Prisen på fjernvarme er ikke ligefrem noget, der kan få folk til at tale sammen over middagsbordet.

Ikke under normale omstændigheder, men som det efterhånden er gået op for os alle sammen, er omstændighederne lige nu alt andet end normale.

Alting bliver dyrere. Mange har en app i telefonen, der kan holde øje med elpriserne, så der kan vaskes tøj på det rigtige tidspunkt, og nogen opdager, at den fjernvarme, de bruger til at varme huset op med, pludselig også bliver berørt af de alt andet end normale omstændigheder.

I Norddjurs kan vi heldigvis ånde relativt lettet op, når det kommer til fjernvarme, for der bliver ikke tale om eksplosive stigninger i prisen, som det er sket flere steder i landet.

Det skyldes primært, at ingen af fjernvarmevarmeværkerne i Norddjurs - og heller ikke i Syddjurs for den sags skyld - fyrer med gas, fortæller Michael Meldgaard Christensen, direktør i Trustrup-Lyngby Varmeværk.

- Der er slet ikke nogen, der laver fjernvarme med gas på Djursland. Langt de fleste brænder træflis og kombinerer med sol, varmepumper eller andet, siger Michael Meldgaard Christensen.

Fjernvarme er på mange måder en god, klassisk og dansk andelstanke, der sikrer billig varme til en gruppe mennesker, der er gået sammen om at lave et fjernvarmeværk.

Repræsentanter fra lokalbefolkningen sidder i bestyrelserne, men det er professionelle fagfolk, der driver værkerne.

- Som fjernvarmeværk er vi ejet af kunderne, og derfor er der ikke nogen, der skal tjene penge på fjernvarme. Vores opgave er at producere varme så godt og billigt som muligt til vores kunder, siger Michael Meldgaard Christensen.

Fjernvarmeværkerne skal gå i nul på bundlinjen. Det vil sige, at de ikke må tjene penge. Men de må heller ikke tabe penge.

- Når vi gør vores arbejde rigtig godt, sætter vi prisen på varmen ned. Omvendt er vi også nødt til at sætte prisen op, når vores forudsætninger for at producere varme ændrer sig, konstaterer direktøren i Trustrup.

Fjernvarme regnes i megawatt-timer - MWh. Dertil skal lægges en række omkostninger til anlæg, ledninger, målere og alt det andet, der skal til for at kunne fragte og afregne varmen korrekt.

Flere værker arbejder også med en strafpris, hvis man som forbruger ikke udnytter varmen godt nok.

Fjernvarme kommer ind i huset i form af varmt vand, og når det forlader huset igen, skal det helst være så koldt som muligt. For det betyder, at varmen er afgivet korrekt inde i huset.

Prisen på tilslutninger, målere og de andre ting kan variere fra værk til værk.

Det afhænger blandt andet af, hvad værket koster at etablere og vedligeholde, hvor mange kunder, der er koblet til som kan hjælpe med at dele regningen, hvor langt de kunder bor fra hinanden og dermed, hvor mange meter rør, der skal lægges per kunde og mange andre forhold.

Og så afhænger den samlede pris af, hvor meget gæld, der er i et givet anlæg, som dermed skal afdrages over regningen.

Det betyder for eksempel, at kunderne hos Michael Meldgaard Christensen og Trustrup-Lyngby Varmeværk betaler 385 kroner per MWh, mens kunderne i for eksempel Gjerrild betaler 600 kroner per MWh.

Så langt så godt.

- Når der opstår unormale omstændigheder, som for eksempel en krig i Europa, der har betydning for energiforsyninger, stiger priserne, forklarer Søren Gertsen, der er direktør hos klassens duks, Grenaa Varmeværk, hvor prisen er blandt landets absolut billigste med en MWh-pris på bare 257,50 kroner.

De seneste fem år har Søren Gertsen sat prisen ned hvert seneste år, men nu går den ikke længere. For prisen på træflis er steget med 50 procent, og det samme er prisen på rør, fittings, ledninger og alt andet, der er med til at drive fjernvarmeværkerne.

- Vi har varslet, at prisen fra 1. januar stiger med cirka 18 procent, så en MWh kommer til at koste 325 kroner, konstaterer Søren Gertsen.

Træflis er det foretrukne brændsel på de norddjurske fjernvarmeværker, med undtagelse af Auning, hvor der ryger halm i ovnen.

- Vi var tidligt ude med den grønne omstilling. Vi har benyttet halm siden 1992. I 2020 byggede vi et nyt værk, der også er gearet til yderligere udbygning i takt med, at Auning vokser. Så vi er klar til fremtiden, fortæller Hans Jørgen Larsen, driftsleder på Auning Varmeværk.

Ellers fyrer værkerne i Norddjurs med træflis.

Det betyder, at alle værker kan mærke, at det er dyrere at producere varme. Nogle steder er der taget højde for de højere priser, og der er prisen allerede justeret op, mens der andre steder er udsigt til prisstigninger.

Også hos Trustrup-Lyngby Varmeværk, som i 2019 overtog en række varmeværker fra NRGI Lokalvarme, og derfor nu leverer varme til 13 byer på Djursland fra ni fjernvarmeværker.

- Vi sætter prisen på en MWh op med 125 kroner for alle kunder. Det svarer næsten 1-1 til prisstigningen på træflis, konstaterer direktør Michael Meldgaard Christensen.

Selvom prisen stiger på fjernvarme, er det intet i forhold til de fleste alternativer. Prisstigningerne på gas, olie og el får rigtig mange til at henvende sig for at blive koblet til det lokale fjernvarmeværk.

- Der står stumper og rør alle steder lige nu, for der er simpelthen så meget at lave. På et normalt år kommer der måske to nye kunder til, men det seneste år er der over 100 nye, der er koblet på eller er på vej, siger Michael Meldgaard Christensen.

Også flere andre værker oplevet stigende interesse i fjernvarme.

- Vi har haft omkring 15 konverteringer fra oliefyr, fortæller Michael Mejneche, driftsleder ved Allingåbro Varmeværk.

- Og så er vi inden for kort tid klar til at invitere til møde på kroen i Allingåbro, hvor vi vil fortælle om et konkret projekt for at få fjernvarme i Spidsborg, hvor 28 har vist interesse for at blive koblet til fjernvarmen, fortæller Michael Mejneche.

Som fjernvarmekunde får man altid besked, når priserne ændrer sig. Stiger prisen med mere end 10 procent, skal stigningen varsles tre måneder i forvejen.

Triner Kræmer Petersen så spændt til, da Fibia for godt et år siden begyndte at grave vejen op få meter fra deres hus og lægge ledninger til det superhurtige fibernet ned i jorden.

Faktisk kunne hun betragte arbejdet fra sit vindue i stuen, og hun tænkte, at det da måtte betyde, at familien snart kunne - endelig! - kunne få noget hurtigere internet.

I dag har familien en 30/10 Mbit-forbindelse, hvilket til en familie på tre ikke betyder superhurtigt internet. Tit oplever familiens søn af computerspillet lagger, netforbindelsen hopper af, når de streamer Netflix, og det kan være svært bare at gå på Facebook.

- Det er ærligt talt superfrustrerende, siger Trine Kræmer Petersen.

Familien, der består af Trine, hendes mand og deres søn, flyttede til Ålsrode for 10 år siden. Dengang fyldte internet ikke så meget i vores hverdag, og familien tænkte ikke over, at den dårlige internetforbindelse kunne blive et problem.

- Men som årene er gået, må vi bare sande, at godt internet betyder rigtig meget for vores hverdag, siger Trine Kræmer Petersen.

Familien har ikke andre muligheder end den nuværende forbindelse - eller at internetdele fra deres mobiltelefoner. Særligt under den første coronanedlukning, der betød hjemmearbejde og -undervisning for mange, blev det tydeligt, hvor dårligt familien internet er. Sønnen oplevede eksempelvis, at underviseren ganske enkelt forsvandt fra skærmen, fordi internettet røg.

De har dog - som det ser ud nu - ikke mulighed for bedre internet.

- Det er den eneste mulighed, vi har, hvis vi ikke vil internetdele fra vores telefon, men det bliver hastigheden ikke bedre af, siger Trine Kræmer Petersen.

Det var også derfor, familien blev så glade, da de kunne se Fibia grave ledninger ned. Men da Trine Kræmer Petersen skrev til firmaet for at få hjemmet koblet på internettet, var beskeden nedslående.

- De skrev ganske kort, at det kunne vi ikke, siger Trine Kræmer Petersen.

Det er det, der undrer Trine Kræmer Petersen. For hvorfor i alverden kan deres hus ikke blive koblet på Fibias ledninger, når nu de ligger så få meter fra deres hus?

Et klart svar har hun dog ikke fået fra Fibia.

- Desværre kan du endnu ikke få fibernet på den adresse, skrev en kundeservicemedhjælper fra Fibia til Trine Kræmer Petersen 11. juli i år.

Flere gange har Trine Kræmer Petersen været i kontakt med Fibia. Alle gange har meldingen været den samme: Familien kan ikke få net fra Fibia på deres adresse.

Når hun påpeger, at ledningerne er gravet ned få meter fra deres hus, får hun intet svar. Det eneste Fibia henviser til er, at der er for få kunder.

Men den køber Trine Kræmer Petersen ikke.

- Jeg kunne forstå, hvis de skulle grave ledningerne ned på ny, at det krævede, at der var mange kunder, siger hun.

Ledningerne går eftersigende gennem Ålsrode og ud til Fuglsang, hvor kundegrundlaget er større.

- Men de går trods alt gennem byen. Ledningerne ligger der i forvejen. Få meter fra vores hus, siger Trine Kræmer Petersen.

Trine Kræmer Petersen har tidligere fået at vide, at Fibia forventer, at deres adresse kan blive koblet på nettet senest med udgangen af 2023 - altså mere end et år ude i fremtiden og to år efter, Fibia gravede ledningerne ned foran Trine Kræmer Petersens hus.

Vi har været i kontakt med en anden borger i Ålsrode, der ønsker at være anonym. Han har flere også gange forsøgt at få et klart svar fra Fibia - men uden held.

- Jeg har fået at vide, at jeg må vente, til der er flere tilmeldte. Men jeg kan ikke få besked om, hvornår det bliver eller, hvor mange der er tilmeldte nu, siger han.

Gang på gang oplever han at tale med en servicemedarbejder, der ifølge hans fortolkning ikke virker til at være ordentligt inde i sagen.

- Men når jeg spørger, om jeg kan tale med en højere oppe i systemet er svaret nej, siger han.

Også han har fået at vide, at Fibia regner med, at alle har adgang til deres net i slutningen af 2023 - dermed også borgerne i Ålsrode.

- Og så sagde de, at en lille by som Ålsrode bestemt ikke er førsteprioritet, siger han.

Hos Fibia beklager direktør for produktion og forretningsudvikling, Pernille Pagh, meget, at Trine Kræmer Petersen har fået det forkerte at vide.

- Sidste år gravede vi Fibia-fibernet ned flere steder på Djursland, blandt andet i Ålsrode. Det betyder, at de fleste beboere i landsbyen i dag har adgang til fibernet fra Fibia, siger Pernille Pagh til NorddjursLIV og fortsætter:

- Desværre har vi haft en mindre fejl i vores registreringer, som har medført, at enkelte beboere i Ålsrode fejlagtigt har fået at vide, at de ikke kan få fibernet.

Men det er en fejl slår Pernille Pagh fast.

- Vi beklager selvfølgelig, at der er givet forkerte oplysninger. Men vi glæder os selvfølgelig endnu mere over, at vi i dag kan tilbyde fibernet også i Ålsrode, siger hun.

Man skal bare ringe til os, lover Pernille Pagh, der er direktør for produktion og forretningsudvikling i Fibia.

Tilbage i Ålsrode glæder beboerne sig over, at der nu er udsigt til, at de kan få hurtigt internet. Omvendt undrer de sig over, at beskeden fra Fibia længe har været, at fibernet ikke var en mulighed i deres by.

Vi ville gerne have spurgt Fibia, hvorfor flere borgere i Ålsrode gentagende gange har fået at vide, at de ikke kunne få fibernet fra Fibia, men det har ikke været muligt.

Denne artikel er blevet til på baggrund af et spørgsmål fra en læser. Har du også et spørgsmål, som vi skal finde svar på, kan du skrive til os i formularen herunder.

Kommunalbestyrelsen har besluttet at nedlægge varmtvandstræningen i Hedebocentret ved Grenaa.

I stedet afsætter man 360.000 kroner - det beløb, der spares ved at lukke bassinet i Hedebocentret - til at købe adgang til varmtvandstræning et andet sted.

Det blev endelig vedtaget i denne uge.

Dermed har man slået søm i den beslutning, som man første gang åbnede for i 2018, da der også skulle spares penge. Dengang blev bassinet i Hedebocentret dog reddet.

I september kom det frem, at voksen- og plejeudvalget skulle spare i egne rækker, og man åbnede igen op for beslutningen om at lukke bassinet i Hedebocentret.

Den beslutning skabte røre ved FOF Djursland, Gigtforeningen, LOF og GIF-gymnastik, som er de fire foreninger, der tilbyder træning i det varme vand akkompagneret af en træner.

Som NorddjursLIV tidligere har beskrevet, er bassinet i Hedebocentret i dårlig stand, og de aktører, der har træning i varmtvandsbassinet, mener også, at det er et spørgsmål om tid, før bassinet står endegyldigt af.

Derfor ved de fire foreninger også godt, at varmtvandsbassinet har en udløbsdato. Men de bad om mere tid - eksempelvis til sommeren 2023 - så de kunne sikre en ordentlig overgang for deres i alt 450 brugere, der i stedet skal til at træne i Grenaa Idrætscenter.

Varmtvandsbassinet brugere er fortrinsvis ældre og svage, og de kan være utrygge ved at skulle over i varmtvandsbassinet i idrætscenteret har Lene Fribo, leder af FOF Djursland, tidligere sagt til NorddjursLIV. Derfor kræver det tid, så overgangen bliver bedst mulig.

Men nu er beslutningen altså truffet, og Lene Fribo og de øvrige foreninger får lige knap tre måneder til at forberede sig på flytningen.

- Det er ikke det udfald, jeg nødvendigvis havde håbet på, men nu er beslutningen er taget, og så får vi det bedste ud af det, siger Lene Fribo.

Til gengæld glæder sig hun over, at kursisterne nu skal over i et bassin, hvor rammerne på mange andre måder er helt i orden.

- Man må sige, at faciliteterne i Grenaa Idrætscenter på mange måder er bedre, end dem vi kender. Gulvet er rent faktisk rent. Det kan gøres rent. Det er noget tid siden, at vi har kunnet gøre så rent i Hedebocentrets varmtvandsbassin, siger Lene Fribo med et smil og understreger:

- På mange måder er det et bedre tilbud.

- Der er bedre og mere lækre forhold, der er en sauna, som vi kan bruge, og mulighed for at købe en kop kaffe bagefter. Det er jo noget helt andet, end vi er vant til, siger hun.

Når Hedebocentrets varmtvandsbassin lukker med udgangen af 2022, bliver de 450 brugere henvist på et af kommunens øvrige varmtvandsbassiner, der ligger i Grenaa Idrætscenter.

Modsat Hedebocentret, der er lavet til gigtpatienter, er varmtvandsbassinet i Grenaa en del af den øvrige svømmehal. Derfor har bassinet ikke de helt optimale forhold, som brugerne fra Hedebocentret kender. Eksempelvis mangler der mulighed for afskærmning i omklædningsrummet.

Lene Fribo savner også rækværk i vandet, brugerne kan holde ved.

- I Grenaa Idrætscenter er varmtvandsbassinet lavet for velvære, ikke for træning, siger Lene Fribo.

Hun oplever dog, at man både i Grenaa Idrætscenter og fra kommunens side er villig til at se på, hvordan man kan optimere forholdene.

- Vi har haft møde med centerchefen i Grenaa Idrætscenter der flere gange understregede, at de bestræber sig på at bevare trygheden for vores brugere, og det er jeg glad for, siger Lene Fribo.

Desuden har borgmester Kasper Bjerregaard (V) ifølge Lene Fribo lovet at se på, om der kan findes midler, så kan eksempelvis kan etablere mere afskærmning i Grenaa Idrætscenter.

Desuden inviterer de fire foreninger og Grenaa Idrætscenter til åbent hus, hvor alle brugerne - gratis - kan komme og se de nye forhold.

- Mit håb er, at det kan gøre dem mere trygge, siger Lene Fribo.

Politikerne bestemte desuden, at varmtvandstræningen fremover skal høre under udvalget for kultur og fritid og ikke voksen- og plejeudvalget. Dermed er det også Allan Gjersbøl Jørgensen der som udvalgsformand nu får ansvaret for kommunes varmtvandstræning.

Der er dog - som skrevet - afsat 360.000 kroner i kommunens budget til træningen. Penge, som der dermed ikke skal findes i kultur- og fritidsudvalgets eget budget.

Velkommen til ugens nyhedsoverblik. Vi skal blandt andet en tur forbi Ørsted, hvor den lokale kro har fået en ny forpagter, og så runder vi folketingsvalget, for nu er det muligt at brevstemme.