Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger NorddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Når der tales om luksus i forbindelse med Norddjurs Kommunes tre varmtvandsbassiner bliver Lene Fribo, leder af FOF Djursland, frustreret.  - For borgerne er det en nødvendighed, det er ikke wellness eller en luksusgode, siger hun. Foto: Emma Ahlgreen Haa

- Varmtvandstræning er ikke en luksus, men en nødvendighed

I sidste uge landede der en henvendelse hos os her på redaktionen.

Afsenderen var Lene Fribo, skoleleder på FOF Djursland, og hun udtrykte bekymring over, at voksen- og plejeudvalget havde planer om at lukke Hedebocentrets varmtvandsbassin for at spare 360.000 kroner.

De 450 sygdomsudfordrede ældre borgere der ugentligt benytter bassinet, bliver i stedet presset ind i Grenaa Idrætscenters varmtvandsbassin, som i forvejen er godt fyldt, lød det blandt andet i mailen fra Lene Fribo.

Som leder af FOF Djursland, der er en af de foreninger, der står for undervisning i varmtvandsbassinet, ved hun om nogen, hvor vigtig træningen er for særligt ældre og svare med nedsat bevægelighed.

Ifølge hende - og en underviser, jeg har talt med i forbindelse med artiklens tilblivelse - er det træningen, der holder dem i gang og træningen der gør, at bevægeapparatet stadig fungerer.

Derfor er Lene Fribo også ked af, at der bliver talt om "luksus" i forbindelse med de tre varmtvandsbassiner, der er til rådighed i kommunen. For det er ikke en luksus for brugerne, men en nødvendighed for dem. Det handler ikke om wellness, hårkure og ansigtsmasker, men om at holde sig selv i gang og sikre, at man bedst muligt kan bruge sin krop.

Lene Fribo ved i øvrigt godt, at Hedebocentrets varmtvandsbassins fremtidsudsigter ikke er de bedste. Bassinet er slidt og det er nok kun et spørgsmål om tid, før det står af. Derfor er det også uundgåeligt, at træningen på sigt skal flyttes over til Grenaa Idrætscenter.

Men Lene Fribo efterlyser, at det bliver gjort på en ordentlig måde. At man får tid til at sikre sig en ordentlig overgang og en ordentlig flytning for de 450 brugere. Og at man sikrer sig, at varmtvandsbassinet i Grenaa Idrætscenter er gearet til dem, der eksempelvis er usikre på benene.

Politikerne i kommunalbestyrelsen besluttede på sidste møde at udskyde beslutningen og varmtvandsbassinet fremtid til denne uge, hvor forvaltningen blandt andet har regnet på, hvad det vil koste at drive varmtvandsbassinet videre, og hvad en flytning til Grenaa Idrætscenter kommer til at koste.

Derfor holder vi selvfølgelig øje med, hvad beslutningen bliver, når den er truffet senere på ugen. Denne gang får du derfor et overblik over sagen, ligesom jeg har talt med Lene Fribo om, hvad varmtvandsbassinet betyder for brugerne.

Jeg har også talt med Bente Myrhøj, der bruger træningen i varmtvandsbassinet flittigt. Hun har leddegigt, men med træningen kan hun holde bevægeapparatet i gang, og det sætter hun stor pris på.

Dagens nyhedsbrev er som skrevet blevet til på baggrund af en henvendelse sendt direkte til os.

Har du også et spørgsmål eller en henvendelse til os, er du mere end velkommen til at skrive til os her.

Billede af Emma Ahlgreen Haa
Billede af skribentens underskrift Emma Ahlgreen Haa Journalist
Lene Fribo er leder af FOF Djursland, der tilbyder undervisning i det varme vand i Hedebocentret. Hun ved godt, at varmtvandsbassinet på sigt skal lukke, men hun håber, at man vil gøre det på en ordentlig måde, så brugerne bliver trygge ved at starte et nyt sted. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Leder af FOF Djursland: - Det handler ikke om at forhindre lukning af varmtvandsbassin, men om at gøre det på en ordentlig måde

Som et led i voksen- og plejeudvalgets spareplan er det foreslået at lukke varmtvandsbassinet ved Hedebocentret, som benyttes af cirka 450 fortrinsvis ældre og svage brugere, der har brug for genoptræning i det varme vand.

Derfor vil det være katastrofalt at lukke bassinet uden at have en ordentlig plan for, hvad der skal ske med de 450 brugere og hvordan de skal sluses ind i det lignede tilbud ved Grenaa Idrætscenter. Det mener både lederen af FOF Djursland, der tilbyder holdundervisning i Hedebocentrets varmtvandsbassin, og flere af de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der skal være med til at træffe afgørelsen om besparelsen og varmtvandsbassinets fremtid.

Alle understreger de, at de godt ved, at det eksisterende varmtvandsbassin ikke er en langtidsholdbar løsning, men de savner, at man giver plads til en langsigtet overgang fra Hedebocentret til Grenaa Idrætscenter.

Varmtvandsbassinet i Hedebocentret i Grenaa er igen truet på sin overlevelse. For at spare penge har voksen- og plejeudvalget foreslået, at man lukker varmtvandsbassinet, som kommunen står for driften af, ved udgangen af 2022. Det vil være katastrofalt, mener blandt andet Lene Fribo, som er leder af en af de aftenskoler, der tilbyder undervisning og træning i varmtvandsbassinet. Hun er med på, at varmtvandsbassinet ikke overlever for evigt, men lukningen skal foregå på en ordentlig måde.

Lene Fribo er frustreret. Og måske mest af alt ked af det på sine brugeres vegne.

Som leder af FOF Djursland, der er en af de aktører, der tilbyder holdundervisning i Hedebocentrets varmtvandsbassin, ved hun nemlig, hvor vigtig træning i et bassin med varmt vand er for fortrinsvis ældre og svage. Derfor er hun ked af, at kommunen har planer om hastigt at lukke ned for varmtvandsbassinet på Hedebocentret i Grenaa.

For voksen- og plejeudvalget skal spare penge, og de skal findes i egne rækker. Ved at lukke varmtvandsbassinet i Hedebocentret kan man ifølge udvalget spare knap 400.000 kroner.

For Lene Fribo handler det ikke om at forhindre lukningen af Hedebocentrets varmtvandsbassin.

- Jeg ved godt, at der er mange problemer med det gamle bassin, og at vi risikerer, anlægget pludseligt står af, siger hun og fortsætter:

- Og det er klart, at der ikke lige nu er penge til at bygge et nyt varmtvandsbassin, selvom det ville være et ønskescenarie.

Mange af de brugere, vi har, vil være utrygge ved at kommer over i varmtvandsbassinet i idrætscenteret

Lene Fribo, skoleleder FOF Djursland

Derfor kalder hun også lukningen af Hedebocentrets varmtvandsbassin for uundgåeligt.

Men hun efterlyser, at man gør det på en ordentlig måde. Som det ser ud nu, er planen nemlig, at varmtvandsbassinet skal lukke per 31. december i år.

Derefter skal de 450 brugere, som varmtvandsbassinet har, i stedet begynde at bruge varmtvandsbassinet i Grenaa Idrætscenter.

- I svømmehallen i Grenaa Idrætscenter er der, udover et varmtvandsbassin, også en almindelig svømmehal, et babyområde og et spaområde. Der er selvsagt meget larm og mange mennesker, og det er noget helt andet for vores brugere, der er vant til ro og et mere lukket miljø, siger Lene Fribo.

Optimale rammer giver trygge brugere

Hedebocentret i Grenaa blev indviet for 45 år siden til netop gigtpatienter.

Selvom stedet i dag ifølge en tilstandsrapport ikke fremstår i tip-top stand, var det dengang i 1977 det smarteste af det smarte.

Planen var, at gigtpatienter fra hele landet skulle komme til centret for behandling og træning, men patienterne udeblev, og derfor begyndte man i stedet at tilbyde træning i varmt vand til alle, der måtte have brug for det.

- Fordi varmtvandsbassinet er indrettet til gigtpatienter, betyder det også, at forholdene er ideelle til folk, der har svært ved eksempelvis at gå, fortæller Lene Fribo.

Varmtvandsbassinet har ligget i Hedebocentret siden centrets begyndelse for 45 år siden. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Vandet i bassinet er lidt varmere end det typisk er, bassinet er ti centimeter lavere end mange andre varmtvandsbassiner, der er skridunderlag og gelænder i vandet til at holde i på begge sider og så er der mulighed for afskærmning i omklædningsrummet.

- Det gør, at brugerne føler sig trygge, for rammerne er optimale, siger Lene Fribo.

Hedebocentrets varmtvandsbassin

Voksen- og plejeudvalget skal spare penge. Det skyldes, at en budgetopfølgning viser, at der per ultimo juli er et merforbrug på 8,3 millioner kroner. De penge skal udvalget finde i egne rækker.

Ved at lukke varmtvandsbassinet, anslår forvaltningen, at man kan spare 360.000 kroner. De 450 brugere, der i øjeblikket træner i varmtvandsbassinet i Hedebocentret, skal så i stedet til Auning, Tirstrup eller idrætscentret i Grenaa.

FOF Djursland er en af de aktører, der tilbyder holdundervisning i Hedebocentrets varmtvandsbassin. Det gør også Gigtforeningen, LOF og GIF-gymnastik.

Sidste gang, kommunen skulle spare penge, foreslog man også at lukke varmtvandsbassinet. Dengang endte kommunen med at droppe lukningen og i stedet stå for driften af bassinet.

Brugerne betaler altså for undervisning gennem de respektive foreninger, mens kommunen står for driften.

Samme forhold har de ikke i Grenaa Idrætscenter, og det er blandt andet det, der bekymrer Lene Fribo.

- Mange af de brugere, vi har, vil være utrygge ved at kommer over i varmtvandsbassinet i idrætscenteret, og det skal vi have respekt for. Derfor er det også nødvendigt, at vi laver nogle tiltag, som eksempelvis et gelænder man kan holde i i begge sider, og ikke kun i den ene side, som det er nu, siger Lene Fribo.

Det er blandt andet derfor, hun efterlyser mere tid.

- For jeg har svært ved at se hvordan vi både skal gøre forholdene optimale, men også få det logistikmæssige på plads, så der er plads til os alle, på tre måneder, siger Lene Fribo.

Politikere efterlyser mere tid

I 2018 var der også tale om at lukke varmtvandsbassinet i Hedebocentret, men dengang blev bassinet reddet på målstregen.

Kommunalbestyrelsesmedlem Lars Møller (S) var dengang formand for voksen- og plejeudvalget. Det er det udvalg, varmtvandsbassinet i Hedebocentret hører under.

- Dengang kom forslaget også på bordet, fordi der skulle spares penge. Voksen- og plejeudvalget skulle finde et millionstort beløb indenfor egen ramme, og der kom mange forslag på bordet. Blandt andet at lukke varmtvandsbassinet i Hedebocentret, fortæller Lars Møller.

Også dengang kom brugerne og foreningerne på barrikaderne. De ville ikke finde sig i, at varmtvandsbassinet blev lukket.

- Det er klart, at når man som kommunalbestyrelse vil lukke noget eller tage noget fra brugerne, så får det folks opmærksomhed. De gjorde det på en flot og meget konstruktiv måde, og det har jeg respekt for, siger han.

Lars Møller (S) var formand for voksen- og plejeudvalget i 2018, hvor det også var på tale at lukke varmtvandsbassinet. I bagklogskabens klare lys erkender han, at kommunalbestyrelsen kom skævt ind i sagen. - Vi skulle ikke have sagt fra start at centret ville lukke, men i stedet have fundet en holdbar løsning med brugerne, siger han. Foto: Asbjørn With

Sagen strakte sig ind i januar 2019, og der var blandt andet tale om, at Viden Djurs skulle købe hele Hedebocentret og dermed også varmtvandsbassinet. Det køb gik dog i vasken, og fremtiden var i en periode usikker for de dengang 300 brugere af varmtvandsbassinet.

I januar 2019 var det så, at den daværende kommunalbestyrelse fredede Hedebocentrets varmtvandsbassin.

Man fik dog ikke lige tænkt over, at der skulle laves en langsigtet plan for centret, der allerede dengang var i dårlig stand.

- I den bedste af alle verdener, så havde man lavet en økonomisk plan allerede dengang. I min optik er den mest optimale løsning at etablere et nyt varmtvandsbassin i regi af Grenaa Idrætscenter, men det var der ikke midler til i 2018 og det forestiller jeg mig ikke, at der kommer lige foreløbigt, siger Lars Møller.

Benny Hammer (K) er - ligesom i 2018 - viceborgmester, og så er han bestyrelsesformand for FOF Djursland, der som tidligere beskrevet står for at drive en del af de hold, der er i varmtvandsbassinet i Hedebocentret.

- Vi har hele tiden vidst, at centret ikke var langtidsholdbart. Det er slidt og der er en frygt for, at anlægget pludselig står af. Men vi fik ikke lagt en langtidssikret plan for centret i 2018, og set i bagklogskabens ulideligt klare lys, så var det noget, vi skulle have gjort, siger han.

Benny Hammer (K) kan ikke se, at man kan nå at lukke varmtvandsbassinet i Hedebocentret på en ordentlig måde på kun tre måneder. Foto: Asbjørn With

Som mange af de øvrige interessenter i sagen er han med på, at en lukning af varmtvandsbassinet er uundgåeligt.

- Bassinet er nedslidt, og vi kan ikke blive ved med at bruge penge på at reparere på det, for det holder ikke i længden. Men vi skal sikre os, at der er et ordentligt alternativ, siger Benny Hammer.

Derfor kæmper han også for, at en lukning ikke allerede skal ske med udgangen af 2022.

- Det er noget japperi, hvis man på tre måneder skal finde en løsning, der giver plads til de nuværende brugere af Grenaa Idrætscenter og de ekstra brugere, som svømmehallen får. Det er utopi at tro, at det kan gøres på tre måneder, siger han og fortsætter:

- Det er vigtigt, at vi vender hver en sten, så vi kan få den rigtige og mest langtidsholdbare løsning, hvor der er plads til alle.

Det er Lars Møller enig i. Og skal han tage en læring med sig fra 2018, så er det, at man allerede fra start involverer de involverede brugere og foreninger.

- Vi kom skævt ind i det, for vi kom og sagde "nu lukker vi varmtvandsbassinet." Det samme har man gjort denne gang, og det er ikke den rigtige løsning. I stedet skal man lægge en holdbar plan sammen med dem, der bruger varmtvandsbassinet, og det skal ikke ske fra et udgangspunkt der hedder, at centret lukker, siger Lars Møller og fortsætter:

- Derfor synes jeg også, at vi skal udsætte beslutningen til der er fuld klarhed over, hvilke økonomiske konsekvenser det har at flytte undervisningen til Grenaa Idrætscenter og samtidig sikre os, at overgangen sker på en ordentlig måde.

Flytning skal udskydes

Tilbage i Grenaa sidder Lene Fribo og håber, at politikerne finder den fornødne økonomi og er med på at give centret mere tid.

- Der er brug for, at vi gør det sammen, og at der bliver nedsat en arbejdsgruppe, som sørger for, at alt kommer til at foregå på den ordentlige og bedste måde, siger hun.

Igen og igen understreger Lene Fribo, at hun godt ved, at de ikke kan være i Hedebocentrets varmtvandsbassin for evigt.

- Det ved brugerne også godt, og de er med på, at vi skal flytte. Men det skal ikke hastes igennem, så forholdene ikke er optimale, eller så der ikke er plads til os alle. Derfor håber jeg, at vi kan få til tidligst sommeren 2023, for så er jeg sikker på, at der er tid til, at det bliver gjort ordentligt.

Lene Fribo forestiller sig, at man kunne køre videre med en to spors-model, hvor træningen i Hedebocentret fortsætter sideløbende med, at brugerne bliver indlemmet i Grenaa Idrætscenter.

Til kommunalbestyrelsesmødet i uge 36 blev det besluttet, at man vil vente til onsdag 21. september med at træffe en endelig beslutning. Her forelægger nemlig en rapport fra forvaltningen, der blandt andet skal undersøge, hvad det præcis koster at flytte al træningen over i Grenaa Idrætscenter.

På mødet blev det desuden drøftet, om Hedebocentret i stedet skal lægges under kultur- og fritidsudvalget.

- Men det er klart, at aben i så fald ikke skal følge med. Der skal være fundet en løsning inden, slog borgmester Kasper Bjerregaard (V) fast.

Bente Myrhøj er bruger af varmtvandsbassinet i Hedebocentret. Hun er ellers visiteret til hjemmehjælp, men hun bruger det ikke. Det kan hun dog komme til, hvis politikerne gør alvor og lukker varmtvandsbassinet i Hedebocentret, så hun ikke længere kan træne. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Bente Myrhøj er afhængig af træning i varmt vand: - For mig er det ikke luksus, men det, der holder hjemmehjælpen fra døren

Bente Myrhøj har leddegigt i håndled, fødder og ankler. Hun træner to til tre gange om ugen i Hedebocentrets varmtvandsbassin, og hun frygter, at nedlægningen af bassinet betyder, at hun ikke længere kan få plads på et hold. For Bente Myrhøj er træningen nemlig ikke luksus eller en hverdagsgode, men den eneste form for træning, hendes krop kan klare.

Træningen er med til at holde hende i gang, og den hjemmehjælp, hun ellers var visiteret til, gør hun ikke brug af, så længe kroppen stadig fungerer. Men kan hun ikke træne, tror Bente Myrhøj, at hun bliver dårlig og må gøre brug af hjemmehjælpen.

Bente Myrhøj har leddegigt og er dybt afhængig af de ugentlige træninger i varmtvandsbassinnet. Hun er visiteret til hjemmehjælp, men bruger det ikke, fordi træningen giver hende den bevægelse og smidighed, hun har brug for, for at holde sig selv i gang. Har hun ikke længere mulighed for at træne i det varme vand, frygter hun, at hendes sundhed og bevægelsesfrihed forværres.

De seneste par år har Bente Myrhøj fra Grenaa trofast lagt turen forbi Hedebocentret flere gange om ugen.

Her har hun trukket i badedragten, før hun har indfundet sig i varmtvandsbassinet sammen med seks andre, der ligesom hende lider af det, Bente Myrhøj selv kalder "aldersrelaterede skavanker".

Selv lider Bente Myrhøj af leddegigt i håndled, fødder og ankler.

Hendes bevægelighed er ikke, som den var engang, og især de ugentlige løbeture, som hun holdt meget af, har hun måtte sige farvel til.

For mig - og mange andre der træner i Hedebocentret - er Auning Langtbortistan

Bente Myrhøj, bruger af varmtvandsbassinet i Hedebocentret

I varmtvandsbassinet får Bente Myrhøj trænet kroppen, og underviseren guider hende igennem en række øvelser. Temperaturen fra vandet og vandets opdrift gør, at Bente Myrhøj - og de øvrige deltagere - nemmere end på land kan lave øvelserne.

- Fordi vandet bærer min vægt, kan jeg lave øvelser, jeg ikke har en kinamands chance for at lave på jorden, siger hun og fortsætter:

- Det er træningen i det varme vand, der gør, at jeg er stort set selvhjulpen.

Bente Myrhøj er visiteret til hjemmehjælp, men hun gør ikke brug af det.

- Det er fordi jeg holder mig i gang ved hjælp af varmtvandstræningen, at jeg så at sige kan holde hjemmehjælpen fra døren, siger hun.

Nu kan det dog se ud til, at de ugentlige ture i det varme vand kan være fortid.

Voksen- og plejeudvalget har nemlig foreslået, at man, for at spare 360.000 kroner, nedlægger varmtvandsbassinet i Hedebocentret og i stedet flytter træningen til Grenaa Idrætscenter, der ligeledes har et varmtvandsbassin.

Hver uge er der hold flere gange om dagen i varmtvandsbassinet i Hedebocentret. Omtrent 450 borgere vil det berøre når varmtvandsbassinet lukker, og det er planen, for bassinet er ikke fremtidssikret. Men der efterlyses en ordentlig overgang for de 450 brugere. Foto: Hedebocentret

De cirka 450 brugere, der lige nu benytter Hedebocentrets varmtvandsbassin hver uge, skal altså i stedet "presses ind" i Grenaa Idrætscenter, der er en normal svømmehal med varmtvandsbassin, spabade, børneområde og et normalt svømmebassin til banesvømning eller lignende.

- Det er helt andre forhold, end vi er vant til, og det gør som sådan ikke noget, men fordelen ved Hedebocentret er, at det er intimt, siger Bente Myrhøj.

Fordelen ved Hedebocentrets varmtvandsbassin er også, at det er bygget til gigtpatienter. Det betyder, at der er helt optimale forhold som skridsikkert underlag, lavere vand og gelænder i begge sider til at holde ved.

Samme muligheder for skånsom træninger er der i øjeblikket ikke i bassinet i Grenaa Idrætscenter.

For langt til Auning

Som det er nu, er der allerede håndundervisning i Grenaa Idrætscenter foruden offentlige åbningstider.

FOF Djursland, LOF, Gigtforeningen og GIG-gymnastik, der udbyder undervisning i Hedebocentret, skal dermed finde tid til deres hold i det stramme program, og det betyder blandt andet færre offentlige åbningstider.

- Det er et logistikproblem, som jeg er glad for, jeg ikke skal løse, konstaterer Bente Myrhøj.

Hedebocentrets varmtvandsbassin

Voksen- og plejeudvalget skal spare penge. Det skyldes, at en budgetopfølgning viser, at der per ultimo juli er et merforbrug på 8,3 millioner kroner. De penge skal udvalget finde i egne rækker.

Ved at lukke varmtvandsbassinet, anslår forvaltningen, at man kan spare 360.000 kroner. De 450 brugere, der i øjeblikket træner i varmtvandsbassinet i Hedebocentret, skal så i stedet til Auning, Tirstrup eller idrætscentret i Grenaa.

FOF Djursland er en af de aktører, der tilbyder holdundervisning i Hedebocentrets varmtvandsbassin. Det gør også Gigtforeningen, LOF og GIF-gymnastik.

Sidste gang, kommunen skulle spare penge, foreslog man også at lukke varmtvandsbassinet. Dengang endte kommunen med at droppe lukningen og i stedet stå for driften af bassinet.

Brugerne betaler altså for undervisning gennem de respektive foreninger, mens kommunen står for driften.

Til gengæld bekymrer hun sig om, hvorvidt det stadig bliver muligt at træne så mange gange om ugen, som hun gør.

- Jeg er tilmeldt tre hold, men det er ikke altid, at jeg kan komme ud ad døren. Det er min gigt, der bestemmer dagsformen, og derfor er der dage, jeg må blive hjemme. Men to gange om ugen er det optimale, siger hun.

Derfor frygter Bente Myrhøj også, hvis hun skal til Auning for at få sin træning.

- Særligt om vinteren oplever jeg at være mere træt og mere smertepåvirket. Selvom jeg er privilegeret at have en bil, så vil der være endnu flere dage, hvor jeg ikke kan komme ud af døren, fordi afstanden er meget større. For mig - og mange andre der træner i Hedebocentret - er Auning Langtbortistan, siger hun.

Bente Myrhøj er ked af, at de tre varmtvandsbassiner i Norddjurs flere gange er blevet omtalt som "luksus".

- De glemmer at tænke på, at vi ikke har andre muligheder. Vi kan ikke gå til pilates og vi kan ikke lave træning på gulvet. Skal jeg lave en armbøjning, så kommer jeg aldrig op igen, siger hun.

For Bente Myrhøj og de mange brugere af varmtvandsbassinet er træningen i det varme vand derfor eneste mulighed.

- Det er det, vi kan. Derfor er det ikke luksus, for hvis vi ikke har træningen i varmtvandsbassinet, hvad skal vi så? Det har vi ikke fået svar på, siger hun.

Som et argument bruger Bente Myrhøj også, at Norddjurs er en langstrakt kommune.

- Der er langt fra den ene ende til den anden. Derfor har det sin berettigelse, at der er tre varmtvandsbassiner til rådighed, siger hun.

Mange oplever, at smerterne forsvinder i vand

At bassinet i Hedebocentret er slidt, hersker der ingen tvivl om.

Heller ikke for Bente Myrhøj.

- Det har vi vidst i mange år, og vi lever med, at der er lidt beskidt og at der nogle steder er lidt kalket til. Den går ikke for evigt, men jeg håber, at politikerne giver varmtvandsbassinet i Hedebocentret mere tid, så overgangen bliver ordentlig, siger hun.

Fratages muligheden for at træne så regelmæssigt, som hun gør i dag,

- Havde jeg ikke muligheder for at træne, ville jeg ret hurtigt blive meget dårligere. Min mulighed er ikke at gå til yoga eller løbe en tur. Det er altafgørende, at jeg holder mig selv og mine led i gang, og det gør jeg altså i det varme vand, siger hun.

Ifølge underviser Anette Vendelboe er træningen i det varme vand med til at holde brugerne i gang. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Anette Vendelboe er en af de undervisere, der underviser i varmtvandstræning. Hun er uddannet social- og sundhedshjælper, men har også taget forskellige kurser, der har klædt hende på til at undervise i varmt vand, og så har hun en specialuddannelse i netop at undervise personer med fysiske og psykologiske udfordringer i varmt vand.

Siden 2010 har hun undervist både i Tirstrup og i Grenaa, og hun ved, hvor vigtig træningen i det varme vand er for eksempelvis gigtpatienter.

- Man kan have rigtig mange smerter på land, og lige så snart man kommer ned i det varme vand, så forsvinder smerterne. Det skyldes både opdriften i vandet men også varmen fra vandet. Begge dele er med til at blødgøre og lindre, siger Anette Vendelboe.

Har man misset nogle gange i det varme vand, er der ifølge Anette Vendelboe kontant afregning ved kasse 1.

- Vi har folk, der går fra ikke at kunne klø sig i nakken eller bøje knæet, der kan det efter få træninger i det varme vand. Men stopper de med at komme, så stopper fremgangen også, siger hun.

Jeg ville ønske, at politikerne havde fantasi til at forestille, hvordan det er, når det er ens eneste mulighed

Bente Myrhøj, bruger af varmtvandsbassinet i Hedebocentret

Anette Vendelboe oplever, hvordan folks livskvalitet stiger, når de træner i det varme vand.

- De bliver afslappede og oplever en større følelse af velvære og smidighed i kroppen.

Men hun understreger også, at det ikke er wellness og at folk ikke kommer til varmtvandstræning for dampede håndklæder og ansigtsmasker.

Der er tale om et reelt behov.

- De personer, der kommer for at træne, har ikke andre muligheder. De kan ikke sidde på en motionscykel og de kan ikke holde til at gå lange ture. Derfor er træning i varmt vand den eneste mulighed for dem, siger hun.

Tilbage i Grenaa dvæler Bente Myrhøj igen ved det faktum, at varmtvandstræningen for de fleste - inklusiv hende selv - ikke er et alternativ, men den eneste mulighed.

Hendes blik vender ud mod horisonten og stemmen bliver stille.

- Jeg ville ønske, at politikerne havde fantasi til at forestille, hvordan det er, når det er ens eneste mulighed. Den luksus, som nogle snakker om, det er så langt fra virkeligheden, som det overhovedet kan være, slutter hun.