslåede planer om et turist- og oplevelsesmekka.

Erhvervsmanden Arne Niemann havde nemlig købt den gamle strandkro, og han havde store planer om både butikker, spisesteder og sovepladser.

Kort efter var der dog nedslående nyt.

Arne Niemann ville nemlig rive den gamle bygning ned og bygge en ny i samme højde og størrelse som den gamle, men det måtte han ikke ifølge Indenrigs- og Boligministeriet.

Bygningen ville komme til at ligge meget tæt på vandet. Så tæt, at der nærmest er direkte udgang til vandkanten. Og den gik altså ikke. For man må ikke bygge for tæt på strandbeskyttelseslinjen.

Da NorddjursLIV første gang fortalte om projektet, var meldingen fra kommunen, at Arne Niemann i udgangspunktet alligevel godt kunne få lov at bygge. Det skyldes, at der ligger en lokalplan for området, og at kommunen i 2015 - gennem en forsøgsordning - fik lov til at bygge tæt på kysten på stranden. Arne Niemanns bygning ville - ifølge kommunen - godt kunne falde ind under samme lokalplan.

Derfor så det ud til, at Arne Niemann kunne få dispensation til sit byggeri.

Men ak nej. Ministeriet sagde nej, fordi de mente, at det nye byggeri ville være for stor en ændring i forhold til den lokalplan, ministeriet havde sagt ja til.

Nu er der så godt nyt for Arne Niemann.

Kommunens lokale politikere kunne nemlig ikke forstå beslutningen, og det fik borgmester Kasper Bjerregaard (V) og folketingsmedlemmer som Leif Lahn (S) og Michael Aastrup Jensen (V) til at presse på i Folketinget for at få loven ændret.

Og det er det, der nu har båret frugt. Kort før sommerferien gik et flertal i Folketinget ind og lavede en aftale om ændringer i Planloven.

Det viser referater fra Folketinget.

Som noget nyt vil man derfor i det, de kalder "søvnige turistbyer" give tilladelser til projekter, der vil omdanne overflødiggjorte bygninger til turismeformål.

Randers Amtsavis har været i kontakt med indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) og han mener, at aftalen giver muligheder for projekter som Arne Niemanns.

- Der vil komme en ny ansøgningsproces, hvor kystkommunerne, herunder Norddjurs Kommune, kan ansøge om forsøgsprojekter. Det kan for eksempel være til at indrette turismevirksomhed i Makrelfabrikken (som turiststedet kommer til at hedde, red.), skriver ministeren i et skriftligt svar til Randers Amtsavis.

Det vil sige, at når aftalen bliver endeligt vedtaget i det kommende folketingsår, skal Arne Niemann igen søge om en af forsøgstilladelserne på helt lige vilkår med projekter i andre kystbyer.

Konkret er Norddjurs Kommune, der skal søge Indenrigs- og boligministeriet om en forsøgstilladelse, så Arne Niemann kan få lov til at bygge.

Til Randers Amtsavis siger borgmester Kasper Bjerregaard at han og Norddjurs Kommune er klar til at hjælpe.

Det giver altså fornyet håb for Arne Niemanns plan.

Cyklister kan se frem til ny cykelsti fra Kolstrupvej til Ramten by

Der er godt nyt til de cyklister i Syddjurs og Norddjurs Kommune, der har udtrykt bekymring over trafiksikkerheden ved krydset mellem Kolstrupvej og Hovedvejen.

Vejdirektoratet planlægger nemlig at anlægge en dobbeltrettet cykelsti fra Kolstrupvej til Ramten by nord for Hovedvejen.

Der er i dag allerede anlagt dobbeltrettede cykelstier øst og vest for det område, hvor den nye cykelsti skal ligge. Det er planen, at den nye sti skal sikre forbindelse mellem stierne.

Vejdirektoratets detailprojekteringen starter op i denne måned. De borgere i lokalområdet, der ønsker at høre mere om planerne, får mulighed for det, når Vejdirektoratet i løbet af efteråret 2022 afholder infomøde om projektet.

Traktor påkørte 48-årig kvindes bil og forsvandt fra stedet

En 48-årig kvinde blev søndag eftermiddag gjort opmærksom på, at hun havde fået påkørt fronten af sin bil.

Bilen holdt parkeret på en parkeringsplads på Rougsøvej i Allingåbro, da den klokken 13.27 blev påkørt.

Det skriver Østjyllands Politi i mandagens døgnrapport.

Den 48-årige kvinde havde været inde for at handle, da hun blev kontaktet af en mand, som fortalte, at en traktor med ballepresser havde påkørt kvindens bil.

Vidnet havde forsøgt at få traktoren til at standse, men føreren kørte fra stedet alligevel.

Politiet hører gerne fra føreren eller andre, der har oplysninger om uheldet, på telefonnummer 114.

Grenaa forlænger aftale om færgerute til Sverige

Går turen til Sverige, kan den med fordel gå med færgen fra Grenaa. Udover at det er en genvej for dig, er det også en tur, der sparer atmosfæren fra CO2-udledning.

Og også i fremtiden bliver det muligt at benytte sig af færgen, der sejler mellem Grenaa og Halmstad.

Mandag meldte Grenaa Havn og Stena Line nemlig, at parterne har indgået en ny aftale om færgeruten til Halmstad i Sverige.

Aftalen løber frem til udgangen af 2034.

Det oplyser Stena Line i en pressemeddelelse.

- Hvis vi kan få endnu flere lastbiler til Sverige og Danmark via vandvejen, vil det være godt for miljøet og betyde en betydelig reduktion af CO2-udledningen, siger Henrik Carstensen, administrerende direktør i Grenaa Havn A/S, i pressemeddelelsen.

I øjeblikket er der to daglige afgange fra Grenaa til Halmstad.

Ifølge Grenaa Havn har der i 65 år været færgeforbindelse mellem Grenaa og Sverige.

Kommunen indsætter naturlig fjende i kampen mod larm

Rågen er både en skadefugl og en nyttefugl. Dens skrig og urolige adfærd er til gene for dem, der bor i nærheden af fuglene. Men den tager også en masse insekter og andet kryb. Arkivfoto: Jørgen Kirk

De både skriger, larmer og skider over det hele.

Rågerne.

I hvert fald hvis man spørger folk, der bor i nærheden af en rågekoloni.

Fuglen bliver knap en halv meter lang, og så lever den ofte i flok. Det gør, at det ofte kan være uudholdeligt at bo i nærheden af en rågekoloni.

Derfor indsætter kommunen nu en særlig lille fyr - og for rågen naturlig fjende - der skal holde bestanden nede.

Nemlig egern.

Egernet er nemlig rågens naturlige fjende. Derfor vil kommunen nu tilbyde egern at tage ophold de steder, hvor der er rågekolonier. Det gør man blandt andet ved at opsætte egernkasser de steder, hvor der er et naturligt fødegrundlag for egern og fylde kasserne med nødder, så egernene kommer til.

- Vores håb er, at vi kan få naturens egen hjælp til regulering, siger Pia Heidemann, driftsplanlægger i Norddjurs Kommune.

Rågen er fredet, men loven tillader at regulere bestanden i kolonierne i ynglesæsonen. Dette gøres normalt ved at skyde rågeungerne, når de forlader reden, eller fjerne rederne ved at klatre op og pille dem ned. Begge opgaver er meget omkostningsfyldte og tidskrævende.

I stedet håber man at få hjælp fra egernet.

De lever nemlig - blandt andet - af rågernes æg og unger, og på den måde er det håbet, at man kan holde bestanden nede.

Rågen er både en skadefugl og en nyttefugl. Skadefugl fordi dens skrig og urolige adfærd er til gene for de, der bor i nærheden af dem - og fordi den, især om foråret, kan gøre stor skade på ny tilsåede marker.

Men rågen er også en nyttefugl, fordi den tager en masse insekter og andet kryb på markerne, som den fodrer ungerne op med.

Arrangør håber på udsolgt, når rockbrag løber af stablen i Grenaa

Jesper Jul, Pavillonen på græs. Genaa. Foto: Anders Tilsted

Lørdag 27. august bliver der fyldt på plænen ved Pavillonen i Grenaa. Her er der nemlig dobbeltkoncert med Malurt og Magtens Korridorer, og godt to uger før er mere end halvdelen af de i alt 2.000 billetter solgt.

- Vi har solgt langt over halvdelen af billetterne, og det er et tal, der rykker sig hele tiden. Det er selvfølgelig svært at sige, men noget kan tyde på, at der bliver udsolgt eller tæt på udsolgt, siger Jesper Jul, direktør i Pavillonen, til Randers Amtsavis.

Koncerten holdes netop udenfor på plænen og er en del af konceptet "Pavillonen på græs," der sidste år blev sat i gang efter et år med coronarestriktioner og nedlukninger.

Arrangementet åbner klokken 18, og klokken 19 går opvarmningsbandet Loud Tiger på.

Herefter er det så enten Malurt eller Magtens Korridorer - rækkefølgen er ikke fastlagt endnu - der spiller.

Udover musikken bliver der lagt op til fest med både øltelte og madvogne.

Et af Danmarks største biogasanlæg kan komme til at ligge ved Nimtofte

Kapaciteten på biogasanlægget i Nimtofte skal være næsten 22 gange større. Foto: Søren Øhlers

Et af Danmarks største biogasanlæg skal ligge ved Nimtofte.

Det er i hvert fald ambitionen i den projektbeskrivelse, som Brødrene Thorsen Biogas I/S har sendt til kommunen.

En projektbeskrivelse, som natur-, teknik- og miljøudvalget i Syddjurs Kommune blev orienteret om tirsdag.

I projektbeskrivelsen fremgår det blandt andet, at biogasvirksomheden vil udvide det eksisterende gård-biogasanlæg på Østenfjeldvej 9 markant.

Helt konkret er planen, at anlæggets nuværende kapacitet på 36.500 tons biomasse skal udvides til 800.000 tons per år.

Administrationen i Syddjurs Kommune er nu gået i gang med det sagsforberedende arbejde, der går forud for, at politikerne kan tage stilling til projektet. For at projektet skal blive en realitet, skal der blandt andet indhentes en række tilladelser.

Administrationen forventer, at dialogen om en konkretisering af projektet, myndighedsbehandling af lokalplan, miljøgodkendelse, risikoforhold med videre vil strække sig over en periode på cirka halvandet til to år.