Kommunaldirektør Christian Bertelsen er sendt hjem, og et eksternt rådgivningsfirma er nu i gang med at undersøge arbejdsmiljøet blandt medarbejderne i hans sekretariat.

Men både medarbejdere, flere politikere og fagforeningen HK mener, at undersøgelsen er alt for smal. Den burde som minimum også omfatte de mellem 12 og 17 medarbejdere, som har forladt sekretariatet i løbet af de seneste år.

- Der er så få ansatte i sekretariatet, at jeg godt kan frygte for, om de tør sige sandheden. Alene fordi det med så mange nye er det relativt nemt at udpege, hvem der siger hvad, også selv om undersøgelsen skal være anonym, siger Hans-Henrik Hansen, der er formand for de kommunalt ansatte medlemmer af fagforeningen HK i Østjylland.

Borgmester Kasper Bjerregaard (V) holdt sig i første omgang til, at Arbejdstilsynet har krævet en undersøgelse af det nuværende arbejdsmiljø.

- Det er mit fokus lige nu. Vi har som Arbejdstilsynet har påbudt os hyret en ekstern rådgiver til at gennemføre undersøgelsen. Det er rådgiverens opgave at sikre, at den undersøgelse, der gennemføres er metodisk i orden. Det er jeg tryg ved, sagde Kasper Bjerregaard.

Derfor havde han i første omgang ikke til sinds at udvide undersøgelsen.

NorddjursLIV har talt med flere nuværende og især tidligere medarbejdere i sekretariatet. Og de fleste af de tidligere medarbejdere udtrykker stor frustration og ærgrelse over, at deres oplevelser ikke skal være en del af undersøgelsen.

Den besked lader også til at være nået frem til borgmesteren. Da NorddjursLIV spørger ind til undersøgelsens omfang igen, er borgmesteren indstillet på også at lade tidligere medarbejdere komme til orde som en del af undersøgelsen.

- Jeg er selvfølgelig interesseret i, at vi får undersøgt det her ordentligt. Jeg har modtaget et ønske om at inddrage tidligere medarbejdere. Det har jeg reageret på med det samme, og derfor er vi lige nu ved at undersøge, hvordan tidligere medarbejdere også kan få mulighed for at blive hørt, siger Kasper Bjerregaard nu.

De østjyske ansatte i HKs formand, Hans-Henrik Hansen, mener, at undersøgelsen af arbejdsmiljøet burde bredes ud til alle organisationens 3.000 ansatte, hvis man for alvor vil have overblik over, hvordan arbejdsmiljøet er efter snart seks år med Christian Bertelsen som øverste chef.

- Hvis det i mange år har været normen, at man kan opføre sig sådan, som kommunaldirektøren tilsyneladende har gjort, så smitter det i resten af organisationen. Normen flytter sig efter den øverste chef. Vi har allerede indikationer på dårligt arbejdsmiljø i andre afdelinger af Norddjurs Kommune, og derfor mener jeg, at man skal få undersøgt omfanget i hele organisationen, siger Hans-Henrik Hansen.

Den mulighed har den socialdemokratiske gruppe i kommunalbestyrelsen længe set som en god ide. Faktisk siden det i 2022 blev vedtaget at lave en tilbundsgående undersøgelse af situationen på socialområdet.

Og tidligere borgmester Jan Petersen (S) mener stadig, at det er en vej at gå.

- Det har vi i Socialdemokratiet ment længe, konstaterer Jan Petersen.

Borgmester Kasper Bjerregaard (V) ser stadig lidt anderledes på muligheden for at undersøge arbejdsmiljøet i hele kommunen, end hans forgænger gør.

- Norddjurs Kommune er en meget stor organisation. Jeg mener ikke, at problemerne, der skal undersøges i kommunaldirektørens sekretariat er gennemgående i hele kommunen - lige fra rådhus til folkeskoler til ældrepleje.

- Men hvis HK har viden om udfordringer, så håber jeg da, at de vil informere os om dem, så vi kan agere på det, siger Kasper Bjerregaard, som for nuværende afviser en undersøgelse af arbejdsmiljøet i hele kommunen.

Selve undersøgelsen af arbejdsmiljøet i kommunaldirektøren sekretariat består af et spørgeskema og et personligt interview med de nuværende medarbejdere.

Og selv om medarbejderne generelt er glade for, at der nu bliver lyttet til deres oplevelser, mener flere, at der stadig er problemer med måden, der spørges på i spørgeskemaet.

- Vi er frustrerede over, at det ikke er muligt at svare på, om man har oplevet andre blive udsat for krænkende adfærd, siger en medarbejdere til NorddjursLIV, som har set de spørgsmål, der indgår i spørgeskemaet fra den eksterne virksomhed, der gennemfører undersøgelsen.

Et andet problem med undersøgelsen er, at den kun omfatter sekretariatet og ikke andre afdelinger i kommunen.

NorddjursLIV har talt med flere end 20 nuværende og tidligere medarbejdere og ledere. Både i kommunaldirektørens sekretariat og i andre afdelinger i kommunen.

Mange af dem, NorddjursLIV har talt med, der hverken arbejder eller har arbejdet i kommunaldirektørens sekretariat, men i andre afdelinger af den kommunale forvaltning, er dybt frustrerede over, at deres oplevelser ikke er relevante i undersøgelsen af kommunaldirektørens brutale og krænkende ledelsesstil.

- Det er helt vildt, at man ikke er interesseret i at undersøge det her problem bredere. For det er meget bredere, som en tidligere medarbejder, der aldrig har arbejdet i kommunaldirektørens sekretariat, siger til NorddjursLIV.

Borgmesteren mener dog, at alle har mulighed for at give deres mening til kende.

- Jeg er netop interesseret i at komme hele vejen rundt, understreger Kasper Bjerregaard.

- Derfor har jeg reageret med det samme på ønsket om at inddrage tidligere medarbejdere, ligesom jeg har meldt om en "åben-dør" til fortrolige samtaler med mig. Det er sagt både til medarbejderne i det sekretariat, det drejer sig om og til tillidsfolkene på området, som jeg havde et godt møde med i torsdags, fortsætter borgmesteren.

Samlet set er NorddjursLIV bekendt med episoder, som af medarbejderen eller lederen selv bliver betragtet som psykiske krænkelser, i seks forskellige afdelinger udenfor sekretariatet fordelt på ni personer.

Og derfor burde undersøgelsen være bredere end kun kommunaldirektørens sekretariat, mener fagforeningen HK og flere politikere, NorddjursLIV har talt med.

Blandt politikerne er Nye Borgerliges medlem af kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget Jens Kannegaard Lundager.

Han har selv oplevet kommunaldirektørens udfald. Ikke mod en medarbejder eller mod sig selv, men overfor en politikerkollega i økonomiudvalget.

- Det var et af de første møder efter valget i 2021. Kommunaldirektøren overfusede en af mine politikerkolleger. Det var en meget voldsom oplevelse, og det var ved at udvikle sig så voldsomt, at borgmesteren måtte gå imellem og dæmpe kommunaldirektøren, fortæller Jens Kannegaard Lundager.

- Jeg var faktisk chokeret over, at en topembedsmand kunne opføre sig på den måde. Jeg var rystet, da jeg kørte hjem fra det møde, og det sidder faktisk stadig i kroppen på mig. Også selv om det ikke var mig det direkte gik ud over, siger Jens Kannegaard Lundager.

Flere andre medlemmer af økonomiudvalget bekræfter historien overfor NorddjursLIV.

Konfronteret med episoden bekræfter borgmester Kasper Bjerregaard med det samme, at den fandt sted.

– Jeg ser mig selv som et menneske, der griber ind, hvis jeg oplever noget, der ikke er i orden. Og det bekræfter episoden, som Jens Kannegaard refererer til jo også. Jeg greb ind, da noget ikke var i orden, siger Kasper Bjerregaard.

Han husker ikke umiddelbart, hvad mødet handlede om, men han husker udmærket situationen med kommunaldirektøren.

– I den situation, der opstod, lagde jeg mig imellem og dæmpede situationen. Jeg kan huske, at jeg rystede den af mig og tænkte, at nu var den taget, siger Kasper Bjerregaard, som ikke vil fortælle, om det efterfølgende resulterede i repressalier overfor kommunaldirektøren.

– Det er mest ordentligt, at jeg holder det for mig selv, siger borgmesteren.

Episoden stiller igen spørgsmålstegn ved, hvorvidt Kasper Bjerregaard kendte til kommunaldirektørens tilsyneladende, krænkende adfærd.

Alene på baggrund af sin egen oplevelse giver Jens Kannegaard Lundager ikke meget for borgmesterens forsikring om, at han intet vidste om kommunaldirektørens problemer med at holde sig indenfor stregerne.

- Når medarbejderne i sekretariatet har den slags oplevelser, som de giver udtryk for overfor Arbejdstilsynet, og når jeg selv har oplevet, hvor opfarende og voldsom kommunaldirektøren kan være, endda overfor en politiker, så tvivler jeg ikke på, at der er flere i organisationen, der har oplevet noget, vi har brug for at få frem i lyset, siger Jens Kannegaard Lundager.

For Kasper Bjerregaard er det stadig for tidligt at konkludere, om han i kraft af sin titel som borgmester, og med det dermed følgende ansvar som øverste chef i Norddjurs Kommune, har handlet tids nok og korrekt i sagen om kommunaldirektørens krænkende adfærd overfor medarbejderne.

– Jeg er helt klar over, at jeg skal evaluere min egen indsats i den her sag på et tidspunkt. Men der er jeg ikke endnu.

- Lige nu er der en opgave, der skal løses. Der er nogle medarbejdere og nogle chefer, der skal tages hånd om, og der er en kommune, der stadig skal fungere. Det bruger jeg lige nu al min tid på, siger borgmesteren.

- Men når der kommer lidt ro på, skal jeg personligt tænke over, om der er noget, jeg skulle have set eller noget, jeg skulle have gjort anderledes. Det tror jeg vi er mange, der skal. Det går fra chefer, politikere, tillidsfolk, kolleger. Alle skal vi reflektere over egen indsats, konstaterer Kasper Bjerregaard.

- Jeg kan se, at der nu er mange, der i medierne fortæller, hvor meget de vidste, og hvad der burde være gjort. Tilbage står imidlertid, at ingen rent faktisk gjorde noget. Med undtagelse af den tidligere borgmester ser jeg ikke megen refleksion over egen manglende indsats. Det tillader jeg mig at undre mig over, siger Kasper Bjerregaard, med henvisning til sin forgænger Jan Petersen (S), og fortsætter:

- Refleksion er der dog heldigvis internt, hvor både medarbejdere og ledelse reflekterer og har et ønske om at arbejde på at nå hinanden, selvom alle er i en sårbar position. Jeg håber vi kan få ro, så vi kan komme hele vejen rundt i undersøgelsen, så organisationen kan komme videre.

Borgmesteren sætter særligt ord på, om den tærskel, der skal få en chef til at reagere, ligger det rigtige sted.

Mange medarbejdere, tidligere og nuværende, har fortalt om de tynde vægge i sekretariatet, hvor det er umuligt at overhøre, om naboen sætter en kaffekop på plads i underkoppen.

Det skal ikke forstås, som at væggene "har ører," men helt bogstaveligt: Der er meget, meget lydt.

Derfor undrer det medarbejdere, at borgmesteren ikke har hørt noget, der kunne give anledning til bekymring.

- Jeg har selvfølgelig hørt, at bølgerne er gået højt, og at stemmer er blevet hævet. Men jeg har ikke følt anledning til at gribe ind. Det er meget beklageligt, hvis der er medarbejdere, der har oplevet uacceptabel adfærd, og jeg er ked af, hvis jeg har sendt signaler om, at man ikke kunne komme til mig.

- Det er jeg rigtig træt af og ked af. Hvis der er situationer, hvor jeg skulle have grebet ind, eller hvis der er situationer, hvor jeg skulle have sagt noget eller gjort noget, så er jeg rigtig ked af det, siger Kasper Bjerregaard.

For han vil ikke være en del af en organisation, hvor medarbejdere går på arbejde med ondt i maven eller det, der er værre.

– Vi skal have taget hånd om det her, og det gør vi nu, siger borgmesteren.

De mange nuværende og tidligere medarbejdere og ledere i Norddjurs, NorddjursLIV gennem de seneste uger har talt med om kommunaldirektørens ledelsesstil, kender alle sammen, uden undtagelse, til hans hårde måde at være leder på.

De fleste har oplevet det på egen krop, resten har talt med kolleger, som har oplevet et meget ubehageligt møde med kommunaldirektøren.

Dermed bliver de ikke automatisk repræsentative for alle 3.000 medarbejdere, men de fordeler sig på mange forskellige dele af kommunens organisation og repræsenterer ansættelser fra nyansatte til chefer.

- Det har været en offentlig hemmelighed i mange år, at man skal passe på, når kommunaldirektøren kommer og helst dukke hovedet, siger en nuværende medarbejder, som ikke er ansat i sekretariatet, til NorddjursLIV.

Hos fagforeningen HK er der ikke meget ros til hverken den tidligere eller den nuværende borgmesters håndtering af de advarselssignaler, der gennem årene er sendt om kommunaldirektørens grove og krænkende opførsel.

- Både den tidligere borgmester og den nuværende burde have grebet ind for længe siden, siger formanden for de kommunalt ansatte HK'ere i Østjylland, Hans-Henrik Hansen.

Problemer med arbejdsmiljøet er ikke en nyhed, konstaterer de i HK. Det er et problem mange steder og på mange forskellige slags arbejdspladser. Også i kommuner.

Det usædvanlige ved situationen i Norddjurs er, ifølge Hans-Henrik Hansen, at det er den øverste chef, kommunaldirektøren, som tilsyneladende er problemet.

For det er, ifølge Hans-Henrik Hansen, den øverste chef, der sætter standarden og er den leder, de andre vil følge.

Og så gør han opmærksom på, at kommunaldirektørens chef er politikerne, og i første instans er det borgmesteren, der arbejder tæt sammen med kommunaldirektøren hver eneste dag.

De kommunalt ansatte HK’eres formand kalder politikernes og i særdeleshed borgmesterens håndtering af sagen med Arbejdstilsynets påbud på baggrund af medarbejdernes udtalelser om krænkende adfærd fra kommunaldirektørens side for "langsom og kluntet."

- Hvis man havde fået den slags påbud i Randers, Aarhus eller Silkeborg, så tror jeg, at kommunaldirektøren var blevet sendt hjem samme eftermiddag. Jeg tror ikke, man ville tillade, at han gik rundt på rådhuset i ugevis, siger Hans-Henrik Hansen, som ikke forstår en lyd af, hvorfor økonomiudvalget ikke blev orienteret med det samme.

Siden arbejdstilsynets afgørelse og påbud i forhold til arbejdsmiljøet i kommunaldirektørens sekretariat landende på borgmester Kasper Bjerregaards bord i december, har han rådgivet sig med Kommunernes Landsforening, KL, om situationen.

- Jeg har spurgt dem til råds, og de har rådgivet og hjulpet mig som borgmester, siger Kasper Bjerregaard.

Borgmesteren har også rådført sig med Arbejdstilsynet i forhold til at kategorisere deres påbud.

Som borgmester Kasper Bjerregaard tidligere forklarede til NorddjursLIV, var der ikke tale om, at Arbejdstilsynet havde givet en gul eller en rød smiley, og derfor skulle økonomiudvalget ikke orienteres.

Det argument giver Hans-Henrik Hansen ingenting for.

- Hvem skal så varetage medarbejdernes interesser?

- Hvem skal medarbejderne gå til, når der er problemer med deres øverste chef, hvis borgmesteren ikke mener, at økonomiudvalget skal orienteres? Den øverste ledelse giver selv udtryk for overfor Arbejdstilsynet, at det slet ikke er så slemt, som medarbejderne siger. Og borgmesteren vil ikke bringe sagen frem til de andre politikere. Hvor efterlader det medarbejderne, spørger Hans-Henrik Hansen.

Han kalder det kluntet, at både den tidligere borgmester Jan Petersen (S) og den nuværende borgmester Kasper Bjerregaard (V) dækker sig bagved et argument om, at de ikke har fået en officiel henvendelse om problemerne. Altså at der bliver givet besked via fordøren, som Kasper Bjerregaard har formuleret det.

- Det er simpelthen noget vrøvl. Alle whistleblower-ordninger bygger jo netop på, at ting ikke kommer ind ad fordøren, som Kasper Bjerregaard sagde, siger Hans-Henrik Hansen.

Borgmester Kasper Bjerregaard medgiver, at whistleblower-ordninger ikke duer til den her slags problemer med arbejdsmiljøet, hvilket han gør opmærksom på eksplicit fremgår af beskrivelsen for Norddjurs Kommunes whistleblower-ordning.

- Vi skal se på, om vi i fremtiden kan gøre noget andet eller noget anderledes for at sikre, at vi ikke ender i den her situation igen, siger Kasper Bjerregaard.

Fint nok, konstaterer formanden for de kommunalt ansatte medlemmer af HK i Østjylland, Hans-Henrik Hansen, men konstaterer også at:

- Når man som borgmester får kendskab til, at medarbejderne har problemer, er man som den øverste chef i kommunen forpligtet til at gøre noget ved det. Det er ikke en undskyldning, at man ikke har fået en officiel henvendelse fra en tillidsrepræsentant eller en fagforening, siger han, og henviser til at også den tidligere borgmester, Jan Petersen, fik viden om, at der var problemer med kommunaldirektøren.

Dog uden at han foretog sig noget, og da der ikke kom en officiel henvendelse, skete der ikke mere dengang.

TV2 Østjylland bragte historien ”Borgmestre afviser alt: Har aldrig hørt om krænkelser”, men det tog Jan Petersen afstand fra på Facebook.

NorddjursLIV har dog i de seneste uger fået kendskab til flere episoder, hvor henholdsvis Jan Petersen og Kasper Bjerregaard har overværet situationer, enten fysisk eller virtuelt, hvor den medarbejder, det gik ud over, selv betegner kommunaldirektørens opførsel som psykiske overgreb.

Jan Petersen husker selv en episode, hvor han fik en uofficiel henvendelse om problemer med kommunaldirektørens ledelsesstil.

- Jeg giver meget klart udtryk for, at jeg gerne vil mødes med de faglige organisationer. Jeg er faktisk af den opfattelse, at det kan have noget på sig. Jeg kunne også godt se, at der var stor udskiftning blandt medarbejderne i sekretariatet.

- Derfor søger jeg også ekstern rådgivning til, hvordan situationen skal håndteres, fortæller Jan Petersen, da NorddjursLIV spørger, om der har været episoder, hvor den tidligere borgmester er blevet gjort bekendt med problemer med kommunaldirektørens ledelse.

- Jeg ventede, og der skete ingenting. Jeg spurgte uofficielt til, om der skete noget, men det kom aldrig videre. Det er jeg rigtig ærgerlig over i dag, for måske kunne vi have undgået den situation, vi nu står i, hvis vi havde fået taget hånd om det dengang, siger Jan Petersen.

Da NorddjursLIV konfronterer den tidligere borgmester med flere episoder, hvor Jan Pedersen har været til stede, og hvor en medarbejder efterfølgende føler sig krænket af kommunaldirektøren, beklager Jan Petersen, hvis han ikke har set det, han burde have set.

- Min tilgang til en hård tone har altid været at forsøge at mægle og genskabe en god stemning. Jeg skulle måske have været mere opmærksom på, hvordan den hårde tone blev opfattet af andre, erkender Jan Petersen.

- Jeg er både ked af og frustreret over, at det måske havde været muligt at gribe ind langt tidligere, så vi ikke var kommet hertil. Måske har jeg også undervurderet, hvor svært det har været for en medarbejder at banke på til mit kontor og fortælle, hvordan de har oplevet det, siger Jan Petersen.

For HK’s formand for de kommunalt ansatte i Østjylland, Hans-Henrik Hansen, er det helt afgørende, at politikerne hurtigt kommer på banen, når de får oplysninger om, at der er problemer med især de øverste administrative chefer.

For man kan ikke forvente, at de chefer, problemerne handler om, selv banker på døren til politikerne og fortæller, at der er problemer.

- Mange af vores medlemmer, der arbejder i Norddjurs, har flere gange fortalt, at især den øverste ledelse bagatelliserer problemerne og gemmer dem nede i punktet eventuelt. Der sker af frygt for, at de selv kan blive ramt, hvis de lægger sig ud med deres egen chef, kommunaldirektøren, mener Hans-Henrik Hansen.

- Derfor skal politikerne meget hurtigt på banen som garant for, at der ikke bliver puttet med problemerne, mener han.

Det medgiver både den nuværende borgmester Kasper Bjerregaard (V) og den tidligere borgmester Jan Petersen (S).

Men de stiller også spørgsmålstegn ved HK og de øvrige fagforeningers tøven i sagen.

- Hvis HK Kommunal har vist det her længe, hvorfor har de så ikke ringet, spørger borgmestrene.

Ikke for at fralægge sig ansvaret som kommunens øverste chef, men for understrege, at alle har en forpligtelse til at reagere, hvis tingene ikke er, som de skal være.

Hans-Henrik Hansen afviser fuldstændigt de to borgmestre.

- Hvis vi i HK selv havde handlet aktivt, ville det være et historisk og et eklatant brud med ledelsesretten. Det ville trække store overskrifter. Ikke blot nationalt. Ledelsesretten og pligten for den sags skyld er alene arbejdsgivernes, siger Hans-Henrik Hansen og fortsætter:

- Arbejdsmiljøloven siger også, at alle arbejdsgivere er forpligtigede til at sikre et fuldt forsvarligt arbejdsmiljø. Ikke tilnærmelsesvist.

Det svar giver Jan Petersen til gengæld ikke meget for.

- Jeg forstår slet ikke den kritik, når han ved, at jeg lavede en aftale med dem, der henvendte sig om, at de tog kontakt med deres faglige organisation - i dette tilfælde HK - og at de henvendte sig formelt. Det skete bare aldrig, heller ikke selvom jeg rykkede for det, konstaterer Jan Petersen.

Status er at Norddjurs Kommune lige nu, ifølge borgmester Kasper Bjerregaard, bruger rigtig mange kræfter og ressourcer på at arbejde med situationen, og på at køre kommunen videre, så samarbejdspartnere, medarbejdere og borgere oplever en kommune, der stadig fungerer.

- Direktionen og jeg er trådt tæt sammen for at sikre, at tingene bliver gjort, og at der ikke er noget der falder ned mellem to stole. Hverken internt i organisationen eller eksternt i forhold til kommunens relationer til resten af verden, forsikrer Kasper Bjerregaard, med henvisning til velfærdsdirektør Lene Mehlsen Thomsen og fællesforvaltningsdirektør Kim Bruun Nielsen, som fordeler kommunaldirektørens opgaver mellem sig.

Det gør de foreløbigt indtil undersøgelsen af arbejdsmiljøet i kommunaldirektørens sekretariat er afsluttet og sendt til Arbejdstilsynet 1. april.

NorddjursLIV har været i kontakt med kommunaldirektør Christian Bertelsen.

Han ønsker ikke at udtale sig.

Mandag var en særdeles god dag for Jakob Kjærgaard.

Her rundede den crowdlending, som hans firma Anholt Destillery ApS med ham selv i spidsen havde sat gang i for godt og vel fire uger siden, nemlig målet på 2.100.000 kroner.

- Det er fuldstændig vanvittigt. Jeg havde svært ved at tro, det kunne lade sig gøre. Tænk, at man bare kan spørge folk, om de vil låne en penge, og så vil de det, siger Jakob Kjærgaard.

En crowdlending foregår på den måde, at private - eller firmaer - låner en given aktør penge, som de får tilbage på et senere tidspunkt med renter oveni beløbet.

I Jakob og hans firmas tilfælde, er der tale om lån ned til 1.000 kroner, som man får tilbage med 6 procent i rente. I alt har 277 mennesker lånt Jakob Kjærgaard de 2,1 millioner kroner.

- Det gik langsomt i starten, men da der først kom skub i det, gik det virkelig stærkt, siger han.

Jakob Kjærgaard har siden 2017 drevet værtshuset Dørken på Anholt, og hele tiden med en drøm om en dag selv at blive ejer af stedet. Da den tid kom, havde Jakob Kjærgaard ikke alle pengene i sin egen tegnebog, og i stedet for at låne pengene i banken eller indgå et samarbejde med en investor, valgte han at bede de lokale om hjælp.

- Har man alligevel penge stående i banken, hvor man næsten ikke får renter, så får man seks procent ud af at låne pengene til mig. Det, tror jeg, mange finder appellerende, har Jakob Kjærgaard tidligere sagt til NorddjursLIV.

Håbet var i starten, at projektet ville indbringe én millioner kroner i lån, for så var der til at købe bygningen og give stedet en mindre istandsættelse.

Drømmen var dog de 2,1 millioner kroner, for så var der råd til en mere gennemgribende istandsættelse og et nyt tag.

- Jeg er så glad og taknemmelig for, at det mål nu er nået, siger Jakob Kjærgaard.

Han regner med, at handlen med bygningen falder på plads i løbet af de næste 14 dage, og så kommer han til at bruge krudt på at sætte stedet i stand.

- Det skal have en overhaling og et nyt tag, og jeg har også nogle ønsker for, hvordan man kan lave baren lidt om, siger han.

For de 2,1 millioner kroner håber Jakob Kjærgaard også - længere ude i fremtiden - at kunne etablere destilleri i bygningerne sammen med værtshuset. Udover at drive Dørken, er Jakob Kjærgaard nemlig også medejer af Anholt Gin.

- I dag produceres Anholt Gin i Nordjylland, og det betyder, at vi skal fragte både vand og enebær fra Anholt til Nordjylland. Når ginen så er færdig, skal den tilbage til Anholt. Udover at det er besværligt, er det også både ressourcekrævende og lidt spild af CO2, har Jakob Kjærgaard tidligere sagt til NorddjursLIV.

De kommende år bliver fokus dog på at holde baren kørende og tjene penge, så de 277 mennesker kan få deres penge igen. Derefter er der også et hav af tilladelser, der skal på plads, inden man kan begynde opførelsen af destilleriet.

Vigtigst er det, at værthuset Dørken vil bestå - både nu og i fremtiden - men Jakob Kjærgaard tror på, at hans drøm om i fremtiden at kombinere værtshus om sommeren med gindestilleri om vinteren kan blive til noget.

- Første spadestik til destilleriet er taget, og jeg glæder mig til at kunne realisere den del ude i fremtiden, siger han.

ㅤㅤㅤㅤㅤ