For mere end 15 år siden købte Klaus Jensen den tidligere rideskole og en 66.000 kvadratmeter stor grund for foden af Bavnehøj-bakken ved Grenaa. Han havde allerede dengang en drøm om at lave forskellige typer af boliger og bofællesskaber på grunden, og gik i gang med det indledende arbejde.

Hurtigt måtte han dog sande, at rideskolen og det omkringliggende miljø havde stor betydning for byen og alle dem, der brugte faciliteterne.

- Der var virkelig gang i den. Masser af hesteliv, stævner, der var opstaldede heste i boksene og klubliv. En hel masse unge mennesker, børn, familier og ildsjæle, der virkelig brændte for stedet. Det kunne jeg ikke tage livet af, fortæller Klaus Jensen.

Hurtigt fik han også hjerte for projektet. Han lejede jord og faciliter til kommunen, der stod for at drive rideklub på stedet.

- Vi snakkede om at udvide og bygge flere haller, for i næsten ti år gik det faktisk rigtig godt, siger Klaus Jensen.

En dag besluttede kommunen sig så for, at man kun ville give tilskud til ét ridesportscenter i Grenaa.

- Det blev Djurslands Rideklub, og det betød, at kommunen trak sig ud af rideskolen i Dolmer, fortæller Klaus Jensen.

Forskellige aktører forsøgte at drive rideklubben videre, men uden held.

- Jeg prøvede forskellige ting, blandt andet at sætte huslejen betragteligt ned. Jeg havde også et ønske om, at det skulle lykkedes, men det gjorde det desværre ikke. Jeg tror ikke, der er basis for en rideskole på stedet mere. Det løb er kørt, siger han.

De seneste par år har der ikke været rideklub på stedet, og nu vil Klaus Jensen i stedet arbejde videre med sin første plan: Et boligområde på den 66.000 kvadratmeter store grund.

- Vi kan se, der er efterspørgsel på lejeboliger, men der er mangel på dem overalt - også i Grenaa, siger Klaus Jensen.

Han har derfor sat grunden til salg, og han håber, at en ejendomsudvikler kan se de samme visioner, som han selv har.

- Jeg forestiller mig især, at man kunne bygge en række seniorboliger på grunden. Et sted, hvor der også er fællesgårde og et atrium, rum, hvor man kan mødes og have et fællesskab, siger han.

Selv tror han på, at det også er noget, der ville være interesse for.

- Det tilbud, der findes i kommunalt regi, det er efterhånden så udpenslet. Der er brug for et sted, hvor man kan blive gammel på en ordentlig måde. Det ønsker jeg også for mig selv, når den tid kommer, siger han.

I forlængelse af boligerne forestiller Klaus Jensen sig, at der kunne være et friplejehjem.

- Igen er vi tilbage ved, at mange gerne vil betale selv for at få et tilbud, der i deres optik er værdigt. Et sted, hvor der måske er bedre tid og bedre forhold. Min værste skræk er selv at sidde at hænge et eller andet sted i en kran og blive glemt, eller få skiftet ble en gang om dagen, siger han.

Ideelt ville det også være at kombinere området med boliger til eksempelvis studerende eller børnefamilier.

- Man kunne godt forestille sig, at studerende, børnefamilier og den ældre generation kan bo sammen og på den måde måske få glæde af hinanden i et fællesskab. Det er tidligere set andre steder, siger Klaus Jensen.

Der er i kommuneplanen lagt op til, at man må bygge 170 boliger. Klaus Jensen synes dog det optimale ville være, at der blev bygget mindre end det.

- Der er så naturskønt, så det ville virkelig være ideelt hvis man byggede færre boliger, så man kunne bevare nogle af de store, åbne grønne områder.

I kommuneplanen er der lagt op til, at man kan bygge boliger til både salg og leje. Begge dele er helt fint, for flere har et ønske om at eje selv. Men det er også vigtigt med lejeboliger, slår Klaus Jensen igen fast.

- Jeg tror virkelig, at lejeboliger kan være vejen frem, for flere og flere har ikke - med den stigende rente og generelle krise - lyst til at eje. De vil hellere leje, siger han.

Klaus Jensen ved hvad han snakker om, for han er ejer af Djurs Holding, hvor han udlejer ejendomme. Firmaet råder over 35 lejemål, der især ligger i Grenaa. Derudover ejer han flere steder på Anholt, hvor familien bor i sommerhalvåret. På Anholt er han også havnefoged.

- Min fars familie kommer fra Anholt, og jeg er vokset op i Grenaa, med meget af fritiden brugt på Anholt. Derfor har begge steder en plads i mit hjerte, og det er nok også derfor, det betyder meget for mig eksempelvis at sikre, at der er gode steder at bo i Grenaa i fremtiden, siger Klaus Jensen.

Klaus Jensens idéer og visioner er mange, og i princippet er det op til den kommende køber at bestemme, hvad der skal være på grunden.

- Jeg har med mit firma og alt det, der sker på Anholt, nok at se til, så jeg kommer ikke til at være en del af projektet fremadrettet. Derfor kan jeg i princippet også være ligeglad, men jeg har mange idéer for den her grund, som betyder meget for mig.

Lige nu haster det ikke med at få grunden solgt, og derfor har Klaus Jensen også mulighed for at have hjertet med og måske vente med at sælge, til der er en ejendomsudvikler med samme visioner som ham selv.

Lige nu er der ikke en lokalplan for området, for Klaus Jensen synes en potentiel køber selv skal lave den i samarbejde med kommunen.

- På den måde er det ikke fastlåst, hvad der skal være på grunden, hvis man har helt andre idéer.

Men kommunen er begejstret for idéen om at bygge boliger på grunden, og derfor er Klaus Jensen overbevist om, at de vil være med på meget, bare det falder i tråd med kommunens øvrige værdier.

Man skal nok ikke regne med, at der står færdige boliger til sommer og nok heller ikke til næste år.

- Hvis jeg finder en ejendomsudvikler nu, så kan de nok gå i gang med at bygge om to år. Men jeg tror det er mere realistisk, at vi skal tre til fem år ud i fremtiden. Man behøver jo heller ikke bygge det hele på én gang. Man kan sagtens tage det i etaper, siger Klaus Jensen.

Længe før der var noget, der hed Syddjurs eller Norddjurs Kommune, blev de første tanker tænkt til et enormt projekt midt på Djursland.

Dengang under navnet Triangle Area.

Det kan lyde som navnet på en tophemmelig, amerikansk militærbase. Det er det ikke, men projektet har levet stille og under radaren, mens det har udviklet sig skridt for skridt, siden Midtdjurs Kommune satte formål på arealet mellem Djurs Sommerland og Lübker Golf & Spa Resort i slutningen af 00'erne.

- Igennem årene har der været blandet aktivitet. Nogle gange har der været interesse for området, andre gange, for eksempel lige efter finanskrisen, har det ligget helt stille, fortæller udviklingsdirektør Poul Møller, som har arbejdet med Triangle Area i mere end et årti.

For godt halvandet år siden bankede det på døren, og så kom der for alvor gang i arbejdet med at forberede den enorme ambition, der er tænkt på arealet mellem Djurs Sommerland og Lübker Golf & Spa Resort.

- Det er en europæisk aktør, der banker på. Og drøftelserne bliver så konkrete, at vi som kommune for alvor går ind i sagen. Nu skal vi blive skarpe på, hvad det er, vi gerne vil med området, og hvordan vi gør det attraktivt for den europæiske aktør at slå til, fortæller Poul Møller.

Udviklingsdirektøren gik i gang med at samle alle de vigtigste interessenter. Ikke bare på Djursland men også regionalt og nationalt.

Projektet hedder ikke længere Triangle Area.

Nu hedder det Hjertet af Djursland, men ambitionerne er stadig at sende Djursland helt i front som den førende turistdestination. Ikke bare i Danmark men i hele Norden.

En af dem, der har været en drivende kraft i projektet, er Djurs Sommerlands administrerende direktør Henrik B. Nielsen.

- Det handler om at etablere noget mere overnatningskapacitet på Djursland, for det har vi manglet i flere år, konstaterer Henrik B. Nielsen.

Han oplever, at en del turister bliver væk, hvis de ikke kan finde et sted at overnatte.

Der er cirka 10.000 sommerhuse i Syddjurs Kommune, men kun et par tusinde af dem lejes ud. I Norddjurs er billedet nogenlunde det samme.

Det skaber enorme flaskehalse i højsæsonen, hvor Djurs Sommerland mister reel omsætning på de manglende overnatningsmuligheder.

- Det er ikke noget nyt, det har vi været opmærksomme på de seneste ti år. Derfor har vi haft en løbende dialog med Syddjurs kommune og potentielle aktører om interessen for at etablere sig i området mellem os og Lübker Golf Resort.

- Hvis vi kan etablere noget mere overnatningskapacitet, kan det både støtte op om udviklingen af vores sommerland, men også skabe en stærkere destination på Djursland, der kan blive i international topklasse, fortæller Henrik B. Nielsen.

International topklasse er golfbanen allerede hos Lübker Golf & Spa Resort, hvor ejer Carl Aage Nielsen kan glæde sig over, at banen igen er kåret til "Denmark's Best Golf Course 2022" af Organisationen World Golf Awards.

- Vi er hverken initiativtagere eller andet til Hjertet af Djursland, men vi tager vel imod et projekt, der kan styrke Djursland som destination og dermed også styrke aktiviteten hos os, siger Carl Aage Nielsen.

Resortet råder allerede over en lang række huse og lejligheder, som ejerne kan leje ud, når de ikke selv bruger dem. Og der er mulighed for at bygge endnu flere.

- Vi er nysgerrige på, hvordan det endelige projekt kommer til at se ud. Det centrale må være, at der bliver et samspil mellem de forskellige aktører, så vi sammen kan skabe den diversitet i oplevelserne, både indendørs og udendørs, der gør os endnu mere attraktive for turister, siger Carl Aage Nielsen, som også driver en wellness og spa afdeling i sit resort.

Ambitionen om at bringe Djursland op i international topklasse som turistdestination har der været bred enighed om. Både politisk og blandt aktørerne på turismeområdet.

Så da den europæiske investor bankede på og viste reel og vedholdende interesse, indgik Syddjurs et partnerskab med Norddjurs- og Aarhus Kommuner, Dansk Kyst- og Naturturisme, VisitAarhus og Realdania med henblik på at samle inspiration og input til arbejdet med en udviklingsplan.

Ligesom der skulle gives nogle bud på, hvordan det sikres at et nyt, kæmpestort byggeprojekt, der vil koste flere milliarder kroner og stå på i det mindste af et årti, bliver bæredygtigt og i pagt med de naturlige og landskabelige herlighedsværdier, området er kendt for.

Dansk Kyst- og Naturturisme agerer reelt som et udviklingsselskab under Erhvervsministeriet og varetager statens, og dermed vores allesammens, interesser i at styrke natur og kyst destinationer.

- Vi vil gerne være med til at udvikle steder, hvor vi i respekt for landskabet og naturen kan bidrage til at bære et projekt af en vis kaliber, fortæller destinationsudviklingsdirektør Jacob R. Kirkegaard Larsen.

Med placeringen midt på det smukke Djursland og med kort afstand til et hav af gode badestrande er Hjertet af Djursland et oplagt projekt at bidrage til for Dansk Kyst- og Naturturisme.

- Vi vil gerne være med til at præge forestillingen om, hvad et hotel og et feriehus også kan være, og hvordan det kan placeres i landskabet, siger Jacob R. Kirkegaard Larsen.

At det yderligere er så stort et projekt, at det tiltrækker udenlandske investorer, gør bare det hele bedre.

- Vi mærker at der er stigende interesse for Danmark fra udenlandske investorer på turisme- og overnatningsområdet. Det betyder også en adgang til nogle andre målgrupper, end dem vi allerede tiltrækker til gavn for alle, konstaterer Jacob R. Kirkegaard Larsen.

For direktør i VisitAarhus, Pia Lange Christensen, er det helt oplagt at være med i arbejdet med en udviklingsplan for Hjertet af Djursland.

- Et projekt af den størrelse vil gøre Djursland til en turistdestination og en turistattraktion i verdensklasse. Det vil smitte af på hele regionen. Både på de øvrige turistattraktioner på Djursland men også på detailhandlen i Aarhus, siger Pia Lange Christensen.

Opgaven med at lave udviklingsplanen for det videre arbejde med Hjertet af Djursland blev lagt i hænderne på tegnestuen Gustin Landskab og landskabsarkitekt Mathias Meldgaard.

Gennem det seneste år har han arbejdet i samarbejde med et team af rådgivere som Sweco og kvisgaard+HIRD arbejdet med den udviklingsplan, der blev afleveret til kommunalbestyrelsen og partnerskabet tidligere på året.

- Opgaven var at lave nogle pejlemærker for projektet og så komme med nogle konkrete anbefalinger til det videre arbejde. Og så har vi arbejdet med forskellige skalatrin i bestræbelserne på at synliggøre de positive effekter, der kan komme ud af et så stort projekt i forhold til naturudvikling, turismeudvikling, dyreliv, landskaber og så videre, fortæller Mathias Meldgaard.

Området mellem Lübker Golf & Spa Resort og Djurs Sommerland ligger lige syd for kommunegrænsen. Landskabet er ligeglad med kommunegrænser og derfor deler de to kommuner lige her det store istidslandskab med de dramatiske bakker ned mod Kolindsund og Nimtofte.

- Nimtofte å deler sig i to og indkapsler området som en skål mod syd som afgrænser området, forklarer Mathias Meldgaard.

- Det er netop naturen, der er områdets grundfortælling, og derfor er det vigtigt, at et projekt her understøtter den fortælling og fortæller videre på historien om landskabet og naturen. Det betyder også, at byggeriet skal forholde sig til naturen og landskabet på en måde, hvor projektet forbedre de naturværdier, området er kendt for, mener Mathias Meldgaard.

I det område, der måske meget snart bliver til det mest omfattende anlægsprojekt på Djursland nogensinde, er der en række fredede dyre- og plantearter. Padder og firben indikerer, ifølge Mathias Meldgaard og de biologer, han har allieret sig med i arbejdet, at der er noget natur, som virkelig fungerer godt.

Derfor er noget af det første, at der skal etableres grønne korridorer imellem de unikke steder i området og så skal byggeriet planlægges rundt om dem på en måde, så der skabes bedre vilkår, end der allerede er.

- Derudover skal byggeriet være bæredygtigt og sætte standard for fremtiden i stedet for at kigge bagud. Når du kommer, skal du opleve, at det er en af de oplevelser, der er investeret i.

- Området skal være kernen i en fortælling, der vender ud mod resten af verden, så projektet ikke lukker sig om sig selv, men åbner sig mod omgivelserne, fortæller Mathias Meldgaard.

Derfor giver udviklingsplanen også bud på, hvordan Hjertet af Djursland kan kobles sammen både internt men især også eksternt, så det kan blive et åbent kraftcenter for Djursland som turistdestination.

- Nu har vi afleveret vores, og det kan kommunens planlæggere så arbejde videre med, siger Mathias Meldgaard.

Med partnerskabet og udarbejdelsen af en udviklingsplan og forvaltningens interne arbejde i kommunen er stort set alle sejl sat til.

- Vores opgave er at give politikerne det bedst mulige beslutningsgrundlag, siger udviklingsdirektør Poul Møller.

Det er længe siden, han sad alene med de indledende øvelser, og i dag er chefkonsulent Henrik Elmer Kristensen også med i arbejdet med at få alle ender til at nå sammen.

- Det er et stort projekt af den slags, der får impact i hele regionen, konstaterer Henrik Elmer Kristensen.

Ved siden af arbejdet med selve planlægningen og forarbejdet til en egentlig lokalplan for området har kommunen allerede brugt et større tocifret millionbeløb på at styrke infrastrukturen til og fra området.

Til glæde for de mange, der blandt andet skal besøge Djurs Sommerland i den kommende sommer, men også som forberedelse til den ekstra trafik, en realisering af næsten en million ekstra overnatninger om året kommer til at betyde.

Med udarbejdelse af udviklingsplanen er alt nu klar til at lave udbud. Den politiske godkendelse af planen betyder også, at forvaltningen kan bruge planen aktivt i dialogen med den interesserede, europæiske aktør.

Og politisk er det håb om, at det kan blive rigtig godt. Både for Syddjurs, for hele Djursland og for alle de aktører på turismeområdet, der hvert år bidrager til en stor del af de indtægter, der får hjulene til at kører rundt.

- Med Djurs Sommerland i spidsen tiltrækker området sig en stor del af de turister, som hele Djursland får glæde af i højsæsonen, Det næste naturlige skridt er, at vi udnytter potentialet for at udvikle området videre endnu. Med den nye udviklingsplan er der lavet et stærkt bud på, hvordan området kan udvikles til et samlet kraftcenter for helårsturisme, sagde Syddjurs Kommunes borgmester Michael Stegger Jensen (S) i pressemeddelelsen, da kommunen officielt meldte den nye udviklingsplan ud.

- Samtidig er det en plan, som sætter rammerne for, hvordan området kan udvikle sig bæredygtigt, så der både er i balance med området og de naturmæssige værdiger, fortsatte han.

Tilbage er der bare at vente og krydse fingre for, at den store, europæiske aktør viser sit ansigt og har mod på at investere et milliardbeløb i Hjertet af Djursland.

ㅤㅤㅤㅤㅤ