I de seneste fem år har Michael Lykke-Bertelsens begejstring over kombinationen af oplevelser, skattejagt og 65 millioner år gamle skatte for alvor taget fart.

Med udgangspunkt i det næsten magiske landskab ved Sangstrup Klint har hans interesse bragt ham rundt i verden på jagt efter fossiler. Han har oprettet en facebookgruppe - Fossilsamlere på Facebook - med nu 2.000 medlemmer, og så har Michael Lykke-Bertelsen bygget et fossilmuseum i sin egen kælder, hvor de bedste fund smukt præsenteres i hjemmelavede montrer.

- Vi har noget helt unikt ved Sangstrup. Folk kommer rejsende langvejs fra for at finde fossiler på Norddjurs. Når jeg går rundt herude, møder jeg svenskere, tyskere, amerikanere og australiere, som kommer rejsende hertil. Alligevel er det ikke noget, vi reklamerer med eller brander i Norddjurs. Det, synes jeg, er en skam, siger Michael Lykke-Bertelsen.

I de kredse, hvor fossilfolket mødes, er Sangstrup Klint berømt, og i international sammenhæng er det, ifølge Michael Lykke Bertelsen, næsten uhørt, at man bare gratis går ned på stranden og går i gang med at finde fossiler.

- Jeg drømmer om, at der bliver skabt et fossilmuseum, hvor folk kan få viden om landskabet, historien og hvad man kan finde. Et sted, hvor man også kan leje en fossilhammer, et par handsker og et par briller og gå på opdagelse. Og et sted, hvor man kan komme tilbage med det, man har fundet og få lidt historie om fundene, siger Michael Lykke-Bertelsen.

Selv deler han ofte sin interesse med andre, og tager på guidede ture med folkeskoleklasser eller aftenskolehold. Men et museum, der kan være med til at formidle, ville være fantastisk.

- Min tanke er ret ydmyg. Jeg forstiller mig en container, der kan stilles op ved parkeringspladsen og som kan låses af. Der kunne man med plancher og udstillinger af fossiler fra området formidle det helt grundlæggende, som gæsterne så kan tage med, når de selv går på opdagelse og på jagt, siger Michael Lykke-Bertelsen.

NorddjursLIV har præsenteret Michael Lykke-Bertelsens idé om et fossilmuseum for Allan Gjersbøl Jørgensen (S), der er formand for kultur- og fritidsudvalget.

- Det lyder helt vildt spændende, er hans umiddelbare reaktion.

- I en tid, hvor der ikke er ret mange penge i det kommunale budget, vi lige har vedtaget, til nye store armbevægelser, er det her simpelthen tænkt helt i den rigtige ånd, siger Allan Gjersbøl Jørgensen.

Han er vild med tanken om at kunne tænke nyt og udvikle og skabe et spændende sted, som kombinerer frivillige kræfter og engagement med relativt få kommunale kroner, der til sammen kan skabe stor værdi. Både for nysgerrige borgere men også for hele kommunens mulighed for at skille sig ud.

- Vi vil altid gerne tale med nye mennesker og se på nye initiativer, som vi ikke allerede samarbejder med. Og den her idé skal vi helt sikkert se nærmere på, siger udvalgsformanden.

Om kultur- og fritidsudvalget skal på fossiltur med briller og hammere eller om Michael Lykke-Bertelsen får foretræde for udvalget, og får mulighed for at præsentere sine tanker der, følger NorddjursLIV naturligvis nysgerrigt med i.

Michael Lykke-Bertelsen har brugt formularen herunder til at skrive til os på NorddjursLIV.

Har du et spørgsmål om livet i Norddjurs, eller er der noget, du undrer dig over, og som du gerne vil have svar på, er du velkommen til at gøre det samme.

Så er det måske dit spørgsmål, der bliver til journalistik i et kommende nyhedsbrev.

Michael Lykke-Bertelsen åbner bagagerummet til bilen, og begynder at tage udstyret frem.

Både støvler, bukser og jakke bærer allerede tydeligt præg af at have i nærheden af kalk. En hammer dukker frem og bliver sat fast til en magnet på rygsækkens strop.

- Så har jeg jo hænderne fri, konstaterer Michael Lykke-Bertelsen, mens en anden type hammer, en fossilhammer, bliver klikket på den anden strops magnet.

Bag ham ligger havet og skvulper ind over stenstranden, mens de monumentale klinter rejser sig så lagt øjet rækker til begge sider.

Sangstrup Klint er et af de steder, hvor Michael Lykke-Bertelsen har det bedst. På opdagelse, eventyr og ude i elementerne.

- Jeg brænder for fossiler, og for at fortælle om dem og være med til at åbne den her verden for så mange som muligt.

- Og jeg vil gerne gøre Norddjurs kendt for vores fossiler, for vi har alle forudsætninger. Sangstrup Klint er et af de bedste steder i Danmark, og måske i hele verden, til at se krabber i kalken for eksempel, fortæller Michael Lykke-Bertelsen med en entusiasme, det er umuligt ikke at blive smittet af.

Det er ikke mere end godt fem år siden, at interessen for fossiler for alvor fik fat i Michael Lykke-Bertelsen.

På en gåtur ved Sangstrup Klint med sin kæreste.

- Jeg havde købt et par støvler, og så gik vi en tur. Jeg ville gerne vise hende Sangstrup Klint, som jeg altid har elsket. Pludselig bukkede jeg mig ned og samlede et søpindsvin, der er 65 millioner år gammelt, op. Det var fantastisk.

- Næste gang tog vi en lille spand med og gik og talte om, at når vi engang blev gamle, ville spanden måske være fyldt op, siger Michael Lykke-Bertelsen.

Spanden blev fyldt på 14 dage og siden er det gået stærkt.

Heldigvis er Michael Lykke-Bertelsens kæreste også optaget af fossiler, for efterhånden som børnene kan klare sig selv mere og mere, bruger han mere og mere tid på sin glæde og begejstring ved fossiler og jagten på dem.

Siden gåturen for fem år siden har Michael Lykke-Bertelsen og hans kæreste rejst rundt i verden på jagt efter fossiler.

Blandt andet til Tyskland, England og senest Gotland, hvor fundene pryder deres helt egen hjemmebyggede montre i det fossilmuseum, Michael Lykke-Bertelsen har indrettet i sin kælder.

- Det er blevet noget, vi gør sammen. En måde at rejse og opleve andre kulturer sammen. Alt det vi finder, har vi fundet sammen, og der knytter sig en oplevelse og en følelse til hvert enkelt fund, forklarer Michael Lykke-Bertelsen.

Han er også stifter af Fossilsamlere på Facebook, hvor han deler sin interesse med 2.000 medlemmer.

I sit værksted arbejder Michael Lykke-Bertelsen gerne i timer med at forskønne sine fund med sin hjemmelavede sodablæser, der kan rense kalk af fossilerne, så de fremstår som regulære kunstværker.

- Det er klart, at jeg elsker fossiler. Og jeg elsker at dele det, jeg har fundet, med andre og tale med andre om, hvad jeg har fundet, og hvor det er fundet, fortæller Michael Lykke-Bertelsen, der kaster sig velbevandret ud i forskellige fossilbeskrivelser, tidsperioder, kalkformationer og en god og detaljeret forklaring om, hvordan Sangstrup Klint engang har været havbund i nærheden af Middelhavet, som siden er blevet skubbet op over jorden.

Derfor hænger mange af de danske klinter faktisk sammen.

Selve fossilerne, mulighederne for at finde dem og tale med ligesindede om sine fund, er en stor del af oplevelsen for Michael Lykke-Bertelsen.

Men det er langt fra hele oplevelsen.

For oplevelsen handler også om fællesskab, om at skabe oplevelser sammen med andre og om at komme ud i elementerne, prøve noget nyt og slappe af.

- Det hjælper mig virkelig med at falde ned og på plads efter en hektisk dag, siger Michael Lykke-Bertelsen, der til daglig arbejder som socialpædagog i psykiatrien i Syddjurs.

- Jeg arbejdede på et tidspunkt med en borger, der ikke ville noget som helst med nogen som helst. Jeg lagde mærke til, at han havde nogle fossiler liggende, og jeg spurgte ham, og jeg måtte have lov til at kategorisere dem. For de stod forkert.

- Da jeg var færdig, sagde han: Du er fandeme sej, og så blev vores første tur sammen med briller på og en hammer i hånden i en grusgrav, hvor vi lærte hinanden at kende, mens vi lavede noget, vi begge holdt af, fortæller Michael Lykke-Bertelsen.

Mange af de oplevelser, Michael Lykke-Bertelsen holder mest af er, når mennesker er sammen om oplevelsen med at finde fossiler.

- Fossiler skal være det fælles tredje. Det der opstår mellem mennesker og som binder os sammen i en fælles oplevelse, vi kan tage med os videre, uanset om vi jager fossiler hele tiden eller om det kun er den ene gang, fortæller han.

Ofte arrangerer Michael Lykke-Bertelsen ture ud til klinten. Enten med skoleklasser, aftenskoler eller fossilinteresserede, som ham selv.

- Folk vil rigtig gerne tale om de ting, de finder. Og den samtale, sammen med det minde, de kan tage med hjem fra turen i form af en fossil, er med til at bevare oplevelsen. Så har vi noget sammen, som vi ikke har med andre, mener Michael Lykke-Bertelsen, der altid sørger for, at alle for et fossil med hjem i lommen.

- Men der er stadig mange, der ikke kender Sangstrup Klint. Det, synes jeg, er synd. Det er en perle i Norddjurs, og det eneste man skal gøre, er at gå langs stranden og kigge ned. Så kan man finde et søpindsvin, der er 65 millioner år gammel. Det er da fantastisk, siger Michael Lykke-Bertelsen.

Grenaa i dag ser ikke ud, som byen gjorde for 100, 50 eller bare 25 år siden. Verden er i konstant forandring, og særligt i det senere 1900-tal og frem til i dag er der sket meget.

Vi er gået på jagt i arkiverne med hjælp fra Grenaa Egnsarkiv og har fundet seks fotos fra fire lokationer i Grenaa. Og så har vi taget kameraet med på tur og fotograferet fra stort set de samme steder i 2022.

Vi begynder på det, der i dag er kendt som Ringvejen. Her opførte man i 1952 et af byens første - og største - boligkomplekser.

Ringvejen, der går fra McDonalds i krydset ved Århusvej og Ringvejen og mod havnen, har kun eksisteret i små 64 år. Før det var der en mere enkel vej - faktisk nærmest en grusvej - der gik under navnet Hedevejen.

I 1952 blev boligblokkene nævnt ovenfor, der fik navnet Lynggården, opført og seks år senere anlagde man så den vej, vi kender og kører på i dag. Boligblokkene, der er en del af en almennyttig boligforening, var det største byggeri af sin slags på heden syd for Grenaa.

Siden er der sket meget i området, hvor blandt andet flere bilforhandlere er kommet til.

På hjørnet af Storegade mod torvet står en bygning, som de fleste, der kommer i Grenaa, ved hvordan ser ud. De senere år har der i stueetagen været flere forretninger, men i øjeblikket står dele af bygningen tom.

Den bygning ser i øvrigt heller ikke ud, som den gjorde for godt 100 år siden. Dengang lå der i stedet en knap så høj købmandsgård.

Edvard Hansen var sidste ejer af købmandsgården. Han var en driftig handelsmand, født i 1852 i Hvidbjerg og søn af en præst.

Edvard Hansen lærte handel hos Wassard i Hobro og var efterfølgende ansat i en teforretning i København. Han var blandt andet medlem af Grenaa Byråd fra 1896 til 1908 og formand i Grenaa Handelsforening.

De vides ikke præcist hvornår, men på et tidspunkt fik Edvard Hansen købt købmandsgården i Grenaa på hjørnet af torvet og Storegade.

Ifølge bogen "Grenå bys historie" af Carl Svenstrup fra 1938 havde Edvard Hansen et lille, primitivt kontor ved siden af butikken.

"Han var en mand af den gamle skole, strengt redelig i al sin færd, stejl, noget af en buldrebasse, men nydende en anseelse i byen og oplandet, som var ret enestående", skriver Carl Svenstrup blandt andet.

I begyndelsen af 1919 var Edvard Hansen både syg og sengeliggende, og købmandsgården blev solgt. I marts 1919 opstod der dog - ifølge Carl Svenstrup - brand i tagetagen som følge af en lærlings grænseløse uforsigtighed. Branden bredte sig, og købmandsgården kunne ikke reddes.

Selv blev Edvard Hansen båret fra det brændende hus ind til naboen. Få dage efter døde han på en lægeklinik i Aarhus.

På købmandsgårdens plads blev der siden opført den bygning, vi kender i dag, under navnet Djursborg.

Selvom det ligner sig selv, har det tidligere dampvæveri i Grenaa også gennemgået noget af en forvandling.

Faktisk er det næsten ikke til at se, hvis man ikke ved det, men den bygning, der står på GD-grunden i dag, er ikke den, der stod der for 50 år siden.

Grenaa Dampvæveri blev grundlagt i 1893 og voksede sig gennem årene større og større. I mange år var fabrikken Grenaas største virksomhed, og i sin storhedstid beskæftigede den 10 procent af byens befolkning.

Det var derfor også til stor sorg for mange, da fabrikken lukkede i 2002 og i højere grad, da den i 2010'erne blev revet ned.

Til gengæld har boligselskabet B45 fået opført et nyt byggeri i samme stil som det gamle. I dag er der ungdomsboliger, kontor og familieboliger på stedet.

NorddjursLIV har tidligere fortalt historien om Grenaa Dampvæveri, og i den artikel kan du også se flere billeder fra nu og dengang.

Det var først i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet at de butiksfacader med store vinduer, vi kender i dag, gjorde sit indtog i landet.

Før det var butiksvinduerne oftest små, og selvom der var udstillet butiksvarer i dem, var det ikke i samme omfang, som vi kender det i dag, med farvestrålende tilbud, mannequindukker og lejlighedsvise gule skilte.

Heller ikke i Grenaa kendte man til de store butiksvinduer. Fra midten af 1800-tallet og frem mod slutningen var handelslivet i Grenaa centreret i de to gader Lillegade og Storegade. Den resterende handel var placeret omkring Torvet og de tilstødende gader Nørregade og Østergade.

Der lå også et par af de store købmandsgårde i Søndergade, der gik fra Torvet og til broen over åen til Sønderherred.

Fra 1890 og frem begyndte man dog at se en tydelig ændring. Der kom butikker i havneområdet ved Strandgade og Søgade, og de handlende spredte sig i byen.

Derudover begyndte butikkerne også at ændre sig. Der kom flere og større vinduer til, og man byggede ovenpå, så der blev plads til lejligheder ovenpå butikkerne.

NorddjursLIV har tidligere fortalt historen om Lillegade i Grenaa. I den artikel kan du også se flere billeder fra nu og dengang.

Hver uge samler NorddjursLIV et udpluk af nyhederne fra den forgangne uge. På den måde kan du altid holde dig opdateret på, hvad der sker i kommunen.