Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger NorddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

John Row tænker store tanker på vegne af klimaet og om fremtiden på Grenaa Havn. Foto: Asbjørn With

International klimaklasse i Grenaa

Forestil dig, at du har alle muligheder for at skabe noget helt nyt. Noget, der kan være med til at ændre verden. Ikke bare din egen verden eller din børns - og din families verden - men hele verden.

Hvad ville du så skabe?

John Row tænker stort. Rigtig stort. Han har stiftet foreningen Earthlab og forestiller sig en bygning på havnen i Grenaa, som skal være i international klasse. Et udstillings- og oplevelsescenter, der skal vende frygten for klimaændringer og følelsen af at være handlingslammet til inspiration og motivation.

Umuligt, tænker du måske?

Overhovedet ikke, for i Sydengland har de allerede vist, at det kan lade sig gøre at tænke store tanker og føre dem ud i livet på en måde, som de færreste troede muligt på forhånd.

Meget tyder på, at tingene kan gå op i en højere enhed for John Row.

Som alle ved er klimakrise og klimaforandringen øverst på menneskelighedens udfordringsliste på globalt plan. Men også lokalt i Grenaa, hvor der på lørdag er informations- og inspirationsmøde om visionerne for byen havn.

Arkitekt Jacob Fischer er hovedmanden bag det vindende forslag til, hvordan Grenaa kan sikres mod stigende havvand og ekstremt vejr i fremtiden, og han kan næsten ikke få armene ned over John Rows tanker om et stort internationalt udstillings- og oplevelsescenter på haven.

NorddjursLIV følger arbejdet med en udvikling og klimasikring af Grenaa tæt. For forandringerne kommer uanset om vi vil det eller ej. Derfor sætter vi igen fokus på, hvad klimaforandringerne kan betyde for Norddjurs og for Grenaa, og ikke mindst på hvordan vi alle sammen kan være med til at gøre noget.

Det med klima er, at du kan enten blive overvældet af problemets kompleksitet eller blive forelsket i løsningernes kreativitet

Dr. Mary Heglar, klimaaktivist og forfatter

Og husk, at du som abonnent på NorddjursLIV har fri adgang til de hundredvis af gennemarbejdede, journalistiske historier om Norddjurs, vi har skrevet det seneste år.

Når du har læst dagens nyhedsbrev, kan du besøge vores hjemmeside, klikke på "menu" i øverste højre hjørne og udforske vores arkiv.

Rigtig god læselyst.

P.s.

Hvis du ikke allerede er abonnent, vil vi gerne have dig med på holdet. Mange har allerede valgt at abonnere og blive en del af et fællesskab, der prioriterer overblik og dybde over nyhedsræs og breaking news. Som abonnent kan du forvente at modtage et til to nyhedsbreve om ugen, hvor vi går i dybden med de vigtigste historier, der har betydning for livet i Norddjurs.

Lyder det som noget for dig, kan du for 39 kroner om måneden blive fuldgyldig abonnent lige her.

Det er selvfølgelig også helt okay, hvis du hellere vil se os lidt mere an. Derfor vil du stadig modtage dette nyhedsbrev gratis, hvor vi hver gang giver vores bud på nogle udvalgte historier fra Norddjurs. Og skulle du få lyst til at få den fulde oplevelse med fri adgang til det hele, vil vi glæde os til at byde dig velkommen ombord.

Billede af Asbjørn With
Billede af skribentens underskrift Asbjørn With Journalist
Sådan her kunne et nyt internationalt udstillings-og oplevelsescenter for klima og miljøløsninger se ud. Illustration: Canva

John Row tænker stort: Et stort internationalt udstillings- og oplevelsescenter for klima og miljøløsninger på havnen i Grenaa

Bekymringer for den verden, der venter børn og børnebørn, har længe rumsteret i hovedet på John Row. Med inspiration fra en fantastisk projekt i det sydlige England har han erstattet følelsen af magtesløshed og bekymring med handling og kreativitet.

Foreningen Earthlab, som John Row har stiftet, vil inspirere og motivere til klimahandling ved at skabe opmærksomhed om alle de kreative og innovative løsningsmuligheder, som allerede findes.

Og visionen er, at Earthlabs arbejde i fremtiden skal manifesteres fysisk med opførelsens af et stort internationalt udstillings- og oplevelsescenter for klima og miljøløsninger på havnen i Grenaa.

Arkitekten bag visionen om en klimasikring af havnen i Grenaa jubler, og glæder sig til at høre mere om visionerne.

John Rows mission er ganske simpel. Foreningen Earthlab handler om at inspirere og motivere til klimahandling. Og visionen er lige så enkel: Et stort internationalt udstillings- og oplevelsescenter for klima og miljøløsninger på havnen i Grenaa. Umuligt? Overhovedet ikke.

Fem mennesker drømmer store drømme om fremtiden på havnen i Grenaa. Drømmen handler om Grenaa, men langt fra kun om Grenaa.

- Det må gerne blive et sted for hele Djursland og et sted, man kommer rejsende til, siger John Row.

De fem, der drømmer store drømme, er bestyrelsen i foreningen Earthlab. Og det. de drømmer om. er et stort internationalt udstillings- og oplevelsescenter for klima og miljøløsninger på havnen i Grenaa.

- Vi er nødt til at tænke stort. Ellers dør det igen, siger John Row, der er manden bag idéen og foreningens ansigt udadtil.

En meget uvant rolle, han lige skal vænne sig til.

John Row vil gerne motivere og inspirere til handling, når det gælder klima og miljø. Han henviser til et citat af Dr. Mary Heglar, som er klimaaktivist og forfatter: - Det med klima er, at du kan enten blive overvældet af problemets kompleksitet, eller blive forelsket i løsningernes kreativitet. Foto: Asbjørn With

- Jeg går ikke rundt og drømmer om at være en offentlig person. Derfor er det meget uvant for mig at være projektets ansigt. Men mit engagement i den her vision er så stort, og det er så vigtigt, konstaterer John Row.

Missionen for Earthlab er at forvandle klimangst og følelsen af at være handlingslammet til motivation og handling på klima og miljøområdet.

Og visionen er et stort internationalt udstillings- og oplevelsescenter for klima og miljøløsninger på havnen i Grenaa.

Et sted der kommer hele Djursland til gode, blandt andet ved at bruge lokale ressourcer, arbejdskraft og produkter, tiltrække turister, firmaer og bosætning.

Bygningen skal være de fysiske rammer for en eksplosion af kreativitet og alverdens tiltag inden for klima og miljø

John Row

- Der er rigtig mange, der synes, at det, vi laver, er spændende og som er interesseret i det. Vi vil rigtig gerne være flere, så vi kan komme i gang med at udvikle og skabe, siger John Row.

Klimaforandringerne kommer

Da han for godt seks år siden flyttede til Grenaa med sin kæreste, var det med udsigten til at kunne få råd til hus med muligheder, havudsigt og tæt på Aarhus.

- Jeg har altid været meget optaget af klimaproblemet. Både lokalt og på verdensplan. Og jeg har været bekymret for, hvad det er for en verden, mine to døtre går i møde. Jeg er optaget af at gøre verden bedre for vores børn og børnebørn. Men det har også været en meget overvældende følelse af at være næsten magtesløs, siger John Row.

Det med klima er, at du kan enten blive overvældet af problemets kompleksitet, eller blive forelsket i løsningernes kreativitet

Dr. Mary Heglar, klimaaktivist og forfatter

I stedet for at sætte sig paralyseret ned og lade handlingslammelse og frygt få overtaget, besluttede John Row sig for at gå i en helt anden retning.

Eden Project gav inspiration til handling

I det sydlige England ligger et projekt, som på alle måder blev inspiration for John Row og tankerne i foreningen Earthlab.

Eden Projekt ligger i Cornwall i det sydlige England, og har været en stor inspiration for John Row og tankerne bag foreningen Earthlab. Foto: Eden Project

Eden Project er fuldstændig uafhængig af økonomiske og politiske interesser. De har formået at gøre sig selv attraktive for hele verden, for turister, for lokale erhvervsdrivende og for lokalbefolkning i Cornwall, fortæller John Row.

Eden Project - KORT

"The Eden Project" i St. Austrell i Sydengland er verden største drivhus med tropisk klima og middelhavsvarme. Her forskes i menneskets forhold til planter, og The Eden Project er samtidig blevet en af Cornwall's helt store attraktioner. "The Eden Project" ligger i et stort krater, der tidligere har været brugt til at skaffe ler til porcelæn.

Området er bedst kendt for sine to store biomes, der hver især har deres eget specifikke indeklima. "The Eden Project" har verdens største indendørs regnskov, hvor man blandt andet kan opleve regnskovens farverige planteliv i temperaturer op til 35 grader eller udforske den anden biome, hvor man kan se og opleve middelhavets brede vifte af planter og aromaer i op til 25 graders varme. Her er 50 hektar og mere end 100.000 planter fra hele verden.

Eden-projektet udforsker miljø- og bevaringsspørgsmål gennem udstillinger om det spredte kompleks om alt fra klimaændringer til chokoladeproduktion. Link-bygningen forbinder de to biomer, og en gangbro i træet i den tropiske regnskovsbiom fører besøgende hen over biomet og gennem junglens baldakin.

Udover biomerne har Eden-projektet udendørs haver fyldt med planter og oversået med skulpturer og et uddannelsescenter kaldet Core, hvis design spejler strukturen i en solsikke, og som huser interaktive udstillinger og en gigantisk frøskulptur.

Læs mere på www.edenproject.com

Det er den hollandske forretningsmand Tim Smit, der fik de første næsten vanvittige tanker til Eden Project, som han var med til at stifte.

Mange grinede af ham og han mødte mange, der var uddannet i at sige nej. Men nu er stedet godt og grundigt sat på verdenskortet.

Eden er nu i gang med at udvikle projekter på alle kontinenter og kigger efter nye projekter at gå ind i.

John Row arbejder på om vi kan få Eden Project med på udviklingen på Djursland. Deres nye projekter tager udgangspunkt i de lokale forhold og behov.

Eden Project er et slags eksperimentarium, der udforsker sammenhængen mellem stort set alting i naturen. Projektet har formået at sætte fokus på klima og er blevet verdenskendt. Og samtidig har Eden Project stimuleret turisme, bosætning, jobs, virksomheder og bæredygtig vækst i Cornwall for 20 milliarder kroner.

Men da Tim Smit i slutningen af 1990'erne første gang så stedet, som i dag minder mest om - ja Edens Have - var det et udtømt krater, hvor der i årevis var blevet hentet ler op til porcelænsproduktion.

Siden er der skabt et eksperimentarium af planter, træer, biotoper, liv, arkitektur og alt muligt andet, som er med til at vise, hvordan teknologien og mulighederne for at handle på klimakrisen hele tiden udvikler sig.

Måske kan et kommende udstillings- og oplevelsescenter ligge i Sydhavnen tæt ved Kattegatcentret. Foto: Asbjørn With

Og det er præcis, sådan et sted, John Row forestiller sig på havnen i Grenaa. En bygning, der er integreret i den ambitiøse klimasikring af byen, der allerede er i gang.

- Jeg forestiller mig en smuk bygning på havnen i Grenaa, der skal stråle og lyse af bæredygtigt byggeri og  som kan alt muligt. Der skal alting kunne ske.

- Bygningen skal være de fysiske rammer for en eksplosion af kreativitet og alverdens tiltag inden for klima og miljø. Udstillinger, koncerter, konferencer mad, dyrkning, teknologi, forskning, undervisning, underholdning. Alt muligt, hvor fællesnævneren er viden, inspiration og motivation til, hvordan vi hver især kan gøre noget aktivt og samtidig have det sjovt.

- Det skal hele tiden være i udvikling og forandring, for vi får hele tiden ny viden, forklarer John Row.

Earthlab er allerede i forbindelse med en række andre klimaprojekter både i Danmark og i udlandet.

Og både hos kommunen og alle andre, der indtil nu har hørt om foreningen og tankerne om et stort internationalt udstillings- og oplevelsescenter for klima og miljøløsninger på havnen i Grenaa, er der nysgerrig opbakning.

- Lige nu er der en masse forskellige ting i gære. Vi er med i kommunens klimabus, og når kommunen i weekenden inviterer til at diskutere visionerne i klimasikringen af Grenaa, har jeg fået lov til at præsentere vores forening og visioner.

Arkitekten jubler

Jacob Fischer, der er arkitekt på tegnestuen Lytt og en af hovedkræfterne bag det forslag, der har vundet konkurrencen om, hvordan Grenaa skal klimasikres i fremtiden, glæder sig til at høre mere om Earthlab.

Arkitekt Jacob Fischer og arkitekt Maria Kristoffersen. Begge fra tegnestuen Lytt Architecture. Foto: LYTT Architecture

- Det er meget interessant, at vi har en mand og en forening med den slags ambitioner på banen. Det lyder rigtig spændende, og der er jo plads nok på havnen, siger Jacob Fischer.

Og sådan er reaktionen tit, når John Row fortæller om mission og visionen i Earthlab.

- Der er mange interesserede, som sidder og venter på, at der skal ske noget, så de for alvor kan tro på missionen og visionen og derfor begynder at handle. Det er det, det handler om, siger John Row.

På foreningens hjemmeside earthlab.dk kan du læse mere om foreningen og melde dig under fanerne, hvis du vil være med til at handle.

- Vi mangler alle, som vil være med til at lave aktiviteter, få idéer, udvikle ideer, søger fonde og alt det andet, der skal gøres.

- The sky is the limit, og verden har brug for det. Vi arbejder os frem fra en drøm og en idé og skaber noget vigtigt sammen, siger John Row.

Tre nye øer på havnen i Grenaa er helt centrale i den vision for klimasikring af byen, der nu arbejdes videre med. Illustration: Lytt Architecture

Du kan være med: Nye øer og en nærmest usynlig barriere gennem byen skal beskytte Grenaa mod havet

På lørdag har du mulig for at få indblik i, hvordan Grenaa i fremtiden skal sikres mod- og tilpasses til de kommende klimaforandringer med stigende havvand og mere voldsomt nedbør.

Norddjurs Kommune og Lytt Arkitekter, der har tegnet vinderprojektet for Grenaa Havn, byder på information og debat om visionen for Grenaa.

Tre nye øer på havnen i Grenaa er centrale i visionen for, hvordan Grenaa sikres mod fremtidens havvandsstigninger og ekstreme vejr. Nu skal visionerne konkretiseres og tilpasses til Grenaas sjæl og DNA. Du kan være med på lørdag.

På lørdag har du rigtig god mulighed for at finde ud af, hvordan havnen i Grenaa kommer til at ændre sig i fremtiden.

Her inviteres alle nemlig til at høre om visionerne for Grenaa og projektet.

- Formålet med at mødes på det her stadie i processen er, at så mange som muligt skal have mulighed for at byde ind, inden ingeniører og arkitekter går i gang med at konkretisere projektet, siger klimakoordinator Sidsel Prahm.

Klimakoordinator Sidsel Prahm håber, at der kommer nye og spændende idéer på bordet, som kan være med til at gøre projektet endnu bedre. Foto: Asbjørn With

En ting er nemlig at komme med den bedste ide til, hvordan Grenaa kan tilpasse sig fremtidens klima. Noget andet er at skabe ejerskab til projektet i byen, så også byens indbyggere, organisationer, foreninger, erhvervsliv og kommende turister får en oplevelse, de kan være stolte af og som fungerer i virkeligheden.

Visioner For Grenaa - Kort

Norddjurs Kommune og tegnestuen Lytt Arkitekter inviterer til informations- og debatmøde om visioner for Grenaa.

  • Havnecentervej 1, Grenaa Havn
  • Lørdag 19. november kl. 11-14

Baggrund for projektet:

Norddjurs Kommune har i samarbejde med Realdania, Kystdirektoratet, Grenaa Havn, AquaDjurs og Dansk Kyst- og Naturturisme igangsat en strategisk udviklingsplan til fremtidssikring af Grenaa.

Invitationen til arrangementet

Projektet skal være en gevinst for byen

Grenaa er en af Danmarks mest udsatte byer, når det gælder en fremtidig trussel fra havvandsstigninger og ekstrem nedbør.

Som NorddjursLIV gennem de seneste måneder har beskrevet og fortalt, så giver Grenaas placering på Jyllands næse lige ud til Kattegat, Grenåens opsamling af vand fra baglandet og det høje grundvandsniveau i byen, massive udfordringer med vand.

Med økonomisk støtte fra Realdania udskrev kommunen tidligere på året en konkurrence, hvor tre hold hver udviklede et bud på, hvordan Grenaa kan sikres i fremtiden, samtidig med, at projektet bliver en gevinst for byen.

Arkitekt Jacob Fischer og arkitekt Maria Kristoffersen. Begge fra tegnestuen Lytt Architecture. Foto: Lytt Architecture

Tegnestuen Lytt Arkitekter vandt med et forslag om at dele havnen op i selvstændige øer.

Ideen er, at øerne både skal fungere som bølgebrydere og skabe mere tydelig identitet til de forskellige områder af havnen.

- Jeg håber, at der kommer en masse mennesker, der vil være med til tale om ideer og muligheder. Både mennesker, som har været med i processen men også nogle, der ikke ved ret meget om projektet, men som har gode ideer og ønsker, siger arkitekt Jacob Fischer, der er ansvarlig for vinderprojektet hos Lytt Arkitekter.

Der er arbejdet lidt videre med projektet, siden vinderen af konkurrencen blev fundet, men der er stadig ikke noget, der ligger helt fast. Det er præcis derfor, at mødet holdes nu, hvor der stadig kan foretages ændringer, forklarer Sidsel Prahm.

- Vi er nok mest vant til at præsentere projekter, når de er færdige. Men så er der ikke rigtig noget at ændre. Det her er et forsøg på at gøre det på en anden måde, og præsentere det vi har midt i processen.

- Vi vil meget gerne høre folks tanker og ideer. Alle de perspektiver, der kan hjælpe rådgivere og arkitekter med at lave det bedst mulige resultat til glæde og gavn i byen, siger Sidsel Prahm.

En af de nyeste tanker og initiativer er John Row og foreningen Earthlabs tanker om stort internationalt udstillings- og oplevelsescenter for klima og miljøløsninger på havnen i Grenaa. Læs den historie her.

Grenaa Havn. Foto: Silas Bang

Få det fulde overblik her: NorddjursLIV følger klimasikringen af Grenaa tæt, så du altid ved, hvad der sker og hvorfor

Det er sin sag at sikre en by som Grenaa mod havvandsstigninger og stormflod. Mange i byen ved allerede, hvordan det føles at have vand inde i huset. Med udsigt til stigende have og stadig mere ekstremt vejr, vokser opgaven med at beskytte Grenaa.

Det er en omfattende proces, for Grenaa er udfordret af vand fra alle sider. Regnvand, højt grundvand, Grenåen og Kattegat med udfordringer for byens logisk og ikke mindst kloaksystemer.

NorddjursLIV har fortalt om udfordringerne og de mulige løsninger siden marts 2022, hvor kommunalbestyrelsen udskrev en konkurrence for at få bud på, hvordan den helt store masterplan for sikring af byen kan se ud.

Læs alle historierne her, så er du helt opdateret på arbejdet med den enorme opgave.

Det er sin sag at sikre en by som Grenaa mod havvandsstigninger og stormflod. Mange i byen ved allerede, hvordan det føles at have vand inde i huset. Med udsigt til stigende have og stadig mere ekstremt vejr, vokser opgaven med at beskytte Grenaa.

Det er en omfattende proces, for Grenaa er udfordret af vand fra alle sider. Regnvand, højt grundvand, Grenåen og Kattegat med udfordringer for byens logisk og ikke mindst kloaksystemer.

NorddjursLIV har fortalt om udfordringerne og de mulige løsninger siden marts 2022, hvor kommunalbestyrelsen udskrev en konkurrence for at få bud på, hvordan den helt store masterplan for sikring af byen kan se ud.

Læs alle historierne her, så er du helt opdateret på arbejdet med den enorme opgave.

Grenaa er den næstmest udsatte by i kongeriget

Grenaa Havn er byens fremskudte forpost. Havnen er sammen med andre virksomheder, institutioner og Norddjurs Kommune repræsenteret i det udvalg, der skal koordinere arbejdet med at finde en løsning, der kan beskytte byen fra dens største aktiv - havet. Foto: Silas Bang

Umiddelbart er det ikke nogen nyhed, at klimaet ændrer sig, og at vi som menneskehed står overfor nogle nye udfordringer, når havene stiger, og vejret bliver voldsommere.

I Grenaa bliver der nu gjort noget, for byen er den næstmest udsatte by i Danmark, når man ser bort fra København, og hvis der ikke bliver handlet, så vil Kattegat i fremtiden kunne rejse sig til fare for byen, indbyggere og virksomheder.

Et nyt særudvalg, støtte fra Realdania og en konkurrence, hvor landets førende eksperter inviteres,skal finde de bedste løsninger, som både beskytter byen, og skaber merværdi for dem, der bor og arbejder der.

Det er en gigantisk opgave: - Ingen kan bekæmpe havet alene

Direktør for Kattegatcentret Karsten Bjerrum Nielsen ved, hvad det vil sige, når Kattegat viser tænder og sende vandmasser ind over molerne i Grenaa. Foto: Asbjørn With

Når verdenshavene stiger og vejret bliver stadig mere ekstremt, udfordrer det på mange niveauer vores måde at være mennesker på. Nogle byer er mere udsatte end andre, når havets enorme kræfter slippes løs, og en af de mest udsatte byer i Danmark er Grenaa.

Hvor beliggenheden på Jyllands næse og adgangen til havet både økonomisk og rekreativt har været et af byens største aktiver, så udgør havet, Grenåen og udsigten til mere nedbør efterhånden en ret voldsom trussel mod byens eksistens, borgere og virksomheder. Derfor er alle fra Norddjurs Kommune, Grenaa Havn og Kattegatcentret til Aqua Djurs og en lang række interessenter, borgere og institutioner nu gået sammen for at finde ud af, hvordan man kan sikre Grenaa mod fremtidens truende vandmasser.

Udfordringen er enorm, og løsningen er at arbejde med vandet og ikke mod det. For ingen kan kæmpe mod vandets enorme kræfter eller løse så gigantisk en opgave alene.

Lenas kolonihave tager vand ind: - Jeg håber, at klimasikringen også gør noget godt for os

Lena Breum Sørensens kolonihavehus Solstrålen ligger ikke mange meter fra Grenåen med de problemer som følger med. Foto: Asbjørn With

Ejerne af kolonihaverne langs Grenåen bider negle, hver gang der varsles forhøjet havstand. For når havet raser, så presses vandet op i Grenåen og det skaber problemer for de mange kolonihaver langs åen.

Lena Breum Sørensen ejer et solgult kolonihavehus i haveforeningen Alfredsminde, som ligger få meter fra åen. Hun ved, hvad det vil sige at få sin grund oversvømmet.

Som mange andre kolonihaveejere håber hun, at det store klimasikringsprojekt Grenaa - Næse for vand, som NorddjursLIV flere gange har omtalt også vil kunne afhjælpe nogle af problemerne med vand i kolonihaverne.

Skal Grenåen tages ud af ligningen for at undgå oversvømmelser i fremtiden?

Hvis havet stiger en halv meter, har vi balladen, siger Jens Gregersen, der har ansvaret for Grenåen. Foto: Asbjørn With

Lige nu gør Grenåen lige præcis det, den skal. Nemlig at lede vand fra oplandet og ud til kysten hurtigst muligt.

Men hvis havet stiger med en halv meter i løbet af de næste 100 år, sådan som prognoserne foreskriver, så har vi balladen, konstaterer Jens Gregersen, der har ansvaret for de kommunale vandløb og dermed også for Grenåen.

Den eneste løsning kan være, at man effektivt lukker forbindelsen mellem Kattegat og Grenåen, så man har mulighed for at regulere vandstanden i åen.

For to år siden var klimasikring slet ikke nævnt i strategiplanen - i dag er klimatilpasning en topprioritet hos AquaDjurs

Palle Lyngsø Mikkelsen er en af dem, der ved allermest om vand i kommunen. Han er som direktør for AquaDjurs ansvarlig for at håndtere spildevand og dele af det vand, der kommer oppe fra. Foto: Asbjørn With

Palle Lyngsø Mikkelsen er en af dem, der ved allermest om vand på Djursland. Som direktør for AquaDjurs har han det overordnede ansvar for spildevand og drikkevand i Norddjurs.

I de senere år er klimatilpasning også blevet en topprioritet for AquaDjurs, som også har en del af ansvaret for, hvordan regnvand skal håndteres. I takt med at regnmængderne bliver større og det enkelte regnvejr kan blive stadig mere ekstremt, stiger kravene til de løsninger, der skal til for at holde regnvandet væk fra installationer, kældre, huse og andet materiel.

Palle Mikkelsen har en central plads i klimasikringsprojektet Grenaa - Næse for vand, der med støtte fra fonden Realdania arbejder for at sikre Grenaa mod fremtidens stigende vandmængder. Her skal han bidrage med sine egne og medarbejdernes erfaringer med, hvordan man kan guide og gelejde store mængder vand.

Vinderen skal holde vand i 100 år - og inddrage borgerne i Grenaa

- Det handler om, hvad Grenaa skal kunne og udvikle sig til i fremtiden. I den proces er klimatilpasninger en nødvendighed, siger klimakoordinator og projektleder i Grenaa - Næse for vand, Sidsel Prahm. Foto: Asbjørn With

Tre forskellige teams knokler lige nu for at komme med det bedste bud på, hvordan Grenaa kan tilpasses de voldsomme klimaudfordringer, som fremtiden bringer.

For klimakoordinator Sidsel Prahm er der tre ting, der bliver afgørende for, hvem der vinder og dermed får til opgave at føre projekterne ud i livet: Løsningen skal holde vand, den skal kunne realiseres og så skal den inddrage borgerne i Grenaa.

For det er deres by og deres projekt.

27-årige Laura Aagaard er finalist i dette års Den Store Bagedyst. Hun kommer oprindeligt fra Grenaa, men bor i dag i Aarhus. Foto: DR

Idéen om Fjellerup Strandliv er aflivet for nu og lokalt ansigt er med i lørdagens finale af Den Store Bagedyst

Ugens nyhedsoverblik bringer os til Grenaa, hvor en af lørdagens finalister i Den Store Bagedyst har sit ophav.

Det bringer os også til Fjellerup, hvor det nu står endeligt klart, at projektet Fjellerup Strandliv ikke bliver til noget.

Vi skal tilbage til Grenaa, hvor der nu er sat åbningsdato for den store Harald Nyborg-butik på Hesselvang.

Slutteligt er der rokade i kommunalbestyrelsen, da Jens Meilvang (LA) har frasagt sin formandspost i miljø- og teknikudvalget efter folketingsvalget.

God fornøjelse!

Laura fra Grenaa skal kæmpe om trofæet i lørdagens finale i Den Store Bagedyst

27-årige Laura Aagaard er finalist i dette års Den Store Bagedyst. Hun kommer oprindeligt fra Grenaa, men bor i dag i Aarhus. Foto: Carsten Mol/DR

27-årige Laura Aagaard, der er født og opvokset i Grenaa, skal på lørdag kæmpe om trofæet i Den Store Bagedyst.

Det står klart, efter at have bakset med blomsterbeklædte roulader, et mesterværk af en hemmelig udfordring og en fortolkning af Van Goghs klassiske solsikker med intet mindre i 1.421 smørdutter i lørdagens semifinale. En bedrift, der i øvrigt sendte Laura Aagaard videre i finalen med et mesterbagerforklæde.

Det var en spontan beslutning, der tidligere på året fik den 27-årige kvinde til at melde sig til programmet. Hun sad med sin computer og havnede - måske lidt ved en tilfældighed - på DR's hjemmeside og pludselig havde hun sendt en ansøgning af sted.

Selvom hun havde bagt i nogle år - og er god til det - havde hun aldrig overvejet at stille op i DR's bagekonkurrence.

- Så skal man bage under pres, og jeg er virkelig et dårligt konkurrencemenneske. Jeg hader at konkurrere og synes kun, det er sjovt, hvis jeg vinder, har Laura Aagaard tidligere sagt til Århus Stiftstidende.

Den aften kom hun dog alligevel til at tænke yderligere over det. For Laura er uddannet ingeniør og arbejder til dagligt med projektledelse og sundheds-it i Systematic.

- Så i virkeligheden er Bagedysten meget min måde at arbejde på. Jeg kan forbinde de nørdede og gakkede ideer med en realistisk plan. Det gik op for mig, at måske er det ikke så vigtigt, om jeg er vildt god til at bage, men mere min måde at gå til det på, som kunne bidrage med noget nyt til programmet, har Laura Aagaard tidligere sagt til Århus Stiftstidende.

Tilsyndeladende var de også vilde med den i tankegang i DR, for tre uger efter kom Laura til casting og de senere uger har seerne så kunne følge hende i programmet, hvor der er blevet lavet birkes, pizza, moussekager og chokoladearbejde til den helt store guldmedalje.

Århus Stiftstidende har tidligere besøgt Laura Aagaard. Læs portrættet her.

Du kan se, om Laura Aagaard ender med at vinde trofæet og titlen som vinder af Den Store Bagedyst 2022 på DR1 på lørdag klokken 20 eller på dr.dk.

Fjellerup Strandliv bliver ikke til noget i denne omgang - udvalgsformand ærgrer sig

Udvalgsformand Allan Gjersbøl Jørgensen stod klar med skovlen hele onsdag i sidste uge, men forgæves. Planklagenævnet nåede ikke at behandle klagerne, og derfor udløb dispensationen, inden kommunen nåede at gå i jorden. Dermed bliver Fjellerup Strandliv ikke til noget. Arkivfoto: Annelene Petersen

Strandpromenade, bundgarnspæle, formidling, oplevelser og aktiviteter på stranden i Fjellerup bliver ikke til noget.

Det står endelig klart, efter dispensationen i sidste uge udløb, inden kommunen fik taget første spadestik. Og grunden til, at de ikke kunne gå i jorden, var klager, der indløb så tæt på deadline, af Planklagenævnet ikke kunne nå at behandle dem.

Det oplyser Allan Gjersbøl Jørgensen (S), udvalgsformand for kultur- og fritidsudvalget, til NorddjursLIV.

Klagerne har opsættende virkning, og derfor må byggeriet ikke gå i gang, før klagerne er behandlet.

Flere medier, heriblandt TV2 Østjylland, skriver, at det blandt andet var Danmarks Naturfredningsforening i Norddjurs, der klagede over landzonetilladelserne i forbindelse med projektet Fjellerup Strandliv.

Overfor Lokalavisen Norddjurs bekræfter Arne Holm-Hansen, formand for afdelingen i Norddjurs. Han begrunder klagen med, at man ikke ønskede, at projektet blev gennemført.

- Når folk besøger Fjellerup Strand, så er det for at nyde strandlivet og ikke noget, der ligner et tivoli, sagde han blandt andet til avisen.

I et skriftligt svar til TV2 Østjylland skriver naturfredningsforeningen, at "vi har fået oplyst, at der er bred enighed fra naboerne til Thomasminde om, at de på ingen måde ønsker dette tiltag, som Fjellerup Strandliv er, og at de derfor som nabo har påklaget den ene landzonetilladelse. Så naturfredningsforeningen er ikke eneste klager."

På Thomasminde var der blandt andet planer om at renovere bygning og etablere eksempelvis en flydebro og et plateau ved strandkanten

Allan Gjersbøl Jørgensen ærgrer sig over, at projektet ikke bliver til noget.

- Vi har gjort, hvad vi kunne, og siden jeg blev udvalgsformand, er der virkelig sat speeder på projektet. Derfor ærgrer det mig at se, at det var forgæves, siger han.

Kommunen havde fået dispensation til at bygge tæt på strandbeskyttelseslinjen som en del af et forsøg i 2015, hvor ti såkaldt "søvnige kystbyer" fik lov til at bygge tæt på stranden for at skabe liv og forhåbentligt trække flere turister til. Dispensationen udløb i første omgang i november 2020, men dengang fik man forlænget dispensationen i to år.

Allan Gjersbøl Jørgensen håber, at man i fremtiden vil lave et lignende projekt, så man alligevel kan få lov at bygge på stranden i Fjellerup.

Der var i budgettet sat 6,8 millioner kroner af til det videre projekt, mens det er uvist, hvor mange penge, Fjellerup Strandliv indtil videre har kostet kommunen i udgifter til blandt andet personale og arkitekter.

Rokade i to af udvalgene i kommunalbestyrelsen

Niels Ole Birk (V) skifter fra formandsposten i erhvervsudvalget til formandsposten i miljø- og teknikudvalget. Til gengæld bliver Stinne Kvorning (LA) udvalgsformand for erhvervsudvalget. Fotos: Asbjørn With

Efter folketingsvalget tidligere i november stod det klart, at kommunalbestyrelsen kunne se frem til en ny mand på posten som formand for miljø- og teknikudvalget.

Den plads har Jens Meilvang (LA) nemlig haft siden 2010, men efter han blev valgt til Folketinget, valgte han også at vinke farvel til den post.

Derfor er der sket en rokade i to af posterne i kommunalbestyrelsen.

Niels Ole Birk (V) overtager fra årsskiftet posten som udvalgsformand for miljø- og teknikudvalget. Han har indtil nu været formand for erhvervsudvalget - et udvalg, Venstre var med til at presse på for at få oprettet efter kommunalvalget i november sidste år.

Det efterlader en åben plads, og den får Stinne Kvorning (LA). Fra årsskiftet er hun formand for erhvervsudvalget.

Det skriver Lokalavisen Norddjurs.

Skiftet lå nærmest ligefor, fortæller Jens Meilvang til Lokalavisen Norddjurs.

- Ingen af mine to partifæller har erfaring fra Miljø- og Teknikudvalget, og derfor blev vi hurtigt enige med Venstre om, at Niels Ole Birk med sin erfaring fra ni år i udvalget ville være den mest oplagte til at afløse mig, siger han.

Skiftet betyder ellers, at Venstre fra årsskiftet ikke er repræsenteret i hverken erhvervs- eller arbejdsmarkedsudvalget. Emner, der ellers ligger partiet meget på sinde, som NorddjursLIV tidligere har fortalt.

Stinne Kvorning beholder sin plads i børne- og ungdomsudvalget. Derfor skal hun fra årsskiftet bestride to poster.

Jens Meilvang fortsætter i kommunalbestyrelsen som menigt medlem.

Harald Nyborg åbner snart i Grenaa - med kæmpe åbningsfest og gode tilbud

Martin Stegmann er butikschef i den nye Harald Nyborg, der åbner til Black Friday senere i november. Foto: Anders Tilsted

25. november åbner Harald Nyborgs nye butik i Grenaa. Det bliver med stor åbningsfest, gode tilbud og en pølsevogn til de besøgende.

Det skriver Randers Amtsavis.

Den nye Harald Nyborg-butik er på 2.150 kvadratmeter med 500 kvadratmeter varegård samt udstillinger udenfor og 90 parkeringspladser.

I disse dage knokler kædens rejsehold med at sætte varer op og gøre alt klar til den store åbning.

- Det er en festdag, når vi åbner en ny butik, og den her gang er det noget ekstra særligt. For det er butik nummer 50, vi åbner, fortæller Niels Christian Jensen, der er distriktschef i Harald Nyborg, til Randers Amtsavis.

Butikken åbner klokken 08 og lukker klokken 22 på åbningsdagen. Derefter bliver åbningstiderne klokken 8 til 19 på hverdage og 8 til 17 i weekenden.

Vores anbefalinger til dig 💡

På lørdag er der finale i Den Store Bagedyst, og her på redaktionen elsker vi programmet, der giver i hvert fald den ene halvdel af os lyst til at kaste os over moussekager, hjemmelavede birkes og smukke småkager.

Derfor kommer jeg i denne uge med tre bagerelaterede anbefalinger, du kan kaste dig over:

🧁 Vores kollegaer på FavrskovLIV har talt med Louise Sloth, der er tilrettelægger i DR Livsstil og Fakta. Hun har været med i tilblivelsen af Den Store Bagedyst siden begyndelse, og kommer med gode historier og sjove ting, du måske ikke vidste om programmet. Du kan læse artiklen ved at klikke her.

🥨 December står (næsten) for døren, og er der noget jeg i sandhed holder af, så er det jul. Og ingen jul uden småkager! Sidste år kastede min kæreste og jeg os ud i vaniljekranse for første gang, og jeg siger jer, at den her opskrift er vanedannende god.

🎅 Orker du ikke at kaste dig ud i bagningen selv, så er vaniljekransene, klejnerne og honninghjerterne begyndt at dukke op rundt omkring hos de norddjurske bagere. Så hermed en opfordring til at besøge din lokale bager. Udover at du støtter butiksejere, der har det svært i disse tider, så får du noget lækkert med hjem til kaffen. Win-win.

Er du i nærheden, kan jeg særligt anbefale klejnerne fra Havnebageren i Grenaa, der er hjernedødt gode. I år har jeg dog planer om at besøge flere bagere i det norddjurske, så  tip mig endelig hvis du har et sted, jeg skal forbi.