Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger NorddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Sostrup Slot drives i dag som retrætested, kursus-konferencecenter og ferieboligudlejning. Ved det gamle nonnekloster, der ses bagerst til venstre i billedet, har Kirsten Bundgaard Swift fået isat en stor glaspyramide, så den tidligere klostergård er overdækket og kan bruges til arrangementer. Foto: Sostrup Slot

- Med ét tryk på en knap kunne jeg igen skabe liv på stedet

Du kender det måske fra dig selv.

Der skal ske noget nyt.

Du trænger til at opleve noget andet, end du plejer.

Måske har du lige lagt en velkendt del af dit liv bag dig, vinket farvel til noget, der ellers har været i 10, 15 eller måske 30 år.

Sådan havde Kirsten Bundgaard Swift det i 2014. Året forinden var hun blevet skilt fra sin amerikanske mand gennem næsten 30 år. Ægteskabet havde bragt hende til Californien, og nu vidste hun ikke helt, hvad der skulle ske - andet end at det skulle være noget nyt.

Juleaften i 2013 havde hun for første gang i mange år fejret i Danmark, og hun blev hos familien ind i det nye år.

Og så var det, at Kirsten Bundgaard Swifts niece fik en lidt usædvanlig mail fra sin ejendomsmægler. Han havde et 400 år gammelt trefløjet slot i tre etager med avlsbygninger, kampestenslænge og forvalterbolig til salg. Med til slottet hørte også et godt 20 år gammelt klosteranlæg.

Kirsten Bundgaard Swift tog med, mest for hyggens skyld, men hun endte med at falde pladask for stedet.

- Søster Christiane, som viste os rundt, må have drysset festøv udover stedet. Det var mørkt og koldt, der var flagermus over det hele, og her lugtede hengemt. Men jeg forelskede mig med det samme, siger Kirsten Bundgaard Swift.

Kirsten Bundgaard Swift besøgte Sostrup Slot ved Gjerrild en mørk og kold januardag i 2014. Kort forinden var hun blevet skilt fra sin mand, amerikaneren John Swift, og hun kunne mærke, hvordan hun trængte til at springe ud i et nyt eventyr. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Hun så ikke begrænsninger og alt det, der skulle laves. Hun så kun muligheder og stedets enorme potentiale.

- Jeg forestillede mig, hvordan der kunne være liv og glade dage. Et sted, hvor man kan trække sig tilbage og slappe af, dyrke yoga og finde ro. Alt det kunne jeg være med til at skabe ved bare et enkelt tryk på en knap, fortæller Kirsten Bundgaard Swift.

Det har hun i sandhed fået skabt i dag, og i dagens nyhedsbrev får du hele historien om Sostrup Slot, fra den spæde begyndelse i 1600-tallet til i dag, hvor Kirsten Bundgaard Swift driver retrætested, kursus-konferencecenter og ferieboligudlejning på stedet.

Artiklen er lang, så jeg vil anbefale dig at lave en god kop kaffe og læne dig godt tilbage.

Bagefter kan du jo overveje, om der er noget, du gerne vil dele med os. En undring eller et spørgsmål, et tema, vi skal undersøge.

Hver måned sætter vi nemlig en kaffekop på spil til månedens bedste spørgsmål, så du næste gang NorddjursLIV lander i din indbakke, måske kan læse det med en hel ny kaffekop i hånden :-)

Du kan skrive til os lige her.

Billede af Emma Ahlgreen Haa
Billede af skribentens underskrift Emma Ahlgreen Haa Journalist
Kirsten Bundgaard Swift overtog i 2014 Sostrup Slot, der rummer lidt af en historie. Fra bolig for indflydelsesrige adelsmænd til lejr for KZ-flygtninge til nonnekloster for endeligt at havne i Kirstens hænder. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Kirsten Swift har forvandlet Sostrup Slot fra nonnekloster til oplevelsessted: - Jeg kunne se, hvordan jeg kunne trykke på en knap og skabe nyt liv på stedet

Fra slot for en af datidens mest indflydelsesrige familier, til lejr for tidligere KZ-fanger, nonnekloster og nu kursuscenter og retræte-sted. Sostrup Slot ved Gjerrild rummer på lidt af en historie, og stedets nuværende ejer, Kirsten Bundgaard Swift, har sat sig indgående ind i den.

Hun forelskede sig i stedet en kold januardag i 2014, og siden har hun fået sat Sostrup Slot i stand og igen skabt liv i de gamle saloner.

I dag drives Sostrup Slot som retrætested, kursus-konferencecenter og ferieboligudlejning, og selvom det af og til kan være besværligt at eje så stort et sted, der ovenikøbet er fredet, er Kirsten Bundgaard Swift glad for, at hun sprang ud i det.

Sostrup Slot ved Gjerrild gemmer på lidt en af historie, og stedet ejer, Kirsten Bundgaard Swift, har sat sig indgående ind i den, siden hun købte stedet i 2014. Siden har hun sat stedet i stand, så slottet nu rummer oplevelser, mulighed for overnatning og retræteophold og konferencer.

I 1961 slog ti nonner sig ned på et forsømt slot ved Gjerrild.

Sostrup Slot havde tidligere været hjem for adelsmænd og efter krigen flygtningelejr, men nu skulle det så være hjem for nonner fra den 1000 år gamle katolske Cistercienserorden.

Ordenen betragtes af flere som en af de mere strenge og indelukkede katolske ordener.

Fokus var på bøn og stilhed og ikke så meget på at arbejde for værdigt trængende, som flere andre nonneordener henleder sig til.

Med slid og slæb fik nonnerne sat stedet i stand. Som årene gik, blev der også lavet restaurant, rekreationshjem, kirke, pensionat og feriested.

I 2013 rejste alle nonnerne fra slottet efter en turbulent tid, og året efter blev det købt af Kirsten Bundgaard Swift.

Hun kom første gang til stedet en kold januardag i 2014, hvor hun blev vist rundt af en af nonnerne - søster Christiane, der på det tidspunkt levede på klosteret Seligenthal i det sydlige Tyskland, men som tidligere havde været nonne på Sostrup.

- Jeg faldt simpelthen pladask for stedet. Jeg ænsede ikke andet end alle de fantastiske muligheder, her var, siger hun.

Kirsten Bundgaard Swift har boet 30 år i Californien, hvor hun i 30 år var gift med amerikaneren John Swift. Da hun en kold januardag i 2014 første gang så Sostrup Slot blev hun blæst bagover. - Jeg så ikke alt det arbejde, der lå foran mig, jeg så bare mulighederne for at skabe liv på stedet igen, siger hun. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Det var mørkt og koldt, alt lys var slukket, og søster Christiane, der viste Kirsten Bundgaard Swift og familien rundt, havde en lille lygte med.

- Hun må have drysset festøv udover stedet. Det var mørkt og koldt, der var flagermus over det hele, og her lugtede hengemt. Men jeg forelskede mig med det samme, siger Kirsten Bundgaard.

Det var oprindeligt hendes niece, der var på udkig, men hun var ikke interesseret, og efter et par måneder slog Kirsten Bundgaard Swift til og købte stedet.

- Jeg blev nærmest blæst bagover ved første besøg. Jeg kunne se, hvordan jeg kunne trykke på en knap og skabe nyt liv på stedet, og det ville være fantastisk, at få lov til det, siger hun.

Selv havde Kirsten Bundgaard Swift aldrig været på Djursland før, men placeringen tiltalte hende.

- Her er ro og meget smukke omgivelser. Min drøm var blandt andet at skabe et sted, hvor der er plads til fordybelse. Et sted, hvor man kunne trække sig tilbage for en tid. Så nytter det jo ikke, at man sidder i larm på Vesterbro, siger hun.

Musik og liv i salonerne

En solskinsdag i slutningen af august viser Kirsten Bundgaard Swift rundt på slottet med en entusiasme, der sjældent er set lige. Bevæbnet med et stort nøglebundt fortæller hun løs, både om nonnerne, der boede her i mere end 50 år, men også om slottets oprindelse og dets utrolige historie, der går tilbage til 1600-tallet, da byggeriet af Sostrup Slot begyndte.

Rigsrådmedlem Jacob Seefeld bestilte byggeriet, men kort tid efter gik han bort. I stedet måtte enken, Sophie Bille, tage over og færdiggøre byggeriet.

Man er ret sikker på, at slottet skulle have været en firvænget fæstning, men i 1606 stoppede Sophie Bille byggeriet, og konstruktionen blev et slot med tre vinger.

Sostrup Slot skulle oprindeligt have været firlænget, men Sophie Brahe stoppede byggeriet i 1606, og så kom man aldrig videre. Planen var nok, at hendes søn skulle have bygget den sidste fløj på, men det skete ikke. Foto: Emma Ahlgreen Haa

To år efter gik også Sophie Bille bort, og hendes søn, Hans Seefeld, arvede Sostrup Slot.

I 1612 besluttede Hans Seefeld sig for at sælge gården til Jørgen Skeel.

Han var en af datidens mest indflydelsesrige mænd, og sammen med sin hustru, Jytte Brock, ejede han flere slotte og herregårde i Danmark.

Da Jørgen Skeel døde i 1631, overtog Jytte Brock administrationen af de mange slotte og herregårde. Da også hun gik bort, blev det nevøen Christian Albertsen Skeel der overtog denne opgave indtil Jytte Brocks egen søn, Christen Jørgensen Skeel, i 1650 vendte hjem fra sin dannelsesrejse og tog opgaven på sine skuldre.

Salonerne på første sal har de originale tapeter, som Den Vilde Greve fik hentet i Frankrig i 1700-tallet. Kirsten Bundgaard Swift glæder sig nærmest dagligt over, at de ikke er gået til i tiden, der er gået. Foto: Kim Haugaard

Herefter gik Sostrup Slot i arv gennem generationerne, indtil Jørgen Scheel, også kendt som Den Vilde Greve, fik brugt rub og stub af formuen - og mere til.

Inden da nåede han dog at renovere slottet og indrette det i ekstravagant stil med stor inspiration fra det parisiske miljø. Tapeter til de forskellige saloner henter han hjem fra Frankrig, og der bliver sat luksuriøse møbler i de forskellige rum.

- Han indførte også musik, så der stod folk og spillede i de forskellige saloner, og der var et røgelsestema tilknyttet hver enkel salon. Han fik blandt andet ungarske trommeslagere til at spille. Der var virkelig stil over ham, men han levede i sandhed også en ekstravagant livsstil, siger Kirsten Bundgaard Swift.

Slottets historie

1388: Det første skøde, der kendes i forbindelse med Sostrup, udfærdiges. Her overdrog Jens Lagesen Udsen gården til Svend Udsen.

1986: Sostrup overdrages til rigsrådsmedlem Jakob Seefeld.

1599 til 1606: Sophie Bille bygger det trefløjede slot, vi kender i dag.

1612: Sophie Billes søn, Hans Seefeld, sælger Sostrup Slot til Jørgen Skeel, som han havde tjent med i Kalmarkrigen.

1612 til 1823: Slottet ejes i 211 år af familien Scheel (der undervejs ændrer stavemåde på efternavnet fra Skeel til Scheel).

1823: Efter greve Jørgen Scheels vilde overforbrug overgår Sostrup Slot til staten på grund af skattegæld.

1829: Ritmester Jacob von Benzon køber slottet. Han omdøber det til Benzon, og lader det indgå i stamhuset Benzon. 

1945: Staten overtager igen Sostrup Slot, og bruger det til østeuropæiske flygtninge efter Anden Verdenskrig og senere til kostskole.

1960: Sankt Bernhard Stiftelsen køber Sostrup Slot og indretter nonnekloster på slottet. Nogle år senere køber de også avlsbygningerne og kampestenslængen.

1992: Maria Hjerte Kirke og klosteret indvies.

2013: Den sidste nonne forlader stedet og slot, kirke og kloster sættes til salg.

2014: Kirsten Bundgaard Swift køber Sostrup Slot og begynder en omfattende renovering af alle bygninger og parken. I dag drives stedet som retrætested, kursus-konferencecenter og ferieboligudlejning.

Danske Herregårde

Den ekstravagante livsstil er måske grunden til, at den Vilde Greve gik konkurs i 1815. Efter det overgik slottet til staten. I 1829 bliver det solgt til ritmester Jacob von Benzon og hans efterkommere er den sidste adelige slægt på slottet.

I 1943 tager efterkommer Ib de Mylius-Benzon herfra - uden en klink på lommen.

- Hvor de andre er reddet herfra uden en eneste krone, kører Ib de Mylius-Benzon eftersigende i sin egen bil - men fattig som en kirkerotte, griner Kirsten Bundgaard Swift.

Frem til 1960 bruges slottet på forskellig vis, først som flygtningelejr for tidligere KZ-fanger og senere som kostskole.

En ny æra begynder

I 1960 er det, at nonnerne flytter ind og en ny æra begynder på Sostrup Slot. Nonnerne overtager først slottet og nogle år senere de tidligere avlsbygninger, kampestenslængen og forvalterboligen.

Under abbedisse Theresa Brenninkmeijer bliver der i årene 1989-1992 også bygget et kloster.

Sostrup Slot ses her i forgrunden og avlsbygningerne, der bruges til udlejning af ferielejligheder, bagved. Til venstre for avlsbygningerne ligger klostret, som nonnerne fik bygget. Foto: Sostrup Slot

I de første år bor nonnerne på slottet, senere flytter de ud og over i avlsbygningerne for at omdanne slottets saloner til værelser. De får sat avlsbygningerne i stand og indrettet værelser, ligesom den gamle kampestenslænge bliver sat i stand og omdannet til lokaler, der eksempelvis kan bruges til konferencer.

- Man kan sige meget om nonnerne, men de var nogle driftige kvinder, siger Kirsten Bundgaard Swift.

Kampestenslængen er fra 1350 og den ældste bygning. Nonnerne fik den sat i stand, så den rummer flere gode, store rum, der eksempelvis kan bruges til konferencer. - Meget kan man sige om nonnerne, men driftige, det var det. Og jeg har virkelig respekt for det arbejde, de lavede med at sætte både kampestenslængen og avlsbygningerne i stand, siger Kirsten Bundgaard Swift. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Hun taler dansk med tydelig amerikansk accent. Det fornægter sig ikke, at Kirsten Bundgaard Swift har boet 30 år i Californien - og stadig tilbringer halvdelen af året der.

Af og til slår hun over i engelsk, som om det danske sprog ikke rummer nuancer nok. Ubesværet skifter hun mellem de to sprog, frem og tilbage.

- Oh no, oh no, alle de skillevægge, det er jo helt crazy, siger hun eksempelvis da hun viser rundt på slottes anden sal.

Da Kirsten Bundgaard Swift overtog Sostrup Slot, havde nonnerne lukket af og blændet dørene for at skabe så mange rum som muligt. - Det første jeg gjorde, var at få åbnet op for så meget som muligt. Jeg elsker det view der er ned gennem salonerne på første sal, siger Kirsten Bundgaard Swift. Her er hun fotograferet i 2016. Foto: Claus Bonnerup

Trods det næsten utællelige antal af rum og saloner på både slottet og i avlsbygninger kunne nonnerne ikke få nok af de mindre værelser, og der er derfor flere steder opsat skillevægge for at få en salon til at blive til fire mindre rum.

- Man fatter det jo slet ikke, griner Kirsten Bundgaard Swift.

I den ene salon har Kirsten Bundgaard Swift fået kortlagt, hvordan den oprindelige maling var - som man kan se på den hvid-røde firkant. Derefter er salonen blevet malet i en vellignende farve. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Sostrup Slot blev fredet i 1918, og det betyder, at alle ombygninger og alt restaurering skal gå gennem Slots- og Kulturstyrelsen.

Du kan - groft sagt - ikke få lov at skifte et dørhåndtag eller et slidt tapet uden det er godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen.

- Derfor tror jeg simpelthen ikke på, at nonnerne fik lov til at lave de ting, de lavede, siger Kirsten Bundgaard Swift og fortsætter grinende:

- Jeg tror bare, at de gjorde det.

Da nonnerne overtog slottet, havde de brug for et kirkerum, og det blev anlagt i dette rum. De rev skorstenen ned for at lave et alter. Da Kirsten Bundgaard Swift overtog Sostrup Slot, var pejsen muret til og der var sat paplader foran. Der var også lagt tæpper på gulvet. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Teorien er ikke efterprøvet ved Slots- og Kulturstyrelsen, men som Kirsten Swift viser rundt, er det svært at forestille sig, at nonnerne skulle have fået lov til at opsætte skillevægge over rosetterne i loftet eller rive skorstenen bag pejsen ned og dække pejsen med papplader.

- Da nonnerne flyttede ind på slottet, skulle de have et kirkerum, og derfor rev de skorstenen ned og placerede alteret der. Det betød også, at etagen ovenover blev holdt oppe af fire jernpæle, fortæller Kirsten Bundgaard Swift der til dels fik lov at genetablere skorstenen.

I flere af salonerne på andensalen er der opsat skillevægge for at få flere værelser ud af de store rum. I loftet kan man se halvdelen af rosetten, som skillevæggen delvist dækker. Kirsten Bundgaard Swift vil gerne have revet væggene ned for at få åbnet de store saloner igen, men det kræver tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen. Og hun ved i øvrigt ikke, hvad hun skal bruge al den plads til. Foto: Emma Ahlgreen Haa

På slottes førstesal gik Kirsten Bundgaard Swift straks i gang med at fjerne skillevægge for at få de store saloner frem igen. Og de steder, hvor dørene var blændet eller håndtagene pillet af, så de lukkede døre mellem salonerne ikke kunne åbnes, tog hun fat.

- Der er et fantastisk view ned gennem salonerne. Du kan kigge fra den ene ende til den anden. Jeg forstår ikke, at man har lukket det til, for plads manglede de da ikke, siger Kirsten Bundgaard Swift.

Nonnernes historie og afgangen fra Sostrup Slot

Vi vender igen blikket tilbage i tiden, for i 1988 fik Sostrup Kloster en ny leder.

Theresa Brenninkmeijer, hende der fik opført nonneklosteret ved siden af Sostrup Slot, var ganske ung og kom fra en af Hollands rigeste familier.

I en artikel fra Kristeligt Dagblad beskrives det, at Theresa Brenninkmeijer vakte begejstring.

"Folk bruger de samme tillægsord, når de skal beskrive, hvordan de oplevede hende første gang: Venlig, hjertevarm, intelligent, dragende, streng. Karismatisk," skriver avisen i en artikel fra august 2013.

De pengeproblemer, som klosteret tidligere havde haft, forsvandt. Og klosteret voksede både i popularitet og beboerantal.

- Hun fik også indført stilhedstimer og syv faste tidebønner, fortæller Kirsten Bundgaard Swift, der siden 2014 har sat sig indgående ind i slottets historie.

Syv bønner på faste tidspunkter - den første klokken 5.30, den sidste om aftenen - som kvinderne i klosteret fulgte hver dag.

Nonnerne købte i 1960 slottet og nogle år senere avlsbygningerne (på billedet) og kampestenslængen. I avlsbygningerne fik de indrettet værelser, som de flyttede over i. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Hvor nonnerne før Theresa Brenninkmeijers ankomst havde været udadvendte og en del af lokalmiljøet, vendte de sig mere mod sig selv.

Det hænger måske sammen med, at man ifølge cisterciensernes regler netop skal leve et stille liv, med fokus på bøn, og ikke et udadvendt et af slagsen, som nonnerne tidligere havde været vant til.

I en podcast fra TV2 Østjylland beskrives det, hvordan nonnerne af og til lever en afslappet tilværelse. De drikker sig fulde og kører på knallert. Noget, der bestemt ikke var velset, og derfor blev der sat en stopper for den slags, da Theresa Brenninkmeijer ankommer til klosteret.

Efterhånden begyndte klosterets popularitet også at falde.

- Sladderen begyndte eftersigende at sprede sig i byen og i særdeleshed i de katolske kredse i Danmark, siger Kirsten Bundgaard Swift.

Moder Theresa imponerede alle med sin ledelsesstil og talegaver. Men som tiden gik kom det frem, at hun måske var mere hård overfor nonnerne, end hun ellers gav udtryk for. I 2011 blev Theresa Brenninkmeijer suspenderet som leder af Sostrup - angiveligt på grund af "teologiske uenigheder". I oktober 2012 blev beslutningen stadfæstet - moder Theresa var frataget sin ledelsesstilling og abbedissetitel. Året efter flyttede hun og de sidste nonner fra Sostrup Slot & Kloster. Arkivfoto: Thomas Arnbo

I sin bog fra 2009 "Nonne tur/retur" beretter tidligere nonne på stedet Helene Hägglund, at der var tid til badeture og tv-hygge, men at Theresa Brenninkmeijers ledelsesstil var ekstremt autoritær.

Synder skulle ifølge bogen altid bekendes, ”så djævlen ikke skulle kunne virke i stilheden," og det betød, at særligt slemme tanker skulle fremlægges foran de andre søstre.

Flere har efterfølgende også sagt, at irettesættelser i form af slag i enden eller på kinden ikke var unormalt.

I en årrække boede nonnerne i kælderen i forvalterboligen, der ses i midten på dette billede. Foto: Emma Ahlgreen Haa

I bogen "Nonne tur/retur" beskriver Helene Hägglund, hvordan en nonne i 1993 - næsten 20 år tidligere - var død efter at være blevet låst ude i haven.

Ifølge bogen var nonnen ældre og dement, og hun gjorde sig tit pinligt bemærket. Blandt andet havde hun løbet halvnøgen og forvirret rundt på gårdspladsen, og hun havde smagt på alt, hun kunne komme i nærheden af, heriblandt ætsende rengøringsmiddel.

En dag dukkede hun op til morgenbønnen kun iført natkjole, og hun råbte og skreg. Theresa Brenninkmeijer låste hende herefter eftersigende ude i haven, hvor hun senere blev fundet død.

Efter sagen blev beskrevet i Helene Hägglunds bog, blev den efterforsket, men politiet valgte ikke at rejse sigtelse.

Vatikanet besluttede sig dog for selv at undersøge sagen, og i 2011 blev Theresa Brenninkmeijer suspenderet som leder af Sostrup Slot & Kloster.

Præcis hvorfor vides ikke, for rapporten, der blev udarbejdet, er hemmeligholdt.

Men i et interview med Kristeligt Dagblad i juni 2011 fortalte Meinrad Tomann, generalabbedens medarbejder i Rom, pater og prokurator for cistercienserne, at det bundede i teologiske uenigheder.

Det ene tårn på Sostrup Slot er højere end det andet. Oprindeligt havde de samme størrelse, men den daværende beboer Ernst Von Benzon interesserede sig for astronomi og fik forlænget tårnet for at få plads til sin stjernekikkert. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Selvom hun var smidt ud, fortsatte Theresa Brenninkmeijer i praksis med at lede nonneklosteret. Naboer og øjenvidner så hende udgive sig for at være abbedisse, selvom hun var frataget både ledelsesstilling og abbedissetitel.

I 2012 blev beslutningen stadfæstet af Vatikanet: Moder Theresa var frataget sin ledelsesstilling og abbedissetitel. I juli 2013 ankom en flyttebil til Sostrup, og kort efter forlod nonnerne - nærmest i hemmelighed - slottet og klosteret.

Mere end 50 år var gået, siden nonnerne flyttede ind, men nu sluttede deres tid pludseligt.

- Nonnernes historie fascinerer mig. De endte med at forlade slottet i al hast og de måtte lukke klosteret fra den ene dag til den anden. Fra at være populære i lokalsamfundet blev det pludselig nogen, man sladrede om. Men det er klart, at der nok også skete ting, der ikke skulle være sket, siger Kirsten Bundgaard Swift.

- Jeg sprang bare ud i det

I dag har Kirsten Bundgaard Swift realiseret sin drøm om at lave et sted, hvor der er plads til at trække sig tilbage. Sostrup Slot udbyder blandt andet retræteophold og yogaoplevelser, og Kirsten Bundgaard Swift nyder at se, hvordan folk kommer og falder ned i gear.

- Vi har alle sammen så travlt. Vi ræser afsted med 100 km/t og glemmer tit at tænke over, om vi er glade. Er vi det sted, vi gerne vil være?

Kirsten Bundgaard Swift fortæller, at hun selv ville ønske, at hun havde et sted som Sostrup Slot at søge til.

- Jeg blev længe i et ægteskab, der ikke fungerede. Jeg glemte at tænke mig om. Jeg havde et økonomisk privilegeret, men ikke lykkeligt liv i USA i mange år, og jeg ville ønske, at jeg havde tænkt over livet i stedet for bare at rulle derudad, siger hun.

Kirsten Bundgaard Swift blev skilt efter 29 års ægteskab og mærkede for første gang i mange år sin egen dødelighed. - Jeg havde lidt en oplevelse af, at jeg måtte skynde mig at få det bedste ud af den sidste tid, griner hun. I dag har hun skabt et sted, hvor man blandt andet kan trække sig tilbage, nyde stilheden og tænke sig om. En mulighed, hun ville ønske, hun selv havde benyttet sig af tidligere. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Da Kirsten Bundgaard Swift i 2014 købte slottet, anede hun med egne ord ikke, hvad hun gik ind til.

- I Californien bruger man jo ikke det med at frede bygninger. Jeg synes det er fantastisk, at vi passer på vores kulturarv, og at man slår fast, at disse bygninger må man ikke bare rive ned. Men jeg vidste ikke, hvad det konkret betød, så jeg sprang bare ud i det. På en måde kan jeg ikke anbefale det. Lad være med at købe fredede bygninger, griner hun.

Alligevel er hun glad for, at hun gjorde det.

- Men det er da klart, at det er besværligt, at Slots- og Kulturstyrelsen skal være inde over alt, hvad vi gerne vil lave, siger hun.

Til gengæld oplever Kirsten Bundgaard Swift at blive mødt af kompetente rådgivere, der gerne vil hjælpe hende, selvom hun ikke altid forstår deres beslutninger.

Kirsten Bundgaard Swift og Sostrup Slot

Kirsten Bundgaard Swift er født i 1954 og opvokset på en gård i Vendsyssel.

I 1981 blev hun uddannet journalist og blev efterfølgende billedredaktør på Polfoto. To år senere - i 1983 - blev hun gift med amerikaneren John Swift og flyttede i den forbindelse til Californien. Parret fik tre børn. Efter 29 års ægteskab blev parret skilt.

Kirsten Bundgaard Swift har i mange år arbejdet i det familieejede Swift Foundation.

Efter skilsmissen købte hun Sostrup Slot på Djursland sammen med sin bror Anders Bundgaard. Sammen fik de stedet sat i stand og skabt en sund forretning, hvor der blandt andet er mulighed for overnatning og leje af stedet til eksempelvis bryllupper.

Slottet havde siden 1961 været drevet som nonnekoster under den katolske Cistercienserorden.

Stedet var offentligt vurderet til 23,5 millioner kroner. Købsprisen var på omkring 15 millioner kroner.

I dag ejer Kirsten Bundgaard Swift Sostrup Slot alene. Hun bor det meste af året i Californien, men nyder at tilbringe sommeren i Danmark. Her har hun indrettet en lejlighed på Sostrup Slot til formålet.

Eksempelvis ville hun gerne have lavet riddersal på slottes andensal, hvor der i dag er værelser så langt øjet række. Og en hel del af dem, for her var nonnerne virkelig glade for skillevægge, som de fik opsat en hel del af.

- Vi fik ikke lov til at rive skillevæggene ned og lave en riddersal, og det ærgrer mig, siger Kirsten Bundgaard Swift.

Mest af alt er det måske Slots- og Kulturstyrelsens begrundelse, der ærgrer hende.

- De skrev, at vi ikke måtte røre ved nonnernes nænsomt restaurerede soveværelser. I min optik er de ikke nænsomt restaurerede. Det er fine, store saloner, hvor de har smækket skillevægge op og isat plastikdøre, men det er smag og behag, siger Kirsten Bundgaard, der indtil videre bare har ladet anden salen stå, som den er.

Trappen der går mellem etagerne er lavet af egetræ, håndmodelleret og slebet af menneskerne gang gennem de mange år. Kirsten Bundgaard Swift kan slet ikke få nok af trappen. - Jeg føler næsten, at jeg er på skib, fordi den er så skæv. Det er helt fantastisk. Tænk på alle de egetræer, der er fældet for at bygge trappen, og tænk, at man har gjort det i hånden, siger hun. Foto: Bo Amstrup

Slottet og de medfølgende bygninger købte Kirsten Bundgaard Swift for cirka 15 millioner kroner.

- I min situation var det ikke den store udgift økonomisk at købe slottet, men det har været en stor udgift at sætte det i stand, og jeg er privilegeret, at jeg har haft mulighed for det, siger Kirsten Bundgaard Swift, der ikke har søgt fondsmidler til finansiering af istandsættelsen.

Efter 30 år i Californien blev danskfødte Kirsten Bundgaard Swift i 2014 medejer af det tidligere nonnekloster Sostrup Slot. Her ses hun fotograferet i 2016 i kælderen, som er et af hendes yndlingsrum. Foto: Claus Bonnerup

Trods det besvær, der følger med at eje en fredet, gammel bygning, er Kirsten Bundgaard Swift ikke i tvivl om, at det er alt arbejdet værd - og mere til.

- Når jeg tænker tilbage på den januardag, hvor det var koldt, og der var flagermus over det hele, kan jeg godt få den tanke, at hvad var det lige, jeg tænkte på. Men det er et stykke danmarkshistorie, vi har sat i stand. Hvor fantastisk er det ikke lige at have den mulighed, siger Kirsten Bundgaard Swift.

Det gamle rådhus i Grenaa er en af kommunens i alt 46 fredede punkter. Overalt i kommunen har man fredet bygninger og sikret dem fra at blive revet ned. Både fordi de giver et godt indblik i tiden, der var engang, men også fordi de kan have stor miljø- og kulturmæssig værdi. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Se eller gense kortet: Her er kommunens fredede bygninger

Sostrup Slot er fredet, og det samme er avlsbygningerne og kampestenslængen på grunden.

Dermed skriver stedet sig ind på listen over de 46 fredede bygninger, der er i kommunen.

Vi har i august bragt et overblik over dem alle. Hvis du ikke fik læst artiklen dengang, eller hvis du trænger til en genopfriskning, kan du se kortet her. Du får også fortællingen om de enkelte huse og bygninger, og du kan flere steder gå på opdagelse i, hvorfor lige netop den bygning er fredet.

Bemærk, at der ikke er tale om 46 enkelte, fredede bygninger på 46 forskellige adresser. Der kan nemlig være tale om flere bygninger på en og samme grund.

Gå på opdagelse i kommunens fredede bygninger i vores interaktive kort. Her kan du også læse mere om de enkelte bygninger og få baggrunden for, hvorfor de er fredede.

På din tur rundt i Norddjurs har du måske bemærket smukke, gamle bindingsværkshuse, ældre slotte og klostre eller andre bygninger, der på en eller anden måde skiller sig lidt ud.

Det vrimler nemlig med dem i kommunen, de ældre huse, og en hel del af dem er også af Slots- og Kulturstyrelsen vurderet som fredede. Det betyder, at man har vurderet, at de af den ene eller anden grund har en særlig status og at man derfor ikke må hverken rive dem ned eller bygge dem om til ukendelighed.

Det kan eksempelvis være, hvis det er vurderet, at bygningen har en særlig status for lokalområdet, at den er et unik indblik i en tid, der var en gang, eller at den på anden måde er noget særligt og dermed uerstatteligt.

Slots- og Kulturstyrelsen ligger også vægt på, at bygningerne kan have stor miljø- og kulturmæssig værdi - og det er også et parameter, der lægges vægt på, når en bygning eventuelt skal fredes.

I kortet herunder finder du et overblik over de bygninger i kommunen, der er fredede. Tryk på hvert enkelt punkt for at få mere information:

I Norddjurs er 46 enkelte dele kategoriseret som fredede, men der kan være tale om flere bygninger på samme grund, som det eksempelvis er tilfældet ved Gammel Estrup.

Her er både avlsgården, orangerierne og den trefløjede hovedbygning nemlig fredede.

Kulturmiljøer spiller stor rolle

I Realdania har man i samarbejde med Arkitektskolen i Aarhus brugt fem år på at kortlægge mere end 2.1000 kulturmiljøer i 52 kommuner i Danmark - heriblandt i Norddjurs.

- Den fysiske kulturarv forandrer sig år for år, og det samme gør vores syn på den. Det er vigtigt, at vi er opdaterede på, hvad der har værdi for os i dag, og hvad der ikke har, siger Mogens A. Morgen, professor ved Arkitektskolen, om baggrunden for at undersøge kulturmiljøerne.

Han peger på, at man ved at kortlægge kulturmiljøerne bedre kan værne om deres kvaliteter og værdier.

I screeningen har man ikke kun kigget på fredede bygninger, men generelt på bygninger og områder, der kan have betydning for lokalområdet.

Gammel Estrup beskrives i den screening som Realdania har lavet i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus som et "velholdt herregårdsmiljø med bygningskopleks, hvor især hovedbygningen, de store avlsbygninger og haveanlæg fremtræder som en vigtig del af fortællingen." Noget af det ligger også til grund for, at store dele af herregården og de omkringliggende bygninger er fredede. Foto: Silas Bang

Man er eksempelvis kommet frem til, at Gammel Estrup spiller en stor rolle både kulturhistorisk, arkitektonisk og på turisme- og kulturformidlingsfronten, hvor bygningen får højeste score på alle parametre.

Generelt er det tydeligt i undersøgelsen, at flere af de undersøgte kulturmiljøer har høj værdi og dermed spiller en stor rolle for kommunen.

I 2015 undersøgte Realdania også, hvilken værdi de bevaringsværdige kulturmiljøer skaber for landdistrikterne, og også her står det klart, at hvis der bliver arbejdet målrettet for at restaurere bygningsarven, ville landdistrikterne stå med et unikt værktøj, der kan tiltrække nye borgere, nye investorer og nye besøgende.

Blandt hovedkonklusionerne i analysen er, at bygningsarv betyder 30 procent højere salgspriser for bevaringsværdige enfamilieshuse og 13 procent højere priser for boliger i områder, der har mere end 15 procent bevaringsværdige bygninger.

Lillegade 39A i Grenaa er en af de fredede bygninger i Norddjurs. I dag bærer stedet navnet Aftenstjernen, og det fungerer som udskænkningssted og musikhus, hvor der er levende musik hver weekend. Bygningen er fredet, fordi forhuset er et godt eksempel på en købmandsgård i 1700-tallet og i dag giver det turister og andre et blik på, hvordan gaden så ud engang. Foto: Emma Ahlgreen Haa
I den lokale Ørsted-facebookgruppe er borgerne bekymrede over den hvid-gullige farve, den lokale regnvandssø har fået. Foto: Henrik Schmidt

Mystisk forurening bekymrer borgere og fremgang for kommunens erhvervsvenlighed i ny måling

Weekendens nyhedsoverblik byder på tre korte nyheder. I Ørsted bekymrer forureningen af en lokal sø borgerne. På rådhuset kan kommunen glæde sig over, at man er rykket frem i Dansk Industris måling af erhvervsvenligheden. Og så har Region Midtjylland fået budgettet for 2023 på plads.

Mystisk forurening i sø bekymrer borgere

En bekymret borger i Ørsted, Henrik Schmidt, har taget dette billede fra en tidligere forurening. Ifølge et opslag på Facebook ser søen også stort set sådan ud i denne uge. Foto: Henrik Schmidt

Hvad i alverden foregår der?

Det har flere borgere i Ørsted spurgt sig selv om, efter den lokale regnvandssø har antaget en nærmest mælkehvid overflade med gule pletter.

I Facebookgruppen "8950 Ørsted for alle" har en lokal borger delt billedet og spørgsmålet, og han mødes af  en række af bekymrede borgere, der heller ikke forstår, hvad der foregår.

Til Randers Amtsavis fortæller Henrik Schmidt, der også har kommenteret på opslaget, at det ikke er første gang, at han oplever søen skifte farve.

- Jeg kommer jævnligt i området omkring søen, som jo er et naturskønt sted. Men det er nok tredje eller fjerde gang, jeg har set en forurening som den seneste af vandet, siger han til avisen.

Til avisen fortæller Henrik Schmidt, at han formoder, at det er folk, der af ligegyldighed eller uvidenhed har hældt "alt muligt" i afløbet ved vejens rendesten.

- Jeg har selv været vidne til at, nogen har hældt tapetklister og andre malerrester i afløbet og sågar set en mand tømme sit kemiske campingvognstoilet ud i rendestenen, siger han.

En del af forklaringen kan ifølge Henrik Schmidt være, at folk ikke ved, at regnvand og spildevand ledes væk i hver sin rørledning. Dermed ender alt, hvad du hælder i ristene langs rendestenene, i regnvandssøen.

AquaDjurs har på baggrund af observationerne mandag eftermiddag orienteret miljømyndigheden i Norddjurs Kommune og har selv sat gang i en tv-inspektion af de opstrømsliggende ledninger.

Til Randers Amtsavis oplyser kommunens miljømyndighed, at man vil følge udviklingen og derefter tage stilling til, hvad der eventuelt skal gøres af tiltag.

Som abonnent hos på NorddjursLIV får du adgang bag betalingsmuren på udvalgte historier på Randers Amtsavis.

Læs hele artiklen her.

Kommunen rykker frem i Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed

Borgmester Kasper Bjerregaard (V) glæder sig over de gode resultater i Dansk Industris måling af erhvervsvenligheden. Foto: Asbjørn With

I Dansk Industris måling af erhvervsvenligheden i 2022 indtager Norddjurs Kommune en placering som nummer 52 blandt landets kommuner.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Det er en fremgang på 19 pladser siden placeringen som 71 i 2021. Dermed fortsætter kommunen sin fremgang i erhvervsvenligheden med sin bedste score gennem de seneste otte år.

Et af målingens mest centrale spørgsmål til virksomhederne handler om den overordnede erhvervsvenlighed.

Her får kommunen en placering som nummer 50 i 2022, hvilket er et spring fremad på hele 30 pladser i forhold til 2021. Det vil blandt andet sige, at virksomhederne i Norddjurs giver udtryk for, at de vil anbefale andre at etablere sig i kommunen.

- Jeg glæder mig over, at vi har forbedret os så markant på den overordnede erhvervsvenlighed. Det er afgørende for kommunens økonomi, at Norddjurs fremstår som en attraktiv erhvervskommune med gode betingelser for at drive virksomhed, siger Kasper Bjerregaard (V) i pressemeddelelsen.

Også når det drejer sig om kommunal sagsbehandling, er der sket en fremgang.

Her lander kommunen på en 24. plads modsat en plads som nummer 52 sidste år.

Fremgangen på området kan primært tilskrives tilførsel af personaleressourcer, effektivisering af arbejdsgange samt tidlig dialog med virksomhederne for at afstemme forventninger og proces.

Regionens budget er på plads: Penge på vej til hospitalerne og psykiatrien

Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) præsenterede tirsdag regionens budget for 2023. Der er penge på vej til blandt andet hospitalerne, mens den kollektive trafik må se langt efter en økonomisk indsprøjtning. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Et enigt regionsråd kunne tirsdag præsentere aftalen om budgettet for 2023.

Selvom budgettet er stramt, er der penge på vej til hospitalerne, psykiatrien og den grønne omstilling.

Det skriver Randers Amtsavis.

Budgettet er samlet på 30,5 milliarder kroner, men det er reelt "kun" 204,7 millioner kroner der har været at fordele, da langt de fleste af pengene er fordelt på forhånd.

Derfor var det tilsyneladende også nemt for rådets ti partier at blive enige. Alle har nemlig sat deres underskrift på budgettet.

Hospitalerne får godt halvdelen af de 204,7 millioner kroner. De kan selv bestemme, hvad de vil bruge pengene på. Dog skal mindst 10 procent af beløbet bruges på rekruttering, arbejdsmiljø, kompetenceudvikling af medarbejdere og god introduktion af nyansatte.

Det nye hospital i Gødstrup får desuden 25 millioner kroner ekstra.

Der er også penge på vej til psykiatrien. I alt 42,8 millioner kroner, hvoraf de 30 af dem er aftalt i forbindelse med konstitueringen af det nye regionsråd.

Desuden får Center for Bæredygtige Hospitaler 5,6 millioner kroner.

Der bliver til gengæld ikke plads til at gennemføre en del af de planlagte anlægsprojekter, ligesom der heller ikke er afsat penge til den kollektive trafik. Dette på trods af, at der forventes et underskud på området på 50 millioner kroner.

- Der er ingen tvivl om, at der er brug for penge til at opretholde en kollektiv trafik, som understøtter livet i landdistrikterne, herunder de unges transport til uddannelse. Derfor ser jeg frem til her i september at mødes med transportministeren om at få tilført midler til området, ligesom jeg ser frem til at drøfte fremtidens kollektive trafik med regionsrådet, siger Anders Kühnau (S) til Randers Amtsavis.