Fem mennesker drømmer store drømme om fremtiden på havnen i Grenaa. Drømmen handler om Grenaa, men langt fra kun om Grenaa.

- Det må gerne blive et sted for hele Djursland og et sted, man kommer rejsende til, siger John Row.

De fem, der drømmer store drømme, er bestyrelsen i foreningen Earthlab. Og det, de drømmer om, er et stort internationalt udstillings- og oplevelsescenter for klima og miljøløsninger på havnen i Grenaa.

- Vi er nødt til at tænke stort. Ellers dør det igen, siger John Row, der er manden bag idéen og foreningens ansigt udadtil.

En meget uvant rolle, han lige skal vænne sig til.

- Jeg går ikke rundt og drømmer om at være en offentlig person. Derfor er det meget uvant for mig at være projektets ansigt. Men mit engagement i den her vision er så stort, og det er så vigtigt, konstaterer John Row.

Missionen for Earthlab er at forvandle klimangst og følelsen af at være handlingslammet til motivation og handling på klima og miljøområdet.

Og visionen er et stort internationalt udstillings- og oplevelsescenter for klima og miljøløsninger på havnen i Grenaa.

Et sted der kommer hele Djursland til gode, blandt andet ved at bruge lokale ressourcer, arbejdskraft og produkter, tiltrække turister, firmaer og bosætning.

- Der er rigtig mange, der synes, at det, vi laver, er spændende og som er interesseret i det. Vi vil rigtig gerne være flere, så vi kan komme i gang med at udvikle og skabe, siger John Row.

Da han for godt seks år siden flyttede til Grenaa med sin kæreste, var det med udsigten til at kunne få råd til hus med muligheder, havudsigt og tæt på Aarhus.

- Jeg har altid været meget optaget af klimaproblemet. Både lokalt og på verdensplan. Og jeg har været bekymret for, hvad det er for en verden, mine to døtre går i møde. Jeg er optaget af at gøre verden bedre for vores børn og børnebørn. Men det har også været en meget overvældende følelse af at være næsten magtesløs, siger John Row.

I stedet for at sætte sig paralyseret ned og lade handlingslammelse og frygt få overtaget, besluttede John Row sig for at gå i en helt anden retning.

I det sydlige England ligger et projekt, som på alle måder blev inspiration for John Row og tankerne i foreningen Earthlab.

- Eden Project er fuldstændig uafhængig af økonomiske og politiske interesser. De har formået at gøre sig selv attraktive for hele verden, for turister, for lokale erhvervsdrivende og for lokalbefolkning i Cornwall, fortæller John Row.

Det er den hollandske forretningsmand Tim Smit, der fik de første næsten vanvittige tanker til Eden Project, som han var med til at stifte.

Mange grinede af ham og han mødte mange, der var uddannet i at sige nej. Men nu er stedet godt og grundigt sat på verdenskortet.

Eden er nu i gang med at udvikle projekter på alle kontinenter og kigger efter nye projekter at gå ind i.

John Row arbejder på om vi kan få Eden Project med på udviklingen på Djursland. Deres nye projekter tager udgangspunkt i de lokale forhold og behov.

Eden Project er et slags eksperimentarium, der udforsker sammenhængen mellem stort set alting i naturen. Projektet har formået at sætte fokus på klima og er blevet verdenskendt. Og samtidig har Eden Project stimuleret turisme, bosætning, jobs, virksomheder og bæredygtig vækst i Cornwall for 20 milliarder kroner.

Men da Tim Smit i slutningen af 1990'erne første gang så stedet, som i dag minder mest om - ja Edens Have - var det et udtømt krater, hvor der i årevis var blevet hentet ler op til porcelænsproduktion.

Siden er der skabt et eksperimentarium af planter, træer, biotoper, liv, arkitektur og alt muligt andet, som er med til at vise, hvordan teknologien og mulighederne for at handle på klimakrisen hele tiden udvikler sig.

Og det er præcis, sådan et sted, John Row forestiller sig på havnen i Grenaa. En bygning, der er integreret i den ambitiøse klimasikring af byen, der allerede er i gang.

- Jeg forestiller mig en smuk bygning på havnen i Grenaa, der skal stråle og lyse af bæredygtigt byggeri og  som kan alt muligt. Der skal alting kunne ske.

- Bygningen skal være de fysiske rammer for en eksplosion af kreativitet og alverdens tiltag inden for klima og miljø. Udstillinger, koncerter, konferencer mad, dyrkning, teknologi, forskning, undervisning, underholdning. Alt muligt, hvor fællesnævneren er viden, inspiration og motivation til, hvordan vi hver især kan gøre noget aktivt og samtidig have det sjovt.

- Det skal hele tiden være i udvikling og forandring, for vi får hele tiden ny viden, forklarer John Row.

Earthlab er allerede i forbindelse med en række andre klimaprojekter både i Danmark og i udlandet.

Og både hos kommunen og alle andre, der indtil nu har hørt om foreningen og tankerne om et stort internationalt udstillings- og oplevelsescenter for klima og miljøløsninger på havnen i Grenaa, er der nysgerrig opbakning.

- Lige nu er der en masse forskellige ting i gære. Vi er med i kommunens klimabus, og når kommunen i weekenden inviterer til at diskutere visionerne i klimasikringen af Grenaa, har jeg fået lov til at præsentere vores forening og visioner.

Jacob Fischer, der er arkitekt på tegnestuen Lytt og en af hovedkræfterne bag det forslag, der har vundet konkurrencen om, hvordan Grenaa skal klimasikres i fremtiden, glæder sig til at høre mere om Earthlab.

- Det er meget interessant, at vi har en mand og en forening med den slags ambitioner på banen. Det lyder rigtig spændende, og der er jo plads nok på havnen, siger Jacob Fischer.

Og sådan er reaktionen tit, når John Row fortæller om mission og visionen i Earthlab.

- Der er mange interesserede, som sidder og venter på, at der skal ske noget, så de for alvor kan tro på missionen og visionen og derfor begynder at handle. Det er det, det handler om, siger John Row.

På foreningens hjemmeside earthlab.dk kan du læse mere om foreningen og melde dig under fanerne, hvis du vil være med til at handle.

- Vi mangler alle, som vil være med til at lave aktiviteter, få idéer, udvikle ideer, søger fonde og alt det andet, der skal gøres.

- The sky is the limit, og verden har brug for det. Vi arbejder os frem fra en drøm og en idé og skaber noget vigtigt sammen, siger John Row.

På lørdag har du rigtig god mulighed for at finde ud af, hvordan havnen i Grenaa kommer til at ændre sig i fremtiden.

Her inviteres alle nemlig til at høre om visionerne for Grenaa og projektet.

- Formålet med at mødes på det her stadie i processen er, at så mange som muligt skal have mulighed for at byde ind, inden ingeniører og arkitekter går i gang med at konkretisere projektet, siger klimakoordinator Sidsel Prahm.

En ting er nemlig at komme med den bedste ide til, hvordan Grenaa kan tilpasse sig fremtidens klima. Noget andet er at skabe ejerskab til projektet i byen, så også byens indbyggere, organisationer, foreninger, erhvervsliv og kommende turister får en oplevelse, de kan være stolte af og som fungerer i virkeligheden.

Grenaa er en af Danmarks mest udsatte byer, når det gælder en fremtidig trussel fra havvandsstigninger og ekstrem nedbør.

Som NorddjursLIV gennem de seneste måneder har beskrevet og fortalt, så giver Grenaas placering på Jyllands næse lige ud til Kattegat, Grenåens opsamling af vand fra baglandet og det høje grundvandsniveau i byen, massive udfordringer med vand.

Med økonomisk støtte fra Realdania udskrev kommunen tidligere på året en konkurrence, hvor tre hold hver udviklede et bud på, hvordan Grenaa kan sikres i fremtiden, samtidig med, at projektet bliver en gevinst for byen.

Tegnestuen Lytt Arkitekter vandt med et forslag om at dele havnen op i selvstændige øer.

Ideen er, at øerne både skal fungere som bølgebrydere og skabe mere tydelig identitet til de forskellige områder af havnen.

- Jeg håber, at der kommer en masse mennesker, der vil være med til tale om ideer og muligheder. Både mennesker, som har været med i processen men også nogle, der ikke ved ret meget om projektet, men som har gode ideer og ønsker, siger arkitekt Jacob Fischer, der er ansvarlig for vinderprojektet hos Lytt Arkitekter.

Der er arbejdet lidt videre med projektet, siden vinderen af konkurrencen blev fundet, men der er stadig ikke noget, der ligger helt fast. Det er præcis derfor, at mødet holdes nu, hvor der stadig kan foretages ændringer, forklarer Sidsel Prahm.

- Vi er nok mest vant til at præsentere projekter, når de er færdige. Men så er der ikke rigtig noget at ændre. Det her er et forsøg på at gøre det på en anden måde, og præsentere det vi har midt i processen.

- Vi vil meget gerne høre folks tanker og ideer. Alle de perspektiver, der kan hjælpe rådgivere og arkitekter med at lave det bedst mulige resultat til glæde og gavn i byen, siger Sidsel Prahm.

En af de nyeste tanker og initiativer er John Row og foreningen Earthlabs tanker om stort internationalt udstillings- og oplevelsescenter for klima og miljøløsninger på havnen i Grenaa. Læs den historie her.

Det er sin sag at sikre en by som Grenaa mod havvandsstigninger og stormflod. Mange i byen ved allerede, hvordan det føles at have vand inde i huset. Med udsigt til stigende have og stadig mere ekstremt vejr, vokser opgaven med at beskytte Grenaa.

Det er en omfattende proces, for Grenaa er udfordret af vand fra alle sider. Regnvand, højt grundvand, Grenåen og Kattegat med udfordringer for byens logisk og ikke mindst kloaksystemer.

NorddjursLIV har fortalt om udfordringerne og de mulige løsninger siden marts 2022, hvor kommunalbestyrelsen udskrev en konkurrence for at få bud på, hvordan den helt store masterplan for sikring af byen kan se ud.

Læs alle historierne her, så er du helt opdateret på arbejdet med den enorme opgave.

Ugens nyhedsoverblik bringer os til Grenaa, hvor en af lørdagens finalister i Den Store Bagedyst har sit ophav.

Det bringer os også til Fjellerup, hvor det nu står endeligt klart, at projektet Fjellerup Strandliv ikke bliver til noget.

Vi skal tilbage til Grenaa, hvor der nu er sat åbningsdato for den store Harald Nyborg-butik på Hesselvang.

Slutteligt er der rokade i kommunalbestyrelsen, da Jens Meilvang (LA) har frasagt sin formandspost i miljø- og teknikudvalget efter folketingsvalget.

God fornøjelse!

På lørdag er der finale i Den Store Bagedyst, og her på redaktionen elsker vi programmet, der giver i hvert fald den ene halvdel af os lyst til at kaste os over moussekager, hjemmelavede birkes og smukke småkager.

Derfor kommer jeg i denne uge med tre bagerelaterede anbefalinger, du kan kaste dig over:

🧁 Vores kollegaer på FavrskovLIV har talt med Louise Sloth, der er tilrettelægger i DR Livsstil og Fakta. Hun har været med i tilblivelsen af Den Store Bagedyst siden begyndelse, og kommer med gode historier og sjove ting, du måske ikke vidste om programmet. Du kan læse artiklen ved at klikke her.

🥨 December står (næsten) for døren, og er der noget jeg i sandhed holder af, så er det jul. Og ingen jul uden småkager! Sidste år kastede min kæreste og jeg os ud i vaniljekranse for første gang, og jeg siger jer, at den her opskrift er vanedannende god.

🎅 Orker du ikke at kaste dig ud i bagningen selv, så er vaniljekransene, klejnerne og honninghjerterne begyndt at dukke op rundt omkring hos de norddjurske bagere. Så hermed en opfordring til at besøge din lokale bager. Udover at du støtter butiksejere, der har det svært i disse tider, så får du noget lækkert med hjem til kaffen. Win-win.

Er du i nærheden, kan jeg særligt anbefale klejnerne fra Havnebageren i Grenaa, der er hjernedødt gode. I år har jeg dog planer om at besøge flere bagere i det norddjurske, så  tip mig endelig hvis du har et sted, jeg skal forbi.