Lokale købmænd lider under enorme elregninger: - Det er en ekstraudgift, der er meget, meget højere end min løn
Små og mellemstore, lokale købmænd overalt på Norddjurs åbner i disse måneder deres elregninger med en vis nervøsitet.
Priserne på især el bliver bare ved med at stige, og der er ikke meget en lille købmand kan gøre for at spare på strømmen, hvis der stadig skal være en butik at handle i.
Især købmænd, der selv driver deres forretning og økonomi, kan se ind i enorme problemer, der i værste fald kan betyde, at forretninger må lukke.
Lone Schmidt sukker en lille smule. Og så inviterer hun ind i baglokalet af den købmandsforretning, hun har drevet i Trustrup de seneste syv et halvt år.
Hun sukker ikke over at få besøg, men over udsigten til den næste elregning, der snart rammer postkassen.
- Jeg har endnu ikke fået regningen for august. Jeg plejer at få en elregning på 25.000 til 30.000 kroner om måneden. Men den for juli var på 73.000 kroner, og jeg frygter, at den for august bliver på 110.000 til 120.000 kroner, siger Lone Schmidt.
Hun har været købmand i samlet 22 år, og i de seneste mange i Trustrup, hvor de lokale ifølge hende er rigtig gode til at bakke op om købmandsbutikken.
- Folk her i byen har oplevet, at der ikke var en købmand. De er gode til at handle hos os, og derfor har vi også kunnet drive en fornuftig forretning, forklarer købmanden.
Men tiderne er skiftet. Uforudset, hurtigt og meget voldsomt.
Lone SchmidtDet er en ekstraudgift, der er meget, meget højere end min løn. Derfor ender de ekstra omkostninger som et stort minus på min kassekredit i banken
Coronakrisen og Vladimir Putins beslutning om at skrue ned for energileverancerne til Europa i kølvandet på Ruslands overfald på Ukraine, rammer med en økonomisk hammer, ingen kunne have forudset.
Både de private husholdninger, det offentlige og de lokale erhvervsdrivende risikerer at blive hårdt ramt på økonomien. Også i Norddjurs.
- Vi har altid kørt en sund butik og betalt enhver sit. Det gør vi stadigvæk, men kassen er ikke bundløs, fortæller Lone Schmidt.
- Vi kan ikke undvære personale. Og vi har slet ikke mulighed for at spare strøm i den størrelsesorden, der skal til, for at modsvare prisstigningerne på el, fortsætter hun og konstaterer, at der ikke er meget at glæde sig over med udsigten til endnu flere prisstigninger, når vinteren kommer.
- Det er en ekstraudgift, der er meget, meget højere end min løn. Derfor ender de ekstra omkostninger som et stort minus på min kassekredit i banken.
Udover det økonomiske ansvar for driften af købmandsbutikken i Trustrup, ejer Lone Schmidt også bygningen selv. Så hvis det værste skulle ske - at butikken knækker under prisstigningerne, og Lone Schmidt må dreje nøglen om - så hænger hun stadig på store udgifter til husleje.
Stigende elpriser er et stort problem hos flere erhvervsdrivende
Lone Schmidts butik er blandt de norddjurske små og mellemstore detailbutikker, der er hårdest ramt.
Men udfordringerne med stigende udgifter til strøm er både store og massive hos alle de mange butikker, NorddjursLIV har besøgt i de seneste dage.
Hos Letkøb i Gjerrild er strømforbruget faktisk faldet i det seneste år målt på kilowatt-timer, konstaterer en af købmændene, der driver butikken, Torben Andersen.
- Vi har fået bygget om og udskiftet nogle af vores gamle og dårlige køleskabe og frysere, så det har faktisk givet en besparelse på cirka 15 procent i vores strømforbrug, konstaterer han.
Men udgiften til det sparede forbrug er to en halv gange højere end sidste år.
Torben AndersenVi må konstatere, at prisen er steget voldsomt. Vi har brugt 100.000 kroner mere på strøm det sidste år
Og i en lille, lokal købmandsbutik er det svært at spare ret meget på strømmen.
I Gjerrild bliver der slukket for lyset i køleskabene og der bliver skruet op fra fem grader til otte grader. Køleskabene med kolde drikkevarer er helt slukket, og det er ikke sikkert, at de nogensinde bliver tændt igen.
- Det kræver mange penge, hvis man skal investere i virkelig resursebesparende køl og frys. Eller solceller på taget. Det er penge, vi ikke har. Og det er meget svært at spare ret meget, fordi tingene jo skal køre rundt, hvis vi overhovedet skal have noget at tilbyde kunderne, fortæller Torben Andersen.
- Vi må konstatere, at prisen er steget voldsomt. Vi har brugt 100.000 kroner mere på strøm det sidste år. Så er spørgsmålet jo, hvem der skal betale det? Kunderne eller os?
Coop var blandt de første til at sætte prisen op
Spørgsmålet om, hvem der skal betale, går igen alle steder.
Skal man sætte prisen op og håbe, at det ikke skræmmer kunderne væk? Eller skal man bløde økonomisk på bundlinjen, og håbe på hjælp udefra, for eksempel fra politikerne, inden det er for sent og butikken må lukke?
Hos uddeler Rasmus Juul i Vivild er priserne blevet sat op.
Dagli´Brugsen, som han er leder af, er en del af Coop, og de var blandt de første til at regulere prisen på varer op.
- Det gør selvfølgelig lidt ondt på os lokalt, så længe konkurrenterne i Netto, Aldi og Lidl ikke gør det, fortæller Rasmus Juul.
I Coops butikker over hele landet har der længe været fokus på strømforbruget. Det betyder, ifølge Rasmus Juul, at der allerede er taget en række initiativer, der gør, at hans butik, som mange andre i Coop, ikke lider helt så hårdt.
- Men vi er ramt, konstaterer han også.
- Jeg har ikke set regningen for august endnu, men i de første seks måneder af 2022, har vi brugt 70.000 ekstra på strøm. I en hård konkurrencesituation betyder det, at vi går fra en positiv likviditet til en negativ, siger Rasmus Juul.
Der er skruet op for temperaturen i køleskabene med øl og vand, men de kan ikke slukkes, fordi nogle af de store producenter betaler for at være i butikken. Der er sat timer på køleskabene, så de ikke køler om natten, og så er en del af de såkaldte impulsbokse, der skal få kunderne til at købe noget, der ikke lige står på indkøbssedlen, forsvundet.
- Med de priser på strøm, vi har nu, så skal sådan en impulsboks sælge for over 1.000 kroner om ugen, og det er der ikke ret mange, der gør, konstaterer Rasmus Juul.
Til gengæld fortsætter bake-off ovnen med at knokle, selvom den bruger meget strøm.
Det skyldes, at ovnen er ny og energieffektiv og ikke mindst, at det, der kommer ud af ovnen, er blandt de højeste avancer i hele butikken.
- Vi kan ikke gøre ret meget. Men vi gør alt det, vi kan, konstaterer Rasmus Juul.
Som en del af Coop kommer Dagli´Brugsen i Vivild ikke så hurtigt i store problemer, som Min Købmand i Trustrup gør.
- Her kan det risikere at koste en medarbejder, hvis det bliver værre, siger Rasmus Juul og håber, at det ikke kommer så vidt.
I Trustrup har købmand Lone Schmidt ikke den mulighed.
- Kunderne ved godt, at vi har det svært. De spørger til det, og vi taler om det i butikken indimellem. Trustrup er nødt til at bakke op, hvis vi skal have en chance for at klare det, siger Lone Schmidt, og sender gode tanker og håb afsted til alle andre, der også oplever store problemer med størrelsen på deres regninger.
- Det er jo ikke bare os i detailhandlen. Det er også bagere, produktionsvirksomheder, Arla og Danish Crown og alle mulige andre, der er i klemme her, siger købmanden i Trustrup.
Onsdag foreslog statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde at lægge låg over den udgift, danskerne kan have til el, gas og fjernvarme i løbet af vinteren.
Så må de lokale købmand og resten af landets små og mellemstore virksomheder bare krydse fingre og håbe på, at aftalen også kommer til at gælde dem.
Skulle det ske, bliver der ikke tale om, at virksomhederne helt kan slippe for at betale de ekstra udgifter. Men udgifterne kan afbetales over flere år, lød forslaget fra statsministeren onsdag.