Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger NorddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Letkøb i Gjerrild har for nylig udvidet butikken. Her ses købmændene Vibe Knudsen Bennetzen (t.v.), Elisabeth Romoser, Torben Andersen og Susanne Sodemann. Foto: Emma Ahlgreen Haa

I Gjerrild har de tilsyneladende knækket koden

I Gjerrild lader de til at have knækket koden. For mens andre købmænd desværre må dreje nøglen om, har byens købmand for nylig været i stand til at udvide.

Her tror Vibe Knudsen Bennetzen, der er den ene af købmændene, at den opbakning, butikken får fra lokalsamfundet, er altafgørende.

De lægger deres penge i butikken, og de giver gerne en hånd med, når der er brug for det.

Og så har 120 af dem faktisk også købt en andel i butikken, hvilket måske gør, at de er ekstra interesserede i at støtte op om købmanden, så den fortsat kan være der.

Nogle af de penge, der kommer fra de købte andele, er gået til at udvide butikken med 115 kvadratmeter. Det gør, at der bliver bedre lagerplads, og der er også kommet ny fryser og nyt kølerum, som ovenikøbet gør, at elregningen bliver mindre.

Alt i alt må det altså siges at gå ret godt i Gjerrild, og det glæder Vibe Knudsen Bennetzen. Hele historien får du selvfølgelig længere nede i dagens nyhedsbrev.

Hvad har jeg ellers med til dig i dag?

👩 Else Søjmark, som de fleste nok kender som vores socialdemokratiske repræsentant i regionsrådet, har besluttet sig for at stille op til repræsentantskabet i Trygfonden. Hvorfor hun vil det, og hvad hun håber at bidrag med, får du svar på længere nede.

📰 Du får selvfølgelig også ugens nyhedsoverblik, hvor jeg har fire historier om noget af det, der er sket i Norddjurs i den forgange uge, med til dig.

Med de ord vil jeg slutte af og blot ønske dig rigtig god læselyst.

Vi skrives ved i næste uge.

Billede af Emma Ahlgreen Haa
Billede af skribentens underskrift Emma Ahlgreen Haa Journalist
Letkøb i Gjerrild styres til daglig af (fra højre mod venstre) Vibe Knudsen Bennetzen, Elisabeth Romoser, Torben Andersen og Susanne Sodemann. Butikken har for nylig udvidet arealet og bygget om, og købmændene tror at den gode støtte fra lokalbefolkningen er altafgørende. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Købmand i Gjerrild udvider i en tid, hvor flere andre må lukke: - Det er altafgørende, at vi har god opbakning fra lokalbefolkningen

I Gjerrild lader de til at have knækket koden. For mens andre købmænd desværre må dreje nøglen om, har byens købmand for nylig været i stand til at udvide. Selv tror ejerne, at den gode opbakning de møder fra alle i byen, og den støtte folk altid er klar på at give, er altafgørende for butikkens overlevelse.

Stigende elpriser og inflation, der får pengene til at sidde knapt så løst hos kunderne, har flere steder fået lokale købmænd til at dreje nøglen om. I Gjerrild har de med hjælp fra lokalsamfundet gjort det omvendte, og har for nylig slået dørene op til en 115 kvadratmeter stor udbygning.

- Her har vi fået plads til vin og vores nye grøntsagskøler, og bagved er det, der på sigt bliver vores nye lager med nyt frostrum og nyt kølerum.

Købmand Vibe Knudsen Bennetzen viser rundt i Letkøb i Gjerrild, der for nylig har budt kunderne velkomne til deres nye tilbygning på 115 kvadratmeter.

For mens andre købmænd desværre må dreje nøglen om, går det anderledes godt i Gjerrild - og de har derfor været i stand til at udvide.

- Det er klart, at det kunne vi ikke gøre uden støtte fra dem, der bor i Gjerrild og omegn, siger Vibe Knudsen Bennetzen.

Den nye tilbygning kommer - når der snarest bliver bygget en væg mellem den og den øvrige butik - mest til at fungere som lager, og giver købmandsforretningen mulighed for at have endnu flere varer - men i særdeleshed kommer der også til at lette arbejdsgangen for de mennesker, der arbejder i Gjerrilds Letkøb.

- Før stod vi og pakkede i et lillebitte kølerum. Nu kan vi stå bagved kølerne og det er tidsbesparende - og energibesparende, forklarer Vibe Knudsen Bennetzen.

Bagved muren ses den nye tilbygning, der på sigt skal blive til lager. Her er der også direkte adgang til de nye køle- og fryserum, der udover at være energibesparende, også giver købmændene bedre arbejdsforhold. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Med stigende priser på alt - herunder også strøm og vand -  er det klart, at købmændene i Gjerrild sætter pris på de nye tiltag, der har gjort en mærkbar forskel på elregningen.

- Vi kan virkelig se på elregningen, at det betyder noget, at vi har fået nyt køler- og frysersystem. Bare en lille ting, som at vi kan stå inde i enten køler- eller fryserummet og pakke, så døren ikke skal stå åben, betyder meget, siger Vibe Knudsen Bennetzen.

Hun står i dag for den daglige drift af Letkøb sammen med Elisabeth Romoser, Torben Andersen og Susanne Sodemann.

De fire købmænd lejer sig ind, mens et såkaldt amba (andelsselskab med begrænset ansvar), der blev stiftet i 2013, bestående af 120 af byens borgere, ejer bygningerne og inventaret.

- Førhen havde byens købmand det svært. Han eller hun skulle både stå for driften, men også eje huset. Det var både alt for dyrt, men også alt for meget ansvar for én person, siger Vibe Knudsen Bennetzen.

Resultatet blev, at en amba blev stiftet, og dengang 70 borgere købte en andel i bygningen og inventaret for hver 5.000 kroner. Siden er det antal vokset, og pengene er blandt andet gået til at udvide butikken.

Dette rum var en del af butikken før, men er blevet totaltrenovert og har blandt andet fået nyt gulv. I alt har butikken 115 kvadratmeter mere end før at gøre med. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Resten er kommet fra fonde.

- Udover tilbygningen har vi også fået gennemrenoveret det lokale, der før var lager, med nyt gulv, og vi har fået lavet et spritnyt badeværelse, der er knap så retroagtigt som det gamle, siger Vibe Knudsen Bennetzen.

Altafgørende med god støtte

Vibe Knudsen Bennetzen tror, at det faktum, at byens borgere har været med til at købe andele for at bevare den lokale købmand i byen, også giver dem ekstra incitament for at bevare forretningen ved at handle der.

Men hun understreger også, at alle byens borgere generelt støtter op om købmanden.

- Vi kunne ikke overleve, hvis det ikke var for dem. Vi har altid kun mødt opbakning fra alle dem, der bor i Gjerrild, og næsten uanset hvad er folk klar på at hjælpe os, siger hun.

Selv er hun ikke i tvivl om, at købmandsbutikken betyder meget for sammenholdet i byen.

- Folk mødes her for at få en kop kaffe, og vi har frivillige, der hjælper med at sætte varer på plads.

Forretningen er ejet af et såkaldt amba, hvor mere end 100 borgere har købt en andel. Det er måske medvirkende til, at folk føler et ekstra ansvar for at butikken overlever. Foto: Emma Ahlgreen Haa

I en tid, hvor det kniber for flere andre mindre købmænd rundt i Danmark, er de i Gjerrild godt klar over, at succesen ikke altid varer for evigt. Derfor er de også opmærksomme på, hvor og hvordan de kan skrue på knapperne i en stram tid.

- Vi er opmærksomme og sørger for ikke at købe for meget ind og at justere, hvis der er behov, siger Vibe Knudsen Bennetzen.

Her understreger hun også, at det på den måde er godt at være en del af Letkøb-kæden, hvor der ikke er krav om, at man eksempelvis skal bestille en hel palle af en bestemt varer hjem. For de uindviede er det nemlig rigtig mange varer, der måske kan vise sig svære at sælge.

- Og så står vi der med et produkt, vi har betalt for, men som vi ikke kan komme af med. Her er det klart at foretrække, at vi stort set selv vælger hvad vi vil sælge og hvor mange varer, vi vil bestille hjem, siger hun og fortsætter:

- Vi kender jo vores kunder og ved, hvad de gerne vil have.

I 2018 gik Vibe Knudsen Bennetzen, Elisabeth Romoser, Torben Andersen og Susanne Sodemann sammen og købte varelageret. De står for driften af butikken, mens en anpartsselskab ejer bygninger og inventar. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Vibe Knudsen Bennetzen, Elisabeth Romoser, Torben Andersen og Susanne Sodemann kigger ind i deres femte år som bestyrere af Letkøb. Ingen af årene har på den måde været nemme, for først kom corona og nu krigen og den medfølgende inflation. Derfor er de fire købmænd også klar over, at intet er skåret i sten.

Men de er fortrøstningsfulde.

- Vi er mange der løfter i flok, og vi er sikre på, at det hjælper til at vi bedre kan overleve. Man kan ikke spå om fremtiden, så derfor er intet 100 procent sikkert, men vi føler, at vi har en god forretning, som også kunderne er glade for, siger Vibe Knudsen Bennetzen.

Som den eneste i Norddjurs stiller Else Søjmark, der sidder i regionsrådet for Socialdemokratiet, op til repræsentantskabet i Trygfonden. Hun mener, hun har meget viden at bidrage med, men også at det er en mulighed for at blive klogere. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Else Søjmark stiller op til Tryghedsgruppens repræsentantskab: - Jeg vil gerne bygge bro mellem regionen, kommuner og Trygfonden

Som den eneste i Norddjurs stiller Else Søjmark, der sidder i regionsrådet for Socialdemokratiet, op til repræsentantskabet i Trygfonden. Hun mener, hun har meget viden at bidrage med, men også at det er en mulighed for at blive klogere.

Desuden håber Else Søjmark, at hun kan være med til at bygge bro mellem regionen og Trygfonden for på den måde at skabe mere tryghed i samfundet.

Regionsrådspolitiker Else Søjmark (S) vil gerne styrke trygheden. Som regionspolitiker kender hun til store dele af de problematikker, der blandt andet er med ensomhed, utryghed og geografiske forskelle i landet. Derfor stiller hun op til Tryghedsgruppens repræsentantskab.

Når Tryghedsgruppen uddeler penge til projekter, fonde, forskning eller lignende, der på den ene eller anden måde støtter tryghed, sker det fra hovedkontoret i Virum, hvor de 70 medlemmer fra landets regioner er med til at bestemme, hvem der skal have pengene.

Alle medlemmer af Tryg og Alka kan stille op til repræsentantskabet, og når der 23. januar åbnes for valg til gruppen for Region Midtjylland, er der et navn på stemmesedlen, som flere djurslændige nok kan genkende.

Nemlig Else Søjmark, der sidder i regionsrådet for Socialdemokratiet. Hun har desuden en lang karriere som kommunalpolitiker i Norddjurs bag sig.

- Når jeg stiller op, er det ud fra et ønske om at bygge bro mellem Trygfonden og regionerne og kommunerne, siger Else Søjmark, der er udvalgsformand for nære sundhedstilbud.

Hun fortsætter:

- Jeg har en hel masse viden om mange af de ting, Trygfonden traditionelt set støtter, fra både regionsrådet og kommunalbestyrelsen, og jeg tror også, at jeg den anden vej rundt ville kunne få gode input og mere viden.

Med sine projekter og uddelinger er Trygfonden med til at bygge bro mellem det regionale, det kommunale og det frivillige for på den måde at understøtte trygheden

Else Søjmark

Trygfonden arbejder for at skabe mere tryghed, og derfor har de gennem årene uddelt flere penge til eksempelvis hjertestartere.

- Det er et område, jeg er meget optaget af. Både hjertestartere og hjerteløbere, som jo gør en kæmpe forskel for vores samfund. Her går Trygfonden ud og udfylder et hul så at sige - bygger en bro på akutområdet i forhold til den akutte indsats og skaber noget, der også giver værdi for samfundet, siger hun.

Folk skal have det godt

At skabe tryghed sammen ligger Else Søjmark meget på sinde, og bliver hun valgt til Tryghedsgruppens repræsentantskab skal hun sammen med de øvrige medlemmer arbejde for at skabe mere af netop det.

- At stille op er noget, jeg har overvejet længe. Jeg tror på, at jeg ville kunne give Tryghedsgruppens repræsentantskab værdi, men også at jeg kunne lære en masse den anden vej. Jeg kan se en klar parallel mellem det arbejde, og det arbejde, jeg allerede laver i dag, siger hun og fortsætter:

- Med sine projekter og uddelinger er Trygfonden med til at bygge bro mellem det regionale, det kommunale, det frivillige og private for på den måde at understøtte borgernes tryghed og trivsel.

Tryghedsgruppens repræsentantskab

Tryghedsgruppen er største aktionær i Tryg og står bag Trygfonden. TryghedsGruppen er "moderen" i Tryg-familien. Det er her de 1,4 millioner medlemmer – Tryg, Alka og Trygs samarbejdspartneres kunder – kan få indflydelse på, hvad Tryghedsgruppen og Trygfonden skal arbejde for fremadrettet.

70 medlemmer fra regionerne – repræsentanterne – er demokratisk valgt til at sidde i repræsentantskabet. De træffer blandt andet beslutninger om, hvad Tryghedsgruppens årlige overskud skal bruges til, eksempelvis om der skal udbetales bonus til medlemmerne. Det er dem, der beslutter de overordnede strategier for TryghedsGruppen og TrygFonden, godkender størrelsen og temaerne for TrygFondens uddelinger og almennyttige arbejde og godkender TryghedsGruppens regnskab og eventuelle vedtægtsændringer.

Der afholdes valg til repræsentantskabet i én af de fem regioner hvert år, og repræsentanterne vælges for en femårsperiode.

1,3 milioner danskere er medlem af TryghedsGruppen. De kan alle stille op til repræsentantskabet eller stemme, når der er valg.

I år er der valg til Tryghedsgruppen i region Midtjylland. 51 kandidater er stillet op. Heraf 16 af de nuværende 17 medlemmer.

Du kan læse mere om de enkelte kandidater ved at klikke her.

Man kan som medlem af repræsentantskabet højst genvælges tre gange og maksimalt sidde fire hele perioder i repræsentantskabet.

En af de ting, der også ligger Else Søjmark meget på sinde, er undersøgelsen "Hvordan har du det?", der kom ud sidste år.

Undersøgelsen er foretaget blandt Region Midtjyllands borgere og deres helbred, trivsel og sundhedsvaner.

Den viser, at især i Norddjurs er der mange, der ikke har det godt - både mentalt, fysisk og socialt.

- Det er noget, vi har meget fokus på i regionsrådet. At folk skal have det godt både fysisk og psykisk. Her håber jeg jo også, at uddelingerne fra Trygfonden ville kunne bygge bro mellem det, regionen kan tilbyde, og det, der kan komme udefra, siger hun.

Når Else Søjmark kigger på undersøgelsen "Hvordan har du det?", der er en undersøgelse af helbred, trivsel og sundhedsvaner hos Region Midtjyllands 1,3 millioner borgere, fra sidste år, kan hun se, at der især i Norddjurs er mange, der kæmper med sygdom, ensomhed eller utryghed. Og det er her, der kan bygges bro mellem regionens arbejde og Trygfondens uddelinger, så der eksempelvis kan støttes tiltag i nærområdet, der kan afhjælpe de problemer. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Her vender vi tilbage til trygheden, for undersøgelsen viser eksempelvis, at der i Norddjurs er mange ældre med kroniske sygdomme og mange ældre, der er utrygge og/eller ensomme.

- Her kunne man jo se på, om man kunne lave nogle tiltag i nærområdet, som gjorde, at man kunne afhjælpe det problem, siger Else Søjmark.

Undersøgelsen viser også, at der er mange unge, der er ensomme og mistrives.

- Projekter i nærområdet, der kan være til gavn for den gruppe unge mennesker, kan jeg også se stor værdi i, siger Else Søjmark.

En særlig styrke

Når afstemningen til Tryghedsgruppens repræsentantskab åbner mandag 23. januar, er der 51 navne at vælge mellem i hele regionen.

Else Søjmark er den eneste kandidat fra Norddjurs, mens Claus Wistoft, der sidder i byrådet for Venstre, og er bosat i Syddjurs også er at finde på stemmesedlen. Desuden finder man også Anja Juhl Jensen fra Rønde på stemmesedlen.

Dermed er Else Søjmark ikke Djurslands eneste mulige repræsentant. Men hun tror, at hun har en særlig styrke.

- Det er min styrke, at jeg kender regionen ret godt. Jeg kender de behov og store forskelligheder, der er i vores region. Og jeg kender også til de udfordringer, der også er, og til de borgere, der benytter vores social- og sundhedssystem, siger hun.

Else Søjmark

Else Søjmark er bosat i Grenaa med sin mand Per. De har sammen tre børn og fire børnebørn.

Hendes fuldtidsbeskæftigelse er arbejdet med regionsrådet.

Hun var til og med 31. december 2021 medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs for Socialdemokratiet. Hun blev valgt ind første gang i 2009, og fik dermed 12 år i kommunalbestyrelse.

I otte af årerne har Else Søjmark været udvalgsformand.

I seneste valgperiode har Else Søjmark været formand for erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget i kommunalbestyrelsen.

Else Søjmark blev valgt ind til regionsrådet med 6.415 personlige stemmer. Hun er valgt som udvalgsformand for udvalget for nære sundhedstilbud.

Ud over formandsposten har Else Søjmark også fået plads i sundhedssamarbejdsudvalget. Det er et nyt udvalg, som etableres i alle regioner ifølge sundhedsaftalen mellem regeringen, Danske Regioner og kommunernes landsforening, der skal være med til at skabe bedre sammenhænge på tværs af sundhedsvæsenets sektorer.

Desuden er hun udpeget til følgende hverv:

  • Bestyrelsen for Erhvervshus Midtjylland
  • Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen i Randers
  • Den Lokale Aktionsgruppe (LAG) Djursland
  • Den Nationale Videnskabsetiske komité
  • Videnskabsetisk komité II
  • Djurslands Udviklingsråd
  • Fordelingsudvalg Øst (per 1. oktober formand for gymnasiesamarbejdet fordelingszone Aarhus)
  • Sundhedssamarbejdsudvalget
  • Speciallægelandssamarbejdsudvalget (SSU)

Hun er Norddjurs og Syddjurs' eneste repræsentant i regionsrådet.

Som medlem af regionsrådet har Else Søjmark meget at se til. Men det tror hun ikke bliver et problem.

- En af mine venner spurgte, om jeg havde tid, og så svarede jeg, at jeg ikke har tid til at lade være. Det er noget, jeg synes kvalificerer det arbejde, jeg allerede laver. Og jeg synes, jeg kan bidrage med noget med den viden, jeg allerede har, siger Else Søjmark.

Afstemningen åbner 23. januar og lukker 10. februar. Alle medlemmer af Tryg og Alka, der er bosat i Region Midtjylland, kan stemme.

Voldsom blæst søndag fik en mur til at vælte i den nedbrændte bygning, der tidligere har huset Diskotek Rembrandt. Foto: Emma Ahlgreen Haa, JFM

Blæst væltede mur ved nedbrændt diskotek ned. Landbrugsmesse risikerer at lukke. Vejbump skal forbedre trafiksikkerheden ved gymnasium

Ugens nyhedsoverblik byder på fire nyheder. Vi skal blandt andet til Grenaa, hvor den voldsomme blæst i søndags fik væltet en del af muren på den tidligere Diskotek Rembrandt og til Auning, hvor den ellers populære landbrugsmessse på Gl. Estrup risikerer at lukke.

Voldsom blæst væltede mur ved udbrændt diskotek

Diskotek Rembrandt nedbrændte natten til 1. januar. Grenaa, Norddjurs

Nytårsnat brændte den bygning, der tidligere har huset blandt andet Diskotek Rembrandt, ned. Bygningen var umulig at redde og hurtigt lød meldingen, at man ville være nødt til på sigt at rive den ned og genopbygge den.

I sidste uge var planen at fjerne tagresterne men lade facaden stå. Her var det også meningen, at man ville sætte et stillads op, der skulle holde sammen på den resterende del af bygningen, indtil ejer og forsikringsselskab finder ud af, hvad der skal ske.

Det nåede man dog ikke, for søndag ramte en hæsblæsende vind Danmark, og den fik blandt andet væltet en del af en mur på den nedbrændte bygning.

- Muren væltede ind i en baggård, men ingen kom til skade ved det, siger Bjørn Christensen, operativ chef hos Østjyllands Brandvæsen og Beredskab og Sikkerhed, til Randers Amtsavis.

Resten af bygningen - inklusiv facade - står dog endnu.

Branden i det tidligere diskotek opstod sent nytårsnat, og brandteknikere har siden været ude at undersøge bygningen.

- Ud fra de undersøgelser vi har foretaget på stedet, har det ikke været muligt at fastslå en brandårsag, blandt andet på grund af de omfattende skader på bygningen. Der er umiddelbart ikke grundlag for at foretage yderligere i sagen, har kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, Jakob Christiansen, tidligere sagt til Randers Amtsavis.

Lavere fartgrænse og vejbump skal forbedre trafiksikkerheden på N. P. Josiassens Vej i Grenaa

Ulykken skete foran Grenaa Gymnasium i oktober sidste år. To 15-årige piger blev kørt ned, og den ene kom meget alvorligt til skade. Nu forbedres trafiksikkerheden. Arkivfoto: Anders Tilsted

En 40 km/t-zone og vejbump er på vej til N. P. Josiassens Vej ved Grenaa Gymnasium.

Det skriver Randers Amtsavis.

Foran gymnasiet blev to 15-årige piger i efteråret sidste år kørt ned af en 67-årig mand i bil, der var på vej ud af byen, da de krydsede fodgængerfeltet.

Den ene slap med skrammer og hjernerystelse, og er startet på gymnasiet igen. Den anden blev indlagt på Rigshospitalets intensivafdeling med et alvorligt hovedtraume.

I dag er hun tilbage i Tjekkiet, hvor hun kommer fra, og er i gang med genoptræning. Hun slipper formentligt ikke uden men fortæller Helene Bendorff Kristensen, der er rektor på Grenaa Gymnasium, til Randers Amtsavis.

Den alvorlige ulykke er grund til, at vejsikkerheden nu forbedres. Det er gymnasiet selv, der har kontaktet kommunen med henblik på at forbedre trafiksikkerheden ved fodgængerfelterne og krydset ind til Fuglevænget, hvor man har også oplevet mindre uheld.

Fartgrænsen sættes derfor ned fra 50 km/t til 40 km/t og der laves vejbump ved fodgængerfelterne. Desuden forbedrer man belysningen, så det er nemmere at se, når der er mørkt. Håbet er også, at man kan male fodgængerfelterne røde og hvide, ligesom man har gjort det inde i Grenaa by.

Sagen skal nu igennem et par udvalg og endeligt godkendes i byrådet, men alt tyder på, at det bliver en formssag.

De samme ændringer forventes at blive lavet få hundrede meter derfra ved Grenaa Bibliotek.

Rekordår for turismen i Norddjurs: Flere overnatninger end nogensinde

2022 var et godt turismeår, og i Norddjurs var der 27 procent flere overnatninger end i 2019, som er det år, VisitAarhus sammenligner med. De gode tal overrasker Pia Lange Christensen, direktør i VisitAarhus, der havde forventet, at krigen i Ukraine og den stigende inflation ville sætte sit præg på antallet af turister. Arkivfoto: Morten Pedersen

2022 blev et overraskende godt turistår, hvor gæsterne for alvor vendte tilbage efter flere år med coronapandemi og medfølgende restriktioner.

Det oplyser VisitAarhus, der også dækker vores kommune.

Man havde ellers frygtet, at krigen i Ukraine og den stigende inflation ville sætte en stopper for turisternes færden, men sådan gik det ikke.

Og faktisk har der aldrig været så mange turister i Aarhusregionen - der dækker Aarhus, Favrskov, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Viborg og Djursland - som i 2022. Det viser helt nye overnatningstal for de første 11 måneder af 2022.

I alt var der fem millioner overnatninger fra januar til og med november i hele VisitAarhus' område.

I Norddjurs var fremgangen i forhold til 2019 størst med 973.634 overnatninger. Det er 27 procent flere end i 2019.

I vores nabokommune Syddjurs var der 1.169.318 overnatninger, hvilket er en fremgang på 15 procent.

Til Randers Amtsavis forklarer Pia Lange Christensen, der er direktør i VisitAarhus, at man sammenligner 2022 med 2019, fordi 2020 og 2021 var plaget af coronapandemien og de medfølgende restriktioner.

Her siger hun også, at vi højst sandsynligt ser ind i et 2023, der bliver præget af krigen.

- Vi ser helt klart udfordringer i pipelinen for 2023, hvor forbrugere, ikke kun i Danmark, men alle andre steder, har nok at gøre med at betale høje regninger i energikrisen og den stigende inflation. Det kan mærkes i turismeerhvervet, siger Pia Lange Christensen til Randers Amtsavis.

Landsbrugsmesse risikerer at lukke

Gæsterne plejer nærmest at valfarte til Landbrugsmessen på Gl. Estrup, men nu risikerer messen at måtte lukke. Foto: Mathias Fredslund Hansen

2022 var et rekordgodt år for Landbrugsmessen på Gl. Estrup, men nu risikerer messen at måtte lukke.

Det skriver TV2 Østjylland.

Sidste år nærmest væltede gæsterne ind, men der var mangel på frivillige, og det skabte lange køer ved blandt andet indgangen. Da messen lukkede, viste regnskabet også, at underskuddet var på 60.000 kroner i foreningen Gl. Estrup Landbrugsmesse og dyrskue.

Det fik i december hele bestyrelsen bag messen til at trække sig. Kun Anne Bjerrekær, der er direktør for Det Grønne Museum og dermed selvskrevet medlem, står tilbage. 

I den kommende uge er der en ekstraordinær generalforsamling. Her skal der findes nye medlemmer til bestyrelsen, hvis ikke foreningen bag messen skal lukke - og det ville betyde et dødsstød til landbrugsmessen.

Museumsdirektøren siger til TV2 Østjylland at hun ikke forventer, der bliver en landbrugsmesse i år. Men forhåbentligt kan foreningen få stablet en messe på benene til 2024. 

Men der er ting, der skal laves om, og man skal nok være indforstået med, at bruge mere betalt arbejdskraft.

- Vi skal have en mere professionel tilgang til det. Vi kan ikke forlade os på, at der er så mange frivillige mere. De folk findes bare ikke i samme mængder som tidligere, siger Anne Bjerrekær til TV2 Østjylland.