Det er ikke så let at komme indenfor hos Terma i Lystrup. Grunden er omkranset af store jernhegn og porte, døren til receptionen er som udgangspunkt låst, og har man ikke en forudgående aftale, er det ikke sikkert, at man bliver lukket ind.

I Lystrup beskæftiger virksomheden omkring 750 ansatte, mens der på fabrikken i Grenaa er ansat cirka 550. Derudover er der afdelinger i både Søborg og udlandet.

- Vi laver radarsystemer, overvågningssystemer, space-udstyr og selvbeskyttelse. Ligesom på fabrikken i Grenaa deltager vi i Lystrup også i udviklingen af fremtidens F35-kampfly. Vi laver noget rasende kompliceret teknik til dem, siger Steen Jepsen, director of manufacturing engineering, da han viser rundt på fabrikken i Lystrup.

LystrupLIV og NorddjursLIV er blevet inviteret indenfor hos Terma i både Grenaa og Lystrup.

Den danske forsvarsvirksomhed beskæftiger i omegnen af 1.800 medarbejdere på verdensplan, og hovedsædet ligger på Hovmarken i Lystrup. Det seneste skud på stammen er produktionen af komponenter til de nye F35-fly.

Det vender vi tilbage til.

Udefra virker Termas lokaler i Lystrup relativt moderne, men bagved gemmer sig et stort produktionsområde bestående af lagerhaller af ældre dato. Området er delt op i et ’space-område’ og et radar- og selvbeskyttelsesområde.

I førstnævnte bliver der blandt andet produceret strømforsyninger til satellitter.

- Når vi laver dem, er det ekstremt vigtigt, at det sker i et helt rent lokale. Forestil dig, at vi er med på en mission til Mars for at se, om der er liv deroppe. Hvis vi finder noget, nytter det ikke, at vi skal overveje, om det rent faktisk er liv på Mars, eller om det er resterne fra Anne-Maries madpakke, siger Steen Jepsen.

Produktionen af de komplekse strømforsyninger sker derfor i et isoleret rum, hvor medarbejderne går med hårnet, luftfugtigheden tjekkes jævnligt, og produkterne sendes ud gennem sluser.

- Det er ikke så nemt at sende en servicemand ud i rummet, hvis der sidder et hår eller noget skidt i produktet. Så når vi laver space-udstyr, foregår det i et helt rent rum, som er beskyttet, siger Steen Jepsen.

Men det er ikke rum-udstyret, der udgør den største del af Termas produktion. Det gør derimod radarerne.

Imellem Termas produktionshaller tårner sig store antenner op. De kan ses fra de omkringliggende veje og bruges til testning af Termas færdigproducerede radarer, som bliver solgt i hele verden.

Radarerne benyttes blandt andet af alle de store lufthavne i Europa til at overvåge og monitorere trafikken på landingsbanerne.

- Det er vores største forretningsområde, og vi har en meget stor markedsandel på radarer. De bruges også til kystovervågning. Alle danske farvande er overvåget af radarer, og de bruges i hele verden for at beskytte nationalgrænser. Efter den 9. september 2001 er der blevet opsat 13 Terma radarstationer rundt om Manhattan, siger Steen Jepsen.

Terma blev oprindeligt oprettet i 1944 af Orla og Svend Aage Jørgensen. Dengang fremstillede virksomheden termometre og manometre, men allerede i 1950’erne begyndte Terma at producere radarudstyr. Primært med forsvaret og den danske stat som kunder.

I dag udgør Danmark kun omkring fem procent af Termas omsætning. Det største marked er USA og en række europæiske lande.

- Det er Udenrigsministeriet og Erhvervsstyrelsen, som giver eksporttilladelser. Det er som udgangspunkt ren politik, hvem der kan og ikke kan modtage vores produkter, siger Sara Neergaard, kommunikationschef i Terma.

Siden begyndelsen er mængden af produkter hos Terma kun steget. I dag laver virksomheden også selvbeskyttelsesteknologi til kampfly og fregatter. Det skal sikre piloterne og mandskabet ved at aflede og forvirre eventuelle angreb.

- Hvis der for eksempel er et missilangreb på vej mod et kampfly, har vi lavet noget teknologi, som kan forvirre det. Hvis det er et varmesøgende missil, som søger mod flyets motor, så har vi lavet noget teknologi, som sikrer, at flyet dispenserer nogle magnesiumkugler, som missilet vil søge mod i stedet for, forklarer Steen Jepsen.

I forbindelse med F35-programmet bliver der produceret en stor andel teknik til flyene fra fabrikken i Lystrup. Den del udgør omkring 20 procent af produktionen i Lystrup.

- Vi leverer nogle ting til radaren, som sidder ude i spidsen af flyet. Så når folk spørger, hvad spidsen af en jetjager koster, så ved vi det faktisk godt, siger Steen Jepsen.

På Termas fabrik i Grenaa arbejder medarbejderne stort set hele døgnet i skiftehold. Mange er beskæftiget med det, der er fabrikkens hovedfokus, nemlig komponenter til F35-flyene.

I alt står Terma for 84 forskellige komponenter, der sendes til tre samlefabrikker i Texas, Italien og Japan. Her er det firmaet Lockheed Martin, der er hovedentreprenør og producerer de endelige fly.

- Vi leverer det, der svarer til én procent af flyets værdi til hvert F35-fly, siger Jørgen O. M. Laursen, der er fabrikschef på Terma i Grenaa.

F35-programmet er et af verdenshistoriens største industriprojekter med en anslået værdi på over 1.000 milliarder dollars. Danmark koblede sig på projektet i 2002, og allerede her fik danske virksomheder mulighed for at bidrage til udviklingen. Det var dog først i 2018, at Folketinget besluttede sig for et endeligt indkøb af flyet til det danske forsvar.

Ved Terma har man forberedt sig siden 1999. Her begyndte de indledende samtaler om virksomhedens mulige involvering i projektet.

I 2006 blev den første kontrakt mellem Terma og den amerikanske forsvarskoncern Northrop Grumman Corporation – som samler selve flykroppen – skrevet under, og i 2012 blev der indgået en langtidsaftale om produktion af flydele.

- Man satser lidt undervejs, for vi satte al vores lid til, at det blev netop F35-flyet, man ville satse på. Derfor omlagde vi vores produktion til det og specialiserede os. Vi lagde 600 millioner kroner i at omstille produktionen, og det gjorde vi mange år før, man besluttede sig for, at F35 skulle være det fremtidige fly i Danmarks forsvar, siger Jørgen O. M. Laursen.

Inden da havde man dog indgået aftale om at være en del af F35-programmet, der lyder på i alt 3.300 fly. USA er aftager på cirka 2.000 af flyene, og derudover ryger en stor del af de resterende fly til Canada, Korea og Tyskland.

- Det er Lockheed Martin, der suverænt styrer, hvor de færdige fly ryger hen. Og de kommer selvfølgelig ikke til lande som Rusland eller Kina, siger fabrikschef Jørgen O. M. Laursen.

Terma i Grenaa laver blandt andre de ydre komposit-skins, der sidder på flyet, en række metaldele og et såkaldt pylon, der sidder under flyet og kan holde missiler. Kompositdelene er et slags beskyttelsesskjold, som er både lettere og mere modstandsdygtigt end stål.

En vel nok meget udbredt misforståelse er, at Terma er en våbenvirksomhed, der producerer netop våben og bidrager til krige rundt omkring i verden. Det er en ærgerlig misforståelse, mener Jørgen O. M Laursen:

- Vi har ikke noget med krudt og kugler at gøre. Det producerer vi slet ikke. Vi ser i højere grad os selv som en teknologivirksomhed eller en forsvarsvirksomhed, for vi arbejder i højere grad for, at vores soldater kan komme sikkert hjem.

I Grenaa er godt 560 medarbejdere beskæftiget i de forskellige afdelinger. Nogle arbejder med at sætte kompositplader sammen, der senere skal blive til komponenter til flyene.

Andre maler dem, borer huller til senere montering, svejser og kvalitetssikrer. Hver mand har sin plads og sin opgave.

- Det er en ekstremt følsom proces, hvor alt skal passe. Der må være en fejlmargin på tre my, altså en sjettedel af et hårstrå. Det betyder, at vi altid skal sikre os, at hver proces foregår efter bogen. Sker der fejl, så vi må kassere en kompositdel, koster det os rigtig mange penge, siger fabrikschef Jørgen O. M. Laursen.

Heldigvis sker det sjældent, at en kompositdel må kasseres, da der kontroltjekkes flere gange ved hvert step i processen. I en hal står en medarbejder og ultralydsscanner hver del for at se, om der skulle gemme sig et glemt stykke plastik eller andet, der gør, at den ikke kan bruges.

- Mange tror, at hvis man er en del af F35-programmet, så er man det for evigt. Det er man bestemt ikke. Der er benhård konkurrence, og der skal præsteres, leveres til tiden og til den rigtige kvalitet og pris. Det skal hele tiden blive billigere, siger Jørgen O. M. Laursen.

Er der noget af det, I laver, som I er de eneste, der laver?

- Det må jeg ikke svare på.

I en anden hal er en række medarbejdere beskæftiget med første step i processen. Med nærmest kirurgisk præcision sætter de fiberarmerede plastplader sammen til det, der på sigt ender med at blive til de færdige kompositplader.

- Mange medarbejderne her er ufaglærte. De får fire måneders oplæring ved os, og så er de klar, fortæller Jørgen O. M. Laursen.

Ellers arbejder der en god blanding af både faglærte og ufaglærte medarbejdere på Terma, hvor opgaverne spænder bredt.

Nogle af processerne har fabrikken maskiner til, andet foregår i hånden.

- Det handler om, at der simpelthen er noget af det, vi ikke kan gøre ordentligt på maskiner, fordi der er så høje kvalitetskrav. Maskinerne kan ikke klare de lave tolerancer, siger Jørgen O. M. Laursen.

I en hal står kæmpestore, avancerede fræsemaskiner, der udfører en del af arbejdet på de næsten færdige kompositplader. Rundt om hver maskine er der fire meter ned i jorden støbt både beton og en tyk gummiliste, der skal beskytte maskinen mod rystelser fra Århusvej på den anden side af fabrikken.

- Det siger noget om, hvor præcist det skal være. Selv en lillebitte rystelse kan være nok til, at maskinen fræser skævt, og så kan vi ikke bruge kompositpladen, siger Jørgen O. M. Laursen.

Man kunne måske forestille sig, at Terma som forsvarsvirksomhed blev påvirket af krigen i Ukraine og landenes øgede forsvarsbudgetter. Men på nuværende tidspunkt er det ikke noget, de mærker.

- Som udgangspunkt sender vi ikke noget til Ukraine på nuværende tidspunkt. Men i forlængelse af lanceringen af den nye Ukrainefond tænker vi selvfølgelig også ind i, hvordan vi kan bidrage. Det kan for eksempel være radarer, der kan hjælpe med beskyttelse af kritisk infrastruktur, siger kommunikationschef Sara Neergaard og fortsætter:

- Det er selvfølgelig også affødt af krigen, at Danmark skal bruge langt flere penge på forsvar, end vi har gjort i mange år. Derfor bruger vi enormt meget tid på, hvordan vi kan bidrage til ”den danske kunde”, altså det danske forsvar, siger kommunikationschef Sara Neergaard.

Terma har netop indgået en aftale med forsvaret om et nyt luftværn, hvor virksomheden skal være totalleverandør.

- Vi fornemmer, at der sker nye ting, men man kan ikke sige, at vi tjener så og så meget mere i år eller næste år. Det er meget langsigtede aftaler, siger hun.

Og netop de mange aftaler med forskellige lande betyder også, at Terma kan fremstå lukket om sig selv. For eksempel med de mange gitre, sikkerhedskort og vagtpersonale. Det er alt sammen et led i at beskytte informationer og virksomhedens egen industrielle sikkerhed.

- Der er selvfølgelig nogle beboere, som tænker: Foregår der noget farligt derovre? Det er ikke sådan, at vi har krudt og kugler, men vi passer på vores ting, og vi laver ting, som har en høj værdi for andre nationer, så derfor skal vi passe på, siger Steen Jepsen i Lystrup.

Samme melding lyder i Grenaa, hvor man ligeledes mødes af tykke mure, ståltrådshegn og et vagtværn om natten.

- Det skal ikke være nemt at komme ind, for vi har enormt mange ting bag murerne, som vi skal passe på. Som udefrakommende kan jeg godt forstå, det ser voldsomt ud, men der sker ikke noget herinde, som er farligt. Det handler simpelthen bare om at passe på blandt andet vores udstyr, og alt den information, vi har liggende, siger fabrikschef i Grenaa, Jørgen O. M. Laursen.

Kultur- og fritidsudvalget har sat penge af til at gøre en af Michael Bertelsens mange drømme til virkelighed.

- Vi har sat penge af til en formidling af Sangstrup Klint. Det vil blive tiltag, som kan skabe en større værdi både for fossilentusiaster men også for alle andre og de mange turister, som besøger dette unikke sted, siger Allan Gjersbøl Jørgensen (S), der er formand for kultur- og fritidsudvalget

Sidste år skrev Michael Lykke-Bertelsen til NorddjursLIV og spurgte, hvorfor der ikke er fossilmuseum ved Sangstrup Klint.

Michael Lykke-Bertelsen er ivrig fossilsamler og drømmer om et fossilmuseum ved Sangstrup Klint.

- Jeg drømmer om, at der bliver skabt et fossilmuseum, hvor folk kan få viden om landskabet, historien og hvad man kan finde. Et sted, hvor man også kan leje en fossilhammer, et par handsker og et par briller og gå på opdagelse. Og et sted, hvor man kan komme tilbage med det, man har fundet og få lidt historie om fundene, har Michael Lykke-Bertelsen tidligere sagt til NorddjursLIV. 

Han drømmer ikke nødvendigvis om et stort og fancy museum. Det kan godt "bare" være en container, man stiller op på parkeringspladsen.

NorddjursLIV bragte Michael Lykke-Bertelsens idé videre til formanden for kultur- og fritidsudvalget, Allan Gjersbøl Jørgensen (S), som kaldte  idéen for "et fantastisk eksempel på nytænkning i en tid, hvor der ikke er mange overskudskroner til kultur i kommunekassen."

Og nu er der altså fundet penge til at realisere dele af Michael Lykke-Bertelsens drøm.

- Museum er måske et for stort ord. Der er mange problemer forbundet med bygninger af enhver art så tæt på vandet. Men vi har givet penge til formidling af den underfortalte historie og viden, der er om landskabet, geografien og fossilerne, og vi håber at finde en måde, så det bliver muligt også at låne udstyr til fossiljagt, når man besøger Sangstrup Klint, fortæller Allan Gjersbøl Jørgensen.

Hvilken form for formidling, der bliver tale om, er stadig uvist, men det kan blive informationsplancher, formidlingsbænke, trofæhylder eller andet.

- Men vi skal først have et møde med Michael Lykke-Bertelsen om, hvad han forestiller sig, så vi sikrer, at der er en forankring, siger udvalgsformanden.

- Det lyder da helt vildt godt, siger Michael Lykke-Bertelsen, da NorddjursLIV kan overbringe ham nyheden om, at at det fossile mekka ved Sangstrup Klint nu skal formidles på baggrund af hans idé.

- Det glæder jeg mig helt vildt. Det håber jeg, at jeg bliver en del af, fortsætter Michael Lykke-Bertelsen.

Hans entusiasme er ikke blevet mindre. Tværtimod. Som NorddjursLIV fortalte, da Michael Lykke-Bertelsen lancerede sin idé om et fossilmuseum ved Sangstrup Klint, har den garvede fossiljæger en stor samling fossiler i sin egen kælder og et værksted, hvor det er muligt at rense og bearbejde fossiler.

- Til juli åbner jeg museet i kælderen for besøgende. Jeg er startet op med CVR-nummer og hjemmeside og det hele. Mit eneste problem bliver, hvordan jeg får plads til alle de mennesker, der kommer, siger Michael Lykke-Bertelsen som arbejder med alle de måder, han kan komme i tanke om, for at formidle sin glæde for fossiler.

- Der er virkelig god respons på mine idéer, og jeg arbejder med forskellige projekter sammen med samarbejdspartnere og fonde, siger Michael Lykke-Bertelsen, der nu kan underskrive sig som museumsdirektør på Geocenter Grenaa.

Et projekt, NorddjursLIV selvfølgelig følger med i opbyggelsen af.

Historien begyndte, fordi Michael Lykke-Bertelsen skrev til os på NorddjursLIV med et spørgsmål. Hvis du har noget i tankerne, du gerne vil have os til at finde svaret på, så skriv til os her:

Her er nogle af de historie, vi også synes, du skal have fra Norddjurs.