På førstepladsen finder vi historien om Kirsten Swift og Sostrup Slot.

I slutningen af august var NorddjursLIV forbi slottet, og her blev vi blæst bagover - både af Kirsten Swifts og hendes fortælleevner, men også af historien om slottet.

Sostrup Slot blev bygget i årene mellem 1599 og 1606, og var i en lang årrække hjem for forskellige adelsmænd.

Da den sidste adelsmand i 1945 forlod slottet, var det kortvarigt lejr for østeuropæiske flygtninge efter 2. verdenskrig og siden kostskole. I 1960 blev slottet købt af en række nonner, der drev det som blandt andet kloster, indtil 2014 hvor Kirsten Swift købte slottet.

Siden har hun ladet slottet og de omkringliggende bygninger gennemgå en omfattende renovering, og i dag driver hun Sostrup Slot som retrætested, kursus-konferencecenter og ferieboligudlejning.

Artiklen, der altså blev årets mest læste, gennemgår historien fra begyndelse, og giver dig fortællingen om, hvorfor Kirsten Swift forlod sit liv i Californien for at drive slot ved Gjerrild.

Læs eller genlæs historien ved at klikke her.

Tilbage i september besøgte vi Helle og Roan Lysdal, der driver Fjellerup Vaffelbageri.

Som så mange andre var de også pressede over de stigende udgifter til blandt andet strøm og råvarer, og det betød, at den drøm, de havde om at drive vaffelbageriet, kunne få en ende.

- Sådan noget som prisen på fritureolie er steget med 300 procent. Smør er steget med 20 procent og is med næsten 15 procent, fortalte Roan Lysdal i den forbindelse til NorddjursLIV.

Historien er endt på en andenplads over de mest læste i året. Fik du den ikke læst - eller vil du genlæse den - kan du klikke her.

For nu er vaffelbageriet lukket for sæsonen, og så håber Helle og Roan Lysdal, at det lysner lidt når de åbner igen til foråret.

Kort før jul sidste år udkom en ny analyse fra Momentum. Den viste, at 15,2 procent af de 35-årige, der ellers var fraflyttet kommunen, er flyttet hjem igen.

Altså er det mere end hver sjette, der bosætter sig i Norddjurs igen efter at være flyttet herfra.

En af dem er Thine Gosvig Haaber, og historien om hende er endt på en tredjeplads over årets mest læste artikler.

For snart ni år siden flyttede hun med sin mand, Jacob, til Stenvad og siden er familien udvidet med tre børn og en hund. Hun er selv fra Hedegård, han fra en større by i Nordjylland, og derfor krævede det lidt overtalelse at få ham med til den lille by.

Sin egen barndom beskriver Thine som god og tryg i en 'bullerby' på Djursland, og samme oplevelse ville hun gerne give sine børn.

- Den barndom, vores børn får her, er tryg. Der er mange legekammerater inden for gåafstand, der er mange aktiviteter, de kan gå til, og de har mulighed for at være tæt på naturen, fortalte Thine Gosvig Haaber i januar til NorddjursLIV.

Her understregede både hun og Jacob Gosvig Haaber også, at de på ingen måde har fortrudt at være flyttet til Stenvad.

- Der sker en masse godt, og der er mange folk, der gerne vil noget, siger Thine Gosvig Haaber.

Du kan læse eller genlæse historien ved at klikke her.

Årets fjerdemest læste artikel er relativt ny.

Det var nemlig i slutningen af november, at NorddjursLIV har forbi Rasmus Jensen, der er animator og illustrator.

Hans nysgerrighed og passion for tegning og kunst har bragt ham på eventyr i det meste af verden, men i dag bor han i Grenaa, hvor han laver sin egen kunst og skaber kreative rammer for at kunne dele sin kærlighed for det at tegne med andre.

Hans ambition er at skabe fællesskaber for kreative mennesker fra hele Djursland og hans devise er, at man kan hvis man vil.

Få hele historien om Rasmus Jensen, hans passion for tegning og hans rejse rundt i verden ved at klikke her.

På femtepladsen finder vi historien om Marianne Andersen og Carsten Sørensen, der driver Hotel Crone på havnen i Grenaa.

Vi besøgte dem i januar, da vi undersøgte, hvilken betydning det havde for Grenaa og byens borgere, at der lå borerigge i havnen.

Betydningen viste sig også ikke at være helt undseelige.

Hos Hotel Crone kan de i hvert fald virkelig mærke forskellen, når der ligger borerigge i havnen. Både økonomisk men også personligt.

- De bliver som familie for os, er det første Marianne Andersen siger om de store borerigges betydning for hotellet og restauranten.

I januar var det blandt andet boreriggen Innovator der pustede ud i havnen, og Hotel Crones opgave var at levere mad til folkene ombord.

- Siden den kom ind, har vi sørget for forplejning til mellem 40 og 120 mennesker tre gange om dagen. I gennemsnit har det betydet en øget omsætning på 200.000 kroner om måneden, fortalte Marianne Andersen i januar.

I øjeblikket er der ingen borerigge i havnen i Grenaa, men de kommer forbi med jævne mellemrum, og Marianne Andersen glæder sig til næste gang.

Du kan læse eller genlæse artiklen ved at klikke her.

Hvordan skal Grenaa se ud i fremtiden? Og hvordan vil man arbejde videre med kyst- og klimasikringen af byen?

Det er det helt store spørgsmål lige nu.

Det var tilbage i marts, at kommunen satte gang i en storstilet plan om kystsikring af Grenaa, der er en af kongerigets mest udsatte byer, når det gælder de problemer, der følger i kølvandet af stigende verdenshave og mere ekstremt vejr.

Derfor satte man gang i en konkurrence, og vinderen af dén foreslog blandt andet at skære havnen op i mindre bidder og lave nærmest usynlige barrierer, der skal sikre mod vandet, gennem byen.

Vi fortalte om vinderens planer i en artikel, der havnede på sjettepladsen over årets mest læste artikler.

- Vi skal sikre Grenaa. Vi vil gerne holde vandet ude, men ikke menneskerne inde, lød det i den forbindelse fra arkitekt Jacob Fischer, der er partner i Lytt og øverste ansvarlige for vinderforslaget.

Vil du læse mere om planerne, kan du klikke her.

Også købmændene kæmper med stigende udgifter til strøm.

Det måtte vi sande, da vi i september lagde vejen forbi en række købmænd i Norddjurs.

En af dem var Lone Schmidt, der driver Min Købmand i Trustrup. Hendes elregning plejer at være mellem 25.000 og 30.000 kroner. I juli var den 73.000 kroner, og der var kun udsigt til, at den ville stige fremover.

- Det er en ekstraudgift, der er meget, meget højere end min løn. Derfor ender de ekstra omkostninger som et stort minus på min kassekredit i banken, fortalte hun i den forbindelse til NorddjursLIV.

Ved at klikke her kan du få hele historien om Lone Schmidt og de andre pressede købmænd.

Siden NorddjursLIV var forbi, har Lone Schmidt fået solceller på taget af Min Købmand. Håbet er, at det kan gøre regningerne til strøm mindre i fremtiden.

Camilla Friis har siden hun var ung været fanget i en spiral i et kommunalt system, som hun ikke følte, gav hende den hjælp, hun havde brug for.

Med psykiske problemer i bagagen har hun haft svært ved at tage en uddannelse og passe et fuldtidsjob, men i dag er hun gået fra seks timer om ugen til 32, og særligt den fleksible tilgang til hendes situation har været helt afgørende.

Den historie bragte vi i februar, og den er endt på en ottendeplads over årets mest læste historier.

I dag er Camilla Friis stadig ansat på HSM Industri. Hun føler, at hun er landet på rette hylde, og husker folk på, at det er okay, hvis man ikke passer ind i de gængse kasser.

- Der er ingen, der passer ind i kasser, når kasserne er lavet til at passe til alle, som hun siger.

Læs eller genlæs historien om Camilla Friis ved at klikke her.

I sommer slog Dennis Weigelt og hans hustru dørene op til deres jordbærmark ved Fjellerup.

De første tanker om en jordbærmark begyndte at spire hos familien i sommeren 2021 og derefter var der ikke langt fra tanke til handling. Om ikke andet kunne familien prøve det af og se, om det var noget for dem, blev de enige om.

Selv er Dennis Weigelt uddannet agronom. Han arbejder i dag ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug og er derfor vant til at rådgive landmænd om netop det, han selv har kastet sig ud i - dyrkning af frugt og grøntsager.

Jordbær er ikke i sæson særlig længe, og desuden er det for længst for koldt til jordbær, men historien om Dennis Weigelt og hans jordbærmark blev årets niende mest læste.

Du kan læse eller genlæse den her.

Mere end et ton jordbær blev det til i sæsonen, og Dennis Weigelt har i øvrigt store planer om at åbne igen næste år.

Søren Larsen fra Grenaa er kendt mange steder i forvaltningen i Norddjurs Kommune.

De kender ham også i kommunalbestyrelsen, og mange har nok hørt ham stille spørgsmål enten til debatarrangementer, vælgermøder eller i byrådssalen, hvor han gentagne gange har gjort brug af spørgetiden, siden han flyttede tilbage til Grenaa i 2016.

Det kan være ganske irriterende, at han bliver ved med at spørge om det samme igen og igen, men hvis man spørger Søren Larsen selv, hvorfor han bliver ved, så svarer han, at det handler om retfærdighed.

Han har bevist, at han kan blive ved i årevis, og først når retfærdigheden sker fyldest, holder strømmen af spørgsmål op.

- Der er mange, der har sagt til mig, at jeg burde have været advokat. Men det bliver altså ikke i det her liv, konstaterer Søren Larsen.

Historien om Søren Larsen lander på en tiendeplads over årets mest læste artikler. Du kan læse eller genlæse den ved at klikke her.

For fem år siden pakkede Michael Lykke-Bertelsen de nyindkøbte vandrestøvler i tasken og tog til Sangstrup Klint for at gå en tur med sin kæreste.

- Pludselig bukkede jeg mig ned og samlede et søpindsvin, der er 65 millioner år gammelt, op. Det var fantastisk, har Michael Lykke-Bertelsen fortalt til NorddjursLIV.

Fundet kickstartede en helt særlig interesse, der siden har fyldt en del for Michael. Nemlig interessen for fossiler.

I dag går han ofte tur - både ved Sangstrup Klint, men også andre steder - og kælderen er fyldt med hans fund. Faktisk har han i sin kælder indrettet et fossilmuseum med en hjemmebygget montre, han kan have fossiler i.

Hans interesse har blandt andet fået ham til at starte Fossilsamlere på Facebook, hvor han deler sin interesse med 2.000 medlemmer. Og så spurgte han NorddjursLIV, om ikke kommunen ville være interesseret i at lave et fossilmuseum ved Sangstrup Klint?

- Det var da en god idé, som vi helt sikkert skal have kigget nærmere på, var svaret fra Allan Gjersbøl Jørgensen (S), udvalgsformand for kultur- og fritidsudvalget.

Du kan klikke her for at læse historien om Michael Lykke-Bertelsen og hans interesse, og her for at læse historien om hans forslag om et fossilmuseum - og udvalgsformandens svar herpå.

Kommunens voksen- og plejeudvalg kunne i september melde ud, at de som et led i en spareplan havde planer om at lukke varmtvandsbassinet i Hedebocentret i Grenaa, og det fik Lene Fribo, leder af FOF Djursland, til tasterne.

Hun havde ikke bare svært ved at forstå beslutningen, men også svært ved at se, hvordan man skulle effektuere beslutningen inden 31. december 2022.

- Jeg har svært ved at se, hvordan vi både skal gøre forholdene optimale, men også få det logistikmæssige på plads, så der er plads til os alle, på tre måneder, sagde Lene Fribo i den forbindelse til NorddjursLIV.

Det handlede blandt andet om, at Hedebocentrets varmtvandsbassin er lavet til gigtpatienter, og dermed er forholdene i det bassin optimale med blandt lavere vandstand, skridunderlag og gelænder. Lige så gode forhold var der ikke i svømmehallen i Grenaa Idrætscenter, hvor planen var, at de fleste brugere skulle over.

Vi talte i den forbindelse både med Lene Fribo om problematikken, som du kan læse mere om her. Men vi talte også med Bente Myrhøj, der var bruger af træningen i Hedebocentrets varmtvandsbassin.

- For mig er det ikke luksus, men det, der holder hjemmehjælpen fra døren, sagde hun i den forbindelse.

Der var dog ikke meget at gøre, for godt en måned senere stod det klart, at Hedebocentrets varmtvandsbassin ville lukke og slukke.

360.000 kroner kan lukningen spare kommunens budget for, og nu da beslutningen er taget, vil Lene Fribo se fremad.

- Det er ikke det udfald, jeg nødvendigvis havde håbet på, men nu er beslutningen er taget, og så får vi det bedste ud af det, sagde hun til NorddjursLIV i oktober.

Vi følger naturligvis op på, hvordan det kommer til at gå, når varmtvandstræningen fra januar skal finde sted i Grenaa Idrætscenter i stedet.

Karin Isling er mor til Teis. Han bor på bostedet Kærvang i Ørsted, fordi han er spastiker og udviklingshæmmet, og derfor afhængig af hjælp fra andre.

Det betyder også, at han ikke kan komme ud af hjemmet på egen hånd. Derfor er Teis helt afhængig af de otte timer, han har sammen med Gerner hver måned.

Gerner er Teis' faste ledsager, og hver anden uge tilbringer de fire timer sammen, hvor de laver alt muligt hyggeligt, som Teis godt kan lide.

Derfor blev Karin Islin også bange, da hun for godt to måneder siden fandt ud af, at kommunen tilsyneladende havde planer om at spare de otte timers ledsagelse væk.

Men hun kunne ikke få svar på, om hun havde ret i sine bange anelser. Hverken sagsbehandleren, socialchefen eller borgmesteren vendte tilbage, og det fik Karin Isling til at skrive til os.

- De to timer er et frirum væk fra bostedet og en meget stor del af hans livsindhold. Hvis de tager de sidste to timers frihed fra ham, så slukker han, sagde hun i den forbindelse.

Desværre viste Karins frygt sig at være begrundet. Borgmester Kasper Bjerregaard (V) oplyste til NorddjursLIV, at de borgere, der ligesom Teis er bevilliget ledsagelse efter §81 længere er tildelt de to ugentlige timers ledsagelse fra årsskiftet.

Du kan læse hele historien ved at klikke her.

Trine Kræmer Petersen så spændt til, da Fibia i det tidlige efterår 2021 begyndte at grave og lægge ledninger ned få meter fra deres hus.

Nu var der måske udsigt til, at de langt om længe kunne få hurtigere internet end det, de har levet med i al den tid, de har boet i Ålsrode.

Men glæden blev kort, for svaret fra Fibia var nej. Familien kunne ikke blive koblet på deres fibernet, men måtte klare sig med den eksisterende 30/10 Mbit-forbindelse.

Trods flere forsøg kunne familien ikke få svar fra Fibia på, hvorfor de ikke må få det hurtige internet, og det undrede Trine Kræmer Petersen, der derfor skrev til os.

- Måske kan I få bedre svar fra Fibia, end vi kan, lød det blandt andet.

Her kan du læse historien, hvor der også er svar fra Fibia. Helt kort var svaret faktisk, at der var tale om en fejl fra Fibias side, og at Trine Kræmer Petersen og de øvrige i Ålsrode godt kunne blive koblet på fibernettet, selvom svaret flere gange tidligere var det modsatte.

Her kan du læse opfølgningen, hvor Trine Kræmer Petersen jubler over udsigt til hurtigt internet, men undrer sig over, at Fibia gentagne gange forinden havde givet den - ifølge dem - forkerte besked.

Der er nogle ting her i verden, som bare er, som de er. Ting, som vi ikke sætter spørgsmålstegn ved. Som det faktum, at himlen - fra der, hvor vi ser den - er blå, at solen står op i øst og tilsyneladende også, at der er 27 medlemmer i kommunalbestyrelsen.

I hvert fald havde vi her på redaktionen ikke tænkt tanken, at det kunne være anderledes, før Laila Thorup Jørgensen spurgte os, om de ikke kunne være 17?

- Måske det er mere passende og besparende, skrev hun.

Det fik os straks til at undersøge sagen, for vores nysgerrighed var vakt.

I Norddjurs bor der cirka 37.000 indbyggere, og kommunestyrelseslovens § 5 siger, at en kommune med flere end 20.000 indbyggere skal have mindst 19 medlemmer i kommunalbestyrelsen og højst 31.

Derfor kan de ikke være "kun" 17. Men de kunne jo godt være 19 eller 23?

Det viste sig da også, at intentionen da Norddjurs Kommune blev født ved kommunesammenlægningen, var at der skulle være færre end 27 medlemmer.

- Vi sad de fire borgmestre og de fire kommunaldirektører for de fire kommuner, der sammen skulle blive til Norddjurs, i en styregruppe. Vi ønskede, at der ved det første valg til sammenlægningsudvalget skulle være mulighed for at så mange byer, landsbyer og lokalsamfund som muligt skulle have mulighed for at stemme på en lokal kandidat, der så kunne opnå valg, fortalte Torben Jensen, der repræsenterede Borgerlisten Norddjurs dengang, i den forbindelse.

Derfor endte man på 27, og planen var, at man senere hen ville ændre i antallet. Men sådan er det altså ikke gået, og i dag er de 27 medlemmer.

Vil du have hele historien - hvor Jan Petersen (S), tidligere borgmester i kommunen, fortæller, hvorfor han synes 27 medlemmer er et passende antal - kan du klikke her.

Vi går ind for biodiversitet. Hvorfor slår man så rabatter og grøfter?

Sådan lød spørgsmålet fra Ulla Esbjerg fra Fjellerup, der landede i vores indbakke i september.

På sin vej rundt i kommunen havde hun nemlig lagt mærke til, at der - ifølge hende - blev brugt mange kræfter på at slå grøfter og rabatter. Hun spurgte derfor, om ikke det var bedre at lade tingene gro?

- Der skal være plads til alt det, der kribler og krabler. Og det er vores ansvar at være med til at passe på det. Der er rig mulighed for at lade grøfter og rabatter langs vejen stå, så hvorfor slår man dem, spurgte Ulla Esbjerg.

Det helt korte svar fra kommunen var, at det handlede om trafiksikkerhed. Man er ganske enkelt nødt til at slå rabatterne der, hvor der ellers kan opstå farlige situationer. Det kan eksempelvis være i kryds eller ved udkørsler fra små veje til større.

Det forklarede kommunens vej- og ejendomschef, Kim T. Jensen.

Vil du have hele forklaringen, må du klikke her og læse nærmere.