ANALYSE: Måske kender du begrebet en catch 22.

Det er en betegnelse, som bruges til at beskrive et dilemma, hvor man vælger forkert, uanset hvilken løsning man i en given valgsituation foretrækker.

Sådan en beskrivelse kan man godt bruge om den situation, politikerne i økonomiudvalget er havnet i, medmindre de finder frem til at løse den gordiske knude på det ekstraordinære møde på søndag.

Bagtæppet for det ekstraordinære møde er rigtig træls. Både for politikerne men især for medarbejderne i kommunaldirektørens sekretariat og for kommunaldirektøren selv.

Lige nu er alle parter lidt usikre på, hvad der skal ske. Og den beslutning bliver først truffet i økonomiudvalget på søndag, hvor borgmester Kasper Bjerregaard (V) har kaldt til ekstraordinært møde klokken 16.

Blandt medlemmerne af økonomiudvalget er de fleste stadig ikke helt sikre på, hvor de skal lægge deres lod, erfarer NorddjursLIV. Mange ved stadig ikke helt, hvad de hælder til, men der er stadig et par dage til søndag. Det vender vi tilbage til.

Tilbage i december kom Arbejdstilsynet på besøg på rådhuset i Grenaa efter forlydende om, at der var problemer med arbejdsmiljøet i sekretariatet. Flere medarbejdere fortalte den gang arbejdstilsynet om krænkende og nedværdige opførsel fra kommunaldirektøren mod sine nærmeste medarbejdere.

Det kunne NorddjursLIV fortælle i weekenden til stor overraskelse for de fleste medlemmer i økonomiudvalget, der har det øverste personalemæssige ansvar.

Borgmester Kasper Bjerregaard (V) modtog en del kritik, fordi han ikke havde delt den alvorlige sag med økonomiudvalget. Borgmesteren forsvarede sig med, at Arbejdstilsynet hverken havde givet en gul eller en rød smiley, og at udvalget derfor, ifølge kommunalbestyrelsens egne regler fra 2019, ikke skulle underrettes.

Sådan kunne det gå til, at sagen om kommunaldirektørens påståede krænkelser af sine egne medarbejdere gennem flere år, kom frem i NorddjursLIV, som fik aktindsigt i Arbejdstilsynets afgørelse, på et tidspunkt, hvor Kasper Bjerregaard (V) var på vej på vinterferie, og hvor beredskabet på rådhuset også har været i ferieudgave.

Kommunaldirektør Christian Bertelsen var også på ferie og har derfor heller ikke været på rådhuset i denne uge.

Men det er han på mandag, når vinterferien slutter, med mindre ...

Hvis der ikke bliver gjort noget, møder kommunaldirektøren op og skal så fortsætte med at lede og fordele arbejdet i en afdeling, hvor alle nu ved, at arbejdsmiljøet absolut ikke har det godt.

Hvis kommunaldirektøren, med politikernes billigelse, dukker op, som var det en helt almindelig mandag morgen på kontoret, risikerer politikerne at sende et signal til medarbejderne om, at man ikke rigtig tror på det, de siger. At man ikke ser noget problem i, at samarbejdsrelationen fortsætter.

Det samtidig med, at Arbejdstilsynet finder mistanken så alvorlig, at et eksternt firma begynder en uvildig undersøgelse af arbejdsmiljøet i sekretariatet, sådan som arbejdstilsynet har pålagt for at be- eller afkræfte mistanken om krænkende adfærd.

Det er muligt at sende kommunaldirektøren hjem, mens undersøgelsen står på. At blive suspenderet er ikke i sig selv en straf.

Hvis argumentet er, at der er brug for ro efter en periode, hvor bølgerne er gået højt, og hvor trolden, som viceborgmester Benny Hammer (K) udtrykte det, slap ud ad æsken, kan det være en salomonisk løsning, man som folkevalgt kan stille sig bag.

Men hvis man beder kommunaldirektøren om ikke at møde på arbejde efter ferien, og i stedet beder ham om at blive hjemme indtil undersøgelsen fra det eksterne firma er afsluttet i begyndelsen af april, risikerer politikerne at sende et signal om, at man som chef i Norddjurs er så godt som skyldig, indtil det modsatte er bevist.

Der skal i hvert fald en dygtig og præcis kommunikation til for at sælge budskabet både internt i kommunen og eksternt i forhold til borgerne, som nu gennem medierne kan følge med i sagen.

Derfor kan det være mere end almindeligt svært for kommunaldirektøren at vende tilbage til sit arbejde på rådhuset, hvis først undersøgelsen og senere økonomiudvalget mener, at dét skal være udfaldet.

Rigspolitichef Thorkild Foged kom for nyligt tilbage på arbejde.

Han var i måneder suspenderet, mens hans rolle i nedslagtningen af landets mink stod på. Men da det blev konkluderet, at det ikke var ham, der burde have standset nedslagtningen, kunne han gå tilbage til sit kontor, renset for mistanke.

I Norddjurs er situationen dog en anden. For her er det den direkte relation mellem en chef og hans nærmeste medarbejdere, der er problemer med.

Og selv om den uvildige undersøge skulle vise, at kommunaldirektørens handlinger ikke kan opfattes som krænkende eller måske kun som "lidt" krænkende, ændrer det ikke på, at medarbejderne har oplevet kommunaldirektøren som krænkende i et omfang, så det gennem årene er blevet et stort problem blandt flere af kollegerne i sekretariatet.

Lader politikerne kommunaldirektøren blive, risikerer de, at den uvildige undersøgelse måske vil vise, at det, kommunaldirektøren har udsat medarbejderne for, er langt værre end først frygtet, og at man derfor har undladt at gribe ind for at sikre et godt og sundt arbejdsmiljø for medarbejderne.

Man risikerer også, at medarbejderne i sekretariatet begynder at sygemelde sig, fordi det er for hårdt for dem at fortsætte i så anspændt en situation, som det kan opfattes som, når man som ansat anklager sin chef for krænkende adfærd.

Altså en catch 22.

Politikerne kan ikke lade som om, at der ikke er sket noget. Men samtidig er ingen af de mulige løsninger ret attraktive på kort sigt. Beskytte medarbejderne og udstille kommunaldirektøren? Eller beskytte kommunaldirektøren og udstille medarbejderne?

Her er det politikernes opgave at vælge enten den ene eller den anden mulighed. Og det vel at mærke uden at have alle oplysninger i sagen. For den grundige, eksterne undersøgelse er ikke lavet endnu.

Som arbejdsgiver er man ikke forpligtet til at sende en chef hjem medmindre situationen er så alvorlig, at nogen risikerer at komme til skade, hvis det ikke sker. Men hvordan måler man psykisk skade? Og hvem skal måle det?

Omvendt er man også forpligtet til at beskytte en medarbejder, der er under anklage eller mistanke.

Så hvad stiller man op, hvis man som politiker og medlem af økonomiudvalget møder op til det ekstraordinære møde søndag og gerne vil gøre "det rigtige"?

De ni medlemmer har forskellige udgangspunkter. Et lille mindretal er af den opfattelse, at beskyldningerne mod kommunaldirektøren ikke er tungtvejende nok til at sende kommunens øverste embedsmand hjem i mange uger.

Andre ønsker ligestilling mellem jobpositioner, forstået på den måde, at kommunaldirektøren ikke skal have en anderledes behandling, end hvis han var leder af en daginstitution eller en skole.

Samtidig er der bare ikke ligestilling, fordi kommunaldirektøren ikke er leder af en daginstitution eller en skole. Han er kommunens øverste embedsmand, der skal være forgangseksempel og fanebærer for de bærende værdier i Norddjurs Kommune: Tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab.

Det bruger andre til højt og tydeligt at sige, at kommunaldirektøren skal sendes hjem, mens undersøgelsen står på.

Samtidig med at det understreges af Diana Therese Mikkelsen, for det er hende, der har ytret det i et debatindlæg i Lokalavisen Norddjurs, at en hjemsendelse ikke er det samme som at tage stilling til:

 "(...) om de anklager, der er fremkommet mod kommunaldirektøren er sande eller opstået grundet kommunikationsvanskeligheder. Det må undersøgelsen fastslå, og så kan vi efterfølgende tage stilling til en videre proces," skriver Diana Therese Mikkelsen, der er løsgænger i kommunalbestyrelsen.

Midt imellem står dem, der står vagt - både om medarbejderne og om chefen. Her ligger detaljen i de ord, man bruger, og hvilke man bruger først. Her er det meget sandsynligt, at man vælger medarbejderne først under hensyntagen til chefen.

Løsningen på økonomiudvalgets catch 22 ser imidlertid lige nu ud til at blive, at et flertal i økonomiudvalget søndag beslutter, at kommunaldirektøren ikke skal møde på rådhuset, mens undersøgelsen af de påståede krænkelser står på.

De vil forklare det med, at det er vigtigt at få ro på situationen i sekretariatet og på rådhuset. Og de vil understrege, at hjemsendelsen ikke er en mistillid til kommunaldirektøren men  nødvendigt for at sikre den ro, der skal til for at det eksterne firma kan undersøge sagen af hensyn til både kommunaldirektøren og medarbejderne.

Så altså: I første omgang kan vi nok se frem til, at kommunaldirektøren ikke møder på arbejde lige foreløbigt.

Men spørgsmålet er, om slaget allerede er tabt for kommunaldirektøren.

Viceborgmester Benny Hammer (K) talte om 'the point of no return', i et interview med NorddjursLIV i sidste weekend.

- Jeg mener, at vi med den seneste udvikling er langt forbi "point of no return". Det kan blive en udfordring at genopbygge tilliden til kommunaldirektøren. Både politisk og blandt medarbejderne i forvaltningen.

- Når først, vi er kommet hertil, så er det altså alvorligt. Det er naivt at tro, at vi kan gå tilbage til den samme hverdag igen herfra, konstaterede Benny Hammer.

For uanset om økonomiudvalget sender kommunaldirektøren hjem, mens anklagerne mod ham undersøges, og uanset hvad undersøgelsen til sin tid vil vise, og uanset hvilke konsekvenser, politikerne til den tid gerne vil træffe, så kan man sagtens argumentere for, at slaget allerede er tabt for kommunaldirektøren.

For hans nærmeste medarbejdere føler sig krænket, og det siger sig selv, at det kan være rigtig svært for kommunaldirektøren at komme tilbage med den fornødne autoritet og loyalitet fra medarbejderne, der er en grundsten i hans arbejde som øverste administrative chef for flere end 3000 medarbejdere i den kommunale organisation.

Selv om kommunaldirektøren muligvis ikke har gjort sig skyldig i noget, som politikerne mener bør koste ham jobbet, kan skaden i relationen mellem chef og medarbejdere være så stor, at den ikke kan repareres. Så kan resultatet blive, at kommunaldirektøren ikke længere kan passe sit arbejde på tilfredsstillende vis og derfor må afskediges.

Sandsynligvis sikrer hans kontrakt ham en meget lukrativ fratrædelsesbonus, for sådan er det. Risiko og kompensation følges ad.

Det er selvfølgelig at foregribe begivenhedernes gang, men det er ikke første gang, hvis politikeres catch 22 med indbygget gordisk knude og mangel på en salomonisk løsning, skulle ende sådan.

Hvad sker der egentligt med springvandet, der står på torvet foran rådhuset i Grenaa?

Hvorfor er der ikke vand i det? Og hvis der ikke skal være vand i det, hvorfor piller man det så ikke ned?

Sådan spørger flere hinanden, når de passerer springvandet og kan konstatere, at det er fuldstændig tørt, og nu har en læser også spurgt os i indbakken.

- Hvor langt er man med at få springvandet til at køre/springe, og hvad gør, at det tager så lang tid, spørger Bente Ottosen.

Hun er nok ikke den eneste, der undrer sig over, at springvandet, der skulle have været indviet i maj 2018, nu er tørlagt på fjerde år.

Men sagen er den, at der de seneste år har været en voldgiftssag i gang for at finde ud af, hvem der har ansvaret for det mislykkedes springvand: Kommunen eller entreprenøren Schønherr A/S.

For nylig blev der så indgået forlig i sagen, og det betyder, at kommunen nu endelig kan arbejde videre med springvandet.

Præcis hvad forliget går ud på, må politikere eller kommunen dog ikke tale om, da godkendelsen af forliget er sket på den lukkede dagsorden i økonomiudvalget.

- Vi har betalt for springvandet to gange, og vi synes det er upraktisk, at vi ikke må udtale om en sag, der har stået på i så mange år, siger Benny Hammer (K), der er viceborgmester og medlem af økonomiudvalget.

Omvendt glæder flere andre af de politiske medlemmer sig over, at der nu er sat punktum i sagen.

- Der er for nylig indgået forlig i sagen om Skålen på Torvet i Grenaa og resultatet er tilfredsstillende for Norddjurs Kommune. Ikke mindst fordi det baner vejen for at komme videre, skriver Aleksander Myrhøj (SF), der er medlem af miljø- og teknikudvalget, på sin facebookside.

På både sin facebookside og til Randers Amtsavis kalder Niels Basballe (S) resultatet for tilfredsstillende.

- Men da det er behandlet på et lukket møde, må jeg ikke referere fra det, siger han ligeledes.

Det storslåede arbejde med et enestående springvand begyndte i 2015, da den daværende kommunalbestyrelse besluttede, at man ville have et springvand foran rådhuset i Grenaa.

Springvandet blev nærmest en fordybning i jorden, hvorfra planen var, at der gennem et hul i midten skulle springe vand op. Men flisearbejdet var knap færdiggjort før det viste sig, at fugerne, der ligger mellem fliserne, ikke var tætte.

Det betød, at vandet sivede ned under fliserne, og den gik ikke. Desuden var der problemer med vandmængden i springvandet. Det brugte ganske enkelt alt for meget vand.

Derfor blev indvielsen udskudt og man lagde nye fuger. På grund af både forsinkelser og tørretider var meldingen, at springvandet ville stå færdigt til foråret 2020. Det ekstra arbejde kostede kommunekassen 754.372 kroner.

Men var sagen så bare endt der.

For i sommeren 2020 viste det sig, at springvandet stadig brugte for meget vand. Og der var desuden usikkerhed om, hvorvidt de nye fuger kunne holde tæt eller ej.

Kommunen var efterhånden godt trætte af sagen og bad om at få refunderet de 754.372 kroner, der var lagt ud for processen. Men hverken kommunen, entreprenøren Schønherr A/S eller Dan Jord, der stod for anlægsarbejdet, ville vedkende sig ansvaret og sagen strandede uden at komme nogle vegne.

Derfor blev det heller ikke i 2020, at der kom vand i springvandet.

Både borgere og politikere holdt vejret, da 2020 blev til 2021. Ville det blive i år, at man kunne tage springvandet i brug?

Nej, er det korte svar.

For i april 2021 var der stadig ikke nyt i sagen. Til TV2 Østjylland fortalte Jens Meilvang (LA), der dengang var formand for miljø- og teknikudvalget, at skyldspørgsmålet stadig ikke var afgjort. Og før det var sket, kunne man ikke reparere springvandet og tage det i brug.

Rådgiveren og entreprenøren kunne stadig ikke blive enige om, hvem der bar ansvaret for det ikke-fungerende springvand, og det skulle besluttes i retten.

Men sagen kom ikke for retten i 2021. Og heller ikke i 2022. For nylig blev der så indgået forlig uden om retten. Det gjorde den til gengæld kort for jul, og der er nu indgået forlig i sagen mellem Schønherr A/S og kommunen.

Efter forliget er projektet sendt retur til forvaltningen. De skal kigge på det, før en endelig beslutning om færdiggørelse lander. Når det sker, kan kommunen endelig komme videre med projektet, og forhåbentligt få gang i springvandet igen.

NorddjursLIV har været i kontakt med arkitektfirmaet Schønherr, der har været entreprenør på projektet. De ønsker ikke at udtale sig.

Dan Jord er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

ㅤㅤㅤㅤㅤ