Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger NorddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Smilene er store hos Roan og Helle Lysdal, selvom de også er pressede af stigende udgifter til strøm og råvarer. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Stigende udgifter slår skår i glæden

Da Roan Lysdal i foråret overtog forpagtningen af Fjellerup Vaffelbageri, var det som en drøm, der gik i opfyldelse. Og måske egentligt uden han helt vidste, at det var hans drøm.

Men at være herre over egen hverdag, møde glade kunder og arbejde sammen med søde mennesker var det, der skulle til for Roan og hans hustru, Helle, der hjælper med driften.

Men så var det, at der blev slået skår i glæden. For som det gør sig gældende for stort set alle andre, er Helle og Roan Lysdal ramt af de stigende udgifter.

Selvom parret gør alt, hvad de kan for at spare på strømmen i Fjellerup Vaffelbageri, er udgifterne nærmest eksploderet.

Og det handler ikke kun om strøm, men også om udgifter til alt det andet, det kræver for at holde vaffelbageriet, der både sælger is og grillretter, kørende.

Omtrent 15 procent af den forventede omsætning har Roan Lysdal mistet. Dertil kommer netop udgifterne. Og det betyder, at parret kan se ind i et år med underskud og ikke overskud.

Det kan de godt klare. Selvom efteråret og vinteren skulle være brugt på afslapning, er de enige om, at de hver især må ud og finde sig et arbejde - af hvilken som helst slags - så de kan tjene nogle penge. Ellers æder problemerne sig ind i parrets privatøkonomi.

Men der er ingen tvivl om, at det bliver svært for ægteparret at klare meget mere end et år til, før de må give fortabt og sige farvel til drømmen.

Derfor håber de, at udlejeren, som Roan Lysdal forpagter Fjellerup Vaffelbageri af, vil se på forpagteraftalen, så forpagterafgiften afhænger af omsætning og ikke er fastlagt. Og så håber parret, at tiderne snart vender.

- Vi holder rigtig meget af det her sted, og derfor er det mildest talt irriterende, at noget udefra bestemmer, hvor godt det går, siger Roan Lysdal, der godt ved, at det er vilkårene.

Du får hele historien om Roan og Helle Lysdals udfordringer i dagens nyhedsbrev, hvor vi også runder emnet biodiversitet. Vi har nemlig fået et spørgsmål fra en læser, der undrer sig over, at kommunen bruger tid og penge på at klippe rabatterne langs vejene.

Hun spørger: Hvorfor ikke lade rabatten vokse vildt, så er der også et sted til insekterne?

Svaret får du længere nede i nyhedsbrevet. Og så vil jeg minde dig om, at du også kan skrive til os her, hvis du har et spørgsmål.

Vi elsker at høre fra jer, og hver måned belønner vi det bedste spørgsmål med en kop som tak for hjælpen :-)

Billede af Emma Ahlgreen Haa
Billede af skribentens underskrift Emma Ahlgreen Haa Journalist
De stigende udgifter til både strøm, råvarer og varme presser Roan Lysdal, der forpagter Fjellerup Vaffelbageri. Han får hjælp af hustruen Helle, og selvom de elsker deres job, er der ingen tvivl om, at ægteparret er spændt hårdt for. De frygter for konsekvenserne, hvis udviklingen ikke snart vender. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Stigende udgifter presser Roan og Helle: - At drive Fjellerup Vaffelbageri er vores drøm, men det kan få en ende

Krigen i Ukraine presser priserne i vejret, og det kan de godt mærke hos Fjellerup Vaffelbageri. Prisen for fritureolien er steget med 300 procent, isen med 15 procent og de øvrige råvarer med 20 procent.

Samtidig er kunderne presset på deres privatøkonomi, så der er færre penge til is, pommes frites og sodavand.

Roan Lysdal, der overtog forpagtningen af vaffelbageriet i foråret, håber, at priserne snart finder et mere roligt leje. Ellers frygter han, at han sammen med sin hustru ikke længere kan fortsætte deres drøm om at drive stedet.

Kort før påske overtog Roan Lysdal forpagtningen af Fjellerup Vaffelbageri, som han driver sammen med sin hustru. Selvom læringskurven har været stejl, har det været sjovt for parret, men de må også sande, at det har været et hårdt halvt år, hvor priserne på alt er eksploderet og nu gør det svært at holde skindet på næsen.

Enhver, der har sat foden i Fjellerup Vaffelbageri, kender til den larm, der er på stedet.

Lyden af utålmodige isgæster og glade børn blander sig med lyden fra bamseautomaten, summen fra ismaskinen, lyden af isterninger, der rammer bunden af et glas, og alle de andre lyde fra maskiner, der kører konstant. Det store vaffeljern, fryserne, pizzaovnen, køleskabene og skuefryserne, der ligger is i.

Men denne tirsdag er der stille. Kun softicemaskinen giver sporadiske lyde fra sig, men ellers hersker der total stilhed.

- Det er lidt noget andet, end vi er vant til, lyder det fra Roan Lysdal, mens han kigger rundt i lokalet.

I weekenden blev der brugt 2.000 kilowatt-timer selvom parret slukkede for blandt andet pizzaovnen og flere af fryserne. Til sammenligning bruger en gennemsnitsfamilie med to voksne og to børn typisk cirka 4.000 til 4.500 kWh om året.

- Men når vi vælger at have åbent, kan vi heller ikke slukke alting. Nogle af ovnene og fryserne er jo nødt til at køre for at vi kan lave mad og sælge is, siger Roan Lysdal.

Derfor har de stigende elpriser tvunget ham og hustruen Helle Lysdal til at ændre i vaffelbageriets åbningstider og i øvrigt slukke for alt, der kan slukkes for.

- Ellers eksploderer elregningen, konstaterer Helle Lysdal og fortsætter:

- Når vores omsætning er så lav, som den er for tiden, koster det os penge at have åbent.

Planen var, at vi skulle holde fri, når der er sæsonlukket over vinteren. Men nu er vi nødt til at finde noget andet arbejde i de måneder, der er lukket her. Ellers kan vi ikke klare os økonomisk.

Helle Lysdal

Roan Lysdal overtog forpagtningen af Fjellerup Vaffelbageri kort før påske. Han er uddannet slagter og har arbejdet med mad hele sit liv, men han har aldrig forpagtet et så stort sted som vaffelbageriet.

Alligevel gik han ind til udfordringen med gå-på-mod.

- Jeg syntes, at det lød megasjovt og gav os mulighed for et alsidigt arbejdsliv, siger Roan Lysdal.

Helle Lysdal står for det praktiske med bogføring, vagtplan og papirarbejde, mens Roan Lysdal står for den øvrige drift. Og så går de begge til hånde i restauranten, når der er brug for det.

Priser på himmelflugt

Roan og Helle Lysdal nåede ikke at åbne for sæsonen, før krigen i Ukraine brød ud. I den spæde start vidste mange ikke, hvad det betød for os her i Danmark, men som månederne er gået, er priserne på stort set alt kun gået en vej: Opad.

Det startede med råvarerne og de ting, man i øvrigt bruger til madlavning.

- Sådan noget som prisen på fritureolie er steget med 300 procent. Smør er steget med 20 procent og is med næsten 15 procent, siger Roan Lysdal.

Fjellerup Vaffelbageri

Roan Lysdal overtog forpagtningen af Fjellerup Vaffelbageri i marts 2022.

Det er Hanne Buhl Andersen, der har ejet og drevet vaffelbageriet i mere end 30 år. Hun besluttede sig i slutningen af sidste år for at stoppe. I stedet lejer hun bygningen til Premier Is, der i mange år har leveret isen til Fjellerup Vaffelbageri - og det er så Roan og Helle Lysdal, der står for den daglige drift og for omkostningerne til driften.

Helle og Roan Lysdal bor i Hammel med deres to store børn og råder desuden over en lejlighed i toppen af vaffelbageriet.

Siden steg priserne også på benzin.

- Det er en ond cirkel, for folk har også færre penge mellem hænderne og det betyder, at man ikke lige sætter sig ud i bilen og tager en tilfældig køretur eller smutter forbi os og køber is til hele familien, siger Roan Lysdal, der i øvrigt godt kan forstå det.

- Men kombineret med, at alt vi skal indkøbe også er steget og vi sælger meget mindre, samtidig med, at vi nu skal bruge mange flere penge på el, så betyder det, at vores omsætning - i forhold til, hvad vi forventede - er faldet med 15 procent, siger han.

Det betyder, at ægteparret kommer ud af året med et underskud.

Læringskurven har været stejl for Roan Lysdal og hans hustru Helle. De har skulle lære meget fra bunden - heraf også, hvordan man betjener det ikoniske vaffeljern, der sørger for friske vafler. Foto: Anders Tilsted

Havde det kun været elpriserne, der var steget, havde Helle og Roan Lysdal haft nemmere ved at holde sig oven vande, men det underskud, de kommer ud af året med, risikerer at grave hul i deres privatøkonomi.

- Vi har arbejdet 16 til 18 timer om dagen alle ugens syv dage stort set siden foråret, siger Roan Lysdal.

Hans hustru supplerer:

- Planen var, at vi skulle arbejde igennem hele sommeren og så holde fri, når der er sæsonlukket over vinteren, men som det er nu, er vi nødt til at finde noget andet arbejde i de måneder, der er lukket her. Ellers kan vi ikke klare os økonomisk.

Et år med underskud havde ægteparret også kunne klare, men de håber, at næste år bliver bedre.

- Og så håber vi, at vores udlejer vil gå med til at lave vores forpagteraftale om. Som det ser ud nu, betaler vi et fast beløb hvert år for at forpagte stedet. Vi håber, at den udgift i stedet kan være omsætningsbestemt, så vi de år, som omsætningen er lav, kan holde os oven vande, siger Roan Lysdal.

Små knapper at skrue på

Roan og Helle Lysdal er enige om, at det har været et hårdt år.

- Der er sket mange ting oven i hinanden, der har gjort, at vi har været hårdt spændt for, siger Roan Lysdal.

Sammen har ægteparret kigget på, hvor de kan spare, men det kan være svært. Da Roan Lysdal "kun" er forpagter, kan ægteparret ikke foretage store investeringer som et bedre klimaanlæg eller solceller.

Det for mange ikoniske vaffelbageri ligger ned til stranden i Fjellerup og er velbesøgt gennem sommeren. Men forpagter Roan Lysdal kan godt mærke, at folk også er pressede på deres privatøkonomi. Foto: Helle Elgaard Kvist

De har optimeret de steder, det kan lade sig gøre. Ægteparret er store fans af "Lean"-systemet, hvor man optimerer arbejdsgangene for at øge produktiviteten. Det betyder blandt andet, at isfryserne i vaffelbageriet er skubbet frem, så der er mere plads bagtil. Det gør, at personalet nemmere kan bevæge sig frem og tilbage uden at falde over hinanden.

De har også investeret i inventardele, der øger produktiviteten. Eksempelvis kan personalet nu lave en burgermenu på tre til fem minutter mod 10 til 15 minutter før.

- Vi gør, hvad vi kan, men det er de små knapper, vi kan skrue på, siger Helle Lysdal.

Ægteparret kan heller ikke spare på medarbejderne.

- De dage, hvor vi kan klare os med kun os to, gør vi det. Men ofte er her mange kunder, og så er vi nødt til at være flere på arbejde, siger Roan Lysdal.

Store planer for fremtiden

For Helle og Roan Lysdal er smilene dog stadig store.

Selvom verden i dag ser helt anderledes ud end den gjorde for seks måneder siden, elsker de deres job.

- Det var - bortset fra det økonomiske aspekt - alt, vi drømte om og mere til, smiler Helle Lysdal.

- Vi møder så mange dejlige, glade mennesker, og så har vi det mest fantastiske personale, som det er en fornøjelse at arbejde med, siger Roan Lysdal.

Smilene er stadig store hos Roan og Helle Lysdal. Trods økonomisk usikkerhed og lavere omsætning end forventet, elsker ægteparret deres job. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Roan Lysdal håber og tror, at han kan tage flere år som forpagtere af Vaffelbageriet. Sammen med sin hustru har han store planer for fremtiden. Eksempelvis vil de gerne indføre selvbetjeningsskærme, som man kender dem fra fastfoodrestauranter, så folk selv kan bestille og betale for deres mad.

- Det gør forhåbentligt, at vi kan speede bestillingsprocessen op og få folk lidt hurtigere gennem køen, siger Helle Lysdal.

Men det er også en afvejning, for den personlige betjening er vigtig, og folk skal ikke føle, at de bliver betjent af en robot.

- Men når vi kan se ind i, at priserne på hverken fødevarer, el eller øvrige ting falder lige foreløbigt, så er vi også nødt til at tænke over, hvordan vi bedst kan bruge ressourcerne, siger Roan Lysdal og fortsætter:

- Vi elsker virkelig at drive stedet her, men det kan ikke blive ved, hvis vi fortsætter næste år med at have underskud.

Ulla Esbjerg undrer sig over, hvorfor kommunen bruger tid, kræfter og penge på at klippe rabatter og grøftekanter, hvor det, ifølge hende, slet ikke er nødvendigt. Foto: Asbjørn With

Ulla Esbjerg undrer sig: - Hvorfor bruger vi så mange ressourcer på at klippe rabatter?

Det handler først og fremmest om trafiksikkerhed, når mandskab og maskiner fra Norddjurs Kommune klipper kanter, grøfter og rabatter langs kommunes veje.

Sådan lyder svaret på et spørgsmål fra Ulla Esbjerg i Fjellerup, der har undret sig over, hvorfor der bliver brugt så mange ressourcer på det arbejde flere steder, hvor det ikke er nødvendigt.

Kommunens vejchef forsikrer, at der trods hensynet til sikkerhed er mange steder i kommunen, hvor maskinerne ikke kommer, og hvor der er plads til diversitet og mangfoldighed.

Biodiversitet og mangfoldighed i naturen er højt oppe på dagsordenen. Derfor undrer det Ulla Esbjerg fra Fjellerup, at kommunen bruger tid og penge på at klippe rabatterne langs vejene, og hun spørger: Hvorfor ikke lade rabatten vokse vildt - så er der også et sted til insekterne?

- Vi går ind for biodiversitet. Hvorfor slår man så rabatter og grøfter?

Sådan spørger Ulla Esbjerg fra Fjellerup.

Hun kan godt lide naturen, mangfoldighed og, at alting ikke altid er alt for friseret.

På sin vej rundt i kommunen har hun lagt mærke til, at der bliver brugt mange kræfter på at slå grøfter og rabatter.

- Også steder, hvor man sagtens kunne lade være. Jeg oplever det både her, hvor jeg bor og på vejen til Glesborg. Mange steder hvor jeg tænker, at man bare skulle lade tingene gro, fortæller Ulla Esbjerg.

I sin egen have i Fjellerup lader Ulla Esbjerg tingene gro, og for hvert år, der går, vokser der en stadig større mangfoldighed af blomster og planter frem, fortæller hun. Foto: Asbjørn With

I Norddjurs Kommune er man for biodiversitet og var blandt mange andre tiltag med i konkurrence om at blive Danmarks vildeste kommune, hvor kommunens projekt med Glatved Strand deltog.

Og derfor undrer Ulla Esbjerg sig over den store indsats med at klippe grøfter og rabatter, der både koster mandskabstimer, maskiner og tilhørende brændstof.

- Der skal være plads til alt det, der kribler og krabler. Og det er vores ansvar at være med til at passe på det. Der er rig mulighed for at lade grøfter og rabatter langs vejen stå, så hvorfor slår man dem, spørger Ulla Esbjerg.

Det handler om sikkerhed

I Norddjurs er det Kim T. Jensen, der har ansvaret for de kommunale veje.

Han er vej- og ejendomschef og fortæller, at kommunens indsats med at beskære rabatter og grøfter primært handler om sikkerhed.

- Vi skal først og fremmest tænke på trafiksikkerheden. I forsommeren slår vi rabatterne der hvor der eller kan opstå farlige situationer for eksempel i kryds eller ved udkørsler fra små veje til større, forklarer Kim T. Jensen.

Vej- og ejendomschef i Norddjurs, Kim T. Jensen, fortæller, at det er trafiksikkerheden, der primært dikterer, hvor rabatterne skal slås. Foto: Asbjørn With

Normalt slås rabatten en meter ud fra kørebanen. Dermed bliver det også muligt for bilister at se et dyr, der eventuelt løber ud på vejen.

Kommunalbestyrelsen i Norddjurs vedtog i sommeren 2020 en biodiversitetspolitik, og mange steder i kommunen gøres der tiltag for at sikre biodiversitet. Foto: Asbjørn With

I andre tilfælde kan det skyldes, at selve kørebanen er smal, og at det kan være nødvendigt for to biler, der skal passere hinanden at trække ud i rabatten.

- Derfor skal der være ryddet, så det er muligt for bilister at orientere sig om forholdene ved siden af vejen, så man ikke kører ud i højt græs og ikke kan se et eventuelt hul, siger Kim T. Jensen.

En af rabattens fornemmeste opgaver er at sikre, at vandet kan løbe væk fra vejen. Foto: Asbjørn With

Om vinteren er der særlige hensyn at tage som også kan betyde klipning af rabatterne.

- Hvis der er høje rabatter, og det begynder at sne, så fyger sneen sammen på vejen i stedet for at fyge væk fra vejen. Det kan give problemer, siger Kim T. Jensen.

I det hele taget handler det om, at lede sne og især regnvand væk fra kørebanen så hurtigt som muligt.

- Vand på kørebanen er farligt og det slider meget og hurtigt på asfalt. Derfor skal vandet ledes væk.

- Derfor kan man også nogle gange se, at vi ikke bare klipper rabatten, men faktisk fjerner noget af den. Det skyldes, at rabatterne hæver sig med et par centimeter om året på grund af det, der vokser der. Og bliver rabatten højere end vejen, så kan vandet ikke komme væk, som det skal, forklarer vej- og ejendomschefen.

Vild med vilje er en af de tiltag, Norddjurs Kommune benytter mange steder i kommunen, hvor naturen får lov til at gå sin gang. Her er det arealet mellem Åboulevarden og Grenåen i Grenaa. Foto: Asbjørn With

Når alt det er sagt, så er der stadig masser af plads til de vilde rabatter og grøfter i kommunen, forsikrer Kim T. Jensen.

Blandt andet i rabatten mellem Åboulevarden og Grenåen, hvor naturen får lov til at være, som den nu en gang er.

I sommeren 2020 vedtog kommunalbestyrelsen i Norddjurs desuden en biodiversitetspolitik, der løber frem til 2024. Den skal sikre, at man netop giver plads til biodiversiteten.

Denne artikel er blevet til på baggrund af et spørgsmål fra en læser. Har du også et spørgsmål, som vi skal finde svar på, kan du skrive til os i formularen herunder.

Min Købmand i Trustrup får nu solceller på taget for at holde elregningerne nede. Selvom det først er næste år, solcellerne for alvor gør gavn, håber købmand Lone Schmidt, at de bliver en stor hjælp. Foto: Asbjørn With

Købmand får solceller på taget og cykelsti er på vej til udsat strækning

Velkommen til ugens nyhedsoverblik, der blandt andet bringer os til Trustrup. Her kæmper den lokale købmand med stigende elpriser, og nu tager hun sagen i egen hånd og får installeret solceller på taget af forretningen.

Købmand kæmper med høje elregninger: Nu får hun solceller på taget

Ved min Min Købmand i Trustrup får Lone Schmidt nu opsat solceller, så elregningerne forhåbentligt kan holdes lidt nede i fremtiden. Foto: Asbjørn With

Som NorddjursLIV fortalte i midten af september, lider de lokale købmænd - som så mange andre - under enorme elregninger.

I Trustrup havde købmand Lone Schmidt udsigt til en elregning på mere end 100.000 kroner for august. I juli var regningen for butikkens el på 73.000 kroner, men i normale tider ligger den nærmere på 25.000 til 30.000 kroner.

- Vi kan ikke undvære personale. Og vi har slet ikke mulighed for at spare strøm i den størrelsesorden, der skal til, for at modsvare prisstigningerne på el, sagde Lone Schmidt i den forbindelse til NorddjursLIV.

Nu har hun taget konsekvensen og slået hul på kassekreditten for at få opsat solceller.

Det skriver Lone Schmidt på Min Købmand i Trustrups facebookside.

Solcellerne kommer til at koste cirka 260.000 kroner. Heraf betaler Lone Schmidt og butikken selv halvdelen, mens fonden KFI, der støtter frie købmænd, betaler den anden halvdel.

- Vi har et strømforbrug hver dag på omkring 500 kilowatt, og alt afhængig af vejret så håber og tror vi, at solcellerne kan dække 100 til 200 kilowatt om dagen. Så de kommer slet ikke til at dække hele vores forbrug, men de bliver en stor hjælp, siger købmanden til Randers Amtsavis.

Udover det økonomiske ansvar for driften af købmandsbutikken i Trustrup, ejer Lone Schmidt også bygningen selv. Så hvis det værste skulle ske - at butikken knækker under prisstigningerne, og Lone Schmidt må dreje nøglen om - så hænger hun stadig på store udgifter til husleje.

Derfor håber Lone Schmidt, at kunderne fortsat vil støtte op om butikken - som de har været gode til i de år, Lone Schmidt har drevet Min Købmand i Trustrup.

Havsvømmebane indvies og pilles ned igen sammen dag

Havsvømmebanen der indvies ved Polderrev gør det nemmere at holde øje med, præcis hvor langt man svømmer. Arkivfoto: Anders Tilsted

En 450 meter lang havbane er på vej til Grenaa Strand.

Det skriver Randers Amtsavis.

Det er gruppen "Udvikling af Grenaa Strand" der har fået idéen til havbanen, og den er for alle, der gerne vil svømme i havet og samtidig holde styr på, hvor langt de egentligt svømmer.

Banen kommer til at ligge cirka 50 meter ude i vandet, og så er der bøjer for hver 50 meter.

Der er officiel indvielse af banen fredag 14. oktober, men du skal skynde dig i bølgen blå. Samme dag bliver banen nemlig pillet ned, fordi havsvømmebanen ellers bliver for medtaget af vind og vejr.

- Fra næste år kommer den til at være oppe fra april til oktober, siger Poul Bengtsen fra "Udvikling af Grenaa Strand" til Randers Amtsavis.

Der er 16 lokale foreninger med i "Udvikling af Grenaa Strand", og Poul Bengtsen regner med, at havbanen kommer til at blive brugt af motionssvømmere, triatlonudøvere og mange andre.

Derudover kommer Livredderskolen Djursland, som Poul Bengtsen er formand for, også til at bruge havbanen, når livredderne skal lære at svømme i åbent vand.

Cykelsti på vej til Trustrup og Homå

Om lidt over to år skulle der gerne være en cykelsti i begge sider af vejen på strækningen her fra OK i Trustrup og til Homå. Foto: Anders Tilsted

Mange biler og ingen cykelstier kan gøre det til en spændende affære at krydse strækningen mellem Trustrup og Homå syd for Grenaa som cyklist.

Samme gør sig gældende på vejen mellem Ramten og til Djurs Sommerland.

Derfor har Vejdirektoratet vurderet, at der er et særligt behold for cykelstier på de to strækninger.

Det skriver Randers Amtsavis.

Sidste år blev der afsat 39 millioner kroner til de to cykelstier fra en infrastrukturaftale, som et bredt flertal i Folketinget stemte ja til, og nu er planlægningen af cykelstierne godt i gang.

Imellem Trustrup og Homå kommer der en cykelsti på hver side af vejen, og den bliver knap tre kilometer.

- Her er planen, at anlægsarbejdet går i gang i foråret eller sommeren 2024, og at den står klar sidst i 2024. Men ved begge cykelstier kan der selvfølgelig opstå uforudsete ting, der kan ændre tidsplanen, fortæller Mette Aaris-Nielsen, projektleder i Vejdirektoratet, til Randers Amtsavis.

Anlægsarbejdet til den cykelsti går ifølge Vejdirektoratet i gang i foråret eller sommeren 2024. Planen er, at den skal være færdig i slutningen af 2024.

Der kommer altså til at gå lidt over to år, før cykelstien, og det gør der, fordi Vejdirektoratet skal til at erhverve arealer fra lodsejeres marker og haver på de to strækninger.

Her skal Ekspropriationskommissionen ud at besigtige de arealer, der skal erhverves og derefter sætte gang i ekspropriationen. Den del af arbejdet kan først gå i gang næste år.

Coronatest? Kun i Randers og Aarhus

Du skal til Aarhus eller Randers, hvis du vil testes for corona. Arkivfoto: Jens Thaysen

Vores læser Bente Lyngdorf Steffensen spørger, om man kan få lavet en coronatest i Grenaa.

Det giver anledning til lige at ridse situationen op efter en længere periode, hvor corona ikke har ligget helt fremme på dagsordenen.

Svaret er nej. Man kan ikke få foretaget en coronatest i Grenaa.

Det er regionerne, der står for coronaindsatsen og PCR-test er nu samlet på 31 centrale teststeder fordelt rundt i landet. For os i Norddjurs er de nærmeste steder Aarhus og Randers.

Testcenteret i Aarhus finder du på Tyge Søndergaards Vej 953, 8200 Aarhus N.

Åbningstiderne er:

  • Mandag kl. 08:00 - 15:00
  • Tirsdag kl. 08:00 - 15:00
  • Onsdag kl. 08:00 - 15:00
  • Torsdag kl. 08:00 - 15:00
  • Fredag kl. 08:00 - 15:00
  • Lørdag kl. 09:00 - 16:00
  • Søndag kl. 09:00 - 16:00

Testcenteret i Randers finder du på Juventusvej 15, 8960 Randers SØ.

Åbningstiderne er:

  • Mandag kl. 09:00 - 15:40
  • Tirsdag kl. 09:00 - 15:40
  • Onsdag kl. 09:00 - 15:40
  • Torsdag kl. 09:00 - 15:40
  • Fredag kl. 09:00 - 15:40
  • Lørdag kl. 09:00 - 15:40
  • Søndag kl. 09:00 - 15:40

Du kan finde flere informationer og booke tid til en test her. Bemærk, at du ikke kan blive testet uden at have booket tid hjemmefra.

Årvågen kvinde stoppede spritbilist

En 49-årig kvinde kontaktede tirsdag eftermiddag omkring klokken 17.15 politiet, da hun kom kørende på Nordkystvejen ved Allingåbro på Norddjurs.

Her lagde hun mærke til, at bilen foran hende slingrede, kørte med varierende hastighed og flere gange kørte ud i græsrabatten.

Det skriver politiet i deres døgnrapport.

Kvinden fulgte efter bilen og holdt øje med bilens fører, der senere viste sig at være en 27-årig mand. Da han på et tidspunkt stod ud i rabatten for at lade vandet, blev det meget tydeligt, at han var beruset. Kvinden kontaktede derfor politiet og aftalte, at hun skulle følge efter den 27-årige, indtil politiet ankom.

Manden kørte videre, men efter kort tid standsede han bilen og begyndte at gå fra den. Her tog kvinden ifølge politiet kontakt til ham og overtalte ham til at blive på stedet.

Hun foretog en civil anholdelse og tog den 27-årige med ind i sin egen bil, hvor hun beroligede ham og ydede psykisk førstehjælp, indtil politiet ankom.

Klokken 17.50 blev den 27-årige anholdt og sigtet for spirituskørsel.