ANALYSE: Forestil dig, at du går ind i et supermarked med en indkøbskurv. Med dig har du en liste over de ting, du har brug for. Undervejs rundt i butikken vil du sandsynligvis vurdere, om du skal have den lidt dyrere franske leverpostej eller om du kan nøjes med den grovhakkede udgave.

Du vil sandsynligvis også vurdere prisen på den enkelte vare i forhold til din økonomi og nødvendigheden af den enkelte vare.

Til sidst vil butikken bede dig om et beløb, der er prisen på de varer, du har lagt ned i kurven, lagt sammen. Hvis prisen er højere end de penge du har, må du tage noget op ad kurven igen eller hente flere penge.

Forestil dig så, at du går ind i et supermarked. Du køber de samme varer, men uanset om du køber den dyre franske leverpostej eller den grovhakkede, så bliver prisen, når du vil forlade butikken, 1.000 kroner.

Billedet er selvfølgelig unuanceret og sat på spidsen, men det kan måske alligevel sammenlignes med den situation, der er mellem bosteder og kommune i Norddjurs.

En situation der betyder, at op mod 100 beboere på bostederne ikke får den mulighed for at deltage i samfundet, som de har ret til og krav på.

Du kan finde de tidligere artikler om ledsagelse her.

For det er faktisk uklart, hvilke varer, Norddjurs Kommune rent faktisk køber hos bostederne. Det eneste, der ligger fast, er prisen.

Når man spørger i forvaltningen, er der ikke nogen tvivl om, at der er styr på alt det formelle. Det er sagsbehandlerens opgave, sammen med den enkelte borger, at kortlægge borgerens udfordringer og behov. Der foregår efter voksenudredningsmetoden - den såkaldte VUM.

Metoden er udarbejdet og for nyligt revideret - og skærpet - for at sikre en ens behandling af borgerne og for at sikre, at borgeren bliver inddraget og hørt, og så skal det sikres, at sagsbehandleren kommer hele vejen rundt i sin udredning af den enkelte borger.

Når voksenudredningen er foretaget, laver sagsbehandleren en bestilling af den opgave, bostedet skal løse i forhold til borgerens udfordringer, behov og ønsker. Indkøbssedlen, hvis vi skal blive i billedet med supermarkedet.

Her skal kommunen beskrive, hvad den enkelte borger har brug for. Og det er kommunens opgave at sikre, at bostedet så rent faktisk også leverer det, der står i bestillingen.

Det sker ifølge kommunens svar til NorddjursLIV ved de årlige samtaler, hvor sagsbehandler og borger mødes for at gennemgå bestillingssedlen og eventuelt justere den, hvis der er behov for det.

Så langt så godt.

Men det er så her, der kan opstå problemer. Djævlen ligger i detaljen siges det, men hvis der er helt mørkt, kan det være overordentligt svært at få øje på den.

NorddjursLIV har gentagne gange spurgt forvaltningen, hvor mange af beboerne på kommunens bosteder, der overhovedet har en VUM.

Vi har også gentagne gange spurgt, hvor mange af beboerne på kommunens bosteder, der har et konkret behov for individuel ledsagelse skrevet ind i deres VUM.

Og så har vi gentagne gange spurgt, hvordan kommunen sikrer, at det behov for ledsagelse, beboerne på bostederne har skrevet ind i deres VUM - hvis de overhovedet har det -, rent faktisk bliver leveret af bostederne.

Svaret er igen og igen, at det vil tage for lang tid at gennemgå hver enkelt borgers sag, og at NorddjursLIV dermed ikke kan få svar på spørgsmålene.

Det kan tolkes sådan, at kommunen faktisk ikke har et overblik over de bestillingssedler, de sender med borgerne hen til bostederne.

Hvis det er rigtigt, betyder det, at kommunen ikke ved, hvor mange timers ledsagelse, borgerne til sammen har brug for, og de ved derfor heller ikke, hvor mange timer, bostederne skal bruge på at ledsage beboerne.

I svarene til NorddjursLIV skriver forvaltningen, at ledsagelse af borgere uden for bostedet er en del af botilbuddet. Og at bostedet og borgeren selv skal afklare og aftale behovet og frekvensen.

Det er muligvis en smule kryptisk, men det svarer til - igen groft unuanceret og sat på spidsen - at man sender omkring 180 mennesker - antallet af beboere på bostederne i Norddjurs - ind i et supermarked med hver sin indkøbsseddel.

På sedlen står, at de hver især skal have det, de har brug for og, at prisen for det ligger fast på 1.000 kroner.

Med den besked lægger kommunen altså ansvaret for, hvad borgerne har brug for, over på supermarkedet - bostederne - der så må vurdere, hvad der ikke skal i kurven, så prisen bliver under det fastlagte budget på 1.000 kroner.

Men det er jo faktisk ikke det, der er meningen med at benytte sig af VUM.

Her er det jo netop sagsbehandlerens opgave at beskrive borgerens udfordringer klart og tydeligt, og stille krav til bostedet om, at borger X skal have X-timers individuel ledsagelse om ugen. På den måde kan kommunen efterfølgende kontrollere, at borgeren rent faktisk har fået den leverpostej, der var specificeret på indkøbssedlen, for at blive i indkøbssproget.

Det har imidlertid den udfordring for kommune, at en præcisering af den enkelte beboers behov også gør det muligt at udregne prisen for at levere varen.

Hvis der er et prisskilt på hver enkelt ydelse, bostedet skal levere, bliver det tydeligt, hvad den samlede pris er for at have en borger boende på bostedet.

Som NorddjursLIV tidligere har fortalt, har politikerne netop sparet omkring 150.000 kroner væk i en pulje til netop ledsagelse. Efterfølgende har sagsbehandlerne vurderet, at de 13 borgeres behov for ledsagelse godt kan forventes at være inkluderet i prisen på bostederne.

Altså en udgift på 150.000 ekstra. Vel at mærke uden at der følger ekstra penge med. Bostederne forventes altså at kunne løse en opgave gratis, som hidtil har kostet kommunen 150.000 kroner.

Et af de spørgsmål der står tilbage er om kommunen overhovedet har lavet korrekte VUM-udredninger af de borgere, der bor på kommunens bosteder.

Og er der i dem - hvis de er lavet - overhovedet beskrevet, i hvilket omfang de enkelte borgere har behov for ledsagelse?

Svarene blafrer lige nu i vinden, for forvaltningen ville ikke bruge de fornødne ressourcer på at undersøge det. Og det er der måske en god grund til.

For hvis der blev lavet en præcis og konkret VUM - indkøbsseddel - til samtlige beboere på kommunens bosteder, inden man sendte dem ind i butikken, kunne man jo risikere, at den regning, der skal betales, inden man forlader butikken, er langt højere end de 1.000 kroner.

Man kan jo ikke både blæse og have mel i munden - og få varer for 1.500 kroner med sig hjem, hvis man kun har 1.000 kroner i lommen.

Det efterlader kun to muligheder.

Enten må man tage noget op ad kurven igen. Det kan man ikke, for der er jo allerede en sagsbehandler, der har vurderet, hvad der skal ligge i kurven.

Eller man kan finde flere penge frem - og så overskrider man budgettet.

Tilbage står mistanken om, at Norddjurs Kommune - både i forvaltningen og politisk - lukker øjnene for, at der ikke er penge til at betale for de ydelser, man beder bostederne om at levere. Vel at mærke, fordi borgerne har krav på det.

Indtil videre må beboerne på bostederne leve videre med, at de stadig ikke får den ledsagelse, de har krav på og ret til.

Som flere pårørende og interesseorganisationer tidligere har sagt til NorddjursLIV, bliver konsekvensen af den manglende ledsagelse blandt andet isolation, ensomhed, stagnation i den personlige udvikling og i visse tilfælde udadreagerende adfærd, der alt andet lige vil kunne gå ud over personalet eller de andre beboere.

Hvem har så egentlig opgaven med at sikre, at blandt andet ledsagelse bliver præciseret i den enkelte beboers VUM?

Langt de fleste pårørende ved ikke, at der findes noget, der hedder en VUM. Hvilket i parentes bemærket kan undre, når nu alle i princippet udredes efter den metode?

Bostedets pædagoger vil rimeligvis være loyale overfor bostedets ledelse, som jo står med ansvaret få økonomien og normeringen.

Ledelsen vil heller ikke, da det jo vil presse deres fastlagte økonomiske ramme, hvis yderligere krav blev præciseret.

Og sagsbehandleren må formodes at være loyal overfor en forvaltning, der navigerer efter nogle meget stramme og faste økonomiske rammer, politikerne har udstukket.

Spørgsmålet er så, om politikerne i voksen- og plejeudvalget eller i kommunalbestyrelsen vil bede forvaltningen om at undersøge, hvorvidt der er lavet korrekte, konkrete og præcise VUM-udredninger for beboerne på bostederne, eller om det kan være det manglende led mellem teori og praksis, der betyder, at det hele flyder sammen i et stort mørke, hvor kommunen tørrer ansvaret af på nogle botilbud, der ikke har en chance for at levere varen.

Hvis det ikke bliver undersøgt, finder man heller ikke svaret og det er måske klogt, hvis man helst ikke vil kende det.

Siden november 2022 har vi undersøgt, hvorfor op til 100 beboere på kommunens bosteder ikke får den individuelle ledsagelse udenfor bostederne, som de har ret til og krav på.

Her kan du - i kronologisk rækkefølge - læse de artikler, vi har skrevet om sagen.

Hjælpen skal sættes ind, før problemerne vokser sig for store for den enkelte elev.

Det var ambitionen, da kommunen for snart et år siden bredte projektet "På forkant med fravær" ud til alle kommunens skoler.

- Mens det at gå i skole for mange er forbundet med glæde, er der også elever, der hver dag går i skole med ondt i maven, forsøger at blive hjemme eller isolerer sig fra omverdenen, fortæller Mette Witting Rævsgaard, specialvejleder i Trivsel og Læring.

Forinden havde man på Søren Kanne-skolen i Grenaa kørt projektet som et forsøg. Her havde man i to år arbejdet målrettet med at få elevernes fravær ned ved hjælp af en håndholdt indsats målrettet hver enkelt elev.

Her var resultatet, at færre elever havde fravær og at flere kom glade i skole.

Det fortalte Christine Storgaard, leder på Søren Kanne-skolens afdeling Søndre, i april til NorddjursLIV.

- Ved hjælp fra forsøget har vi fået gjort flere børn, der ellers led af skolevægring, glade. Det her projekt har især været godt, fordi forældrene kan se, at der sker noget og at der bliver holdt fast fra både vores og kommunens side, sagde hun dengang.

På Søren Kanne-skolen var man - sammen med flere skoler i andre kommuner i regionen - en del af et toårigt-forsøg, der sluttede i starten af 2022.

Da det forsøg sluttede, skulle kommunen finde ud af, om man skulle lægge hele projektet i graven eller fortsætte og udbrede det til hele kommunen.

- Heldigvis kunne vi med hjælp fra en bevilling fra Den A.P. Møllerske Støttefond udbrede projektet til hele kommunen, fortæller Lena Theilgaard Andersen, projektleder i Trivsel og Læring.

I dag er det Lena Theilgaard Andersen, der er tovholder på projektet.

Hun fortæller, at man siden april har afsluttet godt 20 elever, der har været en del af fraværsprojektet. Derudover er 49 elever stadig tilknyttet projektet.

- Overordnet kan vi se, at elevernes fravær er nedbragt og, at de trives bedre. Når vi slipper eleverne i projektet, sikrer vi, at der en god plan som understøtter eleven i at trives i skolen, siger hun.

Fordi pengene til projektet kommer eksternt fra en fond, har kommunen sat nogle måltal, og det gør, at man nemmere kan holde øje med, hvordan projektet kører.

Lena Theilgaard Andersen understreger, at man ikke har måltal for mængden af fravær for den enkelte elev.

- Det er klart, at projektet går ud på at nedbringe fravær, men skolefravær er komplekst. Derfor er målet ikke, at vi skal lykkes med at få alle elever tilbage i skole på fuld tid mens de er i projektet. Men vi tager fat i problemerne og slipper dem ikke, før vi har en god plan sammen med eleven, familien og skolen, siger hun.

I stedet tror kommunen på, at man med en tidlig, forebyggende indsats på sigt kan nedbringe det samlede elevfravær i kommunen.

- For os er den helt tidlige indsats det vigtige. Vi vil gerne have fat i de elever, hvor vi fornemmer, at der er noget på spil. Og helst inden de ligger helt ned og har rigtig meget fravær, siger Lena Theilgaard Andersen.

Noget tyder på, at skolerne i Norddjurs er blevet gode til netop at sætte ind med den tidlige indsats.

- Et af vores mål er, at vi vil ud og kompetenceudvikle 75 procent af vores medarbejdere på skolen. Alle dem, der har daglig kontakt med eleverne. De skal lære at kende de tidlige tegn og finde ud af, hvad der er på spil for de elever, der har svært ved at komme i skole, siger hun og fortsætter:

- Det mål har vi næsten nået, og vi oplever generelt, at skolerne er rigtig gode til at få visiteret de børn, der har begyndende fravær, tidligt, så vi netop kan komme tidligt i gang med indsatsen.

Lena Theilgaard Andersen og de øvrige medarbejdere, der er involveret i "På forkant med fravær" oplever - ligesom skolerne - at når man tager problemerne i opløbet, så bliver de mindre.

- Det gælder ikke kun for barnet og dennes familie, men også for skolen. Og det er jo det, vi er interesserede i at løse. Vi skal sikre, at barnet er i trivsel, så de har forudsætningerne for at lære, siger hun.

Skolefraværsteamet består af fem medarbejdere fra Trivsel og Læring - tre psykologer og to specialvejledere - og derudover to socialrådgivere fra kommunens myndighedsafdeling.

Når eleven først bliver en del af projektet, indhenter kommunen en samtykkeerklæring fra familien, som gør, at medarbejderne kan handle på tværs af afdelingerne.

- Det giver simpelthen bedst mening for eleven og familien, at vi må tale sammen på tværs af afdelingerne i kommunen, for det letter arbejdsgangene, at man ikke skal søge om samtykke hver gang, siger Lena Theilgaard Andersen.

At komme hurtigt i gang og undgå for meget bureaukrati er nemlig også med til at sikre, at outputtet bliver bedst muligt for eleven.

- Der skal være hurtig ekspedition, hvis man kan sige det sådan. Familien skal opleve, at når først de er visiteret til projektet, så får de hurtigt hjælp. De skal ikke føle, at de falder ned mellem to stole. Når en familie rækker ud efter hjælp, skal de have den hurtigt, siger Lena Theilgaard Andersen.

Derudover bliver der tilknyttet en tovholder til den enkelte elev. Det er den person, der koordinerer alle møder og har dialogen mellem eksempelvis familie og skoleleder.

- Der skal ikke være tvivl om, hvem der har bolden. Det har tovholderen. Og jeg tror, det alt sammen er med til at give både skolen og familien en oplevelse af, at der bliver taget hånd om deres problemer, og at eleven får den rette hjælp, siger Lena Theilgaard Andersen.

I ugens nyhedsoverblik får du fire nyheder fra kommunen, der har fundet sted, siden NorddjursLIV sidst landede i din indbakke.