For Jonna Bugge Haslund, kirkeværge og medlem af menighedsrådet, er der ingen tvivl. Det er vigtigt at passe på de gamle bygninger og huse, der står rundt omkring.

Også hvis det betyder mere vedligeholdelse, flere penge og mere tid brugt på at udfylde formularer.

- Det er en del af vores historie, og den er det vigtigt at værne om. Derfor synes jeg også, at det er vigtigt, at vi værner om de gamle bygninger. Ellers er det en del af vores historie, der forsvinder, siger hun.

Sammen med Lea Bergstrøm Bertelsen, kirkegårdsleder og kirketjener, viser hun rundt i kirkeladen, som blev blev fredet i 1924 og som ligger ved siden af Ørsted Kirke.

I fredningen er der blandt andet lagt vægt på, hvor velbevaret kirkeladen er og hvor velbevaret, den gamle grundplan er.

Bygningen består af et større rum i den ene ende mod nord og resterne af en boligindretning med køkken og kølekælder i den anden ende mod syd. Der er også en velbevaret tagetage, hvor der har været kammer og plads til opbevaring.

I den sydlige ende af bygningen er offentlige toiletter i første del af bygningen, og de er sat i stand og tidssvarer nutidens standarder.

- Men vi skulle også søge om at få lov til at installere to toiletrum i sin tid, siger Jonna Bugge Haslund.

Bag en låst dør i den sydlige ende gemmer sig det, der har været kølekælder og køkken. Ovenover går et loft hvor man formoder, at køkkenpigen har haft kammer engang.

I køkkenet er der gruekedel og synlige konstruktioner, der sammen med den nedsænkede kølekælder også var en af grundene til, at man fredede bygninger.

- Det giver jo et fint billede af, hvordan verden var engang, siger Lea Bergstrøm Bertelsen.

Oprindeligt blev kirken og den dertilhørende kirkelade opført i middelalderen - formentligt i 1100-tallet.

Og i middelalderen var Ørsted en betydelig by med visse købstadsprivilegier.

Byen var tidligere en havneby, hvilket fremgår af flere gadenavne og fund af pæleværker fra havneanlæg og rester af både. Byen blev hærget af brande i 1696 og 1777, genopbygget og herefter stjerneudskiftet i 1789, 1793 og 1800.

Men gennem al den tid stod kirken og den tilhørende lade, der oprindeligt blev brugt til opbevaring af tiendekornet - altså det korn, bønderne betalte i skat.

I 1639 blev laden indrettet til hospital af Tyge Kruse. Dengang var et hospital ikke for syge mennesker, som vi kender det i dag, men mere et sted, hvor fattige, udtjente eller enlige kunne bo.

I 1649 blev bygningen fornyet af Jørgen Seefeld.

Axel Bille forbedrede hospitalet i 1738, der da var indrettet til 14 personer.

I 1869 blev kirkeladen solgt til kommunen, der benyttede den som skole og lærerbolig frem til begyndelsen af 1900-tallet. Senere fungerede den som bolig, og i 1969 blev der foretaget en ombygning til de forhold, der ses i dag. Det vil sige, at kirken begyndte at benytte den gamle kirkelade som kapel.

- Når nu bygningen er her, handler det også om at bruge den. Ellers står den og forfalder, og det er synd, siger Jonna Bugge Haslund.

For nogle år siden fik kirken og menighedsrådet installeret seks kølerum i kapellet.

- Det var heller ikke noget, vi bare lige gjorde, griner Jonna Bugge Haslund. Tværtimod skulle de udfylde en lang række af papirer og formularer og argumentere for, at det ikke skadede bygningen.

- Kølerummene er installeret på en måde, så de kan tages ud igen, uden at man skal splitte bygningen ad. Vi sørger for at passe på, men det var også vigtigt for os, at rummet har en funktion, siger Jonna Bugge Haslund.

De seks kølerum benyttes ikke kun af Ørsted Kirke, men også af de omkringliggende kirker.

- Før skulle de afdøde ligge i et kølerum i Randers, da kirken i Auning, som ellers er det eneste sted med kølerum, ikke har kapaciteten. Det betød også, at de pårørende skulle køre til Randers. Den køretur slipper de for nu, og det giver rigtig god mening for os, siger Lea Bergstrøm Bertelsen.

Selvom det kan være en bøvlet proces, når der eksempelvis skal installeres nye kølerum eller lægges nyt tag, er Lea Bergstrøm Bertelsen og Jonna Bugge Haslund ikke i tvivl om, at det også giver noget at have en fredet bygning i pastoratet.

- Det er klart, at det er en længere proces at udfylde formularer og skrive ansøgninger, men vi oplever, at dem, der sidder og kigger på sagerne er meget rimelige, og at de hellere end gerne vil rådgive os, siger Jonna Bugge Haslund.

- Men selvom det er besværligt, er det også meget givende. Vi synes selv, at det er fantastisk at have en så smuk og fredet bygning. Og så er det klart, at det er vores opgave at passe godt på den, siger Jonna Bugge Haslund.

Begge oplever de også, at lokalsamfundet sætter pris på, at der er en fredet bygning.

- Mange synes jo, det er sjovt, og så kommer de og vil gerne have historien, siger Lea Bergstrøm Bertelsen.

Ofte er det dyrt at renovere eller lave noget om i fredede bygninger, fordi arbejdsgangene typisk er mere komplicerede, og der skal andre - og i flere tilfælde dyrere - materialer til.

Man kan søge om eksempelvis fonde, når der er noget, der skal gøres, men ofte er det pastoratet eller kirken selv, der betaler, når kirkeladen skal have nyt tag, kalkes eller have malet vinduer.

- Derfor er det også dyrere at vedligeholde en bygning som kirkeladen, fordi der er et hav af faktorer, der skal tages højde for. Men vi mener ikke, at det kan gøres op i penge. Historien er vigtig, og det handler ikke om, hvad det koster at vedligeholde historien. Det gør man selvfølgelig bare, siger Jonna Bugge Haslund.

På din tur rundt i Norddjurs har du måske bemærket smukke, gamle bindingsværkshuse, ældre slotte og klostre eller andre bygninger, der på en eller anden måde skiller sig lidt ud.

Det vrimler nemlig med dem i kommunen, de ældre huse, og en hel del af dem er også af Slots- og Kulturstyrelsen vurderet som fredede. Det betyder, at man har vurderet, at de af den ene eller anden grund har en særlig status og at man derfor ikke må hverken rive dem ned eller bygge dem om til ukendelighed.

Det kan eksempelvis være, hvis det er vurderet, at bygningen har en særlig status for lokalområdet, at den er et unik indblik i en tid, der var en gang, eller at den på anden måde er noget særligt og dermed uerstatteligt.

Slots- og Kulturstyrelsen ligger også vægt på, at bygningerne kan have stor miljø- og kulturmæssig værdi - og det er også et parameter, der lægges vægt på, når en bygning eventuelt skal fredes.

I kortet herunder finder du et overblik over de bygninger i kommunen, der er fredede. Tryk på hvert enkelt punkt for at få mere information:

I Norddjurs er 46 enkelte dele kategoriseret som fredede, men der kan være tale om flere bygninger på samme grund, som det eksempelvis er tilfældet ved Gammel Estrup.

Her er både avlsgården, orangerierne og den trefløjede hovedbygning nemlig fredede.

I Realdania har man i samarbejde med Arkitektskolen i Aarhus brugt fem år på at kortlægge mere end 2.100 kulturmiljøer i 52 kommuner i Danmark - heriblandt i Norddjurs.

- Den fysiske kulturarv forandrer sig år for år, og det samme gør vores syn på den. Det er vigtigt, at vi er opdaterede på, hvad der har værdi for os i dag, og hvad der ikke har, siger Mogens A. Morgen, professor ved Arkitektskolen, om baggrunden for at undersøge kulturmiljøerne.

Han peger på, at man ved at kortlægge kulturmiljøerne bedre kan værne om deres kvaliteter og værdier.

I screeningen har man ikke kun kigget på fredede bygninger, men generelt på bygninger og områder, der kan have betydning for lokalområdet.

Man er eksempelvis kommet frem til, at Gammel Estrup spiller en stor rolle både kulturhistorisk, arkitektonisk og på turisme- og kulturformidlingsfronten, hvor bygningen får højeste score på alle parametre.

Generelt er det tydeligt i undersøgelsen, at flere af de undersøgte kulturmiljøer har høj værdi og dermed spiller en stor rolle for kommunen.

I 2015 undersøgte Realdania også, hvilken værdi de bevaringsværdige kulturmiljøer skaber for landdistrikterne, og også her står det klart, at hvis der bliver arbejdet målrettet for at restaurere bygningsarven, ville landdistrikterne stå med et unikt værktøj, der kan tiltrække nye borgere, nye investorer og nye besøgende.

Blandt hovedkonklusionerne i analysen er, at bygningsarv betyder 30 procent højere salgspriser for bevaringsværdige enfamilieshuse og 13 procent højere priser for boliger i områder, der har mere end 15 procent bevaringsværdige bygninger.

Når du havde udtjent din pligt på Gammel Estrup, og ikke længere var i stand til at arbejde, kunne du , hvis der var plads, flytte ind på hospitalet i Auning, hvor der ville blive sørget godt for dig.

Et egentligt hospital var det ikke, men datidens fattiggårde blev ofte kaldt for hospitaler - således også bygningen ved siden af kirken i Auning, der i dag har tilnavnet "Det gamle hospital".

Oprindeligt blev bygningen opført som en kirkelade i middelalderen. Inden sin død i 1631, nåede rigsmarsk Jørgen Skeel dog at få den indrettet som et mindre godshospital - altså en form for fattiggård.

Hans efterkommer, Jørgen Scheel, der var overstaldmester på Gammel Estrup, fik bygningen færdiggjort i 1786 og det står skrevet i papirer fra den tid, at det var et hospital med "rum for ni fattige lemmer."

Det var dog som skrevet ikke et hospital i ordets egentlige forstand. Dengang betød hospital nærmere et alderdomshjem opført af privatfolk. Det var kun folk, der havde tjent på Gammel Estrup i en årrække, der kunne flytte ind på hospitalet - og kun dem, der havde haft en betroet stilling som kammerjomfru eller vægter.

Hospitalet bestod af to fællesstuer med stengulv, men for datidens standarder var der tale om en fin bolig.

Frem til cirka 1914 fungerede bygningen som et hjem for det, man dengang kaldte "ærlige fattige".

I 1750 fandtes der 58 godshospitaler med i alt cirka 400 pladser i hele Danmark. Man formoder dog, at det faktiske beboerantal flere steder langt oversteg de normerede antal.

På den tid, da Jørgen Skeel oprettede godshospitalet, var det normalt, at der var såkaldte hospitalsstiftelser tilknyttet egnens godser eller herregårde, som eksempelvis kammerpigerne kunne flytte ind på, når de var blevet for gamle og slidte til jobbet.

Og der er ikke tvivl om, at man på hospitalet i Auning havde det godt.

Én historie lyder, at greven på Gammel Estrup i midten af 1800-tallet hentede hospitalets fattiglemmer én gang om måneden for at køre dem til slottet. Her fik de udleveret et varmt måltid og en rigsdaler, de kunne bruge, som de havde lyst.

En anden historien lyder, at de gamle på hospitalet i Auning flere gange årligt fik besøg af slottets materialekusk, der medbragte goder som lam, svin, smør og æg. Og at de fik fire rigsdaler årligt.

En rigsdaler var på den tid et pænt beløb. En daglejer på egen kost tjente cirka 130 rigsdaler om året.

Om begge historier er sande, står lidt hen i det uvisse, men sikkert er det, at de ældre i Auning havde det bedre end dem, der var indlogeret på fattighjemmene.

Egnsarkivet skriver da også, at der "næsten var kapløb blandt de udslidte fæstere om at få anvist beboelse" på hospitalet.

I 1891 blev Fattigloven indført. Det betød, at de fattige ældre blev en sag for samfundet og ikke nogen, man overlod til sig selv. Den sidste beboer flyttede eftersigende ud af hospitalet i Auning i 1914.

Herefter blev bygningen brugt til bolig for de husvilde og til undervisning. Fra 1921 blev det gamle hospital brugt som ligkapel med tilhørende funktioner. I midten af 1960'erne blev det bygget et nyt kapel ved Auning Kirke og det gamle hospital blev degraderet til redskabsrum.

En artikel i det nu hedengange Randers Dagblad fra 1971 beretter, at man herefter overvejede at rive det gamle hospital ned, fordi den udsatte beliggenhed var til fare for trafikken.

I mellemtiden var bygningen dog blevet fredet, og dermed var det hverken tilladt at rive den ned eller bygge den om til ukendelighed. Til gengæld var bygningen i dårlig stand og man var en overgang bekymret for, om bygningen ville falde sammen.

"Træværket er gennemråddent og taget så utæt, at man næppe kan finde et tørt sted til redskaberne," lyder det i artiklen fra Randers Dagblad.

Det lykkedes dog at redde bygningen og nogle år senere blev den restaureret og ombygget til kirkekontorer. Nationalmuseet betalte renoveringen mod at kommunen skulle stå for vedligeholdelsen. Det kostede cirka 150.000 kroner at renovere den hvide bygning.

Senere har menighedsrådet dog fået lov at benytte bygningen til kontorer og lignende mod at de selv står for vedligeholdelsen.

Under restaureringen fandt man ud af, at der er sket en ombygning, men denne kan ikke stadfæstes. Den første del af hospitalet er med stor sandsynlighed fra før 1631, mens den sidste del efter alt at dømme er tilføjet inden 1786, da overstaldmester Jørgen Scheel døde.

Denne artikel er blevet til med hjælp fra Grenaa Egnsarkiv, Slots- og Kulturstyrelsen samt Auning By's hjemmeside om den gamle kirkelade.

Hver uge samler vi de vigtigste nyheder fra ugen, der gik i Norddjurs. På den måde kan du nemt og hurtigt få overblik over det, der er sket.