Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger NorddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Eigil Kjærgaard (t.v.) og Gunner Thode Nielsen fra Ørum Borgerforening vil gerne slå hul i "plejer." Foto: Asbjørn With

- Vi vil gerne slå en stor prut - der larmer!

Jeg kender det fra mig selv.

Der er altid et eller andet nyt, jeg skal forholde mig til. Pludselig kan jeg ikke komme på min netbank, fordi MitID har afløst NemID, og så skal jeg finde mit pas for at kunne oprette MitID, og der er nye koder, der skal huskes.

Blot et enkelt eksempel fra min hverdag på en udvikling, der fortsætter om ørerne på os i stadig højere tempo. Der er 1.000 andre eksempler, men der er ingen mening i at remse dem op, for du kender dem sikkert udmærket fra dit eget liv.

Imens udviklingen stormer afsted er det naturligt, at vi også forsøger at holde fast i, at noget bare skal blive ved med at være som det plejer.

"Det plejer vi" understreger en form for tradition og tryghed, og der er ikke i sig selv noget galt med "plejer".

Med mindre at "plejer" vugger os i søvn, så vi lige så stille udspiller vores egen rolle, fordi udviklingen kører et andet sted hen uden os, mens vi plejer det, vi plejer.

Det plejer vi jo.

Det er farligt især for små landsbysamfund, hvor udviklingen i de seneste mange år og måske endda årtier har ændret på hele dynamikken med daginstitutioner, indkøbsmuligheder, transport, idrætsforeninger og alt det andet, der skaber liv i en landsby og i et samfund.

Nu vil to mænd fra landsbyen Ørum slå hul i "plejer" og vise alle de muligheder der er for landsbyen.

Ikke bare Ørum, men landsbyen som alle landsbyer.

- Jeg er spændt på, om skridtet er for stort. Om vi simpelthen er for langt fremme i skoene, siger Eigil Kjærgaard, der sammen med Gunner Thode Nielsen har fået idéen til og skabt rammerne for "Landsbyer i en ny tid."

Illustration: Jonas Hall/Foto: Asbjørn With

Det er et ambitiøst forsøg på at give inspiration til fremtiden i landsbyerne. Med støtte fra både store fonde og kommunen bliver alle fem sanser bragt i spil.

- Vi vil gerne slå en stor prut - der larmer! Vi vil slå hul i det med, at vi gør det samme og det samme og det samme hele tiden, siger Eigil Kjærgaard.

Velkommen til et opgør med plejer og rigtig god læselyst.

P.s.

Hvis du ikke allerede er abonnent, vil vi gerne have dig med på holdet. Mange har allerede valgt at abonnere og blive en del af et fællesskab, der prioriterer overblik og dybde over nyhedsræs og breaking news. Som abonnent kan du forvente at modtage et til to nyhedsbreve om ugen, hvor vi går i dybden med de vigtigste historier, der har betydning for livet i Norddjurs.

Lyder det som noget for dig, kan du for 39 kroner om måneden blive fuldgyldig abonnent lige her.

Det er selvfølgelig også helt okay, hvis du hellere vil se os lidt mere an. Derfor vil du stadig modtage dette nyhedsbrev gratis, hvor vi hver gang giver vores bud på nogle udvalgte historier fra Norddjurs. Og skulle du få lyst til at få den fulde oplevelse med fri adgang til det hele, vil vi glæde os til at byde dig velkommen ombord.

Billede af Asbjørn With
Billede af skribentens underskrift Asbjørn With Journalist
En frustreret mand slår opgivende ud med armene, mens udviklingen raser overalt omkring ham. Dette er invitationen til borgere i landsbyer om at tage skeen i egen hånd og kigge med åbne øjne ind i fremtiden. Illustration: Jonas Hall/foto: Asbjørn With

Eigil og Gunner vil gøre op med ''plejer'': - Udviklingen kommer, uanset om folk piber og værger sig

To mænd fra landsbyen Ødum har samlet næsten en kvart million kroner, der skal give seks midtdjurske landsbyer mulighed for at rejse på inspirationstur ind i fremtiden.

Eigil Kjærgaard og Gunner Thode Nielsen hader gentagelser og "plejer," som de ser som en af de største trusler mod landsbyerne fremtid. Det gælder om at præge udviklingen i stedet for at blive ved med at gøre det samme igen og igen og igen og igen.

Så nu gør de noget andet. Noget ambitiøst, visionært, velsmagende, nyt og gratis.

Med et ambitionsniveau der aldrig er set mage til på Ørum-egnen, forsøger to mænd at ruske op i "plejer." Alle fem sanser bliver udfordret i forsøget på at invitere "landsbyen" med på inspirationstur til fremtiden. For "landsbyen" skal udvikles - ikke afvikles.

Marie har bagt æblekage med nogle af æblerne fra haven. Den står på bordet i spisestuen ved siden af kaffekopperne, sukker og mælk og en lille skål med flødeskum til at putte ovenpå.

Havedøren står lidt på klem ud til haven, hvor der ikke er et eneste græsstrå, der vender forkert.

På den ene side af bordet sidder Eigil Kjærgaard.

Eigil Kjærgaard. Foto: Asbjørn With

Og på den anden side Gunner Thode Nielsen, der er gift med æblekagens ophavskvinde.

Gunner Thode Nielsen. Foto: Asbjørn With

De to mænd har kendt hinanden i en menneskealder, og det er ikke første gang, de sidder og taler sammen over en kop kaffe.

På den måde er alting, som det plejer at være.

Og så alligevel ikke.

For hvis der er noget, Eigil Kjærgaard og Gunner Thode Nielsen simpelthen ikke kan klare, så er det "plejer"

- Vi vil slå hul i det med, at det er det samme og det samme og det samme og det samme hele tiden, siger Eigil Kjærgaard, mens han slår begge hænder i bordet i takt med den monotone gentagelse af det samme og det samme og det samme.

De to mænd har sammen søgt og fået næsten en kvart million kroner af Velux Fonden, Nordea Fonden og Norddjurs Kommune til projektet "Landsbyer i en ny tid."

Med et ambitiøst program fordelt over seks aftener og med nytænkende og kompetente foredragsholdere og gratis mad, der udfordrer vanetænkningen, skal borgerne i landsbyerne Fannerup, Ginnerup, Mastrup, Ørum, Stenvad og Ramten provokeres og inspireres til at se fremtidsmulighederne for landsbyer.

Landsbyerne har det tilfælles, at det ligger i det tidligere skoledistrikt for Ørum Ginnerup, hvor der opstod et rigtig godt samarbejde indtil skolen lukkede.

Landsbyer i en ny tid - programmet

1. september i Ørum Forsamlingshus:

Fællesspisning med traditionel mad fra Lauras køkken.

Tema: Fremtidsforsker Birthe Linddal fortæller om udfordringer og muligheder for livet i landsbyen.

21. september i Fannerup Forsamlingshus:

Fællesspisning: Fremtidsmad.

Tema: Carsten Lind Pedersen fra firmaet ENORM, giver sit bud på fremtidens mad.

5. oktober i Ramten Idrætshus:

Fællesspisning: Fremtidsmad.

Tema: Livsstilsforsker Anne Marie Dahl giver indblik i fremtidens beklædning.

27. oktober i Ørum Forsamlingshus:

Fællesspisning: Fremtidens skolemadpakke.

Tema: Forsker ved Pædagogisk Institut Hans Henrik Knoob giver sit bud på fremtidens grundskoledebat.

9. november i Ginnerup Kirke:

Tema: Folkekirken og ungdommen. En række kærlige bud på fornyelse af musikken i kirken efterfulgt af debat styrket af vin og brød i våbenhuset.

30. november i Stenvad Mosebrugscenter:

Tema: Fællessang med musik fra to forskellige orkestre og forfriskninger i pausen.

Tilmelding

Gunner Thode Nielsen på tlf: 52373130.

Alle arrangementer er gratis, men tilmelding til spisning er nødvendig. Maden er gratis, og der er mulighed for at købe drikkevarer.

Alle arrangementer begynder klokken 18.30.

Alle er velkomne - uanset hvor man bor.

Landsbyer i en ny tid

- Det er et program, der aldrig er set mage til på de her kanter, siger Eigil Kjærgaard.

Men det er også meningen. For der skal noget til, hvis man vil trække folk ud af sofaen og ned i forsamlingshuset. Det ved både Eigil Kjærgaard og Gunner Thode Nielsen alt om.

De har begge gået i kommuneskole, den ene i Fannerup og den anden i Ørum, de har begge boet i området hele livet og haft det som udgangspunkt for livet både privat og professionelt.

Den ene som leder af ungdomsskolen og den anden som spejderleder gennem det meste af tre årtier.

- Vi ved meget om, hvad det er for et område og hvad det er for nogle mennesker, der bor her, fortæller Gunner Thode Nielsen.

Eigil Kjærgaard og Gunner Thode Nielsen har svært ved at lade stå til og tillade, at "plejer" driver deres elskede egn i retning af afvikling. Derfor har de rejst næsten en kvart million kroner til et ambitiøst projekt, der skal inspirere og provokere. Foto: Asbjørn With

Før internettet, mobiltelefonen og sociale medier, var forsamlingshuse og missionshuse det helt store trækplastre især i de små samfund.

Her mødtes folk og fik ny inspiration udefra med foredrag og rejsebeskrivelse, musik og dans.

Nu er konkurrencen om folks tid benhård. Gennem et helt liv har Eigil Kjærgaard og Gunner Thode Nielsen sammen set, hvad udviklingen har betydet for landsbyerne.

- Jeg ser politikerne i vores kommune som afviklingspolitikere, siger Gunner Thode Nielsen.

- Der er ikke meget hjælp for landsbyerne at hente fra den kant, men vi ønsker, at området og landsbyerne skal bestå. Også i fremtiden og med aktive mennesker. Udviklingen i samfundet går så hurtigt, at vi er nødt til at gøre noget for at blive en del af den udvikling, når man har chancen. Ellers er det afvikling, fortsætter han.

Den teknologiske udvikling er en ting. Den politiske udvikling og samfundsudviklingen er en anden og en tredje. Der er mange årsager til, at landsbyerne bliver ramt, men man er også nødt til selv at gøre noget.

- Det nytter ikke noget, at vi bliver ved med at gøre det vi plejer. At det er den samme, der kommer og holder foredrag. At det er det samme orkester, der kommer og spiller og så videre og så videre. Vi er nødt til at gå aktivt ind i at blive en del af udviklingen, så vi kan være med til at præge den, siger Eigil Kjærgaard

Det er det "Landsbyer i en ny tid" er et forsøg på.

Alle arrangementer er gratis, men kræver tilmelding. Det kan ske ved at sende end sms til Gunner Thode Nielsen på 52 37 31 30. Illustration: Jonas Hall/foto: Asbjørn With

- Der er noget i gære. Og uanset om folk piber og værger sig, så kommer udviklingen. Det er en del af den oplevelse, vi gerne vil give, siger Eigil Kjærgaard.

De to ved, hvad der samler folk.

Det gør mad - gerne gratis mad - og noget, der er nyt og spændende. Gerne noget, der pirrer sanserne.

Derfor er mad også omdrejningspunktet i de seks aftener "Landsbyer i en ny tid".

En aften kommer Carsten Lind Pedersen fra virksomheden Enorm og giver sit bud på fremtidens mad, som man også kan få mulighed for at sætte tænderne i selv. En anden aften kommer tøjgiganten Bestseller på besøg for at rette fokus mod fremtidens beklædning.

- Det er nogle små samfund herude, og det kan være svært at finde 10.000 eller mere til at få en nytænkende kapacitet til at komme og holde et inspirerende foredrag. Men nu er chancen her, siger Eigil Kjærgaard, der håber, at der møder mindst 70 op hver gang.

Udover de fem sanser er både skole og kirke omdrejningspunkt i landsbyernes fælles blik ind i fremtiden.

- Når vi kigger ind i fremtiden og begynder at tale om fremtidens landsby, så vil udviklingen under alle omstændigheder påvirke både skole og kirke. Det er de eneste kulturinstitutioner, vi har tilbage, som kan bære fortiden videre ind i fremtiden, mener Eigil Kjærgaard.

- Selvom jeg er 85, er jeg stadig nysgerrig efter at se, hvad fremtiden og udviklingen bringer, siger Eigil Kjærgaard. Foto: Asbjørn With

Derfor vil en af aftenerne handle om fremtidens skolemad kombineret med foredrag og debat om grundskolens betydning og fremtid. En anden aften skal forsøge at peppe musikken i kirken lidt op ved at lade lokale musikere give alternative bud på, hvordan kirkemusik også kan lyde kombineret med debat om kirkens rolle nu og i fremtiden.

- Vi vil gerne være med til at skabe noget i Norddjurs, som ikke er dikteret fra rådhuset, men som tager udgangspunkt i livet herude ved os, siger Gunner Thode Nielsen.

- Vi har tiden og lysten, og så er vi jo bare innovatører og kan ikke lade være. Sådan er det, konstaterer Eigil Kjærgaard.

- Selvom jeg er 85, er jeg stadig nysgerrig efter at se, hvad fremtiden og udviklingen bringer, fortsætter han, mens Gunner Thode Nielsen nikker.

Sille og Niels Astrup Millard nyder sammen med deres fire børn selv at tage på tur i naturen. Den oplevelse ønsker de med deres sted at give videre til andre. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Niels og Sille vil give glæden for udendørslivet videre: - Når man overnatter hos os, er det nemt og bekvemt

Sille og Niels Astrup Millard er vant til bare at springe ud i tingene. Som dengang hvor de forelskede sig i et hus på Bornholm på en ferie til øen, og var ejere af det inden de tog hjem.

Eller dengang for knap to et halvt år siden, hvor de så en stor landejendom med 10.000 kvadratmeter grund på Djursland og straks besluttede sig for at sælge parcelhuset og blive landboere.

Med til huset fulgte et shelter, og i dag har parret udvidet pladsen for at drive netop udlejning og give folk mulighed for at komme ud i naturen. Det elsker de nemlig selv, og de vil gerne give den oplevelse videre til andre.

Folk vil gerne ud i naturen, og det mærker de hos Astrupgård Outdoor, hvor Sille og Niels Astrup Millard udlejer sheltere og glampingtelt ved siden af deres egen bolig. Hos dem er det nemt og bekvemt, og man kan få en forsmag på udendørslivet. - Vi nyder selv at komme ud i naturen, og den oplevelse vil vi gerne give videre til andre - på en blød måde, lyder det fra parret.

Sille og Niels Astrup Millard er ikke typerne, der sidder stille. Og når de får en god idé, handler de gerne hurtigt på den.

Som dengang hvor de forelskede sig i et hus på Bornholm på en ferie til øen, og var ejere af det inden de tog hjem.

Eller dengang de så en båd på en tur til København og endte med - spontant - at købe den og derefter sejle den hjem.

Det kan være en god start på campinglivet, fordi det er nemt og bekvemt. Det er en blød start, så man oplever, hvor dejligt her kan være

Sille Astrup Millard

Og så var der dengang for knap to et halvt år siden, hvor de så en stor landejendom med 10.000 kvadratmeter grund på Djursland og straks besluttede sig for at sælge parcelhuset og blive landboere.

- Det er nok meget karakteristisk for os bare at springe ud i tingene, griner Sille Astrup Millard.

Niels Astrup Millard er blandt andet uddannet tømrer og har selv bygget alt det, der står på shelter- og glampingpladsen undtagen terrassen til højre i billedet, hvor der i dag er et vildmarksbad. Her stod et shelter, da Niels og Sille flyttede ind på Astrupgård. Men den skyggede for den flotte solnedgang, og derfor besluttede de sig for at ændre på pladsens opsætning. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Hun står på det, der sidenhen er blevet til en shelter- og glampingplads som hende og Niels lejer ud. Solen skinner fra en skyfri himmel og det er ikke svært at forstå, hvorfor Sille og Niels faldt pladask for stedet.

Der er marker så langt øjet rækker og den ro, som man kun finder væk fra byernes hektiske larm, hersker over stedet.

Lagt ned af interesse

Da Sille og Niels Astrup Millard købte Astrupgård i forsommeren 2020, stod der allerede et shelter på en lille terrasse skråt til venstre for gården.

- Desværre skyggede det for udsigten til markerne og den flotte solnedgang, vi ellers kan få fornøjelsen af, og det var ærgerligt, siger Niels Astrup Millard.

Derfor rev de shelteret ned og brugte materialerne til de to andre shelters, der i stedet blev bygget på pladsen med en bålplads i midten.

Den gamle terrasse installerede de vildmarksbad i og så satte de havestole op, så man kan sidde og nyde solnedgangen.

Det er svært ikke at forelske sig i den smukke solnedgang, som der er udsigt til fra pladsens terrasse. Privatfoto: Astrupgård

- Det er sådan en plet og sådan en udsigt, der var medvirkende til, at vi forelskede os i stedet, siger Sille Astrup Millard.

Det er dog ikke meget, parret har haft mulighed for selv at nyde pletten.

Kort efter indflytningen i sommeren 2020 kom de til at snakke om, at det da kunne være sjovt at leje de to sheltere ud.

- Vi elsker selv at komme ud i naturen, og vi ville gerne give andre samme muligheder. Samtidig tænkte vi, at vi bor så dejligt, at det skal vi da dele med andre, siger Sille Astrup Millard.

Da Niels og Sille købte gården lidt uden for Allingåbro så de straks, hvilke muligheder der var for også at give andre en tur i naturen. Og stor interesse har der været, for både i 2021 og 2022 har der været booket enten sheltere, glampingtelt eller begge dele stort set alle dage. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Året efter var de nye sheltere på plads, og parret åbnede derfor for bookinger.

- Vi sagde til os selv, at bare vi fik én booking, så var vi godt tilfredse, siger Sille Astrup Millard.

Og det kan man sige, at de gjorde.

- Faktisk blev vi nærmest lagt ned, griner Niels Astrup Millard.

Astrupgård

Sille og Niels Astrup Millard bor på Astrupgård ved Allingåbro. De købte gården og de 10.000 kvadratmetergrund i sommeren 2020.

Niels er 52 år gammel og blandt andet uddannet tømrer og pædagog. Han arbejder som leder på specialområdet. Sille er 42 år og uddannet socialrådgiver.

Sammen har de fire børn, en hund, to katte, en hel masser bier og en flok høns.

Læs mere på Astrupgård Outdoors hjemmeside.

Året var 2021, og parret kunne godt mærke, at corona og de medfølgende restriktioner havde påvirket folks rejsevilje og deraf valg af destinationer.

- Vi fik mange, mange flere bookinger end forventet. Nærmest hver weekend var der booket i det ene eller begge sheltere, siger Sille Astrup Millard.

Parret købte et glampingtelt sidste år, men det var af så dårlig kvalitet, at de har måtte udskifte det. I teltet er der fast gulv og en seng, så man får en oplevelse af at være på camping uden at overnatte direkte i naturen. Privatfoto: Astrupgård

Parret installerede også et glampingtelt, der er luksusudgaven af et almindeligt telt med mere plads, fast gulv og en rigtig seng.

Et glampingtelt er en form for luksuriøst campingtelt. Her er ofte fast gulv og en rigtig seng. Parret har i øvrigt oplevet, at folk kommer fra hele landet for at bruge deres plads. Privatfoto: Astrupgård

- Det er en måde, hvorpå folk kan komme ud i naturen, men uden at skulle sove på et liggeunderlag med en tynd sovepose, siger Sille Astrup Millard og fortsætter:

- Det viste sig især at være populært for folk, der ikke var så vant til at sove i naturen.

Hyggeligt med liv

I år tænkte parret, at interessen måske var stilnet lidt af, men tværtimod oplevede de endnu flere bookinger end året før.

- Hvis vi troede, at vi havde travlt sidste år, så er vi da blevet overraskede, griner parret.

Interessen for at komme ud i naturen er klart holdt ved, og det betyder, at pladsen er lejet ud meget af tiden.

- Men det er skønt, for vi nyder at se, at folk bruger området, siger Sille Astrup Millard.

Sille Astrup Millard kommer fra Djursland og fik lokket sin mand Niels Astrup Millard med. I 2020 bosatte de sig Allingåbro, og parret holder af den natur, der er på Djursland. - Vi har så mange skønne perler, og der er virkelig god mulighed for at komme ud i naturen. Her er naturskønt og smukt overalt, siger Sille Astrup Millard. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Parret bor på gården ved siden af shelterpladsen, men de har aldrig oplevet, at det var et problem at bo relativt tæt på.

-  Folk respekterer, at vi har vores egne områder, og der er ikke problemer med, at folk holder fester eller larmer, siger Niels Astrup Millard.

- Tværtimod synes vi også det er hyggeligt, at her er liv. Folk sidder og hygger sig, nogle spiller måske lidt musik, og børnene render rundt og leger. Det er rart at opleve, supplerer Sille Astrup Millard.

Niels Astrup Millard har selv bygget bålhytten, der stod færdig i 2022. - Det er med til at forlænge sæsonen, for så kan man sidde derinde hvis det regner eller er lidt koldt, fortæller han. Privatfoto: Astrupgård

Ud over at være tømrer er Niels Astrup Millard også uddannet friluftsvejleder, og parret nyder sammen med deres fire børn selv at tage på tur i naturen.

Den oplevelse ønsker de med deres sted at give videre til andre.

- Vi har en kærlighed for naturen, og vi mener, at naturen har meget at byde på, som andre også bør opleve, siger Niels Astrup Millard.

Med deres sted håber de også, at folk får en oplevelse af, at det ikke er besværligt at overnatte i naturen.

- Ordene "nemt" og "bekvemt" går igen ved os. Vi sørger for brænde og for vand, så man skal "bare" komme og have nogle hyggelige dage. Vi har et ordenligt das. Og vi sørger for, at der er pænt mellem hvert besøg, siger Sille Astrup Millard og fortsætter:

- Det kan være en god start på campinglivet, fordi det er nemt og bekvemt. Det er en blød start, så man oplever, hvor dejligt her kan være.

En lille uge efter Kattegatcentrets revlehajhun nedkom med fire unger, fandt dyrepasserne ud af, at der sad flere unger i livmoderen. De var desværre døde, og det kunne være endt fatalt for revlehajen. Foto: Kattegatcentret

Sensationel fødsel tager overraskende drejning og åbning af nyt apotek i Grenaa

Hver uge samler NorddjursLIV et udpluk af nyhederne for den forgangne uge. På den måde kan du altid holde dig opdateret på, hvad der sker i kommunen.

Sensationel fødsel i Kattegatcentret tager overraskende drejning

Seks døde revlehajunger sad fast i livmoderen på den revlehaj, der nedkom i starten af august. Foto: Kattegatcentret

Fredag 5. august var en begivenhedsrig dag i Kattegatcentret.

Her nedkom revlehajen nemlig - til alle stores overraskelse - med fire unger.

Netop fødslen af revlehajer er lidt af en sensation, for det sker meget sjældent i fangenskab.

- I Europa har vi kun kendskab til, at det er lykkedes to steder tidligere i henholdsvis et spansk og et fransk akvarie, så det er bare rigtig stort, sagde Rune Kristiansen, marinbiolog og kurator i centret, i forbindelse med fødslen.

Knap en uge senere tog sagen så en overraskende drejning, da det viste sig, at der havde været mere end fire unger på vej.

Det skriver Kattegatcentret på deres hjemmeside.

Få dage efter fødslen observerede dyrepasserne nemlig noget fosterhinde hænge ud af revlehajhunnen. Dyrepasserne frygtede derfor, at hun svømmede rundt med flere unger inde i sig, der ikke var kommet ud. Hvis ungerne var døde, var hun nemlig i livsfare. Der skulle derfor handles hurtigt, og revlehajhunnen blev derfor indfanget og undersøgt lørdag eftermiddag.

Her viste det sig, at der sad seks døde revlehajunger i revlehajhunnens livmoder. Alle var døde og ved at gå i forrådnelse.

- Det var godt, at vi fik hajen undersøgt. Det kunne være endt fatalt, for de døde unger i forrådnelse ville kunne medføre blodforgiftning, siger Rune Kristiansen. 

Fødslen var tilsyneladende gået i stå, efter at de første fire hajunger var kommet til verden, da to af ungerne havde dannet en form for prop, hvilket havde holdt de resterende inde i livmoderen.

Hajen er nu på antibiotika, og Rune Kristiansen forventer, at hun kommer sig.

De to første unger blev hurtigt spist af de sorttippede revhajer. Det lykkedes dyrepasserne at få reddet de to efterfølgende hajunger op, hvoraf den ene overlevede.

Den befinder sig stadig backstage - altså i et akvarie, hvor publikum ikke har adgang - i Kattegatcentret, hvor den ifølge centret trives og er begyndt at tage føde til sig.

Nyt apotek åbner i Grenaa

Grenaa Apotek har bygget en ny filial, som snart åbner. Den skal supplere det store apotek, der ofte er præget af travlhed. Den nye filial ligger i rundkørslen ved Circle K og Lidl. Foto: Annelene Petersen

Et nyt apotek ved navn Kattegat Apotek ser snart dagens lys i Grenaa.

Det skriver Randers Amtsavis.

Alle, der har lagt vejen forbi det nuværende apotek i Grenaa, der ligger ved siden af Netto på Kannikegade, ved, at der kan være mere end travlt, og at man ofte risikerer at skulle stå længe i kø.

Derfor har man nu besluttet sig for at åbne en ny filial ved rundkørslen i Østerbrogade ved Lidl og Circle K.

- Der er nogle situationer på året især lige før højtider som jul og påske og andre helligdage, hvor alle kommer på samme tid. Der kan vi med det antal betjeningskasser, vi har på Grenaa Apotek, ikke yde en ordentlig service, og folk venter i for lang tid, siger Lars F. Nørgaard, apoteker og ejer af Grenaa Apotek, til Randers Amtsavis.

Det nye apotek åbner efter planen 5. september.

Tilfredshed med dagplejen er helt i top

Dagplejen i kommunen ligger helt i top blandt landets kommunale dagplejer.

I hvert fald når man spørger forældrene.

Det viser en undersøgelse fra Indenrigs- og Boligministeriet

Undersøgelsen viser, at forældre generelt er tilfredse med deres børns dagtilbud, men særligt tilfredsheden med dagplejen er stor.

I undersøgelsen svarer 95 procent af forældrene til børn i dagplejen, at de samlet set er tilfredse med tilbuddet. På landsplan er det 92 procent, der samlet set er tilfredse med tilbuddet.

Den høje tilfredshed gør sig gældende på alle parametre - uanset om forældrene bliver spurgt ind til personalets aktiviteter i dagligdagen, understøttelse af barnets sproglige udvikling eller samarbejdet med forældrene.

Knap 40 procent af forældrene i Norddjurs Kommune har deltaget i undersøgelsen.

Efterladt bil brudt i brand

Østjyllands Politi fik natten til mandag klokken 01.02 en anmeldelse om, at en bil stod i brand på en parkeringsplads tæt ved Auning.

Det fremgår af Østjyllands Politis døgnrapport.

Bilen, der holdt ved parkeringspladsen ved krydset mellem Hovedvejen og Herredsvej, var i gang med at blive slukket af brandvæsenet, da politiet kom frem.

Det stod heldigvis hurtigt klart, at der ikke var nogen personer i den brændende bil.

Ingen personer kom noget til i forbindelse med episoden.

Det lykkedes efterfølgende politiet at komme i kontakt med bilens ejer, der fortalte, at han havde været ude at køre, da bilen pludselig var blevet meget varm. Han havde derfor efterladt den for senere at få den fragtet til mekaniker.

Bilen fik ifølge Østjyllands Politi "store skader" efter branden.

Corona koster regionen knap 1000 millioner

Coronapandemien er ikke længere på sit højeste i Danmark, og langt de fleste af os har vinket farvel til både mundbind og ugentlige tests.

Men selvom corona for de almindelige danskere efterhånden er gledet lidt i glemmebogen, koster det stadig regionen dyrt.

De covid-19-relaterede udgifter for 2022 forventes at ende på 915,4 millioner kroner for Region Midtjylland.

Det viser regionens anden økonomirapport for dette år.

Udgiften dækker blandt andet over coronatests og udgifter til personale, men også hvad det har kostet at nedbringe ventetid på regionens hospitaler og langtidsleje af pavilloner til testcentret.

Regionen havde i forvejen forventet et merforbrug på sundhedsområdet på knap 40 millioner kroner. Inklusive de covid-19-relaterede udgifter lander regionen på et merforbrug på i alt 952,3 millioner kroner.

Forventningen er dog, at der vil komme balance i økonomien, fordi økonomiaftalen for 2023 lægger op til en nettokompensering for regionens udgifter i forbindelse med covid-19.