Marie har bagt æblekage med nogle af æblerne fra haven. Den står på bordet i spisestuen ved siden af kaffekopperne, sukker og mælk og en lille skål med flødeskum til at putte ovenpå.

Havedøren står lidt på klem ud til haven, hvor der ikke er et eneste græsstrå, der vender forkert.

På den ene side af bordet sidder Eigil Kjærgaard.

Og på den anden side Gunner Thode Nielsen, der er gift med æblekagens ophavskvinde.

De to mænd har kendt hinanden i en menneskealder, og det er ikke første gang, de sidder og taler sammen over en kop kaffe.

På den måde er alting, som det plejer at være.

Og så alligevel ikke.

For hvis der er noget, Eigil Kjærgaard og Gunner Thode Nielsen simpelthen ikke kan klare, så er det "plejer"

- Vi vil slå hul i det med, at det er det samme og det samme og det samme og det samme hele tiden, siger Eigil Kjærgaard, mens han slår begge hænder i bordet i takt med den monotone gentagelse af det samme og det samme og det samme.

De to mænd har sammen søgt og fået næsten en kvart million kroner af Velux Fonden, Nordea Fonden og Norddjurs Kommune til projektet "Landsbyer i en ny tid."

Med et ambitiøst program fordelt over seks aftener og med nytænkende og kompetente foredragsholdere og gratis mad, der udfordrer vanetænkningen, skal borgerne i landsbyerne Fannerup, Ginnerup, Mastrup, Ørum, Stenvad og Ramten provokeres og inspireres til at se fremtidsmulighederne for landsbyer.

Landsbyerne har det tilfælles, at det ligger i det tidligere skoledistrikt for Ørum Ginnerup, hvor der opstod et rigtig godt samarbejde indtil skolen lukkede.

- Det er et program, der aldrig er set mage til på de her kanter, siger Eigil Kjærgaard.

Men det er også meningen. For der skal noget til, hvis man vil trække folk ud af sofaen og ned i forsamlingshuset. Det ved både Eigil Kjærgaard og Gunner Thode Nielsen alt om.

De har begge gået i kommuneskole, den ene i Fannerup og den anden i Ørum, de har begge boet i området hele livet og haft det som udgangspunkt for livet både privat og professionelt.

Den ene som leder af ungdomsskolen og den anden som spejderleder gennem det meste af tre årtier.

- Vi ved meget om, hvad det er for et område og hvad det er for nogle mennesker, der bor her, fortæller Gunner Thode Nielsen.

Før internettet, mobiltelefonen og sociale medier, var forsamlingshuse og missionshuse det helt store trækplastre især i de små samfund.

Her mødtes folk og fik ny inspiration udefra med foredrag og rejsebeskrivelse, musik og dans.

Nu er konkurrencen om folks tid benhård. Gennem et helt liv har Eigil Kjærgaard og Gunner Thode Nielsen sammen set, hvad udviklingen har betydet for landsbyerne.

- Jeg ser politikerne i vores kommune som afviklingspolitikere, siger Gunner Thode Nielsen.

- Der er ikke meget hjælp for landsbyerne at hente fra den kant, men vi ønsker, at området og landsbyerne skal bestå. Også i fremtiden og med aktive mennesker. Udviklingen i samfundet går så hurtigt, at vi er nødt til at gøre noget for at blive en del af den udvikling, når man har chancen. Ellers er det afvikling, fortsætter han.

Den teknologiske udvikling er en ting. Den politiske udvikling og samfundsudviklingen er en anden og en tredje. Der er mange årsager til, at landsbyerne bliver ramt, men man er også nødt til selv at gøre noget.

- Det nytter ikke noget, at vi bliver ved med at gøre det vi plejer. At det er den samme, der kommer og holder foredrag. At det er det samme orkester, der kommer og spiller og så videre og så videre. Vi er nødt til at gå aktivt ind i at blive en del af udviklingen, så vi kan være med til at præge den, siger Eigil Kjærgaard

Det er det "Landsbyer i en ny tid" er et forsøg på.

- Der er noget i gære. Og uanset om folk piber og værger sig, så kommer udviklingen. Det er en del af den oplevelse, vi gerne vil give, siger Eigil Kjærgaard.

De to ved, hvad der samler folk.

Det gør mad - gerne gratis mad - og noget, der er nyt og spændende. Gerne noget, der pirrer sanserne.

Derfor er mad også omdrejningspunktet i de seks aftener "Landsbyer i en ny tid".

En aften kommer Carsten Lind Pedersen fra virksomheden Enorm og giver sit bud på fremtidens mad, som man også kan få mulighed for at sætte tænderne i selv. En anden aften kommer tøjgiganten Bestseller på besøg for at rette fokus mod fremtidens beklædning.

- Det er nogle små samfund herude, og det kan være svært at finde 10.000 eller mere til at få en nytænkende kapacitet til at komme og holde et inspirerende foredrag. Men nu er chancen her, siger Eigil Kjærgaard, der håber, at der møder mindst 70 op hver gang.

Udover de fem sanser er både skole og kirke omdrejningspunkt i landsbyernes fælles blik ind i fremtiden.

- Når vi kigger ind i fremtiden og begynder at tale om fremtidens landsby, så vil udviklingen under alle omstændigheder påvirke både skole og kirke. Det er de eneste kulturinstitutioner, vi har tilbage, som kan bære fortiden videre ind i fremtiden, mener Eigil Kjærgaard.

Derfor vil en af aftenerne handle om fremtidens skolemad kombineret med foredrag og debat om grundskolens betydning og fremtid. En anden aften skal forsøge at peppe musikken i kirken lidt op ved at lade lokale musikere give alternative bud på, hvordan kirkemusik også kan lyde kombineret med debat om kirkens rolle nu og i fremtiden.

- Vi vil gerne være med til at skabe noget i Norddjurs, som ikke er dikteret fra rådhuset, men som tager udgangspunkt i livet herude ved os, siger Gunner Thode Nielsen.

- Vi har tiden og lysten, og så er vi jo bare innovatører og kan ikke lade være. Sådan er det, konstaterer Eigil Kjærgaard.

- Selvom jeg er 85, er jeg stadig nysgerrig efter at se, hvad fremtiden og udviklingen bringer, fortsætter han, mens Gunner Thode Nielsen nikker.

Sille og Niels Astrup Millard er ikke typerne, der sidder stille. Og når de får en god idé, handler de gerne hurtigt på den.

Som dengang hvor de forelskede sig i et hus på Bornholm på en ferie til øen, og var ejere af det inden de tog hjem.

Eller dengang de så en båd på en tur til København og endte med - spontant - at købe den og derefter sejle den hjem.

Og så var der dengang for knap to et halvt år siden, hvor de så en stor landejendom med 10.000 kvadratmeter grund på Djursland og straks besluttede sig for at sælge parcelhuset og blive landboere.

- Det er nok meget karakteristisk for os bare at springe ud i tingene, griner Sille Astrup Millard.

Hun står på det, der sidenhen er blevet til en shelter- og glampingplads som hende og Niels lejer ud. Solen skinner fra en skyfri himmel og det er ikke svært at forstå, hvorfor Sille og Niels faldt pladask for stedet.

Der er marker så langt øjet rækker og den ro, som man kun finder væk fra byernes hektiske larm, hersker over stedet.

Da Sille og Niels Astrup Millard købte Astrupgård i forsommeren 2020, stod der allerede et shelter på en lille terrasse skråt til venstre for gården.

- Desværre skyggede det for udsigten til markerne og den flotte solnedgang, vi ellers kan få fornøjelsen af, og det var ærgerligt, siger Niels Astrup Millard.

Derfor rev de shelteret ned og brugte materialerne til de to andre shelters, der i stedet blev bygget på pladsen med en bålplads i midten.

Den gamle terrasse installerede de vildmarksbad i og så satte de havestole op, så man kan sidde og nyde solnedgangen.

- Det er sådan en plet og sådan en udsigt, der var medvirkende til, at vi forelskede os i stedet, siger Sille Astrup Millard.

Det er dog ikke meget, parret har haft mulighed for selv at nyde pletten.

Kort efter indflytningen i sommeren 2020 kom de til at snakke om, at det da kunne være sjovt at leje de to sheltere ud.

- Vi elsker selv at komme ud i naturen, og vi ville gerne give andre samme muligheder. Samtidig tænkte vi, at vi bor så dejligt, at det skal vi da dele med andre, siger Sille Astrup Millard.

Året efter var de nye sheltere på plads, og parret åbnede derfor for bookinger.

- Vi sagde til os selv, at bare vi fik én booking, så var vi godt tilfredse, siger Sille Astrup Millard.

Og det kan man sige, at de gjorde.

- Faktisk blev vi nærmest lagt ned, griner Niels Astrup Millard.

Året var 2021, og parret kunne godt mærke, at corona og de medfølgende restriktioner havde påvirket folks rejsevilje og deraf valg af destinationer.

- Vi fik mange, mange flere bookinger end forventet. Nærmest hver weekend var der booket i det ene eller begge sheltere, siger Sille Astrup Millard.

Parret installerede også et glampingtelt, der er luksusudgaven af et almindeligt telt med mere plads, fast gulv og en rigtig seng.

- Det er en måde, hvorpå folk kan komme ud i naturen, men uden at skulle sove på et liggeunderlag med en tynd sovepose, siger Sille Astrup Millard og fortsætter:

- Det viste sig især at være populært for folk, der ikke var så vant til at sove i naturen.

I år tænkte parret, at interessen måske var stilnet lidt af, men tværtimod oplevede de endnu flere bookinger end året før.

- Hvis vi troede, at vi havde travlt sidste år, så er vi da blevet overraskede, griner parret.

Interessen for at komme ud i naturen er klart holdt ved, og det betyder, at pladsen er lejet ud meget af tiden.

- Men det er skønt, for vi nyder at se, at folk bruger området, siger Sille Astrup Millard.

Parret bor på gården ved siden af shelterpladsen, men de har aldrig oplevet, at det var et problem at bo relativt tæt på.

-  Folk respekterer, at vi har vores egne områder, og der er ikke problemer med, at folk holder fester eller larmer, siger Niels Astrup Millard.

- Tværtimod synes vi også det er hyggeligt, at her er liv. Folk sidder og hygger sig, nogle spiller måske lidt musik, og børnene render rundt og leger. Det er rart at opleve, supplerer Sille Astrup Millard.

Ud over at være tømrer er Niels Astrup Millard også uddannet friluftsvejleder, og parret nyder sammen med deres fire børn selv at tage på tur i naturen.

Den oplevelse ønsker de med deres sted at give videre til andre.

- Vi har en kærlighed for naturen, og vi mener, at naturen har meget at byde på, som andre også bør opleve, siger Niels Astrup Millard.

Med deres sted håber de også, at folk får en oplevelse af, at det ikke er besværligt at overnatte i naturen.

- Ordene "nemt" og "bekvemt" går igen ved os. Vi sørger for brænde og for vand, så man skal "bare" komme og have nogle hyggelige dage. Vi har et ordenligt das. Og vi sørger for, at der er pænt mellem hvert besøg, siger Sille Astrup Millard og fortsætter:

- Det kan være en god start på campinglivet, fordi det er nemt og bekvemt. Det er en blød start, så man oplever, hvor dejligt her kan være.

Hver uge samler NorddjursLIV et udpluk af nyhederne for den forgangne uge. På den måde kan du altid holde dig opdateret på, hvad der sker i kommunen.