Måske du har bemærket vores hvide redaktionsbil med ordene "NorddjursLIV" plastret på alle sider?

I hvert fald blev der kørt en del kilometer i den rundt i Norddjurs sidste år, og i kortet herunder kan du se, hvilke byer, vi på den ene eller anden måde besøgte.

Bemærk, at artikler der overordnet handler om kommunen og dermed ikke er stedsspecifikke, ikke er med på kortet.

Kigger man på ovenstående diagram er det tydeligt, at vores dækning nogenlunde følger byernes størrelse. Det er ingen overraskelse, hvis man spørger Roger Buch, der er forskningsleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Det er i hovedbyerne, hvor der sker mest. Det spiller også en rolle i mediernes dækning. Men det er vigtigt for borgerne, at det ikke er for meget. Man skal ikke drukne fuldstændig i opmærksomhed om hovedbyerne, siger han.

I 2007 gik Danmark fra 275 til 98 kommuner. Norddjurs blev født ved at lægge de tidligere Grenaa, Nørre Djurs og Rougsø Kommuner sammen med den østlige del af Sønderhald Kommune.

- Hovedbyerne har det med at dominere dækningen, fordi der ofte er meget fokus på rådhuset. Derfor gik vi fra 275 til 98 dækningsområder, siger han og fortsætter:

- Der forsvandt en masse lokaljournalistik, fordi meget går under radaren i en stor kommune.

Kigger man på vores kort, har vi ikke været alle steder i Norddjurs. Men vi har været mange steder. Eksempelvis har vi været i både Gjerrild, Ørum, Gjesing, Vejlby, Sangstrup, Glesborg, Stenvad og Ørsted.

- I Norddjurs er der dominans i de større hovedbyer, men jeg kan også se, når jeg kigger på jeres kort, at I kommer rundt i kommunen, siger Roger Buch.

Han peger på, at det hænger sammen med, at vi har vores dagligdag midt i kommunen.

- Det har stor betydning, hvor journalisterne opholder sig, når de dækker et område. Det tegner godt, at I er rykket ud i kommunerne, og ikke dækker det eksempelvis centralt fra Aarhus, siger han.

Norddjurs er en stor kommune. Hvor vigtigt er det, at vi kommer rundt og taler med folk i hele kommunen?

- Det er et vigtigt hensyn, men det er ikke det vigtigste. Der er andre ting, der kommer først. Det vigtigste er at kigge på, hvor den gode historie er. Uanset om det er kritisk eller konstruktiv journalistik, hvis historien er god nok, skal de nok læse den i hele kommunen, siger Roger Buch.

Lad os se lidt på, hvor vi rent faktisk har været på besøg. Herunder genbesøger vi tre af de steder, vi var i 2022.

Vi starter i Glatved Strand, hvor biolog og biodiversitetskoordinator Annette Limborg Madsen brugte meget af sin arbejdstid på at fremme biodiversitet i et kommunalt projekt.

På stedet udvindes der råstoffer, og det var Anettes opgave at sørge for, at forudsætninger for, at naturen efterfølgende kan gå sin gang, er til stede.

- Når gravemaskinerne er færdige, er forudsætningerne til stede for, at de sjældne og langsomtvoksende planter kan leve her. Der er de rigtige jordforhold, der er plads, og der er lys, forklarede Annette Limborg Madsen i den forbindelse til NorddjursLIV.

NorddjursLIV var også i Vejlby, hvor Katja Olsen og Anders Christian Gejlager driver B&B og café.

For nogle år siden rykkede de fra Nordsjælland til Norddjurs, og her udlever de især Katja Olsens livslange drøm.

- Vi har virkelig fundet os en perle her. En firlænget gård, der har en helt speciel historie, med en fantastisk placering og så har den stråtækt tag, sagde Anders Christian Gejlager da NorddjursLIV var forbi.

NorddjursLIV besøgte også en af Danmarks mest moderne og effektive rensningsanlæg - Fornæs lidt ude for Grenaa.

Stedet er næsten 100 procent selvkørende, og anlægget er så godt, at mange skæver dertil. Senest i 2020 og 2021 var rensningsanlægget ledende på sit felt, og nu skal Syddjurs også kobles på.

- Jeg er stolt, men jeg er også ydmyg. Vi er et team, som hele tiden arbejder på at blive bedre, og noget tyder på, at den strategi vi har fulgt i Norddjurs, har været den rigtige, lød det fra Palle Mikkelsen da NorddjursLIV var forbi sidste år.

134 artikler blev det til på NorddjursLIV i 2022, og i dem optrådte 269 kilder. Heraf var 180 mænd og 89 kvinder, hvilket giver en klar overvægt af mandlige kilder. Det betyder nemlig, at tre ud af fem kilder var mænd.

Selvom billedet kunne se bedre ud, flugter det ret godt med det øvrige mediebillede. Også her er kvinderne underrepræsenteret, især når det kommer til kvindelige forskere og det, medierne ynder at kalde ekspertkilder.

En undersøgelse, SDU har lavet i september 2022, viser eksempelvis, at TV2 har 32,7 procent kvinder på skærmen i løbet af et døgn, mens DR1 har 31,4 procent kvinder i løbet af et døgn.

- Tallene overrasker mig ikke, for der er generelt flere mænd i nyhedsbilledet. Det viser alle undersøgelser, siger Mette Mørk. Hun er lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og har arbejdet med kønsrepræsentation i medierne.

En undersøgelse fra RUC fra 2020, der omhandler ligestilling i medierne, viser samme tendens. Her optræder kvindelige kilder i 35 procent af tilfældene i print, radio og TV og i 31 procent af tilfældene i internetbaserede medier.

- Spørgsmålet er, om det er journalisterne, der har tendens til altid at ringe til de samme kilder, eller om der bare er en stor overvægt af mænd på de poster, vi har brug for i artiklerne, siger Mette Mørk.

En forklaring på, at mænd i højere grad er repræsenteret i NorddjursLIV end kvinder kan delvist findes i, at også mange top- og ledelsesposter er besat af mænd. Undersøgelser viser, at kun 15 procent af direktørerne i det private erhvervsliv er kvinder. Bedre ser det dog ud i det offentlige, hvor 48 procent af lederne er kvinder.

Som eksempel kan også nævnes den norddjurske kommunalbestyrelse. Her er 20 ud af de 27 medlemmer mænd, mens kun syv er kvinder. På posten som udvalgsformænd sidder der fem mænd og to kvinder i de i alt syv udvalg.

Her er Karoline Bergkvist Søgaard (S) formand for arbejdsmarkedsudvalget, mens Stinne Thorsen Kvorning (LA) er formand for erhvervsudvalget.

- Der sidder ganske enkelt flere mænd end kvinder på både lederposter og i politik. Der er få kvinder - især de unge - i politik, siger Mette Mørk.

Der er flere tilfælde, når det kommer til politiske emner, hvor det er nødvendigt at snakke med udvalgsformanden. Som udvalgsformand for kultur- og fritidsudvalget er det Allan Gjersbøl Jørgensen (S), der udtaler sig om projektet Fjellerup Strandliv, fordi han i kraft af sin titel som formand er talerør for udvalget.

Ligeledes når vi omtaler nye trafikmæssige sikkerhedsforanstaltninger, hvor den daværende formand for miljø- og teknikudvalget, Jens Meilvang (LA), udtaler sig på vegne af udvalget.

Dermed kan det godt blive et spørgsmål om, hvad der vægter højest - køn eller post?

Skal vi som medie vægte at få flere kvindelige politikere i tale højere end dét at tale med udvalgsformanden?

- Det er jo et dilemma, for det kan være vigtigt at tale med den, der har "kasketten på". Men når det oftest er mænd, der har ansvaret, kommer vi jo ikke meget videre. Men så kan man jo som journalist lave et dogme, hvor man altid spørger både formanden og et menigt medlem, så man også får en kvinde med, siger Mette Mørk.

Hun opfordrer os til som medie at lave et benspænd, så man ikke ender i en form for vanetænkning, hvor man ringer til de samme kilder.

SDU's undersøgelse viser også, at kvindelige kilder i højere grad er brugt, når der er tale om historier i den bløde ende. Her peger de eksempelvis på, at et program som Vild med Dans har 53 procent kvindelige ansigter mod 34,4 procent i såkaldt primetime.

NorddjursLIVs undersøgelse af vores journalistik fra 2022 peger på en lignende tendens. Mens mandlige kilder er overrepræsenteret når det kommer til artikler om politik, erhverv og byudvikling, kommer kvinderne i højere grad på banen når det handler om uddannelse, samfund og kultur.

Sidste år fortalte vi flere inspirerende historier om kvindelige iværksættere.

Der var eksempelvis dengang 29-årige Mia Hjorth Hansen, der arbejder som barchef og bartender på hæderkronede Gedulgt i Aarhus og derudover driver et firma, der producerer shrub - en form for eddikebaseret sodavand - som serveres på restauranter rundt omkring i hele Danmark.

Hun savnede et alternativ til vin og øl, når hun var ude at spise, og efter at have smagt shrub på en tur til USA, blev hun solgt.

Firmaet driver hun fra lokaler i Grenaa, og selvom det sker ved siden af en arbejdsuge, der sjældent er under 60 timer, glæder hun sig hver dag over det, hun har skabt.

- Jeg er virkelig stolt af, at jeg har skabt det her, og det gør mig i godt humør at gå på arbejde, fortalte hun sidste år til NorddjursLIV.

Vi fortalte også historien om de tre veninder Ann-Sofie Antonsen, Albertine Nordby Rasmussen og Solbjørk Buch der for snart to år siden startede et nyt liv som selvstændige på Anholt.

Her driver de om sommeren et succesfuldt bageri og gartneri, og selvom de i dag kombinerer det selvstændige liv med studier på fastlandet, bliver de ved med at være på Anholt, når det kan lade sig gøre.

Alle tre veninder ser det som en vigtig balance, hvor de får noget fra begge verdener.

- I København har jeg mange af mine venner, der er et pulserende byliv og masser af kultur. På Anholt kommer jeg ned i tempo. Jeg kommer her for at finde ro og være i naturen. Men det er vigtigt at sige, at det ene ikke udelukker det andet, sagde Albertine Nordby Rasmussen til NorddjursLIV sidste år.

Spørger man Mette Mørk er det dog også vigtigt, hvordan man bruger de kvindelige kilder.

- Når kvinder fremstår i medierne er det ofte som såkaldte case-historier, mens mændene er dem, der ved eller mener noget. Derfor skal vi tænke mere over, hvordan vi bruger kvindelige kilder. Det er vigtigt at vise, at kvinder også har autoritet som eksempelvis ekspertkilder, og at de faktisk mener noget, siger hun.

NorddjursLIV har haft det store optællingsapperat i gang og undersøgt den journalistik, vi lavede i 2022.

Fordelt på syv temaer - byudvikling, uddannelse, natur & miljø, erhverv, samfund, kultur og politik - blev det foruden vores ugentlige nyhedsoverblik til 134 artikler.

Hvordan artiklerne fordeler sig på de forskellige emner, kan du se herunder.

Vi har forhørt os ved forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch, og han fremhæver, at fordelingen mellem positive og negative historier er vigtigt, når man laver lokaljournalistik.

- Medierne skal være kritiske og sætte lys på de problemer, der er. Derfor skal medierne være kritiske modspillere til eksempelvis politikerne. Men i lokalmiljøer er der også en forventning om en slags lokalpatriotisme i medierne. Man forventer, at de også fremhæver det, der går godt i lokalområdet, siger han og fortsætter:

- Folk er som regel stolte af det område, de bor i og hvis medierne hele tiden tegner et negativt billede af et område, så risikerer man, at lokalbefolkningen ikke kan se sig selv i det og simpelthen stopper med at læse den journalistik, der bliver lavet.

På NorddjursLIV har vi hele tiden haft en ambition om at være kritiske, når det er nødvendigt. Når Karin Islings søn har udsigt til at miste sine to timers ledsagelse om ugen, når det ene varmtvandsbassin i Grenaa skal spares væk eller når der er problemer på socialområdet eller generelle problemer med ledsagelse, så holder vi øje på vegne af dig og finder svarene.

Men vi vil også rigtig gerne tale Norddjurs op, og fortælle om alle de gode ting, der sker i kommunen.

Det kan være når Kattegatcentret får et nyt pingvinanlæg eller når der er udsigt til forandring på mosebruget i Stenvad.

Vi fortæller om de mennesker, der bor her, som Hans Sandgren Jakobsen, der designer møbler fra havnekanten i Grenaa eller Karen Konge, der driver butik på Anholt.

Det er klart, at når man skal inddele mere end 130 historier i syv temaer, handler det af og til om at få en firkantet klods til at passe ned i et rundt hul. Vi skriver om mangt og meget, men for overblikkets skyld, har vi gjort det på den måde.

Derfor tillader vi os herunder at præcisere, hvad vi mener med de enkelte temaer og komme med eksempler på de historier, der passer til hvert tema.

Et af de temaer, der har fyldt meget, er politik.

Når man hører ordet "politik" falder de flestes tanker nok på en byrådssal, politikere, der mener et eller andet, diskussioner, der ikke fører nogle vegne og kedelige udvalgsmøder.

På NorddjursLIV betegner vi en historie som politisk, når den beror på en politisk beslutning, eller hvor det er et område, hvor politikerne har ansvaret.

Vi har i 2022 skrevet meget om ledsagelse, foranlediget af Karin Isling, der frygtede, at kommunen ville tage hendes søns to timers ledsagelse om ugen fra ham.

Spørgsmålet om ledsagelse beror på en politisk beslutning, og derfor er artiklerne om ledsagelse placeret under temaet politik.

Et spørgsmål fra en læser mundede ud i en anden artikel, som også har politik som tema. Læseren undrede sig over, at der er 27 medlemmer af kommunalbestyrelsen - og ikke 19 eller 23.

Og det viste sig, at intentionen var, at der skulle være færre medlemmer af kommunalbestyrelsen, da kommunen blev født.

- Vi sad de fire borgmestre og de fire kommunaldirektører for de fire kommuner, der sammen skulle blive til Norddjurs, i en styregruppe. Vi ønskede, at der ved det første valg til sammenlægningsudvalget skulle være mulighed for at så mange byer, landsbyer og lokalsamfund som muligt skulle have mulighed for at stemme på en lokal kandidat, der så kunne opnå valg, forklarede tidligere borgmester Torben Jensen til NorddjursLIV i den forbindelse.

Siden har flere politikere uden held forsøgt at skære antallet ned, men både Socialdemokratiet og Venstre er imod, og det er derfor usandsynligt, at det sker i fremtiden.

Historier, der omhandler politiske beslutninger er også selvskrevet til at være med politik som tema. Så når NorddjursLIV skriver om otte nye sommerhuse, der kan bygges tæt på vandkanten, eller at trafiksikkerheden skal forbedres, ja så er det en politisk historie.

Vi har også undersøgt, hvem der er mennesket bag, og talt med politikere som Leif Lahn og Else Søjmark for at blive klogere på, hvem de er, og hvad de vil i henholdsvis landspolitik og regionsrådet.

Biodiversitet. Miljø. Grøn omstilling. Bæredygtighed. Ord, der efterhånden fylder meget i vores allesammens bevidsthed, og dermed er natur & miljø også et tema, vi har beskæftiget os med på NorddjursLIV i 2022.

Endnu engang var det et spørgsmål fra en læser, der satte gang i en undring hos os: For hvorfor bruger kommunen så mange ressourcer på at klippe rabatter? Vil man ikke biodiversitet?

Svaret var naturligvis, at jo, det vil man godt. Men man vil også gerne sikre trafiksikkerheden.

Frygten for PFAS rullede ind over os alle sammen i det tidligere 2022, men umiddelbart har vi i Norddjurs ikke noget at bekymre os om.

Og så var der Lena Breum Sørensen og hendes kolonihave, som tager vand ind, når Grenåen går over sine bredder. Derfor håber hun, at kommunens kommende kystsikringsprojekt kommer til at hjælpe sådan nogle som hende.

Næste tema er byudvikling, og her tænker du måske, at byudvikling jo også handler om politiske beslutninger. Det er rigtigt nok, men emnet fylder alligevel så meget, at vi har valgt at tage det ud som et selvstændigt tema.

Eksempelvis er der i Grenaa store tanker i gang, for her skal byen fremtidssikres mod vandmasserne. Også lokale kræfter spiller med i de tanker, for John Row drømmer om at bygge et stort udstillings- og oplevelsescenter for klima og miljøløsninger på havnen i Grenaa.

Et tema, vi også har beskæftiget os en del med i 2022, er kultur.

Kultur spænder bredt og det dækker selvsagt over mange ting. Men kultur er også det, der binder os sammen. Samler os. Fortæller noget om, hvem vi er.

Med kultur for øjet var vi sidste år på besøg mange spændende steder. Kirsten Swift fortalte om, hvordan det er at eje et fredet slot, og om de tanker der gik forud for købet til godt og vel 15 millioner kroner. Inspirerende mennesker gav os også deres blik på kultur.

Det blev til en længere fortælling, ikke bare om Kirsten Swift og Sostrup Slot i dag, men også om stedets historie og om de både adelsmænd og nonner, der engang boede der.

Vi tog jer med tilbage i tiden, og fortalte om Grenaa Badehotels historie, og om ferielivet på stranden.

Inspirerende mennesker gav os også deres blik på kultur. Christine Staugaard fortalte om sin kærlighed til at vandre, i forbindelse med at vandrestien Nordsøstien fik nyt navn. Michael Bertelsen fortalte om sin glæde ved at samle fossiler. Rasmus Jensen fortalte om glæden ved at tegne, og Heidi Madsen og Jesper Søegaard fortalte om glæden ved udendørslivet.

Et kulturemne, vi også beskæftigede os med i 2022, var projektet Fjellerup Strandliv. Der var storslåede idéer og tanker om, hvordan man kunne få mere liv. Fremtiden så lys ud. Indtil en klage spændte ben for, at projektet overhovedet kunne blive til noget.

Næste tema, vi skal beskæftige os med, er erhverv. Som det kan ses i det øverste lagkagediagram, er det ikke det tema, vi har beskæftiget os mest med, men det er vigtigt at have med, for erhvervslivet betyder meget for mange mennesker.

Så når en borerig skal til femårstjek i Grenaa Havn eller når der er udsigt til en uforudsigelig sommer på grund af krigen i Ukraine, så dækker vi det selvfølgelig.

Det er også under temaet erhverv, at man finder alle de - hvis vi selv skal sige det - inspirerende historier om iværksættere, som vi også har lavet.

Der var historien om Angela Vestergaard og Søren Munch, der er flyttet fra Virum til Anholt for at blive forpagtere af Anholtfærgens café. Der var Dennis Weigelt, der sidste sommer åbnede en jordbærvark ved Fjellerup og fortællingen om Hotel Crone, der i januar 2022 fortale, hvordan det var for dem, når boreriggene lagde til i Grenaa Havn.

Under erhverv finder vi også historien om Alf Aréns parfumebrand Grethe, som han skaber fra sit hjem på Anholt.

Hvad skal der blive af vores børn? Hvad skal de blive til og hvor skal de have deres skolegang? Uddannelse fylder meget for mange af os, og det var også et tema, vi beskæftigede os med på NorddjursLIV i 2022.

Det kan eksempelvis være, når regionsrådet overvejer at lukke en busrute, der er vigtig for mange elever i både Nord- og Syddjurs. Når Sundhedsstyrelsen laver nye alkoholanbefalinger, selvom de umiddelbart ikke vil få konsekvenser for kommunens ungdomsuddannelser.

Eller når en folkeskole i Grenaa har stor gavn af et projekt, der skal hjælpe eleverne glade tilbage i skole. Et projekt, der med de gode resultater blev bredt ud til hele kommunen.

Det kunne også være Skovskolen i Auning, der i januar med en bevilling på 55 millioner kroner kunne se frem til en udbygning, der i fremtiden kan rumme fire årgange.

Det sidste tema, vi vil sætte spot på i denne ombæring, er samfund. Det kan umiddelbart godt lyde som en lidt diffus størrelse. Forenklet kan man sige, at det er artikler, der handler om det samfund, vi alle befinder os i.

Som sidste år, hvor der var udsigt til, at julen ville blive svær for mange flere end normalt.

Foranlediget af krigen i Ukraine var der også mange, der kunne se ind i, at prisen på deres fjernvarme ville stige.

Det var dog ikke kun privatpersoner, der kæmpede med de stigende elregninger. Det gjorde også de lokale købmænd, der kunne se ind i enorme elregninger.

Noget, vi alle også kan relatere til, er dårligt internet. I Ålsrode undrede Trine Kræmer Petersen sig gevaldigt, for selvom Fibia havde gravet ledninger til fibernet ned få meter fra deres hoveddør, måtte hun og familien ikke blive koblet på det hurtige net. I stedet skulle de klare sig med en langt langsommere forbindelse. I hvert fald indtil NorddjursLIV gik ind i sagen.

Der var også historien om "borgerkrigen" i Ålsrode, med dem, der gerne ville have solceller på den ene side, og dem, der bestemt ikke ville på den anden side. Og historien om Camilla Friis, der kæmpede i 15 år med jobcentret. Først da kommunen tænkte ud af boksen, kom hun i arbejde.

Slutteligt vil vi fremhæve historien om Eigil Kjærgaard og Gunner Thode Nielsen, der gerne ville gøre op med "plejer". Derfor arrangerede de i efteråret en række arrangementer, for at se, hvordan man i fremtiden kan udvikle landsbyen fremfor at afvikle den.