Nu er der ikke længe til, at vi igen skal i stemmeboksen. 1. november - altså tirsdag i næste uge - er der nemlig folketingsvalg.

Her skal vi vælge, hvem vi helst vi have på posten som vores statsminister de næste fire år, og valget står højst sandsynligt mellem Venstres Jakob Ellemann-Jensen, Socialdemokratiets Mette Frederiksen og Konservatives Søren Pape Poulsen.

Det kommende valg betyder også, at valgkampen ruller derudaf, og det er altid en god anledning til at tage et kig nærmere på, hvordan vi stemte, sidst vi var i stemmeboksen.

NorddjursLIV har derfor været en tur i KMDs databank for at stille skarpt på de lokale valgdata for folketingsvalget i 2019.

Vi har kigget på, hvordan det ville se ud, hvis det var borgerne i Norddjurs Kommune, der bestemte sammensætningen af folketinget i forhold til rød og blå blok. Og vi har kigget på de interne forskelle og ligheder på kommunens ti valgsteder.

Hopper du længere ned i artiklen, finder du cirkeldiagrammer for stemmefordelingen ved dit lokale valgsted, men inden da går vi ombord i nogle af de andre interessante tal fra valget i 2019.

Hvis vi skal starte fra toppen, så kan vi se på, hvordan hele kommunen stemte i 2019.

I Norddjurs Kommune var der ved folketingsvalget i 2019 28.798 stemmeberettigede.

Af dem valgte 23.171 - altså 80,46 procent - at benytte sig af den demokratiske ret og tage en tur i stemmeboksen. Det ligger lidt lavere end stemmeprocenten i hele Danmark, der var på 84,6 procent.

Hvor var de så bedst til stemme?

Kommunens højeste stemmeprocent i 2019 var i Trustrup, hvor 83,21 procent af de stemmeberettigede drog mod stemmeurnerne og satte deres kryds.

I både Vivild, Glesborg, Auning og på Anholt var de dog tæt på - og også lidt over kommunegennemsnittet for stemmeprocenten.

Allersløjest var de i Grenaa, hvor valgstedet ved idrætscentret havde en valgprocent på 77,96 procent. Det er en del under stemmeprocenten i Danmark, der i 2019 lå på 84,6 procent.

Også i Ørum og Ørsted kneb det lidt med at få folk af sted mod stemmeboksen.

Generelt stemte vi i Norddjurs, næsten som man gjorde på landsplan. Den største forskel er vel nok antallet af stemmer til Socialdemokratiet. Her fik de 32,7 procent af stemmerne i Norddjurs og 25,9 procent af stemmerne på landsplan.

Til gengæld fik Radikale Venstre "kun" 3,5 procent af de lokale stemmer mod 8,6 procent af stemmerne på landsplan.

Går vi nærmere ind i, hvilke fem kandidater i Østjyllands valgkreds, der fik flest stemmer, ser resultatet således ud:

Var det kun Norddjurs, der skulle bestemme, lader det til, at det stadig var blevet et flertal til rød blok.

Det skal bemærkes, at nedenstående diagram udelukkende er udtryk for stemmefordelingen på valgdagen i 2019 og intet har at gøre med mandaternes fordeling.

Det er dog værd at bemærke, at rød blok får 53,1 procent af stemmerne i Norddjurs Kommune, mens de får 58,7 procent af stemmerne i hele Danmark. Det er alligevel en forskel på mere end fem procent.

Vi starter ved Kulturhuset Pavillonen i Grenaa, hvor der er 7.721 stemmeberettigede.

Heraf stemte 6.147. Det svarer til en stemmeprocent på 79,61.

I Grenaa var det også muligt at stemme ved idrætscenteret. Her var der 5.294 stemmeberettigede vælgere. Af dem valgte 4.127, svarende til 77,96 procent, at stemme.

I Trustrup ved Kulturhuset Stationen kunne 1.959 stemme - hvis de altså havde lyst. Det havde 1.630. Det giver en stemmeprocent på 83,21 procent.

Vi bevæger os videre til Glesborg, hvor 3.083 kunne stemme. Det gjorde 2.556, svarende til en stemmeprocent på 82,91.

I Ørsted var stemmeprocenten 79,05 procent. Her havde 2.492 mulighed for at stemme og 1.970 benyttede sig af den mulighed.

I Auning var der 3.148 stemmeberettigede. 83,16 procent, svarende til 2.618, valgte at stemme.

Også på Anholt skulle folk til stemmeurnerne. Her foregår afstemningen på øens skole, og 114 anholtere var stemmeberettigede. Af dem stemte 82,46 procent - svarende til 94 personer.

Vi vender blikket på Ørum, hvor 1.668 borgere havde mulighed for at stemme i Ørum Aktiv Center. Her var stemmeprocent på 79,62 procent. Det svarer til, at 1.314 af borgerne satte deres kryds på valgdagen.

I Allingåbro var der 1.904 stemmeberettigede. Her satte 1.529 - svarende til 80,3 procent - deres kryds til folketingsvalget i 2019.

Til sidst skal vi til Vivild. Her var der i 2019 1.415 stemmeberettigede og 1.172 - svarende til 82,83 procent - stemte.

I 2019 var der fire lokale norddjurslændinge, der stillede op til folketinget. Kun én fik dog en plads - nemlig Leif Lahn Jensen (S).

Han blev i øvrigt også den helt store stemmesluger i Norddjurs med 4.160 personlige stemmer.

Denne gang er Leif Lahn (S), Jens Meilvang (LA) og Jens Kannegaard Lundager (NB) norddjurs' lokale kandidater til folketinget.

Der er glæde at spore i stemmen hos Trine Kræmer Petersen i Ålsrode.

Hun og familien har nemlig - langt om længe - udsigt til at blive koblet på Fibias internet.

Det lyder måske banalt, men sagen er den, at Trine Kræmer Petersen for halvandet år siden kunne se, hvordan gravemaskiner gravede jorden op få meter fra deres hus og lagde fiberledninger ned. Det gjorde hende glad, for familien havde længe levet med en 30/10 Mbit-hastighed, hvilket ikke er meget til en familie på tre, hvoraf den ene er en stor teenagesøn.

Men det var den eneste mulighed for net, familien havde.

Straks rettede Trine derfor henvendelse til Fibia, men her var beskeden klar: Hun og familien kunne ikke blive koblet på fibernettet.

Det efterlod Trine Kræmer Petersen uforstående tilbage. Tre gange henvendte hun sig til Fibia, og alle gange fik hun nej. Hun kunne ikke forstå, hvorfor det var sådan, men heller ikke det kunne hun få svar på.

Samme billede mødte de øvrige borgere i Ålsrode: Nej til internet fra Fibia og nej til en forklaring på hvorfor.

Derfor rettede hun i september henvendelse til NorddjursLIV.

- Måske kan I få et bedre svar fra Fibia end vi kan, skrev hun blandt andet.

Efter flere gange at have forsøgt at trænge igennem til Fibia, vendte de endelig tilbage med et svar: Det var ganske enkelt en fejl, at borgene i Ålsrode havde fået at vide, at de ikke kunne blive koblet på nettet.

- Sidste år gravede vi Fibia-fibernet ned flere steder på Djursland, blandt andet i Ålsrode. Det betyder, at de fleste beboere i landsbyen i dag har adgang til fibernet fra Fibia. Desværre har vi haft en mindre fejl i vores registreringer, som har medført, at enkelte beboere i Ålsrode fejlagtigt har fået at vide, at de ikke kan få fibernet, sagde Pernille Pagh, direktør for produktion og forretningsudvikling, til NorddjursLIV.

Det svar fik straks Trine Kræmer Petersen til at ringe til Fibia, og sørme om hun ikke kunne blive koblet på deres fibernet. Det betyder, at familien nu har udsigt til at få en internetforbindelse, der er meget hurtigere end den, de havde i forvejen.

- Det er vi da superglade for, men det er en langsommelig proces, der kan tage op til otte uger. Men bare det, at der er blevet sat skub i det, betyder meget, siger Trine Kræmer Petersen.

Fibias forklaring giver hun dog ikke meget for.

- Jeg kan selvfølgelig ikke afslå, at det rent faktisk er en fejl. Men både jeg og flere af mine naboer har gentagne gange henvendt os til Fibia. Alle gange har svaret fra Fibia været, at vi ikke kunne blive koblet på nettet. Det undrer mig, at man i så fald ikke har opdaget den fejl tidligere - og det er lidt pudsigt, at det nu pludselig godt kan lade sig gøre, siger Trine Kræmer Petersen.

NorddjursLIV har været i kontakt med flere af Ålsrodes borgere, der ikke kan genkende Fibias besked om at "enkelte beboere" i Ålsrode har fået at vide, at de ikke kan blive koblet på nettet.

Deres indtryk er, at det har været beskeden til alle beboere i byen.

Det undrer også Trine Kræmer Petersen, at det først er efter NorddjursLIVs indblanding i sagen, at der er sat skub i tingene.

- Det er frustrerende, at processen har været lang og besværlig, og at man skal indblande medierne, før der sker noget, siger hun.

Dog vægter glæden over, at familien nu endelig er koblet på fibernettet, højest.

- Man må bare sande, at hurtigt internet betyder rigtig meget i 2022, siger hun.

NorddjursLIV ville gerne have spurgt Fibia, hvorfor flere borgere i Ålsrode gentagende gange over det seneste halvandet år har fået at vide, at de ikke kunne få fibernet fra Fibia. Vi ville også gerne have forholdt dem beboerne i Ålsrodes kritik af, at det ikke drejer sig om "få beboere" der har fået nej til internet. Og vi ville have spurgt dem, hvorfor man ikke har opdaget fejlen, når flere beboere i Ålsrode gentagende gange har forsøgt at koble sig på nettet.

Det har ikke været muligt.

Pernille Pagh, direktør for produktion og forretningsudvikling, har tidligere beklaget situationen:

- Vi beklager selvfølgelig, at der er givet forkerte oplysninger. Men vi glæder os selvfølgelig endnu mere over, at vi i dag kan tilbyde fibernet også i Ålsrode.

Velkommen til ugens nyhedsoverblik, der blandt andet bringer os til Grenaa, Ebeltoft, Voer og Øster Alling.