Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger NorddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Fjellerup strand 1. februar 2023. Foto: Asbjørn With

Hvad skete der lige i Fjellerup?

Det korte svar er: ingenting.

Det lidt længere svar er: overhovedet ingenting.

Fjellerup Strand bliver ved med at være, som Fjellerup Strand altid har været.

Men det var faktisk ikke sådan, historien skulle have været. For der var mange, der var begyndt at skrive med på historien om et turismefremmende og ambitiøst projekt, der skulle skabe udvikling og glæde i strandkanten i fremtiden.

Både for de lokale og turisterne, der elsker at komme til guldkysten.

Husker du Fjellerup Strandliv?

Hvis ikke, så får du lige et kort resumé:

I 2015 tilbyder Folketinget og Kystdirektoratet, at der 10 steder i Dronningeriget kan laves turistfremmende projekter i vandkanten og i vandet. Der er altså dispensation fra den ellers meget restriktive kystbeskyttelseslinje, som beskytter vores kyster fra at blive plastret til med glas og beton for dem, der kan betale.

Norddjurs Kommune - med Fjellerup Strand som destination - bliver i en pulje af mange kommuner en af de kommuner, der får tilladelse til at gå videre.

Du kan læse mere om de problemer, projekter er støt ind i undervejs ned i nyhedsbrevet, men pointen er, at Danmarks Naturfredningsforening i sidste øjeblik - allersidste øjeblik - klagede over projektet, som dermed faldt til jorden med et brag.

Tilbage står en regning på en lille million kroner, som skatteyderne i Norddjurs har betalt for udvikling af projektet gennem flere end syv år, arkitekttegninger og andet, mange skuffede lokale i Fjellerup, som havde glædet sig de nye udviklingsmuligheder. En skuffet udvalgsformand og en lang næse til alle dem, der troede på projektet.

Danmarks Naturfredningsforening har i tre måneder ikke ønsket at tale med NorddjursLIV, selvom vi har forsøgt at få formanden eller andre i bestyrelsen til at svare på vores mange spørgsmål.

Derfor er det formanden for kultur- og fritidsudvalget, Allan Gjersbøl Jørgensen (S), som får ordet nu.

Ikke fordi, nogen har gjort noget forkert eller ulovligt. Men fordi, der måske er noget at lære af hele forløbet.

Under alle omstændigheder skylder vi hinanden, at vi ikke bare står og råber af de andre fra vores lejr uden at kende hele historien.

Retfærdigvis skal det siges, at formanden for DN Norddjurs, Arne Holm-Hansen, kort før weekenden pludselig meddelte, at han nu godt ville tale med NorddjursLIV. Hans og Danmarks Naturfredningsforenings udlægning af sagen, når ikke at komme med denne gang, men du får den i dit nyhedsbrev i næste uge.

Tak fordi, du læser med.

Billede af Asbjørn With
Billede af skribentens underskrift Asbjørn With Journalist
Der var helt mennesketomt på stranden i Fjellerup, de NorddjursLIV var forbi. Men kystlinjen ligner sig selv, og det bliver den ved med. For der bliver ikke en X-bro, børnebassin, kajakanlæg eller noget som helst andet af alt det, som mange drømte om. Foto: Asbjørn With

Naturfredningsforeningen trak tiden for at undgå Fjellerup Strandpark, lyder påstanden: I tre måneder har der været tavshed i DN Norddjurs

9. november sidste år udåndede det ambitiøse turismeprojekt Fjellerup Strandliv 30 sekunder før det var blevet en realitet.

Efter en kommunal kraftanstrengelse og utallige lokale arbejdstimer blandt engagerede borgere i Fjellerup og omegn, sprang Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling ud af busken og råbte bøh i form af en klage i det allersidste sekund af klagefristen.

Der er ikke gjort noget ulovligt, og DN Norddjurs har ret til at klage, erkender udvalgsformand Allan Gjersbøl Jørgensen (S). Men han mener alligevel, at naturfredningsforeningen langt tidligere kunne have været en konstruktiv sparringspartner i projektet, sådan som kommunalpolitikerne forsøger at være, når det er DN Norddjurs, der har brug for hjælp.

Her får du historien om, hvordan Allan Gjersbøl Jørgensen har oplevet forløbet, og om hvordan han ser klagen i sidste øjeblik som et bevidst benspænd, der væltede et ambitiøst projekt. Et projekt, som kunne have gavnet både borgere og turister i Fjellerup i særdeleshed og Norddjurs Kommune og os alle sammen i almindelighed.

Her får du historien om, hvordan udvalgsformand Allan Gjersbøl Jørgensen (S) har oplevet forløbet omkring det kuldsejlede Fjellerup Strandliv, og om hvordan han ser Danmarks Naturfredningsforenings klage i sidste øjeblik som et bevidst benspænd, der væltede et projekt, som kunne have gavnet borgere og turister i Fjellerup i særdeleshed og Norddjurs Kommune og os alle sammen i almindelighed.

Allan Gjersbøl Jørgensen havde lige parkeret bilen og slukket motoren. Han var på vej til lægen.

Det har ikke noget med sagen at gøre, hvad han var i færd med. Det var bare der, han var, da han 24. oktober 2022 modtog et opkald fra en sekretær i forvaltningen. Og den opringning har i allerhøjeste grad har noget med historien at gøre.

- Det var som en mavepuster, der nærmest fik min krop til at føles 10 kilo tungere. Det var den modsatte følelse af, at en sten falder fra ens skulder, husker Allan Gjersbøl Jørgensen.

Han er formand for kultur- og fritidsudvalget, og før opkaldet fra forvaltningen var han faktisk sikker på og stolt over, at missionen om at skabe og realisere et ambitiøst, gennemarbejdet og smukt projekt ved Fjellerup Strand imod alle odds ville lykkes.

Der var et stort ønske om udvikling af mulighederne og potentialet ved Fjellerup Strand. Politisk så vi det, der pludselig viste sig som en af de muligheder, man bliver nødt til at tage. Simpelthen fordi, det de ikke opstår ret tit

Allan Gjersbøl Jørgensen

Da Allan Gjersbøl Jørgensen (S) lagde røret på og fortsatte de få meter hen til lægens dør, håbede han stadigvæk på et mirakel, men han frygtede også, at det var slut.

Det sluttede reelt der

Historien, der reelt sluttede på en lægens parkeringsplads i Grenaa en efterårsdag i 2022, begyndte som et optimistisk håb om forandring og udvikling i 2015.

Tanker bag det, der senere skulle blive kaldt Fjellerup Strandliv, blev født i mange lokale hoveder i forskellige versioner i Fjellerup og omegn.

NorddjursLIV har omfattende beskrevet og fortalt om indholdet i selve projektet. Det kan du læse om her, hvis du gerne vil vide mere, inden du læser videre.

Formanden for kultur- og fritidsudvalget, Allan Gjersbøl Jørgensen (S), var både glad og stolt efter arkitekternes præsentation af Fjellerup Strandliv i slutningen af maj sidste år. Foto: Asbjørn With

Dengang, tilbage i 2015, var Allan Gjersbøl Jørgensen ikke medlem af kultur- og fritidsudvalget, men som medlem af kommunalbestyrelsen husker han begejstringen og mulighederne.

Borgerne drev potentialet frem

- Generelt set var det et forslag, der blev båret frem af borgerne. Der var et stort ønske om udvikling af mulighederne og potentialet ved Fjellerup Strand. Politisk så vi det, der pludselig viste sig, som en af de muligheder, man bliver nødt til at tage. Simpelthen fordi de ikke opstår ret tit, husker Allan Gjersbøl Jørgensen.

Folketinget og Kystdirektoratet gjorde det helt ekstraordinært muligt for 10 udvalgte, kommunale initiativer at udvikle projekter tættere på kysten, end det ellers meget restriktive kystdirektiv giver mulighed for, når det kommer til strandbeskyttelseslinjen.

Med andre ord kunne kommunerne byde ind med udviklingsideer til projekter helt nede ved vandet og endda ude i vandet.

I Norddjurs så politikerne muligheden for at gøre mange af borgerne i Fjellerups drøm til virkelighed og samtidig styrke turismen i Norddjurs. Derfor søgte man som en af mange kommuner om lov til at blive en af de 10.

10 kommuner fik tilsagn og tilladelse - herunder Norddjurs. En af betingelserne var, at projektet skulle være udviklet, finansieret og sat i gang inden fem år. I de første år var der tid nok, men i løbet af 2018 væltede økonomien ned over Norddjurs og dermed også over projektet og ambitionerne på "guldkysten".

Den kommunale økonomi måtte tage et kæmpe skud for boven i 2018. Alt blev påvirket. Også Fjellerup Strandliv, der nærmest lå i respirator de følgende to-tre år. Foto: Asbjørn With

Politisk blev der i 2018 trukket i håndbremsen på alle områder, og et kraftcenter for turisme ved Fjellerup Strand blev forvandlet fra realistisk begejstring til et fjernt og urealistisk fatamorgana.

Vækket fra de døde

På den anden side af den første økonomiske tsunami blev det efter nogle år muligt at genoverveje nogle af de indsatser og projekter, der havde ligget i respirator siden 2018.

Allen Gjersbøl Jørgensen husker, at det især var den politiske diskussion om fremtiden for Thomasminde, der skabte debat og uenighed på tværs af det klassiske højre-venstre, blå-røde akse i byrådet.

Thomasminde har en helt særlig plads i hjertet hos mange af dem, der bor eller har sommerhus i nærheden af Fjellerup Strand. Foto: Annelene Petersen

- Især Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti var meget optaget af at få projektet i Fjellerup tilbage på sporet. Og der var en erkendelse af, at vi havde mere end travlt, hvis projektet skulle have nogen som helst mulighed for at blive en realitet, fortæller Allan Gjersbøl Jørgensen.

Efter kommunalvalget i november 2021 blev han valgt som ny formand for kultur- og fritidsudvalget, og dermed lå ansvaret for at eksekvere på projektet i Fjellerup først og fremmest på hans og på det nye udvalgs skuldre.

- Vi fulgte projektet meget tæt gennem resten af 2021 og hele 2022. Vi havde fået dispensation i to år, så vi først skulle være i gang til 9. november 2022.

- Jeg blev varslet om de deadlines, der var, og det var afgørende, at vi politisk betonede vigtigheden af, at vi nåede i mål. Der var ikke modstand, men det var vigtigt, at forvaltningen prioriterede projektet. Og det oplevede jeg, at de gjorde, fortæller Allan Gjersbøl Jørgensen.

Fokus på de lokale ønsker

Det tidligere udvalg havde bedt en række lokale interessenter - styregruppen - i og omkring Fjellerup om at komme med anbefalinger til arbejdet. Styregruppens anbefalinger lå allerede klar, inden det nye udvalg trådte til.

Men for Allan Gjersbøl Jørgensen og det nye kultur- og fritidsudvalg var det afgørende at sikre dels fortsat opbakning til projektet, men også at der ikke gik viden tabt i den hastige og tidspressede overlevering mellem det tidligere og nye udvalg og de lokale interessenter i Fjellerup.

- Vi ville gerne møde dem igen. Jeg oplevede, at de følte sig hørt og taknemmelige for stadig at være med i beslutningsprocessen så tæt på det endelige mål, siger Allan Gjersbøl Jørgensen, som havde en rigtig god følelse af opbakning til udvalgets og kommunens forsøg på at realisere mange af de lokale ønsker til udvikling af potentialet ved Fjellerup Strand.

- Er der ingen, som på noget tidspunkt tænker over, at der ikke er repræsentanter for Danmarks Naturfredningsforening med til nogen af møderne eller repræsenteret i styregruppen?

- Nej. Vi tager det for givet, at de interessenter, der har interesse i sagen, har givet lyd fra sig og har været inviteret til dialogen med det tidligere udvalg. Vi indkalder dem jo igen for at sikre, at der ikke er meninger, ideer eller advarsler der bliver overset.

- Vi ønsker som nyt udvalg at blive klogere på, hvad der lokalt er vigtigt, at vi har særligt fokus på i vores videre arbejde med at udvælge arkitekter og entreprenører, forklarer Allan Gjersbøl Jørgensen.

Kommunal sagsbehandling i overhalingsbanen

Tingene går meget hurtigt i kommunens forvaltning. På næsten hvert eneste udvalgsmøde fra kommunalvalget i november 2021 og frem til mødet i kultur- og fritidsudvalget i november 2022, er projekt Fjellerup Strandliv på dagsordenen.

Forvaltningen arbejdede så hurtigt, det overhovedet er muligt. Det samme gør tegnestuen Labland, som har fået opgaven med at konkretisere alle tankerne og ønskerne ned i tegninger og forslag til hvordan Fjellerup Strandliv kan komme til at udfolde sig i virkeligheden.

Arkitekterne Søren Kristensen & Malene Sundbøl Jørgensen fra Labland Architects i Aarhus brugte en solbeskinnet eftermiddag i Fjellerup på at vise en propfyldt sal, hvordan Fjellerup Strand kunne komme til at se ud. Foto: Asbjørn With

NorddjursLIV var med, da arkitekternes projekt blev præsenteret på et borgermøde i Fjellerup.

Den historie kan du læse her.

Under selve præsentationen af arkitekternes bud på Fjellerup Strandlivs fysiske udformning blev der lyttet intenst. Der var spørgsmål og yderligere idéer og den forventede debat. Foto: Asbjørn With

Udvalgsformand Allan Gjersbøl Jørgensen bød velkommen. Naturligvis med sommerfugle i maven.

- Der var en positiv men også nysgerrig stemning, husker han.

- Bare det, at lokalet var fyldt var en god indikation på, at der virkelig var lokal interesse for projektet og for den udvikling, der var på vej til Fjellerup, siger Allan Gjersbøl, når han tænker tilbage på den meget varme dag i slutningen af maj, hvor naturligheden i den slags borgermøde også byder, at der er flest nysgerrige, kritiske ytringer eller ytringer om nye ideer, der også burde tages hensyn til.

Da først Lars Bendsen, som har et sommerhus ved Fjellerup Strand, fik mulighed for at se nærmere på det konkrete projekt og de tiltag, det indebærer, forsvandt en stor del af hans bekymring for, om projektet kunne skade Fjellerups charme, fortalte han til NorddjursLIV efter præsentationen i maj sidste år. Foto: Asbjørn With

- Det er sjældent de stiltiende og spændte, der glæder sig til at se hvad der sker i deres lokalområde, som tager ordet og rejser sig om og tager mikrofonen, konstaterer Allan Gjersbøl Jørgensen.

Bodil Sørensen har boet i Fjellerup siden 2005. Hun flyttede hertil, fordi der er højt til loftet. Hun glædede sig over de spændende tiltag på stranden, som hendes børnebørn helt sikkert ville elske, fortalte hun NorddjursLIV efter præsentationen i maj sidste år. Foto: Asbjørn With

Han gik fra mødet i maj 2022 fuld af fortrøstning om, at det nok skulle blive et rigtig godt projekt. Først og fremmest for Fjellerup, men også for kommunens mulighed for at trække flere turister og dermed indtægter til Fjellerup og Norddjurs.

Bekymringen lurede - men ikke dén bekymring

Alligevel lurede bekymringen. Både i kultur- og fritidsudvalget og i forvaltningen. Rigtig meget skulle stadig gå godt, for at projektet ville nå i mål. For tiderne ændrede sig rundt om projektet, og det satte tanker i gang.

- Vi var bekymrede for, hvad vi kunne få for pengene. Ganske enkelt. I forhold til kommende fondsansøgninger og prisen på diverse materialer. Sagt med andre ord var vi bekymrede for, hvor meget af projektet, der kunne realiseres, indenfor de penge, der var sat af.

- Der var ingen bekymringer i forhold til valg af materialer eller andre elementer af projektet, husker Allan Gjersbøl Jørgensen.

Ingen - i hvert fald ingen af dem, der havde deltaget konstruktivt i processen omkring Fjellerup Strandliv - havde set, at der lurede en ubekendt i ligningen.

I mit øre får jeg at vide, at der er klaget over projektet. At Danmarks Naturfredningsforening har klaget, og at klagen har opsættende virkning

Allan Gjersbøl Jørgensen (S)

Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Norddjurs havde ingen planer om at hjælpe kommunens og Fjellerup bys projekt på vej. Tværtimod.

Allan Gjersbøl Jørgensen (S) kunne næsten ikke tro sine egne ører, da en sekretær i forvaltningen ringede til ham 24. oktober og fortalte, at nu havde Danmarks Naturfredningsforening klaget i allersidste øjeblik. Foto: Asbjørn With

Tilbage på parkeringspladsen udenfor for sin læge ringer udvalgsformand Allan Gjersbøl Jørgensens telefon som nævnt 24. oktober 2022. Det er en sekretær i forvaltningen, som fortæller udvalgsformanden, at der er kommet en klage.

- I mit øre får jeg at vide, at der er klaget over projektet. At Danmarks Naturfredningsforening har klaget, og at klagen har opsættende virkning.

Opsættende virkning

Opsættende virkning betyder helt forenklet, at der ikke kan fortages noget i en given sag, før der er truffet afgørelse i den anerkendte klageinstans.

I tilfældet Fjellerup Strandliv betyder det, at der ikke må gøres noget som helst, før klageinstansen - Planklagenævnet - har behandlet sagen.

- Jeg får også at vide, at forvaltningen knokler for at gribe efter de græsstrå, der stadig står, men at det med meget stor sandsynlighed slutter her, husker Allan Gjersbøl Jørgensen.

Kommunens tekniske udvalg havde givet de sidste tilladelser til projektet 21. september. Kystdirektoratet havde godkendt de sidste ansøgninger 23. september.

Jeg var og er stolt over, hvad vi faktisk kan, når vi samarbejder og i fællesskab mellem borgere, politikere og forvaltning arbejder fleksibelt og lykkes sammen

Allan Gjersbøl Jørgensen (S)

Ved at søge landzonetilladelse og byggetilladelse samtidigt er det, på næsten mirakuløs vis, lykkedes Allan Gjersbøl Jørgensen, kultur- og fritidsudvalget og hele den kommunale forvaltning at lykkes med det næsten umulige.

- Jeg var og er stolt over, hvad vi faktisk kan, når vi samarbejder og i fællesskab mellem borgere, politikere og forvaltning arbejder fleksibelt og lykkes sammen.

- Det var umuligt at forestille sig eller forudse, at det ville være en usynlig modstander, som på allersidste side i eventyret slukkede lyset, siger Allan Gjersbøl Jørgensen.

Den usynlige modstander viste sig

Den usynlige modstander er Danmarks Naturfredningsforenings lokale bestyrelse i Norddjurs.

På klagefristens sidste dag - 24. oktober 2022 - indgav lokalforeningen i Norddjurs, efter en klageperiode på fire uger, klager over tre af projektets fire nedslagspunkter eller delprojekter om man vil.

DN Norddjurs ønskede, ifølge formanden Arne Holm-Hansen, aldrig at Fjellerup Strandliv skulle lykkedes.

Det kunne man forstå af en historie i Lokalavisen 9. november 2022.

Den dag, det stod klart, at spaden ikke kom i jorden inden for tidsfristen, og at projektet dermed måtte lukke og slukke.

- Han (formanden for DN Norddjurs Arne Holm-Hansen, red.) siger, at klagen fra DN Norddjurs er begrundet i, at man slet ikke ønsker Fjellerup Strandliv gennemført, skrev Lokalavisen, og citerede så Arne Holm-Hansen for følgende:

- Når folk besøger Fjellerup Strand, så er det for at nyde strandlivet og ikke noget, der ligner et tivoli. Det er en misforståelse, hvis man i Norddjurs Kommune mener, at man får vækst på bekostning af naturen. Det er også uklart, hvordan for eksempel de store træstolper med træ fra Sydeuropa skal vedligeholdes - og jeg mener der vil være stor risiko for ødelæggelse efter en hård vinter med isskruninger, sagde Arne Holm-Hansen altså til Lokalavisen.

Allan Gjersbøl Jørgensen (S) er formand for kultur- og fritidsudvalget. Hans rolle omkring Fjellerup Strandliv er med egne ord at 'trille bolden det sidste stykke over målstregen', og det skal gå lidt hurtigt, hvis man vil nå det inden dispensationen til at bygge tæt på strandkanten udløber til november. Sådan lød billedteksten til et billede meget lig dette i maj 2021. Foto: Asbjørn With

Udvalgsformand Allan Gjersbøl Jørgensen husker den dybt frustrerende følelse, han havde i maven, da han måtte erkende, at slaget var tabt.

En følelse, han også gav udtryk for i artiklen fra Lokalavisen.

- I lyset af både den lokale og politiske brede opbakning til projektet er vi frustrerede over, at udefrakommende faktorer spænder ben på et tidspunkt, hvor vi nærmest kan røre målstregen. Jeg forstår ikke Danmarks Naturfredningsforening kan klage over det her, og havde nok haft større forståelse, hvis det for eksempel var en sommerhusejer fra en anden del af landet men med hus i Fjellerup Strand, der havde indsendt klagen, sagde Allan Gjersbøl Jørgensen dengang til lokalavisen.

Også Randers Amtsavis fortalte om den norddjurske lokalafdelings de facto aflivning af et turismeprojekt, der har mere end syv års arbejde og planlægning i bagagen.

DN har ret til at klage

Her påberåber DNs lokalformand i Norddjurs, Arne Holm-Hansen, sig retten til at klage inden for tidsfristen, og han afviser Allan Gjersbøl Jørgensen.

- Vi føler lidt, at kommunen forsøger at gøre os til syndebukke, fordi "Fjellerup Strandliv" ikke blev til noget. Men vi er i vores gode ret til at klage. Fjellerup Strand er et unikt område, og vi synes ikke, at de betonting og stolper i tropisk træ, som man ville sætte op, hører hjemme der. Fjellerup Strand skal ikke være et tivoli, og folk kommer jo for at nyde naturen. Vi er også blevet kontaktet af flere naboer til stranden, der har takket os for at gå ind i sagen, sagde Arne Holm-Hansen til Randers Amtsavis.

- Man kan godt sige, at vi måske skulle have gået ind i sagen noget før, så Norddjurs Kommune havde kendt vores holdning tidligere. Men ellers synes jeg ikke, at vi har kunnet gøre så meget anderledes, erkendte Arne Holm-Hansen dog også overfor Randers Amtsavis dengang.

Da TV2 Østjylland tog til Fjellerup for at fortælle om det kuldsejlede projekt, mødte de mange frustrerede borgere, mens klagernes ophav, den lokal naturfredningsforening glimrede ved sit fravær.

Projektet, hvis det var blevet realiseret, ville have haft indvirkning på hele denne strækning. Foto: Annelene Petersen

På NorddjursLIV fortalte vi også, at projekt Fjellerup Strandliv alligevel ikke bliver til noget.

Men vi havde også mange spørgsmål på blokken, der stod i kø for at blive besvaret.

Derfor ringede vi i november 2022 til Arne Holm-Hansen, der er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Norddjurs, for at bede om et interview. Og da han gentagne gange ikke svarede telefonen, sendte vi ham en mail med en forespørgsel om et interview.

- Jeg synes, at den sidste artikel i Randers Amtsavis var god, og mon ikke læserne har ”læst nok” om den sag, spurgte Arne Holm-Hansen retorisk og fortsatte, at eventuelle spørgsmål må kunne klares telefonisk.

Siden har vi forsøgt at få Arne Holm-Hansen til at medvirke i et interview.

Også gerne telefonisk.

Dog uden held.

To lejre på Facebook

Umiddelbart efter kendsgerningen om at Fjellerup Strandliv var en død sild, delte lejrene - især på de sociale medier - sig i to.

En lejr der harcelerede over idioterne i Danmarks Naturfredningsforening, der kaldte ønsket om udvikling i Fjellerup for "et tivoli" - det var klart den største lejr - og en mindre lejr, som hyldede DN Norddjurs for at kæmpe for naturen og herlighedsværdierne langs kysten.

Den lejr bestod primært af sommerhusejere med direkte adgang til og udsigt til stranden og havet, viser NorddjursLIVs research.

Men hvad med naturargumenterne?

Hvad der ikke fremgår af lokalformandens udtalelser i hverken Lokalavisen eller i Randers Amtsavis er hvilke naturbeskyttelses argumenter og værdier, der ligger til grund for at klage over projektet Fjellerup Strandpark.

- Jeg ærgrer mig over, at Danmarks Naturfredningsforening ikke fokuserer der, hvor de har ekspertviden - for eksempel på insekter, havdyr, fugle eller landskab og natur, som vi måske har overset i vores arbejde med sagen, siger formanden for kultur- og fritidsudvalget i Norddjurs Allan Gjersbøl Jørgensen.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at klagen går på nogle betragtninger, som er helt almene og som kunne have været fremført langt tidligere i processen, hvor der havde været en mulighed for at tage højde for dem, fortsætter han.

Hvad tænker turister?

Allan Gjersbøl Jørgensen mener, at formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Norddjurs begrunder sin modstand med sine egne- og bestyrelsens ubegrundede formodninger om, hvorfor turister kommer til Fjellerup, og hvad man som turist forventer.

- Og så handler klagen om, at formanden ikke kan lide udseendet af projektet og så hans tanker om, hvad der foregår i hovedet på de turister, der besøger Fjellerup. Hvilket han ikke ved det fjerneste om. Det er sådan, jeg har forstået klagerne, konstaterer Allan Gjersbøl Jørgensen.

Der er mange spørgsmål, vi gerne vil have stillet Arne Holm-Hansen.

Jeg har orienteret bestyrelsen om dine fortsatte henvendelser. Vi ønsker ikke på nuværende tidspunkt og på det foreliggende grundlag at udtale os yderligere i sagen om Fjellerup Strandliv. Og det håber vi, at du vil respektere

Arne Holm-Hansen i et skriftligt svar til NorddjursLIV

Primært fordi det ikke fremgår af hans øvrige svar til diverse medier, hvilke naturbeskyttelseshensyn, der egentligt ligger til grund for klagen, som reelt slukkede lyset for projekt Fjellerup Strandliv i sidste øjeblik på den allersidste dag i klagefristen.

Tavshed i tre måneder

Siden midten af november sidste år har NorddjursLIV som nævnt gentagne gange ringet og skrevet til formanden for DN Norddjurs, uden at det har resulteret i en aftale om et interview.

Det seneste svar, i en lang række af mange, kom 24. januar:

- Jeg har orienteret bestyrelsen om dine fortsatte henvendelser. Vi ønsker ikke på nuværende tidspunkt og på det foreliggende grundlag at udtale os yderligere i sagen om Fjellerup Strandliv. Og det håber vi, at du vil respektere, skrev Arne Holm-Hansen.

Og det respekterer vi naturligvis, hvilket vi selvfølgelig svarede Arne Holm-Hansen og hans bestyrelse.

Mens vi har forsøgt at få et interview med Arne Holm-Hansen, har NorddjursLIV bedt om aktindsigt i naturfredningsforenings klager til Planklagenævnet, der holder til i Nævnenes Hus i Viborg, og som er øverste klageinstans.

Hvis du vil, kan du læse klagen her.

Der er ingen, som på noget tidspunkt har ytret, at DN Norddjurs ikke har ret til at klage. Og der er heller ingen, der har ytret, at der ikke er klaget inden for tidsfristen.

På den måde har DN Norddjurs ryggen fri.

- DN ville forhindre projektet

Alligevel ærgrer formanden for kultur- og fritidsudvalget, Allan Gjersbøl Jørgensen (S), sig gul og blå over timingen i klagen fra DN Norddjurs.

- Jeg kan ikke tro andet end, at Danmark Naturfredningsforening - ud fra deres interesse i sagen - har fulgt vores politiske arbejde tæt. Jeg kan heller ikke se det på andre måder, end at de ikke har haft interesse i at gøre opmærksom på deres indsigelser før til aller-allersidst i håb om, at det kunne forhindre projektet i at blive en realitet, siger Allan Gjersbøl Jørgensen.

Mens han anerkender, at der ikke er overtrådt nogen regler eller juridisk gjort noget forkert, er han dybt skuffet over, at de naturforkæmpere, der nok forstår at henvende sig til lokalpolitikerne i kommunalbestyrelsen, når det er i deres interesse, at der er politisk bevågenhed i en given sag, bevidst gemmer sig i busken og først råber bøh i sidste øjeblik, når kommunalbestyrelsen har brug for dem.

Allan Gjersbøl Jørgensen (S) kan for nu lægge visionerne om at skabe mere liv og udvikling ved Fjellerup Strand langt ud i fremtiden. Håbet lever, men det kan umiddelbart være svært at se en løsning, der kan genskabe Fjellerup Strandliv. Foto: Asbjørn With

- Naturfredningsforeningen kunne på alle tidspunkter i forløbet have ytret reel bekymring om naturbeskyttelsesmæssige problemer. Der kunne have været reelle udfordringer, vi ikke havde set. Der kunne have været reelle bekymringer, vi hellere end gerne ville have taget højde for, siger Allan Gjersbøl Jørgensen, som mener, at det er op til DN Norddjurs at være opsøgende, når et så stort og omfattende projekt, som har stået på i mange år, er på den politiske dagsorden.

Derfor er udvalgsformandens skuffelse ekstra stor, når projektet falder.

Stort arbejde og næsten en million kroner er spildt

Kommunen har brugt tæt på en million kroner på at udvikle projektet. Hundredvis af lokale borgere i Fjellerup og omegn har på mange forskellige måder deltaget i processen og brugt mange mange timer på at påvirke Fjellerup Strandliv, så det kunne blive så godt som muligt for så mange som muligt.

Alligevel falder projektet i sidste minut med en begrundelse fra en naturfredningsforening om, at hele projektet ligner et tivoli.

- Det er stadig med stor ærgrelse, jeg ser tilbage på forløbet omkring Fjellerup Strandliv. Jeg er ærgerlig over, at vi ikke kom i mål, så vi nu kunne gå og glæde os i spændt forventning til at alt det, der skulle til at ske ved Fjellerup Strand. I stedet er vi slået tilbage til status quo, konstaterer Allan Gjersbøl Jørgensen.

Om det bliver muligt at genoplive planerne engang i fremtiden, er mere usandsynligt end godt er. Dog lever håbet, forsikrer udvalgsformanden.

Tilbage i historien står nu det faktum, at et projekt, der kunne udvikle turismen i Fjellerup i særdeleshed og til gavn for Norddjurs i almindelighed, er lagt i skrivebordsskuffen for at samle støv.

Norddjurs Kommune har brugt omkring en million kroner på udviklingen af projektet, og der var sat i alt seks millioner kroner af til at realisere visionerne.

Måske får vi svaret ...

Vi ville gerne have stillet lokalformanden for DN Norddjurs, Arne Holm-Hansen, spørgsmål om tre centrale elementer:

1. Hvorfor opsøgte DN Norddjurs ikke indflydelse på processen i forløbet fra 2015 til 24. oktober 2022, i stedet for at klage på klagefristens allersidste dag? I andre sager har der tilsyneladende været god dialog mellem DN og medlemmerne af kommunalbestyrelsen i Norddjurs.

2. Hvilke naturbeskyttelsesargumenter ligger til grund for DN Norddjurs klage over Fjellerup Strandliv?

3. Har man ikke, som en samfundsaktør med høringsret og beføjelser til de facto at blokere store, kommunale udviklingsprojekter, også en forpligtigelse til at forklare offentligheden, hvorfor man handler, som man gør?

Da det gennem de seneste tre måneder ikke er lykkedes for NorddjursLIV at få et interview med formanden for DN Norddjurs, har vi rettet henvendelse til hovedorganisationen i Danmarks Naturfredningsforening.

Her har man hele ugen overvejet, om - og i givet fald hvem - der skal udtale sig til NorddjursLIV.

Kort før weekenden lykkes alligevel at få formanden for lokalforeningen i Norddjurs til at deltage i et interview. Det laver vi i begyndelsen af næste uge.

Derfor vil du i en senere artikel, forhåbentligt, få svar på, hvorfor Arne Holm-Hansen og Danmarks Naturfredningsforening ikke ønskede, at Fjellerup Strandpark skulle bliver til noget.

Fredag i sidste uge måtte Kattegatcentret aflive deres hunsæl, Liv, efter et langt og godt liv. Her ses den med en af sine tidligere unger. Arkivfoto: Kattegatcentret

Trafiksikkerheden skal forbedres flere steder. Vemodig afsked i Kattegatcentret. Anholt får ny redningsbåd

Her får du ugens korte nyhedsoverblik fra Norddjurs.

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ

Rød-hvide fodgængerfelter, vejbumper og 40 km/t-zone etableres flere steder i kommunen

Kommunen håber, at man kan udbrede de rød/hvide fodgængerfelter, som her ses i Grenaa, til flere steder i kommunen. Arkivfoto: Anders Tilsted

67.

Så mange punkter rummer listen over steder, hvor kommunen vil forbedre trafiksikkerheden.

Kommunalbestyrelsen har i 2023 afsat én million kroner til ændringer, der skal forbedre trafiksikkerheden for især cyklister og gående. På listen er tre projekter markeret som højest prioriterede over dem, der bliver lavet i år.

Som NorddjursLIV tidligere har beskrevet, skal der laves ændringer ved Grenaa Gymnasium, handelsskolen og biblioteket på N. P. Josiassens Vej i Grenaa.

Fartgrænsen på strækningen sænkes til 40 km/t og der laves vejbump ved fodgængerfelterne. Desuden forbedrer man belysningen, så det er nemmere at se, når der er mørkt. Planen er også på sigt at male fodgængerfelterne røde og hvide, ligesom man har gjort det inde i Grenaa by.

Ifølge kommunen kommer det til at koste 200.000 kroner.

I Grenaa vil man også lave forbedringer i krydset ved Bavnehøjvej og Markedsgade. Der skal laves enten en hævet flade eller et stort vejbump i krydset fra fodgængerfeltet i Markedsgade og til fodgængerfeltet på Bavnehøjvej. Man vil male de to fodgængerfelter, der skal ligge ovenpå vejbumpet, røde og hvide og der skal laves bedre belysning.

Det kommer til at koste i omegnen af 400.000 kroner.

Den foreløbigt sidste forbedring er i Vivild, hvor man vil lave en hastighedsbegrænsning på 40 km/t og vejbump på Århusvej, Langgade og Nørregade.

Det koster i omegnen af 400.000 kroner.

Listen tæller i øvrigt hastighedsbegrænsninger på 40 km/t på de mest trafikerede veje i blandt andet Auning, Ørum, Allingåbro, Gjerrild, Ørsted og Fjellerup. Flere af disse steder vil man også lave såkaldt fartdæmpende foranstaltninger som vejbump.

Alle projekterne koster ifølge listen mere end 23,5 millioner kroner, og derfor kan kommunen ikke sige "go" til alle projekter på én gang.

- Jeg kunne da godt have ønsket mig flere penge, så vi kunne have lavet flere ting, men nu har vi en million kroner, som vi bruger de steder med de største udfordringer, og hvor vi kan få mest for pengene, siger Niels Ole Birk (V), formand for miljø- og trafikudvalget, til Randers Amtsavis.

Vemodig afsked i Kattegatcentret: Sælen Liv blev aflivet i fredags

Kattegatcentret måtte i sidste uge sige farvel til sælen Liv. Foto: Kattegatcentret

I fredags sagde Kattegatcentret farvel til en af de dyr, der har fulgt centret i mange år. Nemlig hunsælen Liv.

Det skriver Kattegatcentret på sin facebookside.

Sælen blev i fredags aflivet under dagens morgenfodring, hvor Liv fik en sprøjte af dyrlægen og sov ind uden at mærke noget.

"Det var en tung beslutning at træffe for vores team af biologer og dyrepassere, men den helt rigtige. Vores spættede hunsæl har nemlig længe vist tegn på alderdom og er blevet blind på det ene øje," skriver Kattegatcentret i opslaget.

Liv har gennem sin tid fået ti velskabte unger - den seneste i efteråret. Dermed har hun ifølge Kattegatcentret været en vigtig bidragyder til det internationale avlsprogram for spættede sæler i regi af EAZA (European Association of Zoos and Aquaria).

Liv vil blive udstoppet, så hun kan bruges til udstilling og i Kattegatcentrets skoletjeneste.

Der er nu tre sæler tilbage i sælanlægget - Livs unge Maïa, der er en stor teenager og derfor uafhængig af sin mor, Felix, der ligesom Liv er en spættet sæl, og gråsælen Tulle.

Anholt får ny redningsbåd: Den er både hurtigere, større og bedre end den gamle

Redningsstationen på Kattegatøen Anholt fik torsdag en ny redningsbåd. Det er et nybyggeri fra det franske værft Couach, og redningsbåden er større end den hidtidige redningsbåd på Anholt og sejler hurtigere, ligesom den har nyt og opgraderet udstyr ombord i form af for eksempel brandkanon på fordækket. Foto: Steffen Fog/Forsvaret

Torsdag fik Danmark en ny redningsbåd, og den får helt særlig betydning for os i Norddjurs.

Redningsbåden bliver nemlig tildelt redningsstationen på Anholt.

Det oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse.

Redningsbåden får navn efter Jacob Frederiksen, der startede redningstjenesten på Anholt. Han var den første stationsleder for redningsstationen på Anholt i årene 1878 til 1903.

Ifølge forsvaret udgør redningsstationen på Anholt et væsentligt udgangspunkt for redningsberedskabet indsats i en central del af de indre danske farvande, da øen er placeret midt i Kattegat.

Det er ikke første gang, at øen får en redningsbåd. For nuværende er den, der holder til på Anholt, en åben båd, mens den nye både er lukket og større end de tidligere redningsbåde, Anholt har rådet over. Dermed får redningsberedskabet på Anholt nu får bedre muligheder for at operere i dårligt vejr. Desuden har båden nyt og opgraderet udstyr ombord i form af for eksempel brandkanon på fordækket.

- En ny redningsbåd til Anholt betyder, at vi får forbedret vores beredskab med et større fartøj i den centrale del af de indre danske farvande. Anholt ligger lige midt i Kattegat og udgør, sammen med de omkringliggende redningsstationer, et væsentligt element i det beredskab, som skal udføre søredning, pumpehjælp, miljøberedskab og de mange andre opgaver, som vores redningspersonel udfører i alt slags vejr året rundt, siger orlogskaptajn Tim Lillelund, der er chef for Kystredningstjenesten, i pressemeddelelsen.

Redningsbåden er også hurtigere end tidligere store redningsbåde, og derfor kan man være hurtigere fremme til en eventuel nødsituation.

Båden er 17,5 meter lang, 5,4 meter bred og farten er 26 knob. Det forventes, at redningsbåden og mandskabet på den er fuldt operationelt til redningsopgaver i løbet af februar.

Vaccinationssted i Grenaa flytter adresse

Fremover skal man til sundhedshuset i Grenaa, hvis man vil vaccineres mod corona. Arkivfoto: Pia Pagaard M. Madsen

Fra mandag 6. februar kan man ikke længere blive vaccineret mod corona på Østerbrogade 2 i Grenaa.

Fra denne dato flytter vaccinationsstedet til Grenaa Sundhedshus, hvor man kan blive vaccineret mod corona i Jordmoderklinikken, der har adresse Sygehusvej 15, stuen.

Med flytningen ændres åbningstiden samtidig fra torsdag til mandag.

Tidsrummet er fortsat klokken 10 til 14.

Det er fortsat muligt at blive vaccineret både med og uden tidsbestilling.

Ved at klikke på linket her, er det muligt at orientere sig om, hvor i kommunen man ellers kan blive vaccineret.