Det har hele tiden været planen, at Jakob Kjærgaard med sit selskab, Anholt Destillery, ville købe den bygning på Anholt, hvor han de seneste seks år har drevet værtshus, og nu føler han, at tiden er kommet.

- Ham, jeg har lejet Dørken af, er klar til at sælge og jeg er klar til at købe, siger han.

Der er bare et lille problem, og det er, at Jakob Kjærgaard ikke har de penge stående på bankbogen, som det koster at købe stedet.

I stedet for at låne pengene i banken, og på den måde binde sig til et 30-årigt lån, eller få hjælp af en investor, har Jakob Kjærgaard dog valgt en anderledes måde at skaffe pengene på.

Han har nemlig oprettet en såkaldt crowdlending, hvor alle kan låne hans selskab, Anholt Destillery, pengene.

De penge får man så tilbage med en rente på seks procent.

- Har man alligevel penge stående i banken, hvor man næsten ikke får renter, så får man seks procent ud af at låne pengene til mig. Det, tror jeg, mange finder appellerende, siger Jakob Kjærgaard.

Det mindste beløb, man kan låne Anholt Destillery er 1.000 kroner.

- Det er ud fra en tankegang om, at alle skal kunne være med, og selv mindre beløb gør en stor forskel for mig, siger Jakob Kjærgaard.

Torsdag formiddag er der 14 dage tilbage og 707.000 kroner er allerede blevet lånt til projektet.

- Jeg må sige, at jeg er overvældet over, hvor hurtigt det går. Jeg havde især regnet med og håbet på støtte fra de lokale, men der er også andre, jeg aldrig har hørt om, der har lånt penge ud. Det er virkelig dejligt.

Målet er i første omgang én million kroner, der dækker indkøb og en mindre istandsættelse af stedet. Men Jakob Kjærgaard håber at indsamle 2,1 million kroner, så der er også er råd til at sætte stedet i stand og lave nyt tag.

- Det er en gammel bygning, så der er nogle ting, der skal ordnes, siger han.

Af de 2,1 millioner kroner håber Jakob Kjærgaard også - på den længere bane - at kunne etablere destilleri i bygningerne sammen med værtshuset. Udover at drive Dørken, er Jakob Kjærgaard nemlig også medejer af Anholt Gin.

- I 2017 fik jeg en idé om at kombinere de mange enebær, vi har her på øen, med det fantastisk vand, der er. Og det viste sig, at det sammen giver en helt fantastisk gin, fortæller Jakob Kjærgaard.

Det var samme år, han lejede sig ind i Dørken på havnen for netop at have en scene til sin gin og få den udover disken.

- I dag produceres Anholt Gin i Nordjylland, og det betyder, at vi skal fragte både vand og enebær fra Anholt til Nordjylland. Når ginen så er færdig, skal den tilbage til Anholt. Udover at det er besværligt, er det også både ressourcekrævende og lidt spild af CO2, siger Jakob Kjærgaard.

Derfor giver det ifølge Jakob Kjærgaard god mening på sigt at flytte destilleriet til Anholt, og så har det også den fordel, at det kan skabe lokale arbejdspladser.

- På den måde er det derfor en ren win-win situation, siger Jakob Kjærgaard.

Han understreger, at der stadig skal være værtshus i Dørken.

- Dørken vil altid være Dørken! Jeg forestiller mig, at det er destilleri fra september og i vintermånederne, hvor vi producerer gin, og om sommeren er det kun et værtshus, hvor man så kan de flotte kobberkedler og måske få et indblik i, hvordan gin produceres, siger han.

Når man låner Anholt Destillery penge, stilles der pant i bygningen. Selvom det ifølge Jakob Kjærgaard er utænkeligt, at forretningen skulle gå dårligt, så er der altså ikke risiko for, at folk mister deres penge.

- I så fald kan jeg sælge bygningen og på den måde betale folk tilbage, så for långiverne er der ingen risiko. Men Dørken er et rigtig populært sted, så jeg tror helt bestemt ikke, at det bliver aktuelt, siger Jakob Kjærgaard.

At folk låner et selskab eller en person penge, i stedet for en klassisk crowdfunding, hvor man typisk giver penge, er en relativ ny måde at tænke på. Men Jakob Kjærgaard finder den en del mere tiltrækkende.

- Jeg synes nemt, der kan gå lidt tiggeri i crowdfunding. Og det beror meget på folks gode vilje. En crowdlending er jo en reel forretning, hvor folk også får noget reelt ud af det, siger han.

At folk også finder modellen reel, er de mange lånte penge et fint bevis på.

- Jeg kan se, at mange af dem, der putter penge i projektet, ikke er rige mænd. Det må betyde, at folk har en form for hjerte med i projektet, siger Jakob Kjærgaard.

Siden han startede projektet for knap to uger siden, er pengene nærmest væltet ind. Derfor tror Jakob Kjærgaard, at projektet nok skal nå i mål.

- Der er stadig 14 dage at løbe på, og det giver mig en forhåbning om, at vi nok skal få indsamlet en masse penge, siger han.

- Der er ingen logik i den måde, museumsstøtten fordeles på. Nogle får en stor andel, andre får en lille andel, og det lader til at pengene fordeles efter nogle gamle strukturer.

Sådan lyder ordene fra Kasper Steenfeldt Tipsmark, der er museumsdirektør på Gammel Estrup.

På museet modtager man et lavt offentligt tilskud, og ifølge Kasper Steenfeldt Tipsmark gør det det svært at leve op til det ansvar og de forpligtelser, museet har ifølge museumsloven. Men mest af alt kritiserer han, at der tilsyneladende ikke er nogen rettesnor for, hvordan museumsstøtten fordeles.

Det betyder også, at man fra gang til gang ikke kan være sikker på overhovedet at modtage museumsstøtte.

- Jeg synes, det er vigtigt, der er bedre balance i, hvordan midlerne fordeles, for det gør, at der er lige vilkår for alle for at drive museer og servicere offentligheden, siger Kasper Steenfeldt Tipsmark.

Der er i dag cirka 100 museer i Danmark, som modtager støtte efter museumsloven. Støtten gives altid i en fireårig periode.

En analyse lavet af Danmark på Vippen i 2017 viser, at hovedstadsområdets museer uden sammenligning får den største bid af kagen. I analysen viste tal fra Danmarks Statistik og Slots- og Kulturstyrelsen at 72 procent af den samlede statslige støtte til museer udbetales til museer i hovedstadsområdet.

Eftersom museumsloven ikke er lavet om, er der meget der peger på, at museumsstøtten stadig fordeles efter samme principper, mener Kasper Steenfeldt Tipsmark.

- Hvis man havde nogle helt faste rammer for, hvordan støtten fordeles - eksempelvis på baggrund af besøgstal eller størrelse - så ville det skabe mere balance. Og alt, vi efterlyser, er mere balance, så der er større lighed, siger han.

Det er ikke første gang, Gammel Estrup råber højt om det lave tilskud og i særdeleshed den ulogiske fordelingsnøgle fra statens side.

Senest i 2020, hvor var der tale om, at den midlertidige statslige bevilling på godt 1,5 millioner skulle fjernes.

Det fik daværende museumsdirektør Britta Andersen til at kæmpe med næb og klør - blandt andet i medierne, hvor hun kaldte overlevelseskampen for uværdig og opslidende.

Efter en længere proces endte det også med, at museet igen fik tilskuddet, og dermed var sikret for de næste fire år. Men den proces var enormt tidskrævende, og så er det ikke rimeligt, mener Kasper Steenfeldt Tipsmark, at man skal påberåbe sig offentlighedens interesse for at få et højere tilskud.

- Jeg har svært ved at se det rimelige i, at det er dem, der råber højest i medierne, der får mest støtte, siger han.

Udover tilskuddet på 1,5 millioner kroner, modtager Gammel Estrup også 2,4 millioner kroner i fast statstilskud.

For hver offentlig krone, Gammel Estrup får fra staten, hiver de selv tre kroner hjem. Med det peger Kasper Steenfeldt Tipsmark også på, at man selv gør et stort arbejde for at hente netop fondsmidler hjem.

- Vi er ekstremt glade og taknemmelige for de fondsmidler, vi får, men det er store og meget tidskrævende processer at søge fonde. Det er tid, der går fra at løse museumsopgaver, siger han og fortsætter:

- Derudover synes jeg heller ikke det er rimeligt, at private fonde skal støtte eksempelvis forskningen, når det er en opgave, der er blevet pålagt af staten.

Ifølge Kasper Steenfeldt Tipsmark kan det få konsekvenser, hvis ikke museumsloven laves om.

Konkret betyder det for Gammel Estrup, at man får svært ved fortsat at drive forskning på stedet.

- Alle museer forpligter sig på det, man kalder de fem museumsnøgler. Det er indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Indenfor det rådighedsbeløb, vi har fået, kan vi ikke løfte forskningsdelen, siger Kasper Steenfeldt Tipsmark.

På Gammel Estrup ligger Dansk Center for Herregårdsforskning, og uden støtte fra offentlige midler, frygter Kasper Steenfeldt Tipsmark, at centeret må lukke.

- De danske herregårde er en af de største, adelige bygningskulturarve, som vi har. De ligger spredt over hele landet, og fortæller derfor ikke kun en historie om Nordsjælland eller Sønderjylland, men hele Danmark. Vi er med til at forske i at formidle historien omkring de her miljøer og gøre dem vedkommende for folk, siger Kasper Steenfeldt Tipsmark.

Det gør man blandt andet på hjemmesiden danskeherregaarde.dk, hvor der hvert år er 500.000 besøgende. Men forskningen spiller også en stor rolle på andre områder.

- Desuden er Dansk Center for Herregårdsforskning tovholder på det nationale herregårdsnetværk og det nordiske herregårdsnetværk, siger Kasper Steenfeldt Tipsmark.

Det er dog ikke kun forskningen, der risikerer at ryge i svinget, hvis museet på sigt mister sin bevilling.

- Jeg kan også frygte, at vi får svært ved at løfte hele bygningsvedligeholdelsen. Vi har at gøre med gamle, særlige bygninger, der kræver speciel vedligeholdelse. Det er bestemt ikke gratis, siger Kasper Steenfeldt Tipsmark.

Derfor er det af afgørende betydning, at museumsloven laves om, mener han.

- Jeg savner en strategi fra statslig side omkring museer med nationale ansvarsområder. Og jeg savner, at der bliver lavet objektive kriterier for, hvilke støttebeløb der kan udløses, siger han.

Det ville også frigøre mere tid til det, Kasper Steenfeldt Tipsmark og hans ansatte både holder af og ser som sine vigtigste opgaver.

- Det er nærmest hver gang støtten skal uddeles, at man som mindre museum skal ud at råbe højt i medierne for at få en størst mulig andel. Det tager enormt meget tid, og det er tid, der går fra vores andre opgaver og forpligtelser, siger Kasper Steenfeldt Tipsmark og fortsætter:

- Vi vil hellere bruge vores tid på gode folk på museet, på at formidle vores viden og på at gøre folk klogere, så vi kan lave det bedst mulige museum for vores gæster. Derfor håber jeg virkelig, at der bliver lavet en god reform på området, så vi kan få skabt ro og så vi kan prioritere vores tid mere konstruktivt.

ㅤㅤㅤㅤㅤ