Der er ikke nogen tvivl om, hvad loven siger.

Hvis man som beboer på et kommunalt botilbud er visiteret til individuel ledsagelse, skal kommunen levere den visiterede ledsagelse.

Så enkelt er det. Det kan man ikke være uenig i, og det er formanden for voksen- og plejeudvalget i Norddjurs, Mads Jensen (K), da heller ikke.

- Det vi skal levere, det skal vi levere, siger.

Alligevel er det ikke helt så enkelt.

For som NorddjursLIV i de seneste uger har beskrevet og dokumenteret, er der en lang række beboere på de kommunale botilbud, som ikke får den individuelle ledsagelse, de er visiteret til.

Handicaprådet vurderer, at tallet kan være så højt som 100.

Og fra årsskiftet er den ekstra pulje til individuel ledsagelse efter §81 sparet væk, og dermed risikerer yderligere 15 beboere nu ikke at komme uden for en dør på egen hånd.

En af dem er Teis, som NorddjursLIV fortalte om før jul.

Teis er 37 år og handicappet. Han er spastiker og udviklingshæmmet, og derfor bor han på et bosted, hvor han har boet siden 2005.

I hverdagen er Teis helt afhængig af hjælp fra personalet, og han kan ikke komme udenfor bostedet og opleve noget på egen hånd.

Indtil årsskiftet fik Teis to timers individuel ledsagelse om ugen, og det betød alverden for Teis og ikke mindst for hans livskvalitet, fortalte hans mor, Karin Isling.

- For min søn Teis er de to timers ledsagelse det vigtigste i hele hans verden. Uden sammenligning. Det er det eneste, han glæder sig til. Det er det eneste, der motiverer ham. Og det eneste, han taler om, sagde Karin Isling til NorddjursLIV før jul.

Puljen blev sparet væk i forbindelse med budgetoverskridelser i 2022 på voksen- og plejeudvalgets område, men Teis er stadig visiteret til to timers ledsagelse om ugen. Nu er det bare bostedet, der skal ledsage Teis, og der følger ingen ekstra penge med.

I realiteten betyder det, at Teis ikke er sikret den ledsagelse, han har brug for, som han er visiteret til og dermed har krav på.

Den usikkerhed deler han ifølge handicaprådet med op til 100 andre borgere, som har brug for individuel ledsagelse, men som i realiteten aldrig får det.

Handicaprådet har gjort opmærksom på problemerne i årevis, og det er da heller ikke nyt for Asger Laustsen.

Asger Laustens bor i Randers kommune, men hans søn bor på et bosted i Norddjurs. Siden 2008 har Asger Laustsen været aktiv, først som formand i Auning Botilbud. Og siden nedsættelsen af et egentligt pårørenderåd i 2019 i Område Ørsted, Auning og Allingåbro har Asger Lausten været formand.

- Jeg ser mig selv som talsmand og stemme for både beboerne på bostederne og for deres pårørende.

- Og jeg ser det som min opgave at gøre politikerne opmærksom på konsekvenser af deres beslutninger. Det forsøger jeg altid at gøre med velunderbyggede argumenter og i en god tone. Det er en lang og vedvarende opgave, siger Asger Laustsen.

For pårørendeformanden er det ikke vigtigt, hvilken paragraf, den individuelle ledsagelse visiteres efter. Det afgørende er, at borgeren kommer ud i samfundet og oplever sig som en del af livet uden for bostedet.

Derfor kan det i udgangspunktet godt være bostedet, der står for ledsagelsen.

- Hvis pengene fulgte med. Men det gør de ikke. Bostederne skal finde pengene til den individuelle ledsagelse inden for deres økonomiske ramme, og det kan de simpelthen ikke.

Det bekræftede Tina Lykke Andersen, der er aftaleholder og områderleder for flere bosteder i kommunen, tidligere overfor NorddjursLIV.

- Der er mulighed for den nødvendige ledsagelse for eksempel i forbindelse med lægebesøg. Men individuel ledsagelse, hvor borgeren selv bestemmer, hvad der skal ske, er det meget svært at finde mulighed for.

- Social ledsagelse for eksempel i forbindelse med juleindkøb eller lignende vil være gruppebaseret, fortalte Tina Lykke Andersen til NorddjursLIV.

Begrundelsen er økonomi. Der er ikke plads i budgettet og afledt normeringen til at foretage den individuelle ledsagelse.

Den økonomiske situation for bostederne kender formanden for pårørenderådet kun alt for godt. For han har set den i øjnene, siden kommunalbestyrelsen i 2018 måtte trække håndbremsen på grund af historisk rod i den kommunale økonomi.

- Generelt lider området stadig af de voldsomme besparelser i 2018. Der er endnu ikke blevet rettet op på den økonomiske udfordring, og det betyder, at bostederne har meget svært ved at få enderne til at nå sammen, siger Asger Laustsen.

- Jeg tænker meget på de mennesker, der sidder isoleret på bostederne og bliver ensomme. Det er desværre ikke alle, der har familie eller andre, der kan gøre noget med dem. Og den følelse af at kunne gøre noget er så vigtig i forhold til at undgå ensomheden. Ensomhed sænker livskvaliteten og kan i nogle tilfælde skabe store frustrationer hos borgeren, fortsætter han og konstaterer, at det er et spørgsmål om økonomi, økonomi og økonomi.

- I det store, kommunale regnskab er puljen til §81 ledsagelse småpenge, men det er en enorm forringelse af livskvaliteten for de borgere, det går ud over, konstaterer Asger Laustsen.

Da kommunalbestyrelsen i sin tid indførte en pulje til ledsagelse af borgere på kommunens bosteder efter servicelovens §81, var Karoline Bergkvist Søgaard (S) tillidsrepræsentant for socialpædagogerne på bostederne Skovstjernen og Ålunden i Grenaa.

- Sammen med beboere, pårørende og personale var jeg med til at gøre opmærksom på, at der med de lave normeringer var problemer med at finde ressourcer til at støtte de borgere, der har brug for socialpædagogisk støtte i forbindelse med ledsagelse uden for bostedet, fortæller Karoline Bergkvist Søgaard, som i dag er medlem af kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet og medlem af voksen- og plejeudvalget.

Hun fortæller, at de borgere, som har brug for socialpædagogisk støtte skal ledsages af personale, de kender og som er uddannet til at håndterer opgaven. Efter den hårde økonomiske opbremsning, var det tydeligt, at normeringerne var så lave, at beboerne i realiteten ikke fik den ledsagelse, de havde brug for og som de lovmæssigt havde krav på.

- Det er et problem, at borgerne ikke får den individuelle ledsagelse de bliver visiteret til og lovmæssigt har krav på, konstaterer Karoline Bergkvist Søgaard.

Sammen med pårørenderåd og handicapråd lykkedes det, Karoline Bergkvist Søgaard og hendes kolleger at overbevise politikerne om at lave en pulje til §81 ledsagelse for at sikre, at der i det mindste var en pulje målrettet til det formål.

- Puljen er det bedste, vi kan gøre, når vi ikke kan opfylde behovet for ledsagelse inden for bostedernes normering. Og jeg er ikke enig i, at beboerne på bostederne skal lide under at vi politisk har underfinansieret området i mange år, siger Karoline Bergkvist Søgaard, der sammen med partifællen Tom Bytoft stemte imod, da et flertal i voksen- og plejeudvalget tilbage i august nedlagde §81-puljen som en del af en større besparelse.

Frem til årsskiftet havde 15 beboere på kommunens bosteder individuel ledsagelse med penge fra §81-puljen.

- Siden puljen til §81 ledsagelse blev oprettet, er normeringen på bostederne ikke blevet bedre, og derfor kunne jeg selvfølgelig ikke stemme for at spare puljen væk. Jeg forsvarer den her pulje, fordi den går til nogle af vores svageste borgere. Det er ikke dem, der råber op, skriver læserbreve eller går på barrikaderne, siger Karoline Bergkvist Søgaard.

Også SFs Jytte Schmidt var skeptisk, da forvaltningen foreslog at spare §81-puljen væk.

- Min første reaktion var, at man ikke skal tage den slags fra de svageste borgere. Jeg er meget socialt anlagt og mener selvfølgelig, at folk skal have det, de har krav på. Et velfærdssamfund skal vurderes på, hvordan det behandler sine svageste, og så ser det her jo ikke ret godt ud, siger Jytte Schmidt.

- Normeringen på bosteder er lav. Det er rigtig nok, men jeg er sikker på, at alle de borgere, der ikke længere vil modtage ledsagelse efter §81, får en individuel vurdering af deres behov. Det er jeg helt sikker på.

- Det er også min oplevelse, at det kan vurderes, at der er behov for ledsagelse, men at det fremover skal være bostederne, som står for den ledsagelse, siger Jytte Schmidt.

Og det har hun helt ret i.

Karin Islings søn Teis, fik helt som af lovet af borgmesteren en individuel vurdering af sin situation og behov. Sagsbehandleren vurderede, at Teis stadig har brug for to timers individuel ledsagelse, men at det nu bare er bostedet, der skal stå for ledsagelsen.

Inden for den eksisterende normering vel at mærke.

I foråret sidste år besluttede kommunalbestyrelsen at lave en tilbundsgående undersøgelse af socialområdet, som kan læses her.

Den viser blandt andet, at der hele tiden kommer flere borgere ind under §85.

Samtidig siger bostederne stop. Både internt men også i NorddjursLIV.

Der er ikke mulighed for at løse opgaven.

Formand for voksen- og plejeudvalget Mads Jensen (K) anerkender, at situationen er svær.

- Før sommerferien så vi ind i et merforbrug på vores udvalgsområde, som vi var nødt til at forholde os til, konstaterer Mads Jensen.

I første omgang var det ikke muligt at samle et flertal for at finde besparelser, da kun tre ud af udvalget syv medlemmer stemte for, at voksen- og plejeudvalget selv skal tage stilling til besparelser.

Derfor blev sagen sendt til økonomiudvalget.

Men så let er det ikke at lægge ansvaret for de ubehagelige beslutninger fra sig. Og med henvisning til, at det er udvalget opgave at styre økonomien på udvalgets eget område, sendte økonomiudvalget opgaven tilbage til Mads Jensen og voksen- og plejeudvalget.

- Forvaltningen kom med en række oplæg til områder, hvor der kunne spares, og et af de områder var puljen til §81-ledsagelse af borgere på bostederne. §81 ledsagelse ligger ud over det, vi som kommunen er forpligtet til. Og i en svær økonomisk situation, er det svært at finde økonomi til "kan" opgaver, siger Mads Jensen, som en del af begrundelsen for at spare puljen væk.

Han understreger, at beboerne på kommunens bosteder er nogle af de borgere, der har allermest brug for hjælp og støtte. Og han understreger, at der sker mange gode ting ude på bostederne, hvor både ledere og medarbejdere gør et stort stykke arbejde.

Og han forklarer også, at de borgere, der har brug for individuel ledsagelse, stadig bliver visiteret til det. Men nu er det bostederne, og ikke en kommunal pulje, der skal afholde udgiften.

- Det vi som kommune skal. Det skal vi. Og hvis det er vurderet, at en borger skal have otte timers ledsagelse om måneden, skal vi som kommune levere det, slår Mads Jensen fast.

Men virkeligheden kan ikke holde for udvalgsformandens ord, som medarbejdere, nuværende og tidligere ledere, pårørende og interesseorganisationer flere gange har fastslået overfor NorddjursLIV.

- Jeg anerkender, at bostederne kan have svært ved at løse den individuelle ledsagelsesopgave inden for deres normering.

- Men for at de kan komme til at løse den i fremtiden, er vi nødt til at begynde et andet sted. Nemlig ved at sikre stabilitet i organisationen og i ledelsen af området. Også selv om det betyder, at nogle borgere ikke helt får det, de har krav på.

I forbindelse med budgettet for 2023 blev voksen- og plejeudvalget tildelt ekstra penge. Heraf fem millioner kroner til socialområdet.

Det er almen kendt, at der i Norddjurs har været et relativt stor ledelsesspænd. Det betyder, at der har været relativt få ledere og chefer i forhold til antallet af medarbejdere i forhold til i andre kommuner, Norddjurs kan sammenligne sig med.

- Det har resulteret i usikkerhed og ustabilitet på området. Derfor har vi valgt at begynde indsatsen på socialområdet med at styrke ledelsen. Både på chefniveau med to socialchefer i stedet for en og på bostederne, hvor der skal være flere afdelingsledere, som kan sikre stabiliteten.

- Det mener jeg er det rigtige sted at starte. Og så er vi politisk nødt til at væbne os med lidt tålmodighed, siger Mads Jensen med henvisning til de mange indsatser, der allerede er i gang på socialområdet.

Også på bostederne, hvor ledelsen blandt andet er blevet styrket. Det vil Mads Jensen gerne se effekten af, inden han kan vurdere situationen igen.

- Jeg tror, at en stærk og synlig ledelse også vil skabe mere overskud til opgaverne blandt medarbejderne.

Inden for voksen- og plejeudvalgets område kan der godt flyttes penge rundt fra en post til en anden.

På den måde er det en politisk beslutning at nedlægge §81-puljen, for udvalget kunne have hentet pengene et andet sted.

- Men der er ikke nogen penge uden navn på, så de penge vil mangle et andet sted, hvor der så er andre, der må undvære, siger Mads Jensen.

Han henviser til, at hvis der grundlæggende skal laves omprioriteres, skal det ske i forbindelse med budgetforhandlinger, hvor hele kommunalbestyrelsen sammen beslutter, hvordan midlerne i kommunekassen skal fordeles.

- Som udvalgsformand må jeg forholde mig til den økonomi, som et flertal i kommunalbestyrelsen har tildelt mit udvalgsområde. Vi kan i voksen- og plejeudvalget ikke bare tilfører ekstra penge udefra. Den opgave ligger i forbindelse med budgetforhandlingerne, hvor hele kommunalbestyrelsen er med til at beslutte fordelingen af pengene.

I kølvandet på den grundige undersøgelse af socialområdet, som kommunalbestyrelsen besluttede i foråret sidste år, glæder Mads Jensen sig til at komme i gang med arbejdet med en omstilling af socialområdet, så man er bedre rustet til opgaverne nu og i fremtiden.

- Der bliver den første opgave at sikre ro og stabilitet på socialområdet.

Karin Isling, der er mor til en af de beboere, der nu kan se frem til ikke at komme nogen steder på egen hånd, ryster på hovedet.

- Det er da fint, at politikerne gerne vil bygge noget op igen, og at de gerne vil begyndelse med ledelsen, men det er simpelthen for nemt og en fis i en hornlygte.

- Det kan hverken Teis, eller alle de andre som ham bruge til noget som helst. Politikerne må finde en løsning, for de skal levere, konstaterer Karin Isling.

Nyhedsoverblikket bringer dig i dag til Fjellerup, hvor vaffelbageriet skal have nye forpagter, og til Grenaa, hvor der er nyt om Kattegatcentrets pingvinflok og om den nedbrændte diskoteksbygning.