Hvordan skal Grenaa se ud i fremtiden? Og hvordan vil man arbejde videre med kyst- og klimasikringen af byen?

Det er det helt store spørgsmål lige nu.

Det var tilbage i marts, at kommunen satte gang i en storstilet plan om kystsikring af Grenaa, der er en af kongerigets mest udsatte byer, når det gælder de problemer, der følger i kølvandet af stigende verdenshave og mere ekstremt vejr.

Derfor satte man gang i en konkurrence, og vinderen af dén foreslog blandt andet at skære havnen op i mindre bidder og lave nærmest usynlige barrierer, der skal sikre mod vandet, gennem byen.

Hvordan det arbejde skrider frem, glæder vi os til at følge i 2023.

Vil du have hele overblikket over de artikler, vi har skrevet i forbindelse med klimasikringen, kan du klikke her.

Vil det i 2023 lykkedes John Row at fuldføre sine ambitioner om et udstillings- og oplevelsescenter for klima og miljøløsninger på havnen i Grenaa?

Sammen med fire andre driver John Row foreningen Earthlab, og foreningen drømmer om netop et stort center på havnen i Grenaa. Et sted, hvor man kan inspirere og lade sig inspirere til grønne og bæredygtige løsninger.

Missionen for Earthlab er at forvandle klimangst og følelsen af at være handlingslammet til motivation og handling på klima og miljøområdet.

Håbet er også, at det kan tiltrække folk - gerne fra hele Djursland.

- Det må gerne blive et sted for hele Djursland og et sted, man kommer rejsende til, siger John Row til NorddjursLIV.

Det er måske nok over-ambitiøst at tænke, at han kan komme i mål med sine tanker på under et år, men forhåbentligt kommer John Row bare lidt tættere på et udstillings- og oplevelsescenter for klima og miljøløsninger i 2023.

Der landede en bombe i socialområdet i maj, da den tidligere velfærdsdirektør pludseligt blev fyret, og borgmester Kasper Bjerregaard (V) satte gang i en undersøgelse af hele området.

Egentligt havde processen nok været undervejs i et stykke tid. I hvert fald kunne borgmesteren fortælle, at man gennem længere tid havde fået indikationer på, at noget kunne blive bedre.

Ikke direkte indikationer på, at noget var galt, men bare fordi, det ikke var forkert, var det - ifølge borgmesteren - heller ikke sikkert, at det var rigtigt.

- Det handler grundlæggende om, at vi gerne vil vide, hvordan borgere og pårørende oplever mødet med kommunen. Vi vil gerne vide, om vi leverer den service, vi siger, vi vil levere. Og vi vil gerne vide, om vores medarbejdere har de rigtige rammer for at kunne levere den service, vi gerne vil levere, sagde Kasper Bjerregaard i maj til NorddjursLIV.

800 spørgeskemaer blev sendt ud til alle medarbejdere og chefer og Kasper Bjerregaard håbede, at folk ville svare ærligt.

Bagefter ventede - og venter - det store arbejde med at finde ud af, hvilke områder der skal undersøges nærmere, og herefter hvordan man vil implementere ændringerne.

Første punkt var ansættelsen af en ny velfærdsdirektør - det blev Lene Mehlsen Thomsen, der siden maj har fungeret som konstitueret velfærdsdirektør.

Vi følger selvfølgelig med for at se, om socialområdet i 2023 lander på benene.

Michael Lykke-Bertelsen er ivrig fossilsamler og drømmer om et fossilmuseum ved Sangstrup Klint.

- Jeg drømmer om, at der bliver skabt et fossilmuseum, hvor folk kan få viden om landskabet, historien og hvad man kan finde. Et sted, hvor man også kan leje en fossilhammer, et par handsker og et par briller og gå på opdagelse. Og et sted, hvor man kan komme tilbage med det, man har fundet og få lidt historie om fundene, har Michael Lykke-Bertelsen tidligere sagt til NorddjursLIV.

Han drømmer ikke nødvendigvis om et stort og fancy museum. Det kan godt "bare" være en container, man stiller op på parkeringspladsen.

- Der kunne man med plancher og udstillinger af fossiler fra området formidle det helt grundlæggende, som gæsterne så kan tage med, når de selv går på opdagelse og på jagt, siger Michael Lykke-Bertelsen.

Da vi luftede idéen for Allan Gjersbøl Jørgensen, formand for kultur- og fritidsudvalget, var han ikke afvisende.

- Vi vil altid gerne tale med nye mennesker og se på nye initiativer, som vi ikke allerede samarbejder med. Og den her idé skal vi helt sikkert se nærmere på, sagde han og kaldte idéen for "lige i kommunens ånd".

Derfor følger vi naturligvis spændt med i, om Sangstrup Klint får sit eget fossilmuseum i 2023.

Den grønne omstilling vinder frem flere og flere steder, og i starten af året var der også snak om, hvorvidt en af Nordeuropas største solcelleparker skulle realiseres i Norddjurs eller ej.

Landmand Frederik Nicolajsen ville gerne ligge jord til 195 hektar - eller 135 fodboldbaner - solceller.

- Vi ser på det som en virksomhed, og det er også derfor, vi har set muligheden i at dyrke solenergi i stedet for afgrøder. Vores tilgang har været, at muligheden bød sig. Samfundet ønsker det, og vi har noget jord, som vi kan byde ind med, fordi vi kan se en god forretning i det, sagde Frederik Nicolajsen til NorddjursLIV i april.

Men modstanden var massiv. Flere af byens øvrige borgere mener nemlig, at det vil ende med at affolke byen totalt. At solcelleparken vil være sidste kistesøm i fremtiden for byen.

-Dagligvarebutikken er lukket, politikerne har taget busserne fra os, og de har lukket både skolen og børnehaven, sagde Grete Carstensen, der er en af kvinderne i protestgruppen 'Solcellepark Kejsegården - nej tak'. Dermed er de naturskønne omgivelser noget af det, byen har tilbage.

- Hvis vi ikke længere har naturen og vidderne rundt om byen, så er der ikke længere nogen grund til at flytte til Ålsrode. Så frygter vi, at de ressourcestærke vil begynde at flytte og at engagementet i forsamlingshuset og borgerforeningen vil falde, fordi der ikke længere er noget tilbage at arbejde for, sagde Grete Carstensen.

Sidst vi besøgte Ålsrode var det planen, at socelleparken skulle behandles i først miljø- og teknikudvalget og senere i kommunalbestyrelsen. Det er sådan set stadig planen, men man er ikke kommet videre med projektet.

I 2023 ser vi frem til at undersøge, både om solcellerne kommer til Ålsrode, men også om solcellerne vinder frem andre steder på Norddjurs.

Da vi gik ind i 2022 var der to spændende ting undervejs ved Fjellerup: Et storslået projekt, arrangeret af kommunen, der skulle skabe aktivitet og mere liv. 

Og et såkaldt turistmekka, foranlediget af en ambitiøs erhvervsmand, Arne Niemann, der havde købt den gamle strandkro med henblik på at bygge nyt med café, restaurant, overnatningsmuligheder og butikker.

Som vi går ind i 2023 ser det sort ud for begge.

Klager fik i sidste øjeblik spændt ben for kommunens projekt. I 2015 fik kommunen dispensation til at bygge tæt på strandbeskyttelseslinjen, som en del af et forsøg, hvor man ville genoplive ti "søvnige kystbyer."

Da den dispensation udløb i november 2020, fik man den forlænget med to år.

Det betød, at kommunen havde travlt. Arkitekter fik tegnet et forslag, og alt så umiddelbart godt ud. Men på grund af klager, der indløb så tæt på deadline, af Planklagenævnet ikke kunne nå at behandle dem, fik man ikke taget første spadestik inden dispensationen udløb. Derfor ser det gevaldigt ud til, at projektet ikke bliver til noget.

Allan Gjersbøl Jørgensen (S), formand for kultur- og fritidsudvalget, håber, at man i fremtiden vil lave et lignende projekt, så man alligevel kan få lov at bygge på stranden i Fjellerup.

For Arne Niemanns vedkommende var håbet at rive den gamle strandkro ned og bygge nyt. Selvom det lå tæt på strandbeskyttelseslinjen håbede både han og kommunen at han ville få ja til projektet, blandt andet fordi det ville falde ind under den dispensation kommunen selv havde fået til at bygge tæt på vandkanten som en del af deres projekt.

Men tomlen blev vendt ned fra Indenrigs- og Boligministeriets side, fordi planerne på daværende tidspunkt adskilte sig fra meget for det, de havde givet lov til. Og nu hvor man fra kommunens side heller ikke har nået at realisere sine egne planer om et projekt ved stranden i Fjellerup, ja så ser det endnu værre ud for Arne Niemanns planer.

Vi glæder os dog til at følge med i 2023 og se om planerne måske alligevel bliver til noget.

Onsdagen før jul blev skæbnens dag for flere busruter i Region Midtjylland.

Her blev det nemlig besluttet, hvilke busruter der skal lukkes og hvilke, der får lov at overleve.

Som NorddjursLIV tidligere har beskrevet, var en af de busruter, der var i fare, rute 351, der kører mellem Ebeltoft og Grenaa.

Ruten fragter blandt andet flere elever rundt mellem Norddjurs og Syddjurs til forskellige uddannelsesinstitutioner, og derfor ville det være katastrofalt for dem, hvis ruten blev lukket.

I juni besluttede regionsrådet at droppe tilskuddet til busruten, og det fik flere børn og forældre til at råbe vagt i gevær.

- Jeg ved ikke, hvordan vi skal få hverdagen til hænge sammen, hvis busruten lukker, lød det blandt andet fra Kristina Falkenberg Milvertz fra Glatved, der er mor til fire børn, der går på henholdsvis Rosmus Skole og erhvervsuddannelsen EUX i Grenaa.

Hun arbejder i Aarhus, mens manden arbejder i Grenaa, og derfor ville det ikke være muligt for dem at transportere deres børn i skole.

Nu er der godt nyt, for ruten overlever og regionen fortsætter alligevel med at give tilskud, for at sikre, at børn og unge kan komme til og fra deres uddannelse.

Fire andre ruter mister fra juni 2023 dog helt eller delvist det regionale tilskud.

Det er blandt andet rute 319, der kører mellem Auning og Hornslet og rute 116U, der kører mellem Galten, Harlev og Tilst.

Nytårsnat udbrød der brand i en bygning på Torvet i Grenaa.

Det skriver flere medier, blandt andet Randers Amtsavis.

Bygningen, der tidligere husede diskoteket Rembrandt, var på et tidspunkt fuldstændig overtændt og flammerne stod gennem taget.

Brandvæsenet rykkede ud omkring klokken 03.40 og her stod det hurtigt klart, at ilden havde så godt fast, at man lod bygningen brænde ned og i stedet koncentrerede sig om at begrænse spredningen af ilden. Det lykkedes heldigvis.

- Det er en kompliceret slukningsopgave, dels fordi det er en gammel bygning med trange adgangsforhold. Portene er for små til vores køretøjer. Derudover er det en stor bygning, som er svær at komme over, sagde Allan Frederiksen, indsatsleder ved Østjyllands Politi, til TV2 Østjylland søndag.

Først ved middagstid søndag var branden slukket. Det indebar blandt andet, at brandvæsenet med hjælp fra en lastbil med grab fik fjernet noget af tagkonstruktionen, så brandvæsenet kunne komme til at slukke det sidste.

Ejendommen har i over 100 år huset en eller anden form for udskænkning. Senest altså et diskotek, der dog måtte dreje nøglen om efter den seneste coronanedlukning.

Under diskoteket ligger Café Torvet, men skaderne efter branden er så store, at bygningen er umulig at redde. Den skal derfor - efter alt at dømme - bygges op igen.

Onsdag var der ingen afklaring på brandårsagen. Brandvæsenet mener, at fyrværkeri muligvis kan være grunden til, at der gik ild i tagkonstruktionen.

Ingen kom til skade ved branden.

Fra 1. januar skulle alle kommuner være klar med en ny skraldeordning, hvor affaldsspanden er delt op med rum til glas og metal samt plast og madaffald.

Det er dog ikke alle kommuner, der har nået det inden tidsfristen. Heriblandt Norddjurs, der har fået dispensation til at begynde senere.

Til NorddjursLIV har vicedirektør i Reno Djurs, Hardy Mikkelsen, tidligere fortalt, at tidshorisonten var urealistisk. Derfor har man også vidst, at man ikke ville nå det til tiden.

- Når vi ikke når det, skyldes det bestemt ikke, at vi har siddet på hænderne. Det har bare aldrig været realistisk for markedet at nå at blive klar med både de nye beholdere og skraldebiler, der passer til, i tide. Til det er beslutningsprocesserne og EUs udbudsprocesser for langstrakte, sagde Hardy Mikkelsen i april til NorddjursLIV.

Aftalen om sortering i ti fraktioner blev indgået i juni 2020 af regeringen og en række partier i Folketinget. I december 2020 kom affaldsbekendtgørelsen så, der beskriver, hvilke muligheder kommunerne har. Først herefter kunne arbejdet gå i gang med at implementere det nye affaldssorteringssystem.

Til TV2 Østjylland fortæller Reno Djurs, der dækker både Norddjurs og Syddjurs, at man har planer om i begge kommuner at begynde udrulningen af det nye skraldesystem i maj og afslutte den i september.