Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger NorddjursLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Arne Holm-Hansen er formand for Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Norddjurs. Han og foreningen vil ikke have skudt i skoene, at det var deres skyld, at Fjellerup Strandliv ikke blev til noget. Foto: Asbjørn With

- Det er ikke fair

- Det er ikke fair at give os skylden for, at Fjellerup Strandliv ikke blev til noget.

Sådan siger formand for Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Norddjurs, Arne Holm-Hansen, til NorddjursLIV.

Det er der ellers mange, der mener, efter begivenhederne i oktober og november sidste år.

Det hele så ud til, at det umulige alligevel kunne blive muligt.

Stik imod alle odds var det lykkedes for Norddjurs Kommune, med kultur- og fritidsudvalgsformand Allan Gjersbøl Jørgensen (S) som indpisker, at få Fjellerup Strandliv helt frem til målstregen.

Projektet skulle skabe nye oplevelser ved Fjellerup Strand med nye badebroer, vandlaboratorier, formidling af historien med bundgangspæle, lettere adgang for gangbesværede og handicappede, nye faciliteter til vandsport og meget, meget mere.

Projektet tog sin spæde begyndelse, da Norddjurs i 2015, som en af bare 10 kommuner i Danmark, fik tilladelse til at bygge helt nede ved vandet i den ellers næsten ubrydelige kystnærhedszone.

Økonomiske problemer i kommunekassen standsede projektet i 2018, men i 2020 blev projektet igen trukket frem, og kommunen fik tilladelse til at udsætte igangsættelsen til 9. november 2022.

Allan Gjersbøl Jørgensen trykkede på speederen, og projektet stod til at blive færdigt, men så trådte Danmarks Naturfredningsforening ind på scenen med en klage over den landzonetilladelse, som var en forudsætning for hele projektet.

På klagefristens sidste dag vendte Fjellerup Strandliv bugen i vejret som en død sild.

Kommunens tidsplan var så stram, at der ikke var tid til at Planklagenævnet kunne behandle klagen, inden tidsfristen for at sætte Fjellerup Strandliv i gang udløb.

Frustrationerne var til at få øje på i Fjellerup og omegn, blandt flere medlemmer af kommunalbestyrelsen og ikke mindst på Facebook.

Formanden for den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening, Arne Holm-Hansen, blev personificeringen af det, mange oplevede som et bevidst og planlagt attentat på Fjellerup Strandliv.

Arne Holm-Hansen forsvarede sig og naturfredningsforeningens ret til at klage, men kom også for skade at sammenligne projektet med et tivoli, hvilket ikke gjorde frustrationerne rundt om ham mindre.

Men hvad var det egentlig, den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening klagede over? Har de ikke bare gjort, det de skal? Og er det overhovedet på sin plads at kaste sten efter andre uden at tænke på, om man selv bor i et glashus?

Efter en længere dialog frem og tilbage har Arne Holm-Hansen indvilliget i at tale med NorddjursLIV.

Tak, fordi du læser med.

Billede af Asbjørn With
Billede af skribentens underskrift Asbjørn With Journalist
Arne Holm-Hansen er formand for Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Norddjurs. Foto: Asbjørn With

Formand beklager dårligt ordvalg, og at naturfredningsforeningen ikke sagde fra noget tidligere: - Men at give os skylden er ikke fair

Formand for DN Norddjurs, Arne Holm-Hansen, synes ikke det er fair, at man giver foreningen skylden for, at Fjellerup Strandliv ikke blev til noget. Men han beklager, at han fik kaldt projektet et tivoli.

Samtidig fastholder formanden, at foreningen er sat i verden for at kæmpe for naturens interesser, og at det er det, de har gjort.

Som formand for Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Norddjurs afviser Arne Holm-Hansen kategorisk beskyldninger om nøl og afviser, at det er naturfredningsforeningen, der har givet Fjellerup Strandliv dødsstødet. - Som naturfredningsforening er vi sat i verden for at kæmpe for naturens interesser. Det er det, vi har gjort, siger han.

I dagene omkring 9. november sidste år var Arne Holm-Hansen en af de mest upopulære mennesker overhovedet i Fjellerup og omegn.

Heller ikke blandt et flertal i kommunalbestyrelsen eller på Facebook høstede Arne Holm-Hansen mange roser.

Det er en helt urimelig påstand

Arne Holm-Hansen

Som formand for den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening var han, ifølge mange, den mand, der sørgede for, at det storstilede og ambitiøse turismeudviklingsprojekt, Fjellerup Strandliv, aldrig bliver til noget.

- Der er nok mange, der ikke kender hele historien, siger Arne Holm-Hansen til NorddjursLIV, da det endelig lykkes at få et interview i stand.

- Som naturfredningsforening er vi sat i verden for at kæmpe for naturens interesse. Det er det, vi har gjort. Men nu er vi blevet de onde - dem, som stoppede det her projekt, og det mener jeg er meget urimeligt. Det er ikke vores ansvar, siger Arne Holm-Hansen.

Som NorddjursLIV tidligere har fortalt ad flere omgange har arbejdet med Fjellerup Strandliv stået på siden 2015, og det har ikke været nogen gnidningsfri proces.

Projekt Fjellerup Strandliv

Fjellerup var en af 10 kystbyer, der i 2015 blev udvalgt til at være med i en forsøgsordning, hvor man kunne få lov til at bygge og lave aktiviteter i nærheden af strand og vand, hvor man ellers normalt ikke må bygge nyt.

Fristen for at sætte gang i projektet udløb oprindeligt i 2020, men dengang fik kommunen forlænget fristen til november 2022.

Projektet fik dødsstødet i november 2022, da en klage i sidste øjeblik gjorde, at man ikke kunne nå at give de endelige godkendelser, inden dispensationen udløb.

Hvad gik projektet så konkret ud på?

Kommunen havde planer om at etablere fire hotspots - der skulle forbindes af et stisystem - og håbet var, at de fire hotspots ville skabe liv og aktivitet på stranden.

Her er planen, som den var beskrevet:

1. Det første hotspot etableres i begyndelsen af Fjellerup Strand. Her vil man opsætte en række bundgarnslignende pæle, der kan bruges til leg og aktiviteter. Desuden skal pælene være med til at fortælle om Fjellerups historie med bundgarnsfiskeri.

2. I området omkring Vaffelbageriet skal der laves en strandpromenade, badebroen skal udbygges og der skal etableres badehuse.

3. Slæbestedet ved den gamle strandkro skal have 'en kærlig hånd', og foran bygningen skal der laves bundgarnslignende stolper, der kan bruge stil leg og klatring. Desuden skal det være muligt at sætte et net til beachvolley op mellem stolperne.

4. Der skal etableres en oplevelsesplads ved navn Thomasminde.

Norddjurs Kommune

Mange troede, at det mod alle odds ville lykkedes at nå i mål med projektet, men på klagefristens allersidste dag indgav Danmarks Naturfredningsforening i Norddjurs en klage over den landzonetilladelse, der var en forudsætning for realiseringen af projektet.

En helt urimelig påstand

Formanden for kultur- og fritidsudvalget, Allan Gjersbøl Jørgensen (S), gav overfor NorddjursLIV udtryk, at den sene klage var en bevidst handling i forsøget på at obstruere projektet.

Formand for kultur- og fritidsudvalget Allan Gjersbøl Jørgensen (S) er dybt frustreret over, at Fjellerup Strandliv faldt til jorden i sidste sekund. Han mener, at Danmarks Naturfredningsforening i Norddjurs trak tiden med vilje, inden de klagede, for at være sikre på at kunne standse projektet. Foto: Asbjørn With

Det afviser Arne Holm Hansen kategorisk.

- Det er en helt urimelig påstand. Når vi får sådan en sag, diskuterer vi først i bestyrelsen, om det er en sag, vi skal klage over. Det sker på vores afdelingsmøder. Der er en helt fast form i den måde, vi arbejder på.

- Hvis vi havde klaget to dage inde i klagefristen, var vi sikkert blevet skudt i skoene, at vi bare klagede for at klage uden at sætte os ind i tingene først, konstaterer Arne Holm-Hansen, og understreger, at man i DN Norddjurs bestyrelse faktisk har brugt lang tid på at sætte sig ind i projektet og implikationerne for naturen.

Han gør opmærksom på projektets meget pressede tidsplan og slår fast, at man ikke kan bebrejde Danmarks Naturfredningsforening i Norddjurs for at klage sidst i klageperioden.

- Man kan heller ikke bebrejde os, at Planklagenævnet ikke kunne nå at behandle klagen, før tidsfristen for projektet udløb. Det ansvar må alene ligge hos kommunen, konstaterer Arne Holm- Hansen og fortsætter:

- Hvis Planklagenævnet havde behandlet sagen, havde de truffet en afgørelse. Var den faldet ud til Fjellerup Strandlivs fordel, måtte vi tage det til efterretning.

Da tidsfristen for igangsætning af projektet var overskredet blev klagen fra DN Norddjurs blev aldrig behandlet af Planklagenævnet. NorddjursLIV har fået aktindsigt i nævnets afgørelse i sagen.

Det ville nok være svært at forestille sig et projekt på Fjellerup Strand, som vi ikke i et eller andet omfang ville klage over

Arne Holm-Hansen

Den fortæller, at nævnet ophæver kommunens tilladelser i forbindelse med projektet, da projektet ikke længere kan realiseres. Dermed ophæves også klagen fra DN Norddjurs, fordi der ikke længere er noget at klage over.

- Vi ser desværre ind i mellem, at klagefristen er meget kort. Det er som om, at man nogle gange glemmer, at der faktisk kan komme klager, siger Arne Holm-Hansen.

Hvad klagede naturfredningsforeningen egentlig over?

Men hvad var det egentlig, DN Norddjurs mener er så vigtigt at beskytte, siden de klagede over projektet?

Klagen gælder overordnet tre forskellige punkter.

DN Norddjurs mener, at Fjellerup Strandliv ikke var i overensstemmelse med Kommuneplan 2021, at projektet lå indenfor kystnærhedszonen og ikke mindst at projektet ville ødelægge og beskadige beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Kommuneplan 2021

"Området ligger i det åbne land landzone. 

Området er iht. kommuneplan 2021 udpeget som ”Specifik geologisk bevaringsværdig” samt ”Bevaringsværdigt landskab”, som skal vedligeholdes og styrkes. 

DN-Norddjurs mener bestemt ikke, at kommunen med projektet Fjellerup Strandliv respekterer ”Bevaringsværdigt landskab”, tvært imod. I kommuneplanens retningslinjer for Bevaringsværdige landskaber der skal vedligeholdes og styrkes står blandt andet: ”Udvikling og deraf følgende forandringer skal ske i overensstemmelse med områdets landskabskarakter. 

Nyt byggeri, tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse kan således ske, hvis det tilpasses landskabets nøglekarakterer og samtidig tager hensyn til landskabets særlige visuelle oplevelsesmuligheder.” 

DN – Norddjurs mener ikke, at projektet Fjellerup Strandliv lever op til disse betingelser. Det er ikke i overensstemmelse med landskabets karakter og det tager i høj grad ikke hensyn til landskabets særlige visuelle oplevelsesmuligheder."

Uddrag fra DN Norddjurs klage til Planklagenævnet

Gennemgående for bekymringerne i de tre punkter er, at det helt særlige landskab langs stranden med Fjellerup Strandliv ville blive ændret på en måde, som ville ødelægge en helt særlig landskabstype.

Kystnærhedszone

"Området ligger indenfor kystnærhedszonen. 

Målet er at beskytte den særlige natur og de landskabelige og rekreative interesser, der knytter sig til kysterne. Der må ikke udføres anlægsarbejder, som kan forringe kystens naturmæssige, landskabelige eller rekreative værdi. 

DN- Norddjurs mener netop, at projektet Fjellerup Strandliv vil forringe kystens naturmæssige, landskabelige eller rekreative værdi."

Uddrag fra DN Norddjurs klage til Planklagenævnet

- Projektet havde en størrelse og et omfang, der ville være et stort indgreb i det bevaringsværdige landskab, der er langs stranden. Det er muligvis ikke noget, folk tænker over, men den helt unikke strand langs kysten i det område er helt særlig. Får vi først etableret et stort projekt her, vil skaden være sket, mener Arne Holm-Hansen.

Beskyttede naturtyper

"I kommuneplanen er kysten og området udpeget som ”Bevaringsværdigt landskab”, (Fjellerup Marine Forland), der skal vedligeholdes og styrkes. 

Området er ligeledes udpeget som et område med ”Specifik geologisk bevaringsværdig værdi”.

 Området ligger indenfor kystnærhedszonen. Målet er at beskytte den særlige natur og de landskabelige og rekreative interesser, der knytter sig til kysterne, ved generelt at begrænse byggeriet i kystnærhedszonen. Det bevaringsværdige landskab og den bevaringsværdige geologi og de naturlige dynamikker på Fjellerup strand vil blive forstyrret af alle anlæg - både i anlægsfasen, som bestående anlæg og i de gentagne vedligeholdelsesfaser. 

De naturlige dynamikker hvor havets bevægelser stadigt forandrer kystens geologiske sedimenter og genskaber det bevaringsværdige kystlandskab er unik for Fjellerup Strand. 

Den bevaringsværdige geologi og det bevaringsværdige landskab skabt af de naturlige dynamikker bør vedligeholdes og styrkes ikke forstyrres af anlæg.

Områder med geologiske bevaringsværdier bør af hensyn til geologien tillægges særlig stor vægt. 

Fjellerup Strand med den bevaringsværdige kyststrækning har en unik og naturlig oplevelsesværdi der tiltrækker naturturister i stigende grad. Fjellerup Strands naturlige oplevelsesværdi der blandt andet består i en uforstyrret tilgængelig og bevaringsværdig kyststrækning med mange variationer i geologiske sedimenter og kulturhistoriske elementer vil i høj grad blive forstyrret af de påtænkte anlæg. 

Fjellerup Strand tiltrækker i dag blandt andet de børnefamilier og ældre der uforstyrret af menneskeskabte anlæg, med alle sanser vil opleve naturen og kulturhistorien på egen hånd. Fjellerup Strands naturlige og kulturhistoriske oplevelsesværdi der i sammenhæng med store sammenhængende skovarealer i Norddjurs, er i dag en mangelvare overalt i Europa som bør beskyttes, vedligeholdes og styrkes. De landskaber, der geologisk set er de mest interessante, er også områder af stor rekreativ værdi på grund af deres særpræg og skønhed."

Uddrag fra DN Norddjurs klage til Planklagenævnet

Som NorddjursLIV tidligere har fortalt har det været et klart fokus for de arkitekter, der har tegnet Fjellerup Strandliv, at det skulle være skånsomt mod naturen.

Arkitekterne Søren Kristensen & Malene Sundbøl Jørgensen fra Labland Architects i Aarhus har brugt lang tid på at skabe et projekt på stranden ved Fjellerup som både var skånsomt mod naturen og tro mod historien og traditionerne i Fjellerup. Foto: Asbjørn With

Derfor består det meste af det, der skulle have været etableret, af naturlige materialer der ville kunne fjernes igen med minimal skade på omgivelserne.

Ville aldrig blive fjernet

Det anerkender Arne Holm-Hansen.

- Men når det først er etableret, er den unikke strand ikke længere unik. Og når det først er etableret er det min antagelse, at det vil være næsten umuligt at få det fjernet igen, siger Arne Holm-Hansen, og gør opmærksom på, at Fjellerup Strand i 2022 blev kåret til Danmark femte mest populære sommerhusområde.

- Vel at mærke før, der var noget, der hed Fjellerup Strandliv, så der er altså bud efter området også blandt turisterne, siger DN-formanden.

Stranden ved Fjellerup er og bliver, som den plejer at være. Hvis Fjellerup Strandliv nogensinde skal genoplives, bliver det først et godt stykke ude i fremtiden. Lige nu er der lukket og slukket. Foto: Asbjørn With

Med den holdning at et så skånsomt projekt, som det arkitekterne havde tegnet til Fjellerup Strand, ville ødelægge hele kystlinjen og det bevaringsværdige landskab, kan det være svært at forestille sig et projekt, som naturfredningsforeningen ikke ville klage over.

- Måske ville vi kunne acceptere et andet projekt, men det ved vi jo ikke, før vi ser det. Men vi er meget opmærksomme på at værne om den natur og de landskaber, der er bevaringsværdige, så det ville nok være svært at forestille sig et projekt på Fjellerup Strand, som vi ikke i et eller andet omfang ville klage over.

Burde nok have meldt ud tidligere

Flere har bebrejdet Danmarks Naturfredningsforening i Norddjurs, at de ikke på et langt tidligere tidspunkt meldte sig i kampen med de kritiske synspunkter, det viste sig, at de havde.

Jeg kan godt forstå, at folk undrer sig over, at vi ikke har været synlige før til sidst, hvor vi så bare "skyder det hele ned"

Arne Holm-Hansen

Blandt andet har udvalgsformand Allan Gjersbøl Jørgensen (S) undret sig over, at han på intet tidspunkt har hørt fra Arne Holm-Hansen eller andre fra den lokale bestyrelse, ligesom han aldrig har set Danmarks Naturfredningsforening i Norddjurs til nogen af de borgermøder eller præsentationer, der er blevet holdt.

- Vi burde nok have været mere med i processen undervejs. Jeg kan godt forstå, at folk undrer sig over, at vi ikke har været synlige før til sidst, hvor vi så bare "skyder det hele ned", erkender Arne Holm-Hansen.

Bestyrelsen i DN Norddjurs består af 9 personer, som arbejder frivilligt, og som på bedste vis forsøger at varetage de cirka 800 medlemmers interesser.

Arne Holm-Hansen har stabler af papirer om Fjellerup Strandliv, for bestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening i Norddjurs har brugt lang tid på at sætte sig ind i projektet, inden de besluttede sig for at klage. Foto: Asbjørn With

- Der er rigtig mange sager, vi skal forholde os til, og vi har ikke ret mange ressourcer. Derfor har vi store opgaver i at sætte os ind i sagerne, før vi skal give høringssvar eller bliver forlagt en konkret beslutning, vi skal forholde os til som høringsberettigede, forklarer Arne Holm-Hansen.

Arne Holm-Hansen erkender gerne, at foreningen tidligere skulle have tilkendegivet deres synspunkter om projektet, og at man måtte forvente at der ville blive klaget over projektet.

Men sådan blev det desværre ikke.

- Det var noget af det, vi virkelig fik kritik for på vores generalforsamling. Men jeg tvivler på, om det ville have gjort en forskel, siger Arne Holm-Hansen med henvisning til, at det er selve det forhold, at der overhovedet skal laves noget på stranden, DN Norddjurs har klaget over.

- Vi kan ikke stille krav i løbet af processen. Vi kan først tage stilling til et projekt, når der ligger noget konkret, vi skal forholde os til, konstaterer Arne Holm-Hansen.

Fortryder betegnelsen "tivoli"

Da debatten var på sit højeste tilbage i november, og det stod klart, at klagen fra DN Norddjurs havde gjort det umuligt at begynde anlæggelsen af Fjellerup Strandliv inden for tidsfristen, rettede manges vrede sig mod den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening og ikke mindst formanden Arne Holm-Hansen.

Flere var også rasende over DN formandens ordvalg, da han kommenterede sagen i Randers Amtsavis og Lokalavisen Norddjurs.

- Når folk besøger Fjellerup Strand, så er det for at nyde strandlivet og ikke noget, der ligner et tivoli, kom Arne Holm-Hansen for skade at sige mere end en gang, og det faldt mange mennesker for brystet.

En X-bro ud i vandet fra stranden foran vaffelbageriet var en af de helt store attraktioner i Fjellerup Strandliv. Tegning: Labland Architects

For det første fordi det ikke er op til DNs lokalformand at mene noget om det æstetiske i projektet, og for det andet fordi rigtig mange mennesker har brugt rigtig mange timer på at forme og skabe et projekt, som endnu flere havde glædet sig til.

I dag fortryder Arne Hol-Hansen ordvalget.

- Det var ikke min mening at træde nogen over tæerne. Jeg mener, at det godt kunne ligne et tivoli, men jeg kan godt forstå, at folk føler sig ramt eller stødt over den formulering om noget, man har brugt rigtig meget tid og energi på, og som man selv godt kan lide.

- Jeg har slet ikke ment noget ondt med det, men jeg kan godt se, at det opfattes som en provokation, erkender Arne Holm-Hansen.

Bedre tid - ingen konflikt

Tilbage står, at Fjellerup Strandliv ikke blev til noget i denne omgang. Det begræder hverken Arne Holm-Hansen eller resten af bestyrelsen i DN Norddjurs.

- Men vi kan lære af det her, at det er vigtigt at være i rette tid. På den måde kan lignende konflikter undgås i fremtiden, fordi alle instanser i forløbet får mulighed for at gøre det, de er sat i verden til.

- Som naturfredningsforening er vi sat i verden for at kæmpe for naturens interesse. Det er det, vi har gjort, gentager Arne Holm-Hansen.

Et flertal i økonomiudvalget er blevet enige om at sende kommunaldirektør Christian Bertelsen hjem, mens man undersøger arbejdsmiljøet. Arkivfoto: Anders Tilsted

Kommunaldirektør sendt hjem. Kommunen kæmper for at reparere ødelagte veje. Ny legeplads på vej til Gammel Estrup

Her får du ugens nyhedsoverblik fra Norddjurs.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

Kommunaldirektør sendt hjem, mens undersøgelse står på

Kommunaldirektør Christian Bertelsen skal ikke møde på arbejde, mens undersøgelsen af arbejdsmiljøet i kommune pågår. Arkivfoto: Anders Tilsted

Søndag eftermiddag blev økonomiudvalget på et ekstraordinært møde enige om at sende kommunaldirektør Christian Bertelsen hjem, mens sagen om påståede krænkelser undersøges nærmere.

Det oplyser Norddjurs Kommune i en pressemeddelelse.

- Flertallet var af den opfattelse, at det ville give de bedste forudsætninger for undersøgelsen, hvis kommunaldirektøren blev hjemsendt, siger borgmester Kasper Bjerregaard (V) til Randers Amtsavis.

Sagen begyndte at rulle, da NorddjursLIV for et par uger siden kunne fortælle, at kommunaldirektøren skal undersøges for krænkende adfærd, og at kommunen har fået flere påbud fra Arbejdstilsynet.

Der er ikke tale om seksuelle krænkelser, men flere medarbejdere har beskrevet et benhårdt arbejdsmiljø, med offentlige skideballer, overfusninger og nedværdigende udtalelser.

Kun én stemte imod hjemsendelsen, og det var Enhedslistens Ulf Harbo.

- Jeg mener ikke, at der er behov for hjemsendelse ud fra det, jeg har læst i Arbejdstilsynets afgørelse, siger han til TV2 Østjylland.

Arbejdstilsynet forventer at få svaret på undersøgelsen fra det eksterne firma senest 8. april.

Kommunen kæmper på højtryk for at reparere ødelagte veje

Kommunen får mange henvendelser om hullede og skadede veje. Foto: Norddjurs Kommune

Vinteren har været hård ved vejene, og derfor får kommunen mange henvendelser om skader og huller i vejene.

Men der arbejdet på højtryk for at få vejene i god stand igen.

Det oplyser Norddjurs Kommune i en pressemeddelelse.

Ifølge kommunen har mange dage med grader omkring frysepunktet kombineret med nedbør gjort, at belægningen mange steder er revnet. Det dårlige vejr er også gået udover grusveje, rabatter og asfaltveje.

Afskalningerne på asfaltvejene kan ikke udbedres, før vejret bliver varmere, så i øjeblikket repareres  slaghuller og dybe skader på vejene, ligesom der er fokus på at ordne rabatter og grusveje.

Hvis du selv har oplevet en vejskade, kan du indberette denne gennem app’en borgertip.

Legeplads til 1,5 millioner kroner på vej til Gammel Estrup - og alle må bruge den

Firmaet Elverdal har stået for den legeplads, der til sommer kommer på Gammel Estrup. Et klatretårn, en rutsjebane, broer og forskellige lydoplevelser skal bringe museet tættere på børn og voksne. Det bliver muligt for alle at besøge legepladsen, der har offentlig adgang. Illustration: Elverdal

Til juni er Gammel Estrup ved Auning klar med en ny legeplads, inspireret af herregården, den ligger ved siden af.

Ifølge museet er der tale om et unikt lege- og oplevelsesområde, hvor børn og voksne kan blive klogere på herregårdens historie.

- Herregårdslegepladsen skal fungere som en børnevenlig introduktion til et besøg på selve herregården. Hele legepladsområdet skal indeholde tydelige referencer til herregårdsanlægget, siger Kasper Steenfeldt Tipsmark, museumsdirektør, i en pressemeddelelse.

Midtpunktet bliver et ottekantet tårn, og udformningen omkring tårnet bliver en form for voldgrav med broer. Desuden kommer der klatrebaner og forskellige lydinstallationer, der skal sende børnene på jagt efter detaljer på legepladsen.

Det bliver ikke nødvendigt at indløse billet til museet for at besøge legepladsen, der kommer til at ligge i Herregårdshaven i det offentlige stisystem. Dermed er legepladsen åben for alle.

Den nuværende legeplads er ifølge museet gammel og slidt, og den vil derfor blive pillet ned i løbet af foråret for at give plads til den gamle.

De 1,5 millioner kroner, som det koster at opføre legepladsen, er med støtte fra Salling Fondene, Købmand Herman Sallings Fond, Elro-Fonden, Hoffmann og Husmands fond, Løvenholm Fonden, Sparekassen Midtdjurs, Norddjurs Kommunes kunst- og kulturpulje og Auningafdelingen af Djurslands Bank.

Naturlig fjende skal bekæmpe rågerne: Nu er der også mad til egernene

Egernkasser og foderbrætter skal tiltrække egern, der forhåbentligt kan holde rågerne væk. Foto: Norddjurs Kommune

Tilbage i august påbegyndte kommunen arbejdet med at bruge egern til at skræmme råger væk.

Inspireret af et projekt i Ringkøbing-Skjern Kommune ville man opsætte egernkasser de steder, hvor der er et naturligt fødegrundlag for egern og fylde kasserne med nødder, så egernene kommer til. Egernet er nemlig en naturlig fjende for rågen, og derfor var håbet, at det kunne holde bestanden af råger nede.

Rågen betegnes af mange som en skadefugl, fordi dens skrig og urolige adfærd er til gene for de, der bor i nærheden af dem. Da det er en fredet fugl, må man ikke sådan tage livet af den, men det er tilladt at regulere bestanden i kolonierne i ynglesæsonen.

Allerede dengang i august, blev de første egernkasser sat op, og nu meddeler kommunen, at man har opsat foderbrætter for at tiltrække egernene.

Håbet er, at de to ting i samarbejde kan tiltrække egern, der kan holde rågekolonierne ude af byområderne.

Det er blandt andet omkring Porsbakkerne ved i Auning og Anlægget i Grenaa, at Norddjurs Kommune forsøger at tiltrække egern.

Lejeboliger på vej til Glesborg - men der er stadig lang vej endnu

Jens-Jørgen Henriksen fra Glesborg vil gerne gøre kartoffelmarken bag ham til et boligområde. Arkivfoto: Anders Tilsted

Jens-Jørgen Henriksen drømmer om at gøre sin fire hektar store kartoffelmark bag Super Brugsen og Coop 365 i Glesborg til et nyt boligområde især med lejeboliger.

Men det kræver, at kommunen ændrer lokalplanen, og at en ejendomsudvikler vil købe marken og lave boliger.

Det skriver Randers Amtsavis.

Den første del - med den ændrede lokalplan - er der så småt styr på. Tirsdag aften sagde  kommunalbestyrelsen nemlig ja til, at man begynder at lave en ny lokalplan for området.

Men der skal stadig findes en ejendomsudvikler, der vil købe en del af eller alle de fire hektar og derefter begynde at bygge rækkehuse.

- Der har været noget interesse fra ejendomsudviklere, men der er ikke noget på plads, siger Jens-Jørgen Henriksen til Randers Amtsavis.

Her fortæller han også, at hvis man drømmer om at flytte ind i en af boligerne, skal man nok regne med en tidshorisont på et par år.