Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger NorddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

I Trustrup frygter Lone Schmidt, at elregningen for august når over 100.000 kroner. Foto: Asbjørn With

Købmænd frygter elregningen for august

- Hvis den lokale købmand lukker, rammer det ikke kun købmanden selv og hans familie. Det rammer også hele lokalsamfundet.

Sådan cirka sagde statsminister Mette Frederiksen (S), da hun onsdag inviterede til pressemøde for at fremlægge regeringens forslag til, hvordan danskerne kan komme igennem en vinter med galopperende prisstigninger på især el og gas.

En af de bekymrede købmænd, der kan risikere at måtte lukke, er Lone Schmidt i Trustrup. Her har hun i flere end syv år drevet byens "Min Købmand".

Siden februar, hvor hendes elregning lød på godt 25.000 kroner, har hun måned for måned set, hvordan prisen er nærmest eksploderet.

- Jeg har endnu ikke fået regningen for august. Jeg plejer at få en elregning på 25. til 30.000 kroner om måneden. Men den for juli var på 73.000 kroner, og jeg frygter, at den for august bliver på 110.000 til 120.000 kroner, siger Lone Schmidt til NorddjursLIV.

Det er næsten 100.000 kroner mere end en "almindelig" regning.

100.000 kroner. På en måned!

Det kræver ikke en højere handelseksamen at regne ud, at ekstraregninger i den størrelsesorden er mere end almindelig svær at håndtere som lokal og selvstændig købmand.

NorddjursLIV havde op til Mette Frederiksens pressemøde besøgt en lang række små og mellemstore, lokale detailbutikker for at få et indtryk af, hvor hårdt butikkerne er ramt.

Over hele linjen og i samtlige butikker har vi set tiltag, der skal spare på strømmen. Men alle købmændene er også enige om, at det er helt umuligt at spare sig ud af prisstigninger på 200, 300, 400 og næsten 500 procent.

I dette nyhedsbrev fortæller tre lokale købmænd om deres kamp mod de eksploderende elregninger, og vi ser nærmere på de forskellige forudsætninger, de har for at klare sig igennem, så der stadig er en købmand, når elpriserne engang falder til ro igen.

På regeringens pressemøde om de stigende energipriser onsdag foreslog statsministeren et loft over de priser, danskerne skal betale for el, gas og fjernvarme i løbet af vinteren.

Et forslag, der efter regeringens beregninger betyder, at danskerne samlet kan udskyde at betale godt 45 milliarder kroner i løbet af vinteren, og så afdrage pengene over de kommende år.

Udspillet fik øjeblikket kritik for at ville efterlade desperate mennesker med gæld i årevis, men lokale købmænd kan som andre erhvervsdrivende i første omgang håbe på, at forslaget bliver til virkelig og også kommer til at omfatte dem, så den lokale købmand ikke lukker, som statsministeren selv sagde.

God læselyst og tak, fordi du læser med.

P.s.

Hvis du ikke allerede er abonnent, vil vi gerne have dig med på holdet. Mange har allerede valgt at abonnere og blive en del af et fællesskab, der prioriterer overblik og dybde over nyhedsræs og breaking news. Som abonnent kan du forvente at modtage et til to nyhedsbreve om ugen, hvor vi går i dybden med de vigtigste historier, der har betydning for livet i Norddjurs.

Lyder det som noget for dig, kan du for 39 kroner om måneden blive fuldgyldig abonnent lige her.

Det er selvfølgelig også helt okay, hvis du hellere vil se os lidt mere an. Derfor vil du stadig modtage dette nyhedsbrev gratis, hvor vi hver gang giver vores bud på nogle udvalgte historier fra Norddjurs. Og skulle du få lyst til at få den fulde oplevelse med fri adgang til det hele, vil vi glæde os til at byde dig velkommen ombord.

Billede af Asbjørn With
Billede af skribentens underskrift Asbjørn With Journalist
Hos Min Købmand i Trustrup er det primært airconditionanlægget, der sluger rigtig meget strøm, fortæller købmand Lone Schmidt. Men hvis hun slukker for dem, vil varmen fra de mange køleskabe og frysere i butikken få temperaturen til at stige til mere end 40 grader. Det har hun nemlig prøvet. Foto: Asbjørn With

Lokale købmænd lider under enorme elregninger: - Det er en ekstraudgift, der er meget, meget højere end min løn

Små og mellemstore, lokale købmænd overalt på Norddjurs åbner i disse måneder deres elregninger med en vis nervøsitet.

Priserne på især el bliver bare ved med at stige, og der er ikke meget en lille købmand kan gøre for at spare på strømmen, hvis der stadig skal være en butik at handle i.

Især købmænd, der selv driver deres forretning og økonomi, kan se ind i enorme problemer, der i værste fald kan betyde, at forretninger må lukke.

I hele Norddjurs er de stigende elregninger til at mærke. Både i de private husholdninger og i detailhandlen. NorddjursLIV har besøgt flere små og mellemstore lokale købmænd de seneste dage, og her kan elregninger, der er næsten fem gange højere end normalt, nogle steder blive forskellen på liv og død.

Lone Schmidt sukker en lille smule. Og så inviterer hun ind i baglokalet af den købmandsforretning, hun har drevet i Trustrup de seneste syv et halvt år.

Hun sukker ikke over at få besøg, men over udsigten til den næste elregning, der snart rammer postkassen.

- Jeg har endnu ikke fået regningen for august. Jeg plejer at få en elregning på 25.000 til 30.000 kroner om måneden. Men den for juli var på 73.000 kroner, og jeg frygter, at den for august bliver på 110.000 til 120.000 kroner, siger Lone Schmidt.

Min Købmand i Trustrup er bare en af de utallige dagligvarebutikker over hele Norddjurs, der lige nu mærker presset fra enorme elregninger. Regninger, der kan true flere butikker på eksistensen. Foto: Asbjørn With

Hun har været købmand i samlet 22 år, og i de seneste mange i Trustrup, hvor de lokale ifølge hende er rigtig gode til at bakke op om købmandsbutikken.

- Folk her i byen har oplevet, at der ikke var en købmand. De er gode til at handle hos os, og derfor har vi også kunnet drive en fornuftig forretning, forklarer købmanden.

Men tiderne er skiftet. Uforudset, hurtigt og meget voldsomt.

Det er en ekstraudgift, der er meget, meget højere end min løn. Derfor ender de ekstra omkostninger som et stort minus på min kassekredit i banken

Lone Schmidt

Coronakrisen og Vladimir Putins beslutning om at skrue ned for energileverancerne til Europa i kølvandet på Ruslands overfald på Ukraine, rammer med en økonomisk hammer, ingen kunne have forudset.

Både de private husholdninger, det offentlige og de lokale erhvervsdrivende risikerer at blive hårdt ramt på økonomien. Også i Norddjurs.

- Vi har altid kørt en sund butik og betalt enhver sit. Det gør vi stadigvæk, men kassen er ikke bundløs, fortæller Lone Schmidt.

- Vi kan ikke undvære personale. Og vi har slet ikke mulighed for at spare strøm i den størrelsesorden, der skal til, for at modsvare prisstigningerne på el, fortsætter hun og konstaterer, at der ikke er meget at glæde sig over med udsigten til endnu flere prisstigninger, når vinteren kommer.

- Det er en ekstraudgift, der er meget, meget højere end min løn. Derfor ender de ekstra omkostninger som et stort minus på min kassekredit i banken.

Udover det økonomiske ansvar for driften af købmandsbutikken i Trustrup, ejer Lone Schmidt også bygningen selv. Så hvis det værste skulle ske - at butikken knækker under prisstigningerne, og Lone Schmidt må dreje nøglen om - så hænger hun stadig på store udgifter til husleje.

Stigende elpriser er et stort problem hos flere erhvervsdrivende

Lone Schmidts butik er blandt de norddjurske små og mellemstore detailbutikker, der er hårdest ramt.

Med blandt andet nye køleskabe er strømforbruget faldet med cirka 15 procent det seneste år i Letkøb i Gjerrild. Men udgifterne er omvendt steget med 250 procent. Foto: Asbjørn With

Men udfordringerne med stigende udgifter til strøm er både store og massive hos alle de mange butikker, NorddjursLIV har besøgt i de seneste dage.

Hos Letkøb i Gjerrild er strømforbruget faktisk faldet i det seneste år målt på kilowatt-timer, konstaterer en af købmændene, der driver butikken, Torben Andersen.

- Vi har fået bygget om og udskiftet nogle af vores gamle og dårlige køleskabe og frysere, så det har faktisk givet en besparelse på cirka 15 procent i vores strømforbrug, konstaterer han.

Men udgiften til det sparede forbrug er to en halv gange højere end sidste år.

Vi må konstatere, at prisen er steget voldsomt. Vi har brugt 100.000 kroner mere på strøm det sidste år

Torben Andersen

Og i en lille, lokal købmandsbutik er det svært at spare ret meget på strømmen.

For en lille butik, som Letkøb i Gjerrild, er det svært at spare ret meget. Alternativ energi koster mange penge at etablere, og der skal jo være en butik at handle i, fortæller købmand Torben Andersen. Foto: Asbjørn With

I Gjerrild bliver der slukket for lyset i køleskabene og der bliver skruet op fra fem grader til otte grader. Køleskabene med kolde drikkevarer er helt slukket, og det er ikke sikkert, at de nogensinde bliver tændt igen.

- Det kræver mange penge, hvis man skal investere i virkelig resursebesparende køl og frys. Eller solceller på taget. Det er penge, vi ikke har. Og det er meget svært at spare ret meget, fordi tingene jo skal køre rundt, hvis vi overhovedet skal have noget at tilbyde kunderne, fortæller Torben Andersen.

- Vi må konstatere, at prisen er steget voldsomt. Vi har brugt 100.000 kroner mere på strøm det sidste år. Så er spørgsmålet jo, hvem der skal betale det? Kunderne eller os?

Coop var blandt de første til at sætte prisen op

Spørgsmålet om, hvem der skal betale, går igen alle steder.

Skal man sætte prisen op og håbe, at det ikke skræmmer kunderne væk? Eller skal man bløde økonomisk på bundlinjen, og håbe på hjælp udefra, for eksempel fra politikerne, inden det er for sent og butikken må lukke?

Dagli´Brugsen er en del af Coop. Og Coop var - og er - blandt de første til at sætte prisen op på varer. Foto: Asbjørn With

Hos uddeler Rasmus Juul i Vivild er priserne blevet sat op.

Dagli´Brugsen, som han er leder af, er en del af Coop, og de var blandt de første til at regulere prisen på varer op.

- Det gør selvfølgelig lidt ondt på os lokalt, så længe konkurrenterne i Netto, Aldi og Lidl ikke gør det, fortæller Rasmus Juul.

I Coops butikker over hele landet har der længe været fokus på strømforbruget. Det betyder, ifølge Rasmus Juul, at der allerede er taget en række initiativer, der gør, at hans butik, som mange andre i Coop, ikke lider helt så hårdt.

- Men vi er ramt, konstaterer han også.

Rasmus Juul, der er uddeler i Dagli´Brugsen i Vivild fortæller, at de høje elregninger er forskellen på, at hans butik lige nu giver underskud i stedet for overskud. Foto: Asbjørn With

- Jeg har ikke set regningen for august endnu, men i de første seks måneder af 2022, har vi brugt 70.000 ekstra på strøm. I en hård konkurrencesituation betyder det, at vi går fra en positiv likviditet til en negativ, siger Rasmus Juul.

Der er skruet op for temperaturen i køleskabene med øl og vand, men de kan ikke slukkes, fordi nogle af de store producenter betaler for at være i butikken. Der er sat timer på køleskabene, så de ikke køler om natten, og så er en del af de såkaldte impulsbokse, der skal få kunderne til at købe noget, der ikke lige står på indkøbssedlen, forsvundet.

- Med de priser på strøm, vi har nu, så skal sådan en impulsboks sælge for over 1.000 kroner om ugen, og det er der ikke ret mange, der gør, konstaterer Rasmus Juul.

Til gengæld fortsætter bake-off ovnen med at knokle, selvom den bruger meget strøm.

Noget er det, der giver mest overskud i Dagli´Brugsen i Vivild er bake-off. Derfor bliver der bagt videre, selvom ovnen også bruger meget strøm. Foto: Asbjørn With

Det skyldes, at ovnen er ny og energieffektiv og ikke mindst, at det, der kommer ud af ovnen, er blandt de højeste avancer i hele butikken.

- Vi kan ikke gøre ret meget. Men vi gør alt det, vi kan, konstaterer Rasmus Juul.

Som en del af Coop kommer Dagli´Brugsen i Vivild ikke så hurtigt i store problemer, som Min Købmand i Trustrup gør.

- Her kan det risikere at koste en medarbejder, hvis det bliver værre, siger Rasmus Juul og håber, at det ikke kommer så vidt.

I Trustrup har købmand Lone Schmidt ikke den mulighed.

Lone Schmidt håber, at loyale kunder og en hurtig løsning på de høje elpriser kan redde hendes købmandsbutik. Foto: Asbjørn With

- Kunderne ved godt, at vi har det svært. De spørger til det, og vi taler om det i butikken indimellem. Trustrup er nødt til at bakke op, hvis vi skal have en chance for at klare det, siger Lone Schmidt, og sender gode tanker og håb afsted til alle andre, der også oplever store problemer med størrelsen på deres regninger.

- Det er jo ikke bare os i detailhandlen. Det er også bagere, produktionsvirksomheder, Arla og Danish Crown og alle mulige andre, der er i klemme her, siger købmanden i Trustrup.

Onsdag foreslog statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde at lægge låg over den udgift, danskerne kan have til el, gas og fjernvarme i løbet af vinteren.

Så må de lokale købmand og resten af landets små og mellemstore virksomheder bare krydse fingre og håbe på, at aftalen også kommer til at gælde dem.

Skulle det ske, bliver der ikke tale om, at virksomhederne helt kan slippe for at betale de ekstra udgifter. Men udgifterne kan afbetales over flere år, lød forslaget fra statsministeren onsdag.

Det er helt ned til de mindste marginaler, der skal spares på strømmen. På fryserne hos Min Købmand i Trustrup er der sat venlige sedler op: "Kære kunde: Hjælp os med at spare på strømmen ved først at åbne til frostvarerne når du ved, hvad du skal have. Mange tak for hjælpen. Med venlig hilsen Min Købmand." Foto: Asbjørn With
Natten til søndag kom to zebrahornhajer til verden i Kattegatcentret. Foto: Kattegatcentret

Kattegatcentret begunstiget med endnu en sensationel fødsel

Her får du ugens nyhedsoverblik, så du er opdateret på det, der er sket, siden NorddjursLIV sidst landede i din indbakke.

Endnu en sensationel fødsel har fundet sted i Kattegatcentret

Natten til søndag kom to zebrahornhajunger til verden i Kattegatcentret. Det er - så vidt vides - første gang, zebrahornhajer udklækkes i fangenskab i Europa. Foto: Kattegatcentret

For første gang nogensinde er der kommet zebrahornhajer til verden i et akvarium i Europa.

Det skete i Kattegatcentret i weekenden, hvor to hajunger med zebrastriber kom til verden.

- Så vidt vi ved, er det første gang i Europa, at der er registeret avl på zebrahornhajer, og på verdensplan er det også en sjældenhed med kun ganske få fortilfælde, siger Rune Kristiansen, kurator og marinbiolog i Kattegatcentret i en pressemeddelelse.

Han er selvsagt meget stolt af, at det er lykkedes at avle på hajen.

- Det er et halvt år siden, at vores zebrahornhaj-hun til vores store overraskelse pludselig lagde seks ægkapsler over en periode på tre uger, og siden har vi holdt nøje øje med dem, fortæller han.

Blandt andet har man løbende gennemlyst æggene for at følge udviklingen undervejs.

Nogle gange kan hajunger have svært ved at bryde ud af ægkapslen. Derfor risikerer de at dø undervejs. I Kattegatcentret har man hjulpet de to nye beboere til verden ved at klippe ægkapslerne op.

Det er ikke unormalt, at det kan tage op til et helt år for zebrahornhajens æg at klække. Det afhænger nemlig af temperaturen fortæller Rune Kristiansen.

Det ene af de seks ægkapsler, der blev lagt for et halv år siden, er gået til, men marinbiologen forventer, at yderligere tre af æggene vil knække i nærmeste fremtid. Dermed kan de to zebrahornhajunger også se frem til at få søskende.

De har også en enkelt legekammerat i centret. For en lille måned siden nedkom Kattegatcentrets revlehaj nemlig - pludseligt - med fire unger.

Heraf blev to desværre spist umiddelbart efter, og kun den ene overlevede i det bassin, de efterfølgende blev flyttet til.

Kurator og marinbiolog Rune Kristiansen fortæller, at det kan være svært at få revlehajungerne til at leve, og derfor er han glad for, at den sidste unge nu tilsyneladende trives og har det godt.

Til stor overraskelse har ingen budt på eksklusiv sommerhusgrund ved Grenaa

Sommerhusgrunden på Bag Klitten 31 i Grenaa blev ikke solgt under budrunden. Arkivfoto: Anders Tilsted

Der kom ingen bud, da Norddjurs Kommune for nylig satte en sommerhusgrund på 64 kvadratmeter på Bag Klitten 31 i Grenaa i budrunde.

Det skriver Randers Amtsavis.

Grunden har ikke vandudsigt, men den ligger få hundrede meter fra stranden og det overrasker Rune Hellegaard Christensen, der er chefkonsulent og ansvarlig for salg af byggegrunde i Norddjurs Kommune.

- Det må næsten være på grund af den usikkerhed, der er i samfundet om de stigende priser og renter, og hvad der kommer til at ske, siger han til Randers Amtsavis, men understreger, at det kun er, hvad han tror.

Grunden var sat til på en mindstepris på 750.000 kroner, hvilket var omtrent samme beløb, de grunde, der i 2020 blev udstykket ved klitterne, blev solgt for.

De blev alle solgt på et halvt års tid, og derfor var det også kommunens forventning, at en køber gerne ville give 750.000 kroner for grunden på Bag Klitten.

Men det skete altså ikke, og derfor er grunden nu til salg på kommunens hjemmeside.

- Det er først til mølle, siger Rune Hellegaard Christensen.

21-årig sigtet for butikstyveri

Personalet i en butik på Østergade i Grenaa anmeldte tirsdag klokken 17.20, at en mand havde stjålet noget tøj i butikken og var stukket af fra stedet.

Det oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

Ud fra beskrivelsen af manden fik politiet mistanke til en 21-årig mand, og knap et par timer senere traf en patrulje manden ud for en adresse i Grenaa.

Her blev han anholdt og sigtet for butikstyveriet. Under visitationen af ham fandt betjentene en kniv og en mindre mængde hash, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven og for besiddelse af euforiserende stoffer.