- Det gik desværre fuldstændig, som jeg havde forudsagt, siger Karin Isling efter det lovede møde med den kommunale sagsbehandler.

- Teis har mistet sine ledsagertimer med Gerner, og kan nu se frem til ikke at komme nogen steder hen. Vi har selvfølgelig klaget over afgørelsen, men det kommer der nok heller ikke noget ud af, konstaterer hun lettere opgivende.

For et par uger siden fortalte NorddjursLIV om Karin Islings frustrationer på vegne af hendes søn, Teis.

Hun havde skrevet til NorddjursLIV i åbenlys frustration over, at ingen - hverken personalet på hendes søns bosted, de politikere, hun har spurgt eller de embedsmænd, hun bliver sendt videre til - tilsyneladende vil svare på hendes spørgsmål.

- For min søn Teis er de to timers ledsagelse det vigtigste i hele hans verden. Uden sammenligning. Det er det eneste, han glæder sig til. Det er det eneste, der motiverer ham. Og det eneste, han taler om, siger Karin Isling.

Teis er 37 år og handicappet. Han er spastiker og udviklingshæmmet, og derfor bor han på bostedet Kærvang i Ørsted, hvor han har boet siden 2005.

I hverdagen er Teis helt afhængig af hjælp fra personalet, og han kan ikke komme udenfor bostedet og opleve noget på egen hånd.

Men otte timer om måneden kan han være sammen med Gerner.

- Teis elsker Gerner. Og han elsker deres ture sammen. Det er hans åndehul og fristed i løbet af ugen, fortalte Karin Isling.

I løbet af året viste det sig, at der på voksen- og plejeudvalgets område var udsigt til et stort overforbrug, og udvalget bad derfor forvaltningen om at finde mulige besparelser.

Her viste tallene, at man kunne spare godt 150.000 kroner ved at fjerne den visiterede ledsagelse efter servicelovens §81 fra i alt 15 beboere på kommunens bosteder.

Herunder Karin Islings søn Teis.

§81 bestilles af kommunens myndighedsafdeling og ydes til borgere, hvor ledsagelse kan vedligeholde eller fremme den personlige udvikling og dermed fastholde eller udvikle borgerens serviceniveau. §81 betales af kommunen, mens borgeren selv kan bestemme, hvem der skal være ledsager, og hvad ledsagelsen skal bruges til.

Karin Isling frygtede, at hendes søn ville slukke, hvis han ikke længere havde timerne med Gerner at se frem til, men borgmester Kasper Bjerregaard (V) forsikrede, at alle, der havde fået frataget deres ledsagelse, ville blive vurderet individuelt.

- Alle de berørte borgere vil blive inviteret til et møde, hvor vi individuelt vil undersøge behovet og muligheden for andre løsninger, sagde Kasper Bjerregaard dengang.

Det møde havde Karin Isling ikke de store forhåbninger til. Dengang forudså hun, at Teis ville miste sine ledsagertimer med Gerner, og at kommunen i stedet for ville tilbyde den ledsagelse, som bostedet efter servicelovens §85 skal stå for.

§85 minder om §81 med den store forskel, at det med §85 er bostedet, der skal stå for ledsagelsen. Der følger ikke ekstra penge med, hvilket selvsagt stiller krav til bostedets normering og mulighed for at afsætte personale og ressourcer til ledsagelse af beboerne.

- Op til mødet var Teis helt ude af den. En fra personalet, som Teis kender rigtig godt, gik med til mødet. Så var der i det mindste én, der kendte Teis, fortæller Karin Isling.

Med til mødet havde Karin Isling og Teis en bisidder fra CP Danmark, Landsforeningen for Cerebral Parese - tidligere spastikerforeningen.

- På mødet spørger vores bisidder ind til muligheden for ledsagelse på bostedet. Det rækker normeringen slet ikke til. Det er der ikke mulighed for, lød svaret fortæller Karin Isling.

På mødet fortalte en repræsentant for personalet på bostedet ifølge Karin Isling loyalt om den betydning, ledsagelsen med Gerner har haft for Teis. At Teis altid har glædet sig i dagene op til turene med Gerner og om, hvor rolig Teis altid har været i dagene efter turene.

Det noterede sagsbehandleren, inden mødet sluttede.

Få dage modtog Teis så kommunens afgørelse. Og helt som forventet er det slut med ledsagelse sammen med Gerner efter §81.

Men kommunen er også nået frem til, at Teis vurderes at have behov for ledsagelse til selvvalgte aktiviteter, ud over de tilbud, der er i hans bo- og dagtilbud, på 8 timer om måneden. Dog efter §85 i stedet for §81.

Umiddelbart fjerner kommunen otte timers ledsagelse for at erstatte dem med otte nye timers ledsagelse.

Men sådan er det ikke.

De otte timer Teis indtil nu har været visiteret til, og som han har brugt sammen med Gerner, er blevet betalt af en kommunal pulje uden om bostedets økonomi.

De nye otte timer er efter §85, som betyder, at bostedet, skal stå for ledsagelsen.

Norddjurs Kommune oplyser til NorddjursLIV, at bostederne har et rammebudget og tildeles en bestemt takst per visiteret borger.

Altså en gennemsnitstakst uden hensyntagen til beboerne individuelle behov. Det betyder, at bostederne ikke kompenseres for deres ekstra udgifter, når eksempelvis Teis skal have otte timers ledsagelse.

Tina Lykke Andersen, der er aftaleholder og områdeleder for det bosted, hvor Teis bor, bekræfter, at normeringen ikke rækker til individuel ledsagelse.

- Der er mulighed for den nødvendige ledsagelse for eksempel i forbindelse med lægebesøg. Men individuel ledsagelse, hvor borgeren selv bestemmer, hvad der skal ske, er det meget svært at finde mulighed for.

- Social ledsagelse for eksempel i forbindelse med juleindkøb eller lignende vil være gruppebaseret, fortæller Tina Lykke Andersen til NorddjursLIV.

Begrundelsen er økonomi. Der er ikke plads i budgettet og afledt normeringen til at foretage den individuelle ledsagelse.

- Her kigger vi som botilbud også på rammen som er Norddjurs kommunens fastsatte serviceniveau, og myndigheds (VUM/sagsbehandlers) bestilling til os som botilbud. Der simpelthen ikke plads i budgettet til at foretage den individuelle ledsagelse.

Når bostederne ikke kompenseres for deres ekstra udgifter til ledsagelse, betyder det, at kommunen har sparet udgiften ved ledsagelse til Teis. Men da både personale og ledelse på Teis' bosted har tilkendegivet, at det med den aktuelle normering ikke kommer til at ske, kan Teis reelt se frem til ingen ledsagelse overhovedet.

- Jeg har ikke været et sekund i tvivl om, at det ville ende sådan her. Hvorfor skulle kommunen spare to timer om ugen væk, for så at give Teis to nye timer om ugen, spørger Karin Isling retorisk.

Nu klager Karin Isling over afgørelsen, men der kan gå måneder før der kommer en afklaring på den klage.

Ledsagelsen og timerne med Gerner har været med til at skabe glæde i Teis' hverdag. Det er alle, der har noget med Teis at gøre, enige om.

Og Karin Islings frustration retter sig da heller ikke mod bostedet eller personalet.

Men hun frygter for den fremtid, hendes søn nu kigger ind i, hvor noget af det eneste, Teis kunne glæde sig til, som gav indhold i livet og får Teis til at føle sig fri og uafhængig, bliver taget fra ham.

- Hvis de tager ledsagelsen væk fra han, så er jeg virkelig bange for, at Teis slukker, konstaterer Karin Isling.

Det handler om en besparelse. Godt 150.000 kroner om året ifølge velfærdsdirektør Lene Mehlsen Thomsens svar til NorddjursLIV.

I en økonomisk, kommunal sammenhæng må det med rimelighed betragtes som en dråbe i havet, men for 15 borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse på kommunens bosteder kan det betyde alverden.

Det er Karin Isling som, på vegne af sin søn Teis, retter lyset mod Norddjurs Kommunes tilbud om ledsagelse af de borgere, der bor på kommunens fem bosteder.

Teis er 37 år og handicappet. Han er spastiker og udviklingshæmmet, og derfor bor han på et bosted i Ørsted, hvor han har boet siden 2005.

I hverdagen er Teis helt afhængig af hjælp fra personalet, og han kan ikke komme udenfor bostedet og opleve noget på egen hånd.

Karin Isling råbte vagt i gevær, da kommunen tidligere på året meddelte, at de sidste to timers ugentlig ledsagelse til Teis bliver sparet væk fra årsskiftet.

Men ved at læse handicaprådets årsberetninger fra de seneste fire-fem år bliver det tydeligt, at netop ledsagelse til beboerne på kommunens bosteder har været problematisk gennem mange år.

For at få et overblik over problemstillingen og en dybere indsigt i, hvorfor muligheden for ledsagelse er så vigtig for beboerne på kommunens bosteder, har NorddjursLIV spurgt den tidligere formand for handicaprådet, Peter Hjulmand.

Han er selv far til en beboer på et bosted, og derfor kender han til problematikken omkring ledsagelse. Både som pårørende men også som formand for handicaprådet gennem mange år, hvor problemer med ledsagelse i kommunen er blevet bragt op igen og igen.

Peter Hjulmand gør opmærksom på, at der er cirka 100 borgere i målgruppen for §85-ledsagelse, og kan konstatere, at en stor del af målgruppen ikke får den individuelle ledsagelse, som de har behov for.

- Det er uholdbart og noget, vi har forsøgt at gøre opmærksom på i årevis.

Tidligere ministre har udtalt, at alle borgere i Danmark har behov for at deltage i det offentlige liv, og både Manu Sareen (R) og Astrid Kragh (S) har i løbet af deres perioder som ministre udtrykt en klar forventning om, at kommunerne følger lovgivningen på området.

Der er muligvis forskellige behov fra borger til borger. Men alle har behov for at komme ud og deltage i det offentlige liv.

Peter Hjulmand er helt enig med de to tidligere ministre.

- Ledsagelse er borgerens mulighed for at deltage i det offentlige liv og skabe sociale relationer til andre mennesker uden for bostedet. Det er en rettighed, der er lovfæstet i serviceloven, indleder Peter Hjulmand.

Når man bor på et kommunalt bosted, skyldes det, at man ikke er i stand til at bo alene. Årsagen kan være et fysisk eller psykisk handicap, der gør, at man ikke kan varetage sit eget liv og dagligdag.

Man er afhængig af personalets hjælp for at få hverdagen til at hænge sammen, og derfor er man selvsagt også afhængig af hjælp - ledsagelse - når man skal uden for bostedet.

- Hvis en borger på et bosted ikke har adgang til ledsagelse til selvvalgte aktiviteter, uafhængigt af bostedet, kan det resultere i stagnation og tilbagegang i den personlige udvikling. Det kan også resultere i ensomhed og frustration.

- Borgerne kan simpelthen ende i den situation, at de handler i afmagt og nogle gange udadreagerende, forklarer Peter Hjulmand.

Det er ifølge ham altså helt afgørende for beboerne på bostedernes trivsel, at de oplever noget uden for bostederne og udvikler sig som mennesker med liv som alle andre.

Men i modsætning til alle andre kan borgere på et kommunalt bosted som regel ikke bevæge sig frit hvorhen de vil. De er afhængige af, at der er nogen, der ledsager dem.

Det kan i nogle tilfælde være venner eller familie, men det er også helt centralt for den enkelte borger, at de også selv frit kan disponere over deres tid.

Som Karin Isling tidligere har fortalt til NorddjursLIV, er det bedste hendes søn ved at besøge sin ledsager derhjemme og i et par timer opleve at være et selvstændigt og uafhængigt menneske.

Det er længe siden, det er slået fast, at psykisk- og eller fysisk udviklingshæmmede og handicappede har de samme behov for at opleve og skabe relationer som alle andre.

Og derfor er det behov også lovfæstet i serviceloven, som beskriver, hvad mennesker i Danmark har ret til og krav på.

De paragraffer, der omhandler ledsagelse findes i serviceloven som §81, §85 og §97.

Det er muligvis lidt langhåret, men kort fortalt skal en kommune give 15 timers ledsagelse (§97) til borgere over 18 år og under 67, som ikke selv kan færdes uden for hjemmet. Det er den kommunale myndighedsafdeling, som bestiller ledsagelsen, og pengene følger med borgeren ud til bostedet.

Borgeren kan selv bestemme, hvem der skal ledsage, og hvad ledsagelsen skal bruges til.

§81 bestilles også af kommunens myndighedsafdeling og ydes til borgere, hvor ledsagelse kan vedligeholde eller fremme den personlige udvikling og dermed fastholde eller udvikle borgerens serviceniveau. §81 betales af kommunen, mens borgeren selv kan bestemme, hvem der skal være ledsager, og hvad ledsagelsen skal bruges til.

§85 er det samme som §81 med den store forskel, at det med §85 er bostedet, der skal stå for ledsagelsen. Der følger ikke ekstra penge med, hvilket selvsagt stiller krav til bostedets normering og mulighed for at afsætte personale og ressourcer til ledsagelse af beboerne.

En gang om året mødes kommunens sagsbehandler med borgeren for at fastlægge indholdet i den indsats, der skal ydes det følgende år.

I Norddjurs foregår det efter VUM-metoden, som via en gennemgang af 11 punkter skal afklare borgeren behov.

VUM'en er helt central. Det er nøgledokumentet for resten af forløbet i det kommende år.

Man kan sige, at det er kommunens "bestilling" til bostedet om, hvilke foranstaltninger, der skal sættes i værk for den enkelte borger.

Det er også i dette tilfælde bostedets ansvar, at opgaven reelt udføres.

VUM'en er altså den beskrivelse af borgeren og borgerens behov, der danner grundlag for den handleplan eller indsatsplan, som igen er kommunens krav til i dette tilfælde bostedet om, hvad der skal leveres i forhold til den enkelte borger.

- Og hvis det ikke er meget præcist beskrevet, hvad borgerens helt konkrete behov er, bliver det op til bostedet at vurdere, fortsætter Peter Hjulmand.

Her opstår ifølge Peter Hjulmand et problem. Ifølge ham er det nemlig op til beboeren selv eller dennes pårørende at gøre opmærksom på behovet for at komme uden for bostedet og deltage aktivt i det sociale liv.

- Det er der rigtig mange beboere og pårørende, der ikke er klar over. Derfor er det min påstand, at der heller ikke er ret mange beboere på bostederne, der efterspørger ledsagelse, siger Peter Hjulmand.

NorddjursLIV har spurgt Norddjurs Kommune om, hvorvidt kommunens sagsbehandlere skal gøres opmærksom på ønsket om ledsagelse.

Og ifølge velfærdsdirektør i Norddjurs Kommune, Lene Mehlsen Thomsen, er det ikke korrekt, at ledsagelse kun gives, hvis pårørende gør sagsbehandleren opmærksom på en borgers behov for ledsagelse.

- Vi er bekendt med, at der er borgere og pårørende, som har ønsker til individuel ledsagelse, som overstiger det, som er muligt at levere indenfor den afsatte økonomiske ramme i botilbuddene. Det er dog ikke korrekt, at ledsagelse kun gives, hvis pårørende gør rådgiver opmærksom på en borgers behov for ledsagelse, skriver Lene Mehlsen Thomsen til NorddjursLIV.

NorddjursLIV har også spurgt velfærdsdirektør Lene Mehlsen Thomsen om en opgørelse over, hvor mange beboere, der reelt bliver tildelt ledsagelse på de kommunale bosteder, og hvor mange timer kommunens bosteder bruger på ledsagelse af beboerne.

Det skal i i princippet være en del af alle beboernes handleplaner, hvis man skal tro de tidligere socialministres udsagn om, at alle har brug for at deltage i det sociale liv.

- Den ledsagelse, som indgår som en del af dagligdagen i tilbuddet, er ikke visiteret og registreres ikke som en særskilt ydelse.

- Hvor meget pædagogisk ledsagelse, den enkelte beboer modtager som en del af arbejdet med vedkommendes indsatsmål, fremgår af den enkeltes indsatsplan. En opgørelse heraf vil kræve en manuel gennemgang af alle borgernes indsatsplaner, lyder det i svaret fra velfærdsdirektør Lene Mehlsen Thomsen.

Ud fra samtaler med nuværende og tidligere medarbejder og ledere på kommunens bosteder, og efter samtaler med beboere, pårørende og interesseorganisationer, tegner der sig et klart billede af, at den ledsagelse, der alene varetages af bostedet, reelt aldrig finder sted.

- Der er simpelthen ikke penge til det i forhold til normeringerne, lyder det samstemmende.

Peter Hjulmand mener, at problemerne opstår, fordi bostedernes økonomi er bestemt ud fra kommunens økonomiske formåen og ikke beboernes individuelle behov.

Det bekræfter velfærdsdirektør Lene Mehlsen Thomsen:

- Botilbuddene har et rammebudget og tildeles en bestemt takst pr. visiteret borger. Botilbuddene kompenseres ikke for deres udgifter til ledsagelse specifikt, skriver hun i et svar til NorddjursLIV.

Med andre ord er det altså en belastning for et botilbud, hvis en beboer skal have ledsagelse, da det stiller krav til flere medarbejdere, som kommunen ikke kompenserer bostedet for.

Det er et andet centralt problem, som handicaprådet flere gange har peget på gennem årene. Rådet har igen og igen gjort opmærksom på, at bostedernes økonomiske vilkår ikke tillader ledsagelse i tilstrækkeligt omfang.

Handicaprådet har også flere gange i deres årsberetninger gjort opmærksom på, at de mange lederskift på kommunens bosteder, efter rådet overbevisning, viser, at lederne er trængt økonomisk, og rådet har foreslået, at bostedernes økonomi bliver analyseret.

En række nuværende og tidligere medarbejdere og ledere på kommunens bosteder har overfor NorddjursLIV tilkendegivet, at normeringen på bostederne langt fra tillader, at der bruges tid på ledsagelse af beboerne udenfor bostederne.

Og senest har Karin Isling fået den samme besked, da repræsentanter fra sin søns bosted klart bedyrede, at ledsagelse til hendes søn aldrig ville kunne lade sig gøre med bostedets normering og økonomi.

Tina Lykke Andersen, der er aftaleholder og områdeleder for det bosted, hvor Teis bor, bekræfter, at normeringen ikke rækker til individuel ledsagelse.

- Der er mulighed for den nødvendige ledsagelse for eksempel i forbindelse med lægebesøg. Men individuel ledsagelse, hvor borgeren selv bestemmer, hvad der skal ske, er det meget svært at finde mulighed for.

- Social ledsagelse for eksempel i forbindelse med juleindkøb eller lignende vil være gruppebaseret, fortæller Tina Lykke Andersen til NorddjursLIV.

Ifølge den måde Norddjurs Kommunes økonomi styres på er det op til det enkelte fagudvalg at sikre overholdelse af budgettet.

I sagen om besparelsen på ledsagelse med afsæt i Servicelovens §81 blev i alt 15 beboere på kommunale bosteder, herunder Karin Islings søn, frataget deres ledsagelse, da fire ud af udvalgets syv medlemmer i august nikkede ja til forvaltningens forslag til de nødvendige besparelser.

Et flertal bestående af udvalgsformand Mads Jensen (K), Diana Therese Mikkelsen (løsgænger), Rikke Albæk Jørgensen (V) og Jens Kannegaard Lundager (NB) fjernede her ledsagelse efter §81 og sparede dermed kommunekassen for godt 150.000 kroner om året ifølge velfærdsdirektør Lene Mehlsen Thomsens seneste svar til NorddjursLIV.

Jytte Schmidt (SF) tog forbehold, mens socialdemokraterne Karoline Bergkvist Søgaard og Tom Bytoft begge stemte imod.

Senere nikkede et flertal i kommunalbestyrelsen også til besparelserne.

NorddjursLIV har stillet en række spørgsmål til Norddjurs Kommune vedrørende ledsagelse til borgere på kommunens bosteder.

Af svarene fra velfærdsdirektør Lene Thomsen kan det umiddelbart tolkes sådan, at Norddjurs Kommune ikke har overblik over, hvor mange blandt kommunes borgere, der bor på kommunale botilbud, der har behov for eller ytret behov for ledsagelse og i hvilket omfang.

Der er tilsyneladende heller ikke noget overblik over, hvor mange timer, de kommunale bosteder bruger på at imødekomme de behov for ledsagelse, beboerne har eller har ytret.

Det stiller naturligvis spørgsmålet: Hvis ikke kommunen har overblik over, hvor mange borgere på de kommunale botilbud, der har behov for ledsagelse og i hvilket omfang - og hvis det ikke opgøres, hvor mange timer, bostederne reelt afsætter til ledsagelse - hvordan sikrer kommunen så, at borgernes behov for og ret til ledsagelse efterkommes i tilstrækkeligt omfang?

Det spørgsmål har NorddjursLIV stillet kommunen, og vi afventer et svar.

I kommende nyhedsbreve følger vi naturligvis op på, hvilke politiske overvejelser, der ligger bag flertallet i voksen og plejeudvalgets beslutning om at fjerne ledsagelse efter §81, og vi følger op på, hvordan politikerne vil kontrollere, at borgerne på kommunens bosteder reelt får den ledsagelse, som de ifølge serviceloven har ret til og krav på.

Ugens nyhedsoverblik er en blandet landhandel, der bringer os rundt i kommunen.

Vi runder blandt andet ældrerådet, der ikke mener, det er demokratisk, at de fik knap 16 timer til at komme med et høringssvar til besparelser på handicap- og ældrerådet. I Grenaa er en stor skulptur til mere end en million kroner afsløret foran Kulturhuset Pavillonen, og det er også her, at et kendt, dansk band spiller koncert næste år.

På Gammel Estrup er der 130.000 kroner på vej til tilpasning af vinduer, så museet kan gå en varmere fremtid i møde. Og så skal vi desværre sige farvel til en vaskeægte "Grenaa-dreng", der er død, 90 år gammel.