September bød på mange gode spørgsmål fra jer læsere, men vi kan desværre kun udlodde én kop, og den går i denne måned til Lene Fribo.

Hun er skoleleder på FOF Djursland og skrev til os med en bekymring. For voksen- og plejeudvalget skulle spare penge, og derfor havde de planer om at lukke Hedebocentrets varmtvandsbassin per 31. december 2022.

På den måde anslog udvalget nemlig, at det kunne spare 360.000 kroner årligt.

Men ved at lukke bassinet ville der ifølge Lene Fribo opstå problemer.

De 450 sygdomsudfordrede ældre borgere der ugentligt benytter bassinet, bliver i stedet presset ind i Grenaa Idrætscenters varmtvandsbassin, som i forvejen er godt fyldt, skrev hun til os.

Hun efterlyste en ordentligt ordning, hvor de 450 brugere fik ro og god tid og ikke i al hast skulle presses ind i Grenaa Idrætscenter.

Spørgsmålet, der altså udløste en kop, endte i denne artikel, hvor du bliver klogere på, hvorfor det ifølge Lene Fribo er en skidt idé at lukke varmtvandsbassinet. En problemstilling, der i øvrigt ikke er svar på endnu, men vi kan nævne, at der i kommunens budget for 2023 er sat 360.000 kroner af til varmtvandsbassinet.

Hvad det præcis betyder, jagter vi selvfølgelig svaret på.

Har du også et spørgsmål til os, kan du stille det i formularen herunder:

Med lige omkring 37.000 indbyggere er Norddjurs ikke just en kommunal kæmpe. Alligevel er der hele 27 medlemmer af kommunalbestyrelsen, og det undrer Laila Thorup Jørgensen fra Vivild.

Hun har spurgt os, hvorfor antallet er lige præcis 27.

- Måske er 17 mere passende og besparende, foreslår hun.

Kommunestyrelseslovens § 5 fejer Laila Thorup Jørgensens forslag om 17 kommunalbestyrelsesmedlemmer af banen. En kommune med flere end 20.000 indbyggere skal have mindst 19 medlemmer i kommunalbestyrelsen og højst 31.

Men faktisk var det meningen og intentionen, da Norddjurs Kommune blev født, at der skulle være langt færre medlemmer af kommunalbestyrelsen end de nuværende 27.

- Vi sad de fire borgmestre og de fire kommunaldirektører for de fire kommuner, der sammen skulle blive til Norddjurs, i en styregruppe. Vi ønskede, at der ved det første valg til sammenlægningsudvalget skulle være mulighed for at så mange byer, landsbyer og lokalsamfund som muligt skulle have mulighed for at stemme på en lokal kandidat, der så kunne opnå valg. Derfor landede vi på 27.

- Men vi var også enige om, at 27 medlemmer på sigt var alt for mange i en kommune af Norddjurs' størrelse, fortæller kommunens første borgmester Torben Jensen, der repræsenterede Borgerlisten Norddjurs dengang.

Første del af mission lykkedes, og ved det første valg til Norddjurs Kommune blev stort set alle områder af den nye kommune repræsenteret.

Og så forsøgte Norddjurs Kommunens første førstemand at sætte anden del af missionen i værk.

- Jeg foreslog faktisk at skære antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer ned til 19. Det mener jeg er det rigtige antal for en kommune af vores størrelse, siger Torben Jensen.

Bag den tanke ligger en kongstanke om, at det skulle være svært at blive valgt. Det skulle kræve stor opbakning.

For det første ville det, ifølge Torben Jensen, gøre det nemmere for kommunalbestyrelsen at arbejde, hvis der ikke var for mange små lister, partier eller enkeltmandsforetagender.

Og for det andet ville et lavere antal politikere betyde en meget bedre mulighed for at aflønne dem, der blev valgt, mener Torben Jensen.

- En bedre aflønning betyder også, at man kan kræve mere af det enkelte medlem.

- Jeg mener, at det er svært for et kommunalbestyrelsesmedlem at lægge de timer i arbejdet, som det faktisk kræver at sætte sig ind i de helt utrolige mængder information og sager. Med en bedre aflønning kunne man have mulighed for at gå ned i tid på sit civile arbejde, mener Torben Jensen.

Det lykkedes aldrig at få antallet sat ned fra de 27, blandt andet fordi, de to store partier, Venstre og Socialdemokratiet var imod.

I 2009 overtog Socialdemokratiet og Jan Petersen borgmesterkæden. I de følgende 12 år, hvor han sad for bordenden, er Jan Petersen flere gange blevet spurgt, om ikke der skulle skæres lidt i antallet af medlemmer i kommunalbestyrelsen.

For eksempel i forbindelse med sparerunder, hvor nogle borgere nok mente, at politikerne burde gå forrest i besparelserne ved at skære ned på antallet.

Faktisk stemte kommunalbestyrelsen om antallet af medlemmer i december 2012.

- Jeg har afvist det hver gang, jeg er stødt på spørgsmålet, siger Jan Pedersen (S), som ved det seneste kommunalvalg måtte give borgmesterkæden videre til Venstres Kasper Bjerregaard efter en dramatisk valgaften.

- Det, der har været afgørende for mig er en ren politisk og demokratisk beslutning.

- Hvis vi skærer antallet ned fra 27 til 19, så hæver vi også spærregrænsen for, hvor mange stemmer man skal have for at blive valgt. Det ønsker jeg ikke. Jeg mener, at der skal være mulighed for at et lokalområde eller en bevægelse i kommunen skal have mulighed for at blive repræsenteret i kommunalbestyrelsen, siger Jan Petersen.

Dermed afviser han at skære i antallet med stort set de samme argumenter, som Torben Jensen bruger til at tale for. Bare med modsat fortegn.

- Jeg mener, at det er godt med flere kandidater fra hele den geografiske kommune. Det giver en sikkerhed for, at alle har mulighed for at blive hørt, mener Jan Petersen.

På NorddjursLIV har vi foretaget en uvidenskabelig beregning over udfaldet af kommunalvalget i 2021, hvis der kun havde været 19 pladser i kommunalbestyrelsen.

Beregningen viser, at Dansk Folkeparti ikke havde fået en plads og at der ikke ville blive valgt kandidater fra Ørum og Rimsø, der således ikke ville være repræsenteret.

Antallet af medlemmer er og bliver en politisk beslutning, hvilket understreges af, at vores uvidenskabelige beregning underbygger både Torben Jensens OG Jan Petersens argumenter.

Alle partierne i Norddjurs Kommune undtagen Enhedslisten er blevet enige om budgettet for næste år, og tirsdag blev budgettet godkendt i økonomiudvalget.

Herefter venter den endelige godkendelse i kommunalbestyrelsen 11. oktober.

Til budgettet har kommunen fået 54 høringssvar.

Heraf går mange på beslutningen om at lukke varmtvandsbassinet på Hedebocentret i Grenaa.

Den beslutning hører rent faktisk ikke ind under kommunens budget. Det er nemlig voksen- og plejeudvalget, der i 2022 har brugt for mange penge og derfor er blevet pålagt at spare resten af året.

Politikerne er dog blevet enige om, at der afsættes 360.000 kroner årligt til dækning af køb af timer til varmtvandsaktiviteter. Det skal desuden klarlægges, hvor mange borgere, der benytter tilbuddet.

Der er også kommet mange høringssvar i forhold til den planlagte lukning af busrute 351, der kører mellem Ebeltoft og Grenaa og fragter flere børn til uddannelsesinstitutioner i de respektive byer.

Her er der ikke fundet en konkret løsning i budgettet. Kommunalbestyrelsen skriver, at der er "en særlig opmærksomhed på rute 351 mellem Grenaa og Ebeltoft" og, at der "samarbejdes med de øvrige kommuner om denne problemstilling".

Et punkt på budgettet er, at kommunalbestyrelsen er blevet enige om at sætte gang i en forbedring af kommunens daginstitutioner.

Institutionerne Landsbyen og Regnbuen renoveres, der påbegyndes en ny skovbørnehave der, hvor Grenaa Skovbørnehave ligger i dag, og man planlægger at genåbne Børnehuset Solstrålen.

Solstrålen lukkede ellers sidste år, fordi der kun var to børn indskrevet.

Men nu får institutionen så et comeback, fordi prognoserne viser, at der bliver født flere børn i det dagpasningsområde, der dækker Grenaa og omegn - og dermed også Ålsø.

I 2021 var der 448 børn i alderen nul til to år i det dagpasningsområde. Prognosen viser, at man i 2022 forventer at få 475 børn på nul til to år, og i 2023 siger prognoserne 491 børn. I 2024 forventes antallet at været 499 børn i 2024.

Derfor forventer man, at der bliver brug for Børnehuset Solstrålen, og der er afsat 1,1 million kroner til opstarts- og driftsudgifter.

Hvornår børnehuset åbner, og om det bliver en integreret institution, kun en børnehave eller kun en vuggestue, er endnu for tidligt at sige noget om.

Desuden er man i børne- og ungdomsudvalget i gang med at lave en langsigtet plan for at skabe flere pladser i daginstitutionerne i Grenaa og omegn, da de pladser, der er nu - trods renovering og genåbning - ikke er nok.

Som NorddjursLIV tidligere har skrevet, pågår der i øjeblikket en undersøgelse af socialområdet.

Tilbage i maj blev den daværende velfærdsdirektør, Kenneth Koed Nielsen, afskediget og borgmester Kasper Bjerregaard stod frem og fortalte, at man havde igangsat en ekstern undersøgelse.

- Vi har gennem længere tid fået mange indikationer på, at noget kan blive bedre, lød det i den forbindelse fra borgmesteren.

Det blev flere gange understreget, at Kenneth Koed Nielsen ikke havde gjort noget forkert.

- Han har løst den opgave, han var ansat til, men nu er opgaven en anden, sagde Kasper Bjerregaard.

Siden har Lene Mehlsen Thomsen været konstitueret velfærdschef for kommunen.

Flere end 800 medarbejdere og chefer har fået tilsendt et spørgeskema, og nu afventes resultatet heraf. Derefter går konsulentfirmaet Komponent i gang med at bearbejde de mange svar. Der skal også afholdes gruppeworkshops for at finde ud af, hvordan man kan blive bedre.

Herefter går arbejdet i gang med at implementere forbedringerne.

I budgettet for 2023 er der afsat fem millioner kroner til at udvikle på socialområdet. Pengene fordeler sig med 4,5 millioner kroner til voksen- og plejeudvalget og 500.000 kroner til børne- og ungdomsudvalget.

Som et led i budgetaftalen er det også besluttet, at kommuneskatten skal sænkes.

Skatteprocenten nedsættes med 0,1 procentpoint fra og med 2023 til 26 procent. Det vil resultere i lavere skatteindtægter. I 2027 er der tale om en lavere indtægt på godt 10 millioner kroner og i 2028 på godt 17 millioner kroner.

Skattelettelsen kommer dog ifølge borgmester Kasper Bjerregaard ikke til at koste kommunen meget, da den får et tilskud på 90 procent til skattenedsættelsen fra staten.

Desuden er partierne blevet enige om at sælge de grunde og ejendomme, som kommunen råder over, der ikke tjener et kommunalt formål.

Det er miljø- og teknikudvalget der får opgaven med at udpege eventuelle salgbare bygninger og grunde.

Derudover vil man sikre byggegrunde og boliger, der bidrager til, at kommunen bliver attraktiv at bosætte sig i. Eksempelvis afsættes der i 2023 5,4 millioner kroner til byggemodning i Vester Hesseldal.

Her får du ugens nyhedsoverblik, så du er opdateret på det, der er sket, siden NorddjursLIV sidst landede i din indbakke.