Socialdemokratiske Else Søjmark er netop kommet tilbage fra en tiltrængt sommerferie ovenpå et første halvår i regionsrådet, der bedst kan beskrives som "travlt".

- Der har i hvert fald været nok at se til, griner hun.

Efter 12 år i den norddjurske kommunalbestyrelse besluttede Else Søjmark sig sidste år for at stille op til regionsrådet i stedet for.

Skiftet skete ud fra et ønske om at gøre regionsrådets arbejde mere synligt for folk og en betragtning om, at nu måtte der godt ske noget nyt.

- Af og til skal man tage et spring i livet. Det er det, jeg gør nu. Jeg vil gerne prøve mere, for jeg tror, at jeg kan bidrage med mere, sagde hun til NorddjursLIV i september sidste år.

Og vælgerne troede på hende, for hun bragede ind i regionsrådet med 6.415 personlige stemmer. Et resultat, hun med egne ord var "kanonstolt" over.

- Jeg er stolt, men jeg er også ydmyg. For det forpligter, og jeg ved, at jeg skal varetage næsten 6.500 menneskers interesser, sagde hun til NorddjursLIV efter valget i november sidste år.

Ved konstitueringen blev Else Søjmark udvalgsformand for nære sundhedstilbud. En af opgaverne for det udvalg er blandt andet at forsøge at binde nogle af regionens sundhedstilbud bedre sammen med kommunernes og dermed sikre borgerne et mere smidigt forløb i sundhedsvæsenet.

- Hvordan kan kommunerne, hospitalerne og lægerne understøtte hinanden? Det er det, vi blandt andet skal sikre.

- Det ligger mig meget på sinde, at vi får mere lighed i sundhedsvæsenet. Det er vel næsten min vigtigste opgave, siger hun og fortsætter:

- Alle skal have de samme muligheder og lige adgang til sundhedstilbuddene. Det betyder blandt andet, at borgerne skal have de tilbud de har brug for - tidligst muligt og på bedst mulig måde.

Forebyggelse og nem adgang til sundhedsvæsenet er to af de ting, Else Søjmark peger på kan skabe mere lighed.

- Der er eksempelvis nogle, for hvem sundhedsvæsenet ikke er så tilgængeligt som for andre. Det kan vi ændre på ved blandt andet at lave flere nærhospitaler og sundhedshuse, siger hun og fortsætter:

- Jo tidligere vi sætter ind, jo større chance er der for, at vi ikke mister nogen. Eksempelvis har vi mange udsatte borgere, og vi skal sørge for, at vi ikke kommer for sent med hjælpen til dem. Det er vigtigt, at sundhedsvæsenet også er til for dem, og det kræver måske noget andet, end for folk der har det nemmere i tilværelsen.

Else Søjmark ser en tendens i samfundet, hvor folk deles op i "dem" og "os". Men det skal vi holde op med, mener hun.

- Vi skal blive bedre til at sige "hvordan gør vi det". Det gælder både sundhedstilbuddene imellem og borgerne imellem. Vi er alle sammen hinandens forudsætninger for at få et system, der fungerer rigtig godt, siger hun.

En udfordring, vi blandt andet ser i samfundet er, at vi bliver flere og flere ældre borgere.

- Det er en positiv udvikling, men det er også noget, vi skal tage hånd om. Med nærhospitaler kan vi eksempelvis sikre, at der bliver kortere vej til sundhedsvæsenet. Men det er klart, at det er et langt, sejt stræk at sikre den rette sammenhæng og at få tingene til at spille bedst muligt sammen, siger Else Søjmark.

Hun er glad for at stå i spidsen for det udvalg, der er med til at sikre den sammenhæng og sikre, at det nære sundhedsvæsen står solidt.

- Det er et vigtigt område, men det er også vigtigt, at vi netop får skabt et tværgående samarbejde mellem sundhedstilbuddene.

En stor del af det første halvår er for Else Søjmark gået med at komme ordentligt i gang med regionsrådet og sætte sig ind i alle arbejdsgangene.

- Det har været en travl tid, for der har været virkelig mange ting, jeg har skullet lære. Og det har måske overrasket mig lidt, siger hun og fortsætter:

- Det er også fordi jeg sætter en ære i at sætte mig ordentligt ind i tingene, og jeg bruger meget tid på at tilegne mig ny viden.

Med 12 år i bagagen som kommunalpolitiker har Else Søjmark haft en politisk baggrund at trække på.

- Selvom der er mange ligheder med det kommunale politiske arbejde, er der også mange områder, hvor det adskiller sig. Der har været meget at sætte sig ind i, og jeg har også brugt tiden på det. Det er vigtigt, at jeg ikke kommer og tror, at jeg ved det hele. Min verden har udvidet sig og mine relationer har udvidet sig, siger hun.

Samtidig lægger Else Søjmark ikke skjul på, at hun netop har kunnet drage mange fordele af sin politiske fortid.

- Jeg kender den kommunale organisationer og jeg ved, hvordan mange af tingene fungerer.

- Men endnu vigtigere er det nok, at jeg er vant til at se de forskelligheder, der er i en kommune. I Norddjurs oplever borgerne, at der er stor forskel på, om de bor i Grenaa, Auning eller Ørum. Det skal man have forståelse for som politiker. Samme forskelle gør sig gældende på regionalt plan, men der er afstandene bare endnu større, siger hun.

Den tænkning er også med til at skabe mere lighed i sundhedsvæsenet. Der skal være plads til de forskelle. Men det er også vigtigt at se tingene i en større sammenhæng, hvad enten det er i kommune eller region, mener Else Søjmark.

- Det skal man medtænke, når vi arbejder for geografisk og social lighed i sundhedsvæsenet, siger hun.

Responstider, lægemangel og dårlig adgang til sundhedstilbud har også fyldt meget i Else Søjmarks første periode som regionsrådspolitiker.

- Der er pres på sundhedsvæsenet, og der har været udfordringer. Derfor siger jeg også, at det nære sundhedsvæsen aldrig har været så vigtigt, som det er nu, siger Else Søjmark og fortsætter:

- Vi skal sikre det nære sundhedsvæsen og det skal arbejde sammen med de øvrige tilbud, for at sikre gode, sammenhængende forløb og sikre den lighed, som er så vigtig for os.

Inden valget fokuserede Else Søjmark meget på, at hun skulle være Djurslands repræsentant i regionsrådet.

- Det har ikke fyldt så meget, som jeg troede, det ville. Jeg er selvfølgelig også politiker for hele regionen. Ikke kun for Djursland, siger hun.

For Else Søjmark er det derfor også vigtigt altid at tænke hele regionen ind.

- Det kan godt være svært, når regionen nu er så stor, som den er. Og at der er forskel på hvilken kommune der er tale om. Men som jeg sagde tidligere, er jeg vant til at tænke på, at der er forskel fra by til by. Det er vigtigt at huske på.

Else Søjmark lægger dog heller ikke skjul på, at hun er fra Djursland.

- Det er klart, at jeg er stolt af, hvor jeg kommer fra. Mit opland er min base og er altid naturligt med mig, siger hun.

De seneste otte måneder har Else Søjmark tænkt meget på, hvordan hun kan gøre regionen mere nær. En ambition, hun havde inden valget, men som hun har måtte sande, ikke altid er det nemmeste.

Skal hun være ærlig, er det ikke regionsrådet og dets arbejde, der interesserer de fleste.

- Det er nok lidt langt væk for mange. Og du kan ikke tvinge folk til at interessere sig for noget, der ikke interesserer dem, griner hun og fortsætter:

- Men du kan være informativ og gå efter dialogen, når muligheden byder sig. Så rykker regionsrådet og dets arbejde nærmere.

Det er ikke nødvendigvis sværere at gøre regionen tilgængelig, end hun havde tænkt, det ville være, for Else Søjmark vidste godt, at det blev en svær opgave.

Derfor arbejder hun meget med tilgængelighed.

- Hvis jeg kan skabe synlighed og gøre opmærksom på dit og dat, så ved folk, at jeg er tilgængelig. Så kan de altid komme til mig, hvis behovet er der, siger hun og fortsætter:

- Jeg tror i høj grad også det handler om, at jeg er tilgængelig, og at folk har en bevidsthed om, at regionsrådet er der.

Samtlige ansatte på socialområdet i Norddjurs Kommune har nu fået mulighed for at give deres mening til kende i den omfattende undersøgelse af socialområdet, der lige nu er i gang.

- Vi har fået samlet spørgeskemaerne ind, og nu er vi ved at danne os et overblik over de besvarelser, der er kommet, siger Peter Bogh.

Han er centerchef for den del af Komponent, der beskæftiger sig med velfærd, og som har det overordnede ansvar for undersøgelsen af socialområdet i Norddjurs.

Tilbage i maj besluttede politikerne at skille sig af med den mangeårige velfærdsdirektør, Kenneth Koed Nielsen.

Begrundelsen lød, at han ikke var den rette til at stå i spidsen for det arbejde, der ligger og venter.

- Vi har gennem længere tid fået mange indikationer på, at noget kan blive bedre. Derfor har vi besluttet os for undersøge socialområdet, sagde borgmester Kasper Bjerregaard (V) til NorddjursLIV tilbage i maj.

Efter samtaler med forskellige interessenter og personalegrupper, har Komponent udarbejdet et spørgeskema, der midt i august blev sendt ud til alle medarbejdere og chefer på socialområdet.

- Det er mit indtryk, at der er en rigtig god dækning, altså en relevant svarprocent, og det er vores første indtryk, at der har været stor interesse for at svare på spørgeskemaet, siger centerchef Peter Bogh.

Det er stadig for tidligt at sige noget om, hvad medarbejdere og chefer har skrevet i de mange skemaer, men det er netop det, Komponent nu skal finde ud af.

En del af deres opgave er nemlig at finde både gode og dårlige eksempler på socialområdet, som der i løbet af de kommende uger og måneder skal arbejdes mere i dybden med.

Det hele skal ende med en rapport til kommunalbestyrelsen inden årsskiftet med en række konkrete forslag til, hvad der kan gøres bedre på socialområdet.

Her er ugens nyhedsoverblik fra Norddjurs Kommune, hvor vi kommer omkring en brand på havnen i Grenaa og kommunens budget, hvor der nu er indgået en aftale om budgetskitsen.

Vi runder også Fjellerup, hvor kommunens storslåede planer for stranden kan få en brat ende, og så skal en ældre herre på skolebænken, hvis han vil have sin kone til landet.